ØKONOMISTYRING Flashcards
(92 cards)
Definer begrebet afholdt omkostning (sunk cost)
En Sunk cost, eller en afholdt omkostning, er en omkostning, der ikke er relevante i beslutningssituationer, da denne er afholdt i fortiden. Dette kan fx være et aktiv, der står til en værdi på 100.000, men som reelt set kun er 50.000 kr. værd. I en beslutningssituation de 100.000, den afholdte omkostning, ikke relevant, da aktivet ikke længere er 100.000 kr. værd. Det er kun de 50.000 kr., der er relevante for beslutningen, ved fx salg.
Forklar begrebet “omkostningsobjekt” (Cost object), samt hvordan det anvendes.
Et omkostningsobjekter er noget, vi ønsker en separat måling af omkostninger på. Det er vigtigt at definere præcist dit omkostningsobjekt, fordi det hele afhænger af hvad man vælger. Eksempler på omkostningsobjekter er et produkt, produktlinje, service, kunde, afdeling, region eller fabrik. Se disse forskellige objekter kommer alle med forskellige omkostninger tilhørende sig. Derfor er definitionen af det omkostningsobjekt du ønsker en separat måling af vigtig.
Definer begrebet indirekte omkostning (indirect cost)
Indirekte omkostninger er relateret til det pågældende omkostningsobjekt, men kan ikke spores til det (på en økonomisk gennemførlig måde). Det er altså omkostninger som modsat direkte omkostninger ikke kan tildeles en afdeling eller et produkt. Eksempler på indirekte omkostninger er afskrivninger, vedligeholdelse, leasing, elektricitet eller administrationsomkostninger. Derfor vælger man tit en fordelingsnøgle at inddele indirekte omkostninger ud på omkostningsobjekterne.
Forklar hovedformålet med target costing
Ved Target costing ’designes’ omkostningerne ved et produkt allerede i produktdesign og engineering-fasen. Vi tager her udgangspunkt i en forventet markedspris for et produkt. Dette gøres gennem markedsundersøgelser ift. kundebehov og pris. Der fastsættes derefter en target pris, en target produktionsmængde og en target profit margin. Hele pointen med target costing er at reducerer omkostningerne allerede i produktdesignfasen og ikke først i produktionsfasen.
Giv tre eksempler på en fordelingsnøgle (cost driver)?
En fordelingsnøgle, eller cost driver, bruges til allokering af omkostninger. Eksempel på fordelingsnøgler er maskintimer, direkte løntimer og antal ansatte.
Hvad er hvalkurven (whale curve)
Hvalkurven indikerer fordelingen af fortjenesten på sine kunder ved at ranke dem ift. til overskud. Der vil være kunder man ikke tjener penge på, og kunder man tjener mange penge på.
Forklar hovedprincipperne for et likviditetsbudget, og forklar, hvorfor det er vigtigt at udarbejde et likviditetsbudget.
Likviditetsbudgettet viser de budgetteret indbetalinger og udbetalinger af virksomhedens bankkonti. Den viser virksomhedens forventede likviditet for en given periode. Ind- og udbetalinger registreres ift. betalingsdato og ikke fakturadato, som i driftsbudgettet. Der indgår i likviditetsbudgettet forventet afdrag på lån, renter, køb af anlæg osv. Likviditetsbudgettet viser således ind- og udbetalinger af pengestrømme.
Forklar hvad en intern afregningspris er og hvad formålet er med at bruge interne afregningspriser.
En intern afregningspris er den pris, som virksomheden bruger ved intern handel mellem afdelinger. Formålet med de interne afregningspriser er af fordele ressourcerne og omkostningerne mellem afdelingerne, og at motivere til at arbejde så omkostningseffektivt som muligt.
Der findes fire typer af interne afregningspriser: markedsbaserede afregningspriser, omkostningsbasere afregningspriser, forhandlede priser og administrativt fastsatte priser.
Forklar hvad variansanalyse er, samt beskriv hvad første niveauvariansen (total varians) og anden niveauvarianserne (salgsvolumenvarians og fleksibel budgetvarians) udtrykker.
Variansanalyse er en analyse af virksomhedens aktuelle præstation set i forhold til den forventede/budgetterede præstation.
Første niveauvariansen forklarer forskellen mellem den totale budgetterede indtægt/omkostning og den faktiske indtægt/omkostning . Men det tager ikke højde for volumen ændringer
Andet niveau tager højde for volumen ændringer og viser to ting:
Salgsvolumenvarians: Vores fleksible budget - vores statiske/budgetteret budget
Fleksibel budget: vores faktiske budget - det fleksible budget
En direktør siger ”det nytter ikke noget at bruge ansvarscentre. Det, det i virkeligheden handler om, er jo bare at vores medarbejdere skal udføre det arbejde, de er ansat til og gøre deres bedste”. Forklar hvorfor han/hun ikke har ret i dette.
Ansvarscentre er organisationsenheder inde i virksomheden hvor manageren bliver holdt ansvarlig for at opnå noget. Det vil altså sige at det nærmest er en lille virksomhed i virksomheden. Men det er vigtigt at pointere at det er en del af virksomheden, da manageren gøres ansvarlig for at opnår nogle af organisationens mål. Finansielle mål i forhold til budgetansvaret, men kan også være ikke finansielle mål som kundetilfredshed og kvalitet. Disse mål skal være specifikke og målbare og skal øge koordineringen mellem ansvarscentrene. Grunden til direktøren ikke har ret er fordi en manager i en kæmpe virksomhed vil følge sig mere forpligtet til at opnår hans afdelings mål end en hel virksomheds mål.
Forklar hvorfor det er fornuftigt at bruge ikke-finansielle præstationsmål (ud fra kontrollabilitets- og målkongruenskriterierne).
Ved at bruge ikke finansielle præstationsmål kan virksomheden opnå en højere grad af kontrollabilitet og målkongruens i deres præstationsmåling, især på lavere niveauer af organisationen, hvor relationen mellem medarbejdernes præstation og virksomhedens finansielle resultater ikke er så direkte. Det kræver dog, at præstationsmålingssystemet designes ud fra en minimering af designkriterierne kontrollabilitet og målkongruens, så målingerne udvikles i efter at maksimere kontrollabiliteten og målkongruensen, dvs. sammenhængen mellem præstationsmålingen og virksomhedens kort- og langsigtede værdiskabelse.
Forklar og beskriv, hvordan et dækningsbidrag (contribution margin) beregnes.
Dækningsbidrag er: Omsætning - variable omkostninger = dækningsbidrag.
Dækningsbidraget er et overskudsmål, der viser, hvad der er tilbage til at dække fasteomkostninger, kapitalomkostninger og ejer aflønning. På kortsigt skal man producere så længe, der kan skabes et positivt dækningsbidrag, fordi man derved helt eller delvist kan dække faste omkostninger. I tilfælde af knappe ressourcer, så optimeres virksomhedens drift ved at producerer det produkt, der giver størst DB/knap ressource enhed.
Hvilken information giver beregningen af nulpunktsafsætningen (break-even volume in units)?
En nulpunktafsætningsberegning beregner man den afsætning man skal have for at få dækket alle sine omkostninger, og dermed ved man fra hvornår produceret enhed man opnår en profit.
Definer begrebet trinvis variabel omkostning (step cost / step variable cost).
En trinvist variabel omkostning ændres i spring, oftest fordi man rammer en kapacitetsgrænse for en konkret kapacitet. Det er altså på et bestemt produktionsniveau, at omkostningen stiger. Frem til næste kapacitetsgrænse vil omkostningen være fast.
For eksempel en cafe, hvor en tjener kan betjene 20 borde. I intervallet 0 - 20 borde kan cafeen nøjes med én tjener. I intervallet 0 - 20 borde er lønomkostningen til tjeneren fast uanset aktivitetsniveauet. Ønsker man at udvide aktivitetsniveauet til mere end 20 borde, så kræver det ansættelse af én tjener mere. Det vil sige når man går fra 20 til 21 borde, så stiger lønomkostningen, hvorefter den samlede lønomkostning igen er fast (to tjenerlønninger).
Hvad vil det sige, at man fastsætter omkostningsfunktioner ved hjælp af Design analyse (engineering analysis)?
Dette betyder, at man beregner omkostningerne i henhold til hvad de bør være og ikke hvad de har været. Det involverer en systematisk gennemgang af materialer, arbejdskraft, services og faciliteter.
Hvad er forskellen på en pristager og en prissætter (Price taker/ price setter).
En prissætter er typisk den stærke spiller på markedet som selv kan definere salgspriserne. Dette lader sig typisk gøre på det heterogene marked. En pristager er en svagere spiller som må underlægge sig de store spillers prissætning eller en virksomhed på et marked med fuldkommen konkurrence hvor forbrugeren sætter prisen.
Hvad er hovedforskellene imellem traditionelt budget og beyond budgeting
Det traditionelle budget er typisk statisk og følger regnskabsåret. Det er detaljeret og der bliver lavet nyt budget hvert år. Hvis man benytter målstyring, bruges faste mål. Beyond Budgeting er et opgør imod denne tankegang. Den er mere fleksibel og bruger få, simple og relative mål (f.eks. salg set i forhold til salg sidste år). Man benytter sig af rullende indikatorer (budgetter) så man altid har 12 måneder foran sig. Disse ‘budgetter’ er dog ikke detaljeret som i det oprindelige men består de relative mål. I henhold til traditionel budgettering aflønner man typisk bonus individuelt hvor man i beyond budgeting fremhæver gruppens præstation og derfor gives der gruppe bonusser hvis man benytter sig af bonusser. Ergo er ideen med beyond budgeting at være mere fleksibel og adaptiv samt skabe bedre sammenhold og fundament for at kunne håndtere udfordringer og forandringer.
Forklar hvorfor det er en dårlig ide at præstationsmåle fabriksarbejdere med et aktiebaseret præstationsmål (udviklingen i aktiekursen).
