Ortopædisk (symptomer/undersøgelser/kirurgi) Flashcards
(410 cards)
Patient med smerter fra ryg ned gennem højre ben til fodryggen gennem 3½ måned. Ingen tegn på fremgang gennem sidste måned. Ingen caudasymptomer, men udtalt dorsalparese af højre fod forværret gennem de sidste 2 dage.
Hvad vil du foretage dig?
- a. Bestille røntgen-undersøgelse
- b. Fortælle patienten, at tilstanden som regel spontant bedres efter 4-5 måneder
- c. Bestille MR-skanning mhp. operation
- d. Kontakte kommunen mhp at udfærdige en genoptræningsplan
- e. Bestille blodprøver mhp. fasereaktanter, s-Calcium og Basiske Fosfataser
*c. Bestille MR-skanning mhp. operation
45-årig mand henvender sig hos læge med tre dage varende smerter fra højre balle strålende ned i højre ben på ydersiden af højre lår ned over knæskallen til indersiden af crus og til medialemalleol. Ingen problemer med kontrol af afføring eller vandladning. Objektivt: Udstrålende smerter ved strakt benløft-test ved ca. 15 grader på højre side. Nedsat kraft ved ekstension af knæ og nedsat sensibilitet over forreste nederste del af højre lår og på patella, ligesom der er svækket patellar refleks. Ingen atrofi.
Hvilken diagnose er mest sandsynlig?
- a. Myoser i højreglutealregion.
- b. Nerverodsudfald fra L3.
- c. Nerverodsudfald fra L4.
- d. Nerverodsudfald fra L5.
- e. Nerverodsudfald fra S1.
*c. Nerverodsudfald fra L4.
En mand på 72 år henvender sig med: Smerter i ryggen, udstrålende smerter til begge ben helt til fødderne, nedsat gangdistance. Kan gå 100-150 meter, må herefter sætte sig ned for at få lindring. Patienten kan cykle 10 km uden problemer, er ellers frisk og rask, ingen andre sygdomme. Objektivt: Varme fødder/tæer, normal puls i a.dorsalispedis, ændret sensibilitet på lateralsiden af begge crura, strakt benløft test positiv ved 45 grader bilateralt, patienten har problemer med at stå på et ben.
Hvilken sygdom mistænker du?
- a. Lumbal discusprolaps
- b. Diabetisk polyneuropati
- c. Vaskulærclaudikatio
- d. Spinal stenose
- e. Hofteledsartrose
*d. Spinal stenose
Note: Spinal stenose er en degenerativ sygdom i columna lumbalis, som medfører forsnævring af spinalkanalen. Karakteristiske symptomer er:
- Lændesmerter
- Tiltagende paræstesier
- Claudicatio, men ingen problemer med at cykle
- bevaret fodpuls
En 46-årig kvinde arbejder som montrice. Hun klager over tiltagende smerter i højre hofteregion med udstråling og let dysæstesi lateralt på låret. Forværring ved belastning. Morgenstivhed 10 minutter.
De objektive fund tyder på, at diagnosen er:
- a. Hofte osteoartrose
- b. Psoas tendinit
- c. Piriformis syndrom
- d. Bursitis trochanterica
- e. Prolapsus disci intervertebralis L3-4
*d. Bursitis trochanterica
Spontanforløbet ved frossen skulder resulterer oftest i
- a. Livslange smerter
- b. Spontant svind af symptomer efter op til to år
- c. Nekrose af caput humeri
- d. Osteoartrose på caput humeri
- e. Parese af hånden
*b. Spontant svind af symptomer efter op til to år
- Note:*
- Frossen skulder inddeles i 3 faser:*
- smertestadiet*
- frysestadiet*
- opløsningsstadiet: her i dette stadie svinder symptomerne gradvist*
Bursitis subakromialis
- a. Kan påvises ved ultralydsskanning. Der findes ingen behandlingsmulighed.
- b. Kan påvises ved ultralydsskanning og kan behandles med lokal steroidinjektion
- c. Giver udtalte nakkesmerter
- d. Er associeret til diabetes mellitus
- e. Giver sjældent natlige smerter
*b. Kan påvises ved ultralydsskanning og kan behandles med lokal steroidinjektion
Note: bursitis behandles almindeligvis med ro, immobilisering og NSAID. I skulderen kan man evt. behandle med steroidinjektion - det gør man ikke i knæ fx
46 årig kontormand som angiver at han ikke kan komme af med vandet, han har lændesmerter, og kan ikke føle når han kommer af med afføringen. Ingen andre symptomer. Objektivt har han normal tonus, trofik, kraft og sensibilitet på underekstremiteterne, men ændret sensibilitet i ridebukseområdet, nedsat analsphincter tonus, og urinretention med residual urin på 450 ml.
Hvad vil du gøre?
- a. Henvise patenten til urologerne
- b. Henvise patienten til kirurgisk gastroenterologisk afdeling
- c. Akut henvisning til rygkirurgisk vurdering
- d. Sende ham tilbage til egen læge med henblik nærmere udredning
- e. Henvise ham til medicinsk afdeling på mistanke om cancer
*c. Akut henvisning til rygkirurgisk vurdering
Note: mistanke om lumbal prolaps med cauda påvirkning. Derfor akut henvisning
Positiv strakt benløft test med udstrålende smerter ned i benet (UE) og lave lændesmerter er en indikation på
- a. Discus prolaps i lænden
- b. Medullært tværsnitssyndrom
- c. Cauda equina syndrom
- d. Osteoporose
- e. Spinal stenose
*a. Discus prolaps i lænden
40-årig mand med ischias-symptomer. MR viser:
- a. Stor discusprolaps
- b. Absces
- c. Tumor
- d. Hæmatom
- e. Fremmedlegeme

