Øvelser Flashcards
(42 cards)
Hvilke anatomiske strukturer er fjedrende og stødabsorberende hos heste?
Hoven, fodens led, skulderbladet, sener og muskler.
Hvad forståes ved spillet i hoven?
- Udvidelse af hovens dragtparti ved kronranden og hovranden
- Sænkning (affladning) af hornsålen, navnlig bagtil.
Hvordan er vægtfordelingen hos heste?
Stillestående: 60 % på forpart, 40 % på bagpart.
Ved bevægelse: forpart er “landingsstel”, bagpart er “motor”.
Hvad er venepumpen?
Udvidelsen af den bagerste del af hoven –> undertryk i om omkring den elastiske ballepude –> plads til nyt venøst blod.
Blodet presses til dragtområdet når hoven er ubelastet og presses videre igennem fodens vener op i benet, når hoven sættes i igen.
Hvordan adskiller følgende 3 klassiske dorsale hævelser sig fra hinanden hos hest:
- Bursa precarpea
- Seneskede til m. extensor carpi radialis senen
- Selve ledet (medio- og/eller radiocarpal-ledet)
Seneskedens forløb starter proximalt for carpus og en hævelse i denne vil blive presset ind mod carpus af retinaculum extensorum, det vil sige hævelsen vil ses dorsoproximalt og igen dorsalt på carpus.
En hævet bursa vil ikke presses ind af retinaculum extensorum.
Kan støttebåndet adskilles palpatorisk fra den dybe bøjesene hos hest?
Nej, de ligger i en fælles fascie
Hvorfor går støttebåndet i stykker før den dybe bøjesene hos hest?
Senen til den dybe bøjesene er forlængelse af en muskel, støttebåndet starter fra palmare carpusligamenter og er derfor ikke ligeså elastisk.
Hvordan adskiller en hævelse i den overfladiske bøjesene sig fra en hævelse i støttebåndet hos hest?
Hævelse i den overfladiske bøjesene: ses som en bagudrettet hævelse.
Hævelse i støttebåndet: ses lateralt og medialt, da det ikke kan hæve bagud grundet overfladisk bøjesene.
Hvilke tre strukturer opgør støtteapparatet for det distale ben hos hest?
Den overfladiske og den dybe bøjesene og gaffelbåndet.
Hvilken sene belastes ved lav dragt og lang tå hos hest?
Den dybe bøjesene, idet den hæfter på hovbenet
Hvilken sene belastes ved høj dragt hos hest?
Gaffelbåndet - ved høj dragt bliver trækket i den dybe bøjesene mindre og gaffelbåndet overtager støtte af koden.
Et sår dorsalt på piben kan skære strækkesenen/senerne over, hvad er forskellen på for- og bagben i relation til dette hos hest?
Bagben: senerne fra m. extensor digitalis longus og m. extensor digitalis lateralis fusionerer proximalt på metatarsus –> hvis senen fra extensor musklerne overskæres distalt for fusionen er der ingen extension af digiti.
Forben: har to selvstændige sener fra m .extensor digitalis communis og m. extensor digitalis lateralis der hæfter hhv. på processus extensorius af hovbenet og den proximolaterale side af kodebenet.
Hvad brækker først ved slag på piben?
Griffelbenene.
Hvad er forskellen på for- og bagbenets griffelben?
Den proximale del af griffelbenene er mere udviklet på bagbenet.
Kan et normalt gaffelbånd palperes på bagbenet af hest?
Nej, det ligger i dybden mellem de store proximale ender af griffelbenene
Hvorfor er en proximal gaffelbåndsskade hos hest værre på bag- end på forben?
På grund af compartment-syndrom:
Ved en sene- eller ligamentskade ses en hævelse af den beskadigede struktur, ifm. heling er det vigtigt med blodflow til og fra det beskadigede område.
På bagbenet er gaffelbåndet presset sammen mellem pibeknoglen (dorsalt), griffelbenene (lateralt og medialt) og bøjesenerne (plantart).
–> Kar bliver klemt af, når gaffelbåndet på bagbenet hæver op.
Hvordan adskilles en hævelse af tarsal-seneskeden fra en hævelse af tarsocrural-ledet?
Seneskeden: hævelse vil ses plantart, væsken kan skubbes fra plantaromedialt mod plantarolateralt og omvendt.
Tarsocrural-led: har to plantare udposninger (lateral og medial), derudover en dorso-medial udposning, væske kan skubbes fra de plantare udposninger fra i den dorso-mediale og omvendt.
Kan synovial hævelse i de 2 nederste glideled i haseleddet hos hest ses/palperes?
Nej, ledkapslen er meget stram.
Hare spat - hvor og hvilke strukturer kan være involverede?
Hævelse ses plantart på hasen. Bløddels hævelse - kan være lig. plantare tarsi og/eller senen til den overfladiske bøjesene. Kan også være en væskeansamling/blødning subkutant.
Hvilke arterier palperer man for puls hos hest?
A. digitalis palmaris communis 2 - medialt/palmart på forben.
A. metatarsea dorsalis 3
Hvornår vil pulsen i benet være forstærket hos hest?
Inflammation –> øget blodflow. Fx. laminitis, hovbyld, fraktur, infektion, seneskade.
Hvor er pulsen hos hestlettest at palpere - forben eller bagben?
Bagben! Karret ligger op mod knogle, modsat forben hvor det ligger op ad sener.
Hvad er tåaksen hos kvæg?
Linie, set lateralt fra, der kan trækkes midt igennem tåknoglerne: kodeben, kronben og klovben.
Brudt fortil ved “bukkeklov” eller bagtil ved “bjørnefod”.
Hvordan vurderes kodevinklen hos kvæg?
Vurderes fra siden - vinklen mellem pibe og kodeben (tåakse). Betegnes stejl, normal eller blød.