Pædiatri Flashcards
(250 cards)
1
Q
Angiv de fire overordnede udviklingsområder hos børn
A
- Grovmotorik
- Finmotorik og syn
- Sprog og hørelse
- Social og følelsesmæssig udvikling
2
Q
Angiv grænsealder* for grovmotoriske milepæle hos børn
*Grænsealder angiver den alder, hvor 97,5 % af børn behersker en given evne. Hvis barnet ikke behersker en given evne inden grænsealderen, er der behov for yderligere udredning.
A
- Hovedkontrol: 4 måneder
- Sidder kortvarigt uden støtte: 9 måneder
- Trækker sig til stående: 13 måneder
- Går uden støtte: 18 måneder
*Barnets udvikling vurderes ud fra terminsdatoen og ikke barnets faktiske alder.
3
Q
Angiv grænsealder* for finmotoriske og synsmæssige milepæle hos børn
*Grænsealder angiver den alder, hvor 97,5 % af børn behersker en given evne. Hvis barnet ikke behersker en given evne inden grænsealderen, er der behov for yderligere udredning.
A
- Drejer hovedet efter personer og genstande : 3 måneder
- Rækker ud efter ting: 6 måneder
- Flytter fra hånd til hånd: 8 måneder
- Pincetgreb: 12 måneder
*Barnets udvikling vurderes ud fra terminsdatoen og ikke barnets faktiske alder.
4
Q
Angiv grænsealder* for sproglige og hørelsesmæssige milepæle hos børn
*Grænsealder angiver den alder, hvor 97,5 % af børn behersker en given evne. Hvis barnet ikke behersker en given evne inden grænsealderen, er der behov for yderligere udredning.
A
- Lyde med melodi: 4 måneder
- Pludrer nuanceret: 12 måneder
- Enkelte ord: 2 år
- To-ordssætninger: 2,5 år
*Barnets udvikling vurderes ud fra terminsdatoen og ikke barnets faktiske alder.
5
Q
Angiv grænsealder* for sociale og følelsesmæssige milepæle hos børn
*Grænsealder angiver den alder, hvor 97,5 % af børn behersker en given evne. Hvis barnet ikke behersker en given evne inden grænsealderen, er der behov for yderligere udredning.
A
- Smiler: 8 uger
- Leg med voksne 14 måneder
- Drikker af kop: 18 måneder
- Interaktiv leg: 3,5 år
*Barnets udvikling vurderes ud fra terminsdatoen og ikke barnets faktiske alder.
6
Q
Beskriv Apgar-score
A
Apgar-score bruges til at beskrive barnets cirkulatoriske og neurologiske tilstand 1, 5 og 10 minutter efter fødslen. Skalaen går fra 0 til 10. Asfyksi defineres som lav Apgar-score.
7
Q
Angiv indikation for måling af bilirubin i 2.-3. levedøgn
A
- 35 < GA < 37
- FV < 2500 g
- Mørk hud
- Store blodansamlinger
- Mødre med diabetes mellitus
- Nyfødte med søskende, der har være lysbehandlet
Husk at alle gule børn uanset levealder ved debut skal have målt bilirubin enten transkutant (sundhedsplejerske) eller i serum (egen læge).
8
Q
Angiv behandling af ikterus
A
- Lysbehandling
- Immunglobulinbehandling
- Udskiftningstransfusion
9
Q
Angiv årsager til dyspnø hos nyfødte
A
- Transitorisk takypnø (“våde lunger”, forsinket reabsorption af lungevæske)
- Mekoniumaspiration
- Pneumothorax
10
Q
Angiv håndtering af dyspnø hos nyfødte
A
- CPAP
- Røntgen af thorax
- Evt. i.v. penicillin og gentamycin
11
Q
Angiv behandling af konjunktivitis hos nyfødte
A
Pus og hævelse af øjenlågene:
• < 48 timer efter fødslen (kan skyldes gonokokinfektion): I.m. ceftriaxon
• 3-4 dage efter fødslen (kan skyldes stafylokok/streptokokinfektion): Soignering af øjenomgivelserne med vat vædet i lunkent vand. Hvis dette ikke bedre symptomerne, så igangsættes behandling med chloramphenicol-øjensalve.
• 1-2 uger efter fødslen (kan skyldