Økonomi

Question 1

Det økonomiske kredsløb

Answer 1

• Husholdningerne
• Virksomhederne
• Den offentlige sektor
• Den finansielle sektor
• Udlandet
  Hvordan de påvirker hinanden

Question 2

Økonomisk mål 1) økonomisk vækst (BNP)

Answer 2

Værdien af den samlede produktion inden for den private og den offentlige sektor i et land i løbet af et år.

Det siges kun, at der sker økonomisk vækst, hvis BNP’en stiger med 1,5-2%. Dette er grundet en stigning i produktivitet på ca. 2% hvert år, hvor BNP’en er nødt til at følge med.

Question 3

Økonomisk mål 2) Lav arbejdsløshed/høj beskæftigelse

Answer 3

Økonomisk vækst og lav arbejdsløshed hænger sammen, fordi væksten skaber øget produktion, og øget produktion skaber flere arbejdspladser og højere beskæftigelse

Question 4

Økonomisk mål 3) Lav inflation

Answer 4

At fastholde en lav inflation ville sikre, at danske varer er interessante og konkurrencedygtige med udlandets. Lav inflation sikrer således gode betingelser for, at danske virksomheder kan eksportere varer og tjenester til udlandet, som i sidste ende betyder fastholdelse af danske arbejdspladser og husholdningernes indtægter.

Question 5

Økonomisk mål 4) Ligevægt på betalingsbalancen

Answer 5

Det er en opgørelse over samtlige økonomiske transaktioner, som et land har med udlandet, og den omfatter både virksomhederne og den offentlige sektor. Det er særligt forholdet mellem import og eksport.

Skal helst gå i 0 eller skabe overskud

Question 6

Økonomisk mål 5) Balance i den offentlige sektors budget

Answer 6

Den offentlige sektor modtager de fleste af sine indtægter fra skatter og afgifter, og den har en lang række udgifter til eksempelvis løn, forbrug, overførselsindkomster, serviceydelser, renter og investeringer.

Question 7

Økonomisk mål 6) Bæredygtig udvikling og grøn vækst

Answer 7

Et godt miljø for eksempel med ren luft og frisk vand er en anden central målsætning. Natur og økonomi påvirker hinanden. Naturen leverer råvarer og ressourcer til produktionen.

Kan påvirke økonomien, hvis bæredygtige valg er dyrere

Question 8

Konjunkturarbejdsløshed

Answer 8

Skyldes lav vækst i samfundsøkonomien. Sker ofte når der er lavkonjunktur (høj arbejdsløshed, lav beskæftigelse)

Question 9

Strukturarbejdsløshed

Answer 9

Udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet matcher ikke hinanden. Mange arbejdsløse i nogle brancher, samtidig med, at der er mangel i andre

Question 10

Sæsonarbejdsløshed

Answer 10

Jobs, som f.eks. jordbærplukker eller livredder som ikke varer hele året. Meget logisk, da man ikke plukker jordbær om vinteren

Question 11

Friktionsarbejdsløshed

Answer 11

Perioden, hvor man ikke har et arbejde, hvor man skifter fra et arbejde til et andet. En kortvarig type arbejdsløshed, med henblik på at starte i arbejde hurtigst muligt.

Question 12

Dokumentar: “Inequality for all”

Answer 12

Udviklingen af arbejdsløshed i USA. De rige bliver rigere, mens de fattige bliver fattigere. Den økonomiske udvikling er i fokus. Lavestelønnen er meget lav, hvis ikke man har en uddannelse.

Question 13

Økonomiske konjukturer

Answer 13

• Opgangskonjunktur (stigende vækst i BNP og faldende arbejdsløshed)
• Højkonjunktur (stabil høj vækst i BNP og lav arbejdsløshed)
• Nedgangskonjunktur (faldende vækst i BNP og stigende arbejdsløshed)
• Lavkonjunktur (stabil lav vækst i BNP og høj arbejdsløshed)

Question 14

Overophedning

Answer 14

inflationen stikker af. Alle ville sælge aktier osv. hvilket får banker og børser til at krakke –> finanskriser

Question 15

Ekspansiv (lempelig) finanspolitik

Answer 15

Sænke skatten
Øge det offentlige forbrug
Øge de offentlige investeringer.

Kan bruges, hvis man ville have gang i økonomien når der er nedgangs- eller lavkonjunktur.

Question 16

Kontraktiv (stram) finanspolitik

Answer 16

Kan gøres ved at:
Hæve skatten
Gennemføre besparelser og sænke det offentlige forbrug
Udskyde eller sænke de offentlige investeringer.

Dæmper forbruget, hvilket er smart, hvis der er højkonjunktur med risiko for overophedning.

Question 17

Ekspansiv (lempelig) pengepolitik

Answer 17

Renterne sættes ned, så det bliver billigere at låne penge.

Dette gør at virksomheder låner flere penge, hvilket resulterer i øget produktion –> nye arbejdspladser og bedre kvalitet

Question 18

Kontraktiv (stram) pengepolitik

Answer 18

Renterne sættes op, så det bliver dyrere at låne penge.

Forhøjede renter på boliglån får den disponible indkomst til at falde i boligejerfamilierne. Udskydelse af planlagte investeringer grundet renter.

Question 19

Strukturpolitik

Answer 19

En række forskellige politiske tiltag som eksempelvis arbejdsmarkedspolitik, uddannelsespolitik og forskningspolitik. I Danmark blander staten sig generelt uden om lønforhandlinger

Question 20

Stramningstrategien (pisken) strukturpolitik

Answer 20

Politikerne kan påvirke arbejdsmarkedet ved at skrue på ting som: Kontanthjælp, at ledige søger et bestemt antal jobs, arbejdsløse tager et job de er overkvalificerede til, eller et job, som ligger langt fra deres bopæl

Question 21

Opkvalificeringsstrategien (guleroden) strukturpolitik

Answer 21

Hjælper arbejdsløse mennesker med at opkvalificere deres kompetencer igennem efteruddannelse og kurser.

Uddannelses- og forskningspolitik – Tilskud til forskellige institutioner der opkvalificerer arbejdsdygtige.

Question 22

Velfærdsstatens interne udfordringer (flexicuritymodellens hovedaksen)

Answer 22

“Let at fyre let at hyre”

Question 23

Konkurrencestaten

Answer 23

Der findes vindere og tabere. Man skal præstere og konstant “konkurrere” for at følge med i samfundet. Mere liberalt/individualistisk.

Question 24

Rip, Rap og Rup effekten

Answer 24

Man ansætter nogen der ligner sig selv.

Question 25

Glasloftet

Answer 25

Kvinder rammer et usynligt loft (typisk lige før de øverste stillinger), hvor mænd overhaler dem selvom mændene ikke nødvendigvis er de bedst kvalificerede.

Question 26

Mulighedslighed

Answer 26

Lige muligheder

Både mænd og kvinder har samme mulig for at opnå de samme stillinger/uddannelser

Question 27

Resultatmulighed

Answer 27

Man skal nå en bestemt fordeling ligestillingsmæssigt f.eks. Ved hjælp af kvoter.

Altså at resultatet af det man indføre skaber en mere lige fordeling af mænd og kvinder

Question 28

Formelt

Answer 28

Vi har lighed på papiret, og mænd og kvinder har samme arbejdsmuligheder

Question 29

Reelt

Answer 29

Statistisk diskrimination

Ikke ligestilling - underbevidste bias som gør, at mænd nogle gange vælges over kvinder (ofte pga. barsel).