*c. Tumor
Ved hvilke tilstande har rygtræning en dokumenteret effekt?
- a. Ved akutte rygsmerter
- b. Som forebyggelse af rygsmerter
- c. Ved længerevarende rygsmerter
- d. Ved osteoporotisk fraktur
- e. Både 1 og 3
*c. Ved længerevarende rygsmerter
Slank ældre rygende herre med smerte og hævelse af ve. læg og diffust til foden. Har også intermitterende rygsmerter lavt i lænden. Forværring af smerten i lægmusklen ved gang.
Hvilken af nedennævnte undersøgelser vil med størst sandsynlighed give dig diagnosen her og nu?
- a. Undersøge fodpulse
- b. Strakt beløftningstest
- c. MR mhp spinalstenose
- d. Kraft og reflekser af benene
- e. Fleksions- og ekstensionstest i lænden (McKenzie-testning)
*a. Undersøge fodpulse
Note: mistanke om spinalstenose, men også symptomer på claudicatio. Fodpulse kan skelne de to diagnoser
Blikkenslager – stort set uden tidligere rygsmerter – møder op i rygcentret med pludseligt opståede smerter i lænd og især i venstre ben ned mod hælen og laterale fodrand. Det skete ved et løft i foroverbøjet stilling, og denne bevægelse gør fortsat ondt.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
- a. Neurinom
- b. Lumbal discusprolaps L3-3
- c. Discusprotusion L4-5
- d. Lumbal discusprolaps L5-S1
- e. Spinalstenose
*d. Lumbal discusprolaps L5-S1
Patienter med langvarige rygsmerter udvikler ofte en tilstand med “distress”.
Hvad er IKKE et kardinalsymptom herpå?
- a. Træthed
- b. Psykopatisk adfærd
- c. Angst
- d. Søvnforstyrrelser
- e. Appetitløshed
*b. Psykopatisk adfærd
En yngre kvinde henvender sig med generende paræstesier svarende til højre hånds lillefinger og ringfinger både dorsalt og volart, dette har stået på de sidste 6 måneder. Hun klager ligeledes over fummelfingrethed og manglende evne til at strække fingrene ordentligt ud specielt ulnart på hånden. Maria har ikke tidligere haft lignende. Ved den objektive undersøgelse finder du ændret følesans volart og dorsalt på 5.finger og på lillefingersiden (volart og dorsalt) af 4. finger.
Hvad er det mest sansynligt pt fejler?
- a. Påvirkning af N. ulnaris ved albuen (sulcus)
- b. Karpaltunnelsyndrom
- c. Påvirkning af N. ulnaris ved håndleddet (i Gryons kanal)
- d. Påvirkning af N. medianus ved albuen (under lacertius fibrosus)
- e. Nervepåvirkning af den dybe gren af N radialis til ekstensor communis
*a. Påvirkning af N. ulnaris ved albuen (sulcus)
- Note: N. ulnaris innerverer sensitivt 5. finger og den ulnare del af 4. finger. Nerven afgiver grene til denne sensitive innervtion FØR gryons kanal. Derfor må skaden være sket før gryons kanal da netop sensitiviteten er påvirket.*
- Skade i gryons kanal påvirker kun sensitiviteten volart og ikke dorsalt.*
. En fører af bil er kørt mod et træ i høj fart og bragt ind til Traumecentret. På skadestedet er han bevidstløs med GCS 8, og er blevet intuberet af ambulancelægen. Han er lagt på spineboard og har fået en stiv halskrave. Herefter bringes han ind til Traumecentret.
Ved modtagelsen her findes:
- A: Velplaceret tube med normalt luftskifte
- B: O2-sat: 97%, symmetriske respirationsbevægelser, men tydelige mærker fra sikkerhedsselen på brystkasse
- C: BT: 120/80 P: 98 men trykmærker fra selen på abdomen
- D: Intuberet og sederet (bedøvet). Normale, lysreagerende pupiller.
- E: Ingen yderlige skader
Efter 10 min. ændres BT:100/60 P: 120 og SAT 92%.
Hvad er det første du vil gøre?
- a. Skrue op for O2 tilførsel
- b. Køre patienten til CT scanning
- c. Lægge et ekstra drop og sætte en ekstra NaCl op
- d. Re-evaluere hele den primære gennemgang
- e. Bestille en FAST (UL – abdomen)
*d. Re-evaluere hele den primære gennemgang
Hvad ser du på dette røntgen
- a. Komminut forkortet distal radiusfraktur
- b. Komminut men udisloceret distal radiusfraktur
- c. Komminut forkortet distal antebrachium fraktur
- d. Udisloceret distal radiusfraktur
- e. Disloceret komminut fraktur af corpus ulna og distale radius

