Økonomi og behovsopfyldelse

Question 1

Maslows behovspyramide

Answer 1

Mangelbehov: fysisk behov + sikkerhed
Vækstbehov: sociale behov, påskønnelse og selvrealisering.

Question 2

Velfærdstrekanten

Answer 2

Viser tre arenaer for behovsopfyldelse. Markedet (købe ting), Civil samfundet (det sociale netværk) og Staten (politiske beslutninger + velfærdsstaten)

Question 3

Markedsmekanismen

Answer 3

Udbud + efterspørgsel beslutter prisen på et produkt.

Question 4

Økonomisk magt

Answer 4

Hvem har den bedste adgang til varer og tjenesteydelser og hvem er i stand til at definere hvad der er værdifuldt i samfundet

Question 5

Markedsøkonomi

Answer 5

Det frie marked, fri konkurrence, markedsmekanismen styrer.

Question 6

Planøkonomi

Answer 6

Uddød. Man planlægger økonomien x antal år ud i fremtiden. Fx hvor meget udbud der er på en bestemt varer i de år

Question 7

Blandingsøkonomi

Answer 7

Har vi i DK. Staten styrer en del af markedet og det frie marked styrer den anden/ fri markedsøkonomi reguleret af Staten.

Question 8

De samfundsøkonomiske mål

Answer 8

• Økonomisk vækst (højere BNP, vækste med 1,5-2%)
• Lav arbejdsløshed (fuld beskæftigelse 3-4%)
• Lav inflation (prisstigninger på varer grundet øget produktionsomkostninger hos virk)
• Ligevægt på betalingsbalancen (import - eksport)
• Bæredygtig økonomi/grøn økonomi
• Balance på statsbudgettet.

Question 9

Produktivitet

Answer 9

Siger noget om hvor effektive vi er i DK, altså fx hvor meget en person producerer på en time. Skal helst stige i takt med BNP

Question 10

Konjunkturarbejdsløshed

Answer 10

Folk bliver fyret ved lavkonjunktur

Question 11

Strukturarbejdsløshed

Answer 11

Udbuddet på arbejdskraft matcher ikke efterspørgslen (mis-match problem og flaskehalse)

Question 12

Sæsonarbejdsløshed

Answer 12

Fx skiguide eller livredder. Sæsonjob

Question 13

Friktionsarbedsløshed

Answer 13

Midlertidig arbejdsløshed. Man står mellem jobs.

Question 14

Konjunktur

Answer 14

• Opgangskonjunktur: BNP stiger
• Højkonjunktur: BNP er høj
• Nedgangskonjunktur: BNP falder
• Lavkonjunktur: BNP er lav
• Økonomisk recession: BNP falder to eller flere kvartaler i træk.

Question 15

Økonomisk politik

Answer 15

Poltikerne kan spille på forskellige instrumenter for at påvirke økonomien

Question 16

Finanspoltik

Answer 16

Ændring i Statens økonomi (SKAT eller investeringer)

Question 17

Ekspansiv/lempelig finanspolitik

Answer 17

Vil øge økonomisk vækst. Politikere kan:
- Sænke skatten
- Øge offentligt forbrug
- Øge offentlige investeringer

Question 18

Kontraktiv/stram finanspolitik

Answer 18

Dæmpe økonomisk vækst.
- Hæve skatten
- Sænke det offentlige forbrug/lave besparelser
- Udskyde eller sænke offentlige investeringer

Question 19

Pengepolitik

Answer 19

Nationalbanken styrer økonomi ved at ændre rente

Question 20

Ekspansiv/lempelig pengepolitik

Answer 20

Renten sættes ned.

Question 21

Kontraktiv/stram pengepolitik

Answer 21

Renten sættes op.

Question 22

Strukturpolitik

Answer 22

Overordnet betegnelse for økonomiske tiltag, der skal ændre strukturerne i samfundet på længere sigt. Indebærer eksempelvis arbejdsmarkedspolitik, uddannelsespolitik og forskningspolitik

Question 23

Opkvalificeringstrategien/guleroden (strukturpolitik)

Answer 23

Staten hjælper borgere med at opkvalificere deres kompetencer ved f.eks efteruddannelse. Koster penge, men skal gøre DK mere konkurrencedygtig

Question 24

Stramningstrategien/pisken (strukturpolitik)

Answer 24

Skære i offentlige ydelser til ledige for at motivere dem til at komme ud i arbejde.

Question 25

Velfærdsbehov (Erik Allard)

Answer 25

At have, at elske, at være

Question 26

Økonomiske reformer

Answer 26

Politkere ændrer på regler (ofte stramninger) for at få flere til f.eks at arbejde. I hvert fald ændre økonomien og strukturen.