For at et præstationsmål skal have en motiverende effekt, skal målet leve op til kontrollabilitetskriteriet, hvilket argumenterer for, at en medarbejders arbejdsindsats skal kunne påvirke målet (en god arbejdsindsats får målet til at præstationsmålingen til at stige og vice versa). Dette er ikke tilfældet for en fabriksarbejder som bliver målet på aktiebaserede mål, idet relationen mellem medarbejderens arbejdsindsats og aktiekursen er meget løst koblet.
Forklar hvad manipulationskriteriet betyder i forbindelse med præstationsmåling. Kom med 1-2 eksempler på manipulerende adfærd.
Manipulationskriteriet betyder, at et præstationsmål ikke skal kunne manipuleres af medarbejderne. Det vil sige, at målet kan påvirkes ved manipulerende adfærd uden ændringer I arbejdsindsatsen. eksempler:
- præstationsmåling af omsætningen: udskydelse af salg til næste periode f.eks. pga. manglende bogføring af bilag.
- Præstationsmåling af produktiviteten i en kundeserviceafdeling ved at måle antal kundemøder: registrering af kundemøder, som ikke finder sted.
Forklar hvad et investeringscenter er, samt hvorledes et chefen for et investeringscenter bør præstationsmåles.
I et investeringscenter er lederen ansvarlig for omsætning og omkostninger som i et profitcenter. Derudover er han/hun også ansvarlig for at udbygge og fastholde virksomhedens konkurrenceevne, hvilket giver lederen ansvar for at investere. Præstationsmål for investeringscentre er residual indkomst, økonomisk overskud(EVA) og return on investment (ROI).
Forklar hvorfor et præstationsmålingssystem kan være motiverende for medarbejdere.
Iflg. Human Ressource Model of Motivation (HRMM) kan et præstationsmål kan være motiverende for medarbejdere af to årsager: 1) fordi mennesker kan lide at sætte mål og opnå disse og 2) fordi der igennem en belønningsstruktur belønnes for opnåelsen af målet, f.eks. igennem lønforhøjelse.
Hvornår og til hvad bruger vi ækvivalente enheder (equivalent units)?
Vi bruger ækvivalente enheder når vi arbejder med lagerrapportering. Det gør vi fordi vi i en rapporteringsperiode tit ikke er færdige med alle vores produkter vi vil rapportere. Hvis en producent har 100 produkter, der stadig er i produktionsfasen ved udgangen af en regnskabsperiode, og de er 60% færdige, tilføjer den 60 ækvivalente produktionsenheder til rapporten. I regnskabsmæssig praksis er to halvfærdige produkter altså lige med et produkt. Vi bruger disse ækvivalente enheder til at give en bedre dokumentation af produktionsomkostninger og allokering af midler. Man bruger blandt andet ækvivalente enheder i Process Costing.
Forklar principperne bag Activity Based Costing, og forklar forskellen mellem beregninger i ABC og en traditionel dækningsbidragsberegning. Kan også formuleres: Hvad er aktivitetsbaseret omkostning (Activity Based Costing /ABC), og hvordan giver disse beregninger mere detaljerede oplysninger end beregninger på baggrund af dækningsbidragsmodellen?
Activity Based costing er en langt mere avanceret model end den traditionelle model. Hvis virksomheden har en masse aktiviteter og et kompliceret omkostningssystem, kan de på baggrund af hvor meget arbejdskraft de ligger i dem, fordele deres omkostninger ud fra det. Det er især behjælpeligt hvis man sælger forskellige produkter, fordi man så ville kunne se hvor mange omkostninger man bruger på hvert produkt, og i hvilke omkostninger for det enkelte produkt der trækker mest. Dermed kan man også opspore ikke så profitable produkter for ens virksomhed og derfor tage særdeles beslutningsrelevante beslutninger. Man kan enten vælge at skære ned på nogen af omkostningerne, eller vælge at prisfastsætte anderledes.
I en traditionel dækningsbidragsberegning fokuseres beslutningstagning omkring dækningsbidraget, hvormed fokus på omkostninger koncentreres omkring de variable omkostninger. Ved ABC åbner vi op for styring af hvad man vil kalde kapacitetsomkostningerne.
Forklar med egne ord begrebet offeromkostning (opportunity cost) og giv et konkret eksempel.
Det overskud vi fortrænger som konsekvens af en given alternativ anvendelse af ressourcer kalder vi en offeromkostning. Det sker bl.a. ved knap kapacitet, hvor vi skal vælge hvilken ordrer vi vil producere frem for eventuelle andre ordrer. De ordrer vi fravælger mister vi indtjeningen på, og det er derfor vores offeromkostning. Beslutningsreglen for om vi skal vælge et andet alternativ, da det er økonomisk fordelagtigt, er: Overskud(alternativ)-offeromkostning(nuværende)>0 Altså hvis vores nye ide giver et større overskud end de muligheder vi ”ofre”, så tager den nye ide.