*a. Komminut forkortet distal radiusfraktur
En 72 årig mand er faldet i hjemmet. Røntgen viser nedenstående
Hvilken af følgende udsagn er KORREKT
- a. Frakturen er intraartikulær
- b. Frakturen er pertrochantær
- c. Frakturen er simpel
- d. Der er vinkling, men ingen forkortning i frakturen
- e. Patienten bør opereres med en protese

*c. Frakturen er simpel
- Note:*
- a. Nej - det kan man tydeligt se*
- b.Nej - jeg vil mene den er subtrochantær*
- c. Ja - der er kun 2 fragmenter*
- d. Der er vinkling, men også forkortning*
- e. Nej - hvis der havde været samtidig dislokation havde man opereres med en protese*
32 årig mand slået på højre overarm med baseball bat i bandeopgør
Hvilket udsagn er KORREKT
- a. . Det er en intermediær (wedge) farktur
- b. Skal behandles konservativt
- c. Læsion af n. ulnaris ses hyppigere en læsion af n. radialis
- d. Udvikler non-union i 1% af tilfældene eller mindre
- e. Skal behandles med marvsøm

*b. Skal behandles konservativt
En 82- årig kvinde har pådraget sig ovenstående brud ved et kraftigt vrid i venstre ben.
Hvilket af følgende udsagn er KORREKT?
- a. Der er tale om en segmentær fraktur
- b. Frakturen vinkler lidt medialt
- c. Pga. patientens alder er den bedst behandlet med gips og kørestol indtil heling
- d. Skal behandles så man opnår primær heling
- e. Der er tale om en spiralfraktur

*e. Der er tale om en spiralfraktur
- Note:*
- a. forkert - der er kun et enkelt frakturniveau*
- b. forkert - den vinkler let lateralt (man skal kigge på distale segment)*
- c. forkert - vægtbærende og derfor osteosyntese*
- d. forkert - det er ikke en intraartikulær fraktur. Sekundær heling med callus er ok*
- e. korrekt*
Hvilket af følgende udsagn om dette røntgenbillede er KORREKT?
- a. Det er en cementeret total alloplastik
- b. Det er en ucementeret total alloplastik
- c. Det er en ucementeret hemi alloplastik
- d. Det er en cementeret hemi alloplastik
- e. Standard behandling til patienter > 70 år med pertrochantær fraktur

*d. Det er en cementeret hemi alloplastik
Hvilket udsagn vedrørende midtskaft-clavikel frakturer er korrekt.
(Midtskaft-clavikel fraktur betyder fraktur i midterste trediedel af claviklen).
- a. Ved fraktur-dislokation bør altid tilbydes operativ behandling med osteosyntese med skinne og skruer
- b. Frakturen optræder oftest efter et direkte traume mod claviklen
- c. Konservativ (ikke-kirurgisk) behandling giver ligeværdige resultater sammenlignet med kirurgisk behandling. Derfor behandles hovedparten konservativt
- d. Efter clavikelfraktur ses meget ofte skade på underliggende plexus brachialis
- e. Clavikel fraktur hos unge er sjælden
*c. Konservativ (ikke-kirurgisk) behandling giver ligeværdige resultater sammenlignet med kirurgisk behandling. Derfor behandles hovedparten konservativt
Hvilket udsagn vedrørende anterior gleno-humeral luksation er korrekt:
- a. Hos patienter over 50 års alderen ledsages luksation ikke sjældent af rotator cuff læsion
- b. Anteriore og posteriore luksationer er nogenlunde lige hyppige
- c. Anteriore luksationer kan altid reponeres i lokal anæstesi
- d. Diagnosen stilles alene på det kliniske billede
- e. Ses hyppigst hos patienter over 50 år
*a. Hos patienter over 50 års alderen ledsages luksation ikke sjældent af rotator cuff læsion
- note:*
- a. korrekt*
- b. forkert - anteriore er meget hyppigere*
- c. forkert - anteriore luxationer reponeres i rus, mens posteriore reponeres i GA*
- d. forkert - røntgen ja tak*
- e. forkert*
Ved hvilket våben er den temporære kavitet en væsentlig årsag til læsionens størrelse?
- a. Salonriffel
- b. Militærriffel
- c. Pistol
- d. Revolver
- e. Haglgevær
*b. Militærriffel
Hvordan vil du behandle en patient med en smertende, rød, varm, hævet flukturende tumor på albuen
- a. Anlægge blokade med steroid
- b. Punktere og trykke væsken ud
- c. Punktere, drænere og herefter anlægge blokade
- d. Punktere, drænere og opstarte antibiotika
- e. Immobilisere og give NSAID
*e. Immobilisere og give NSAID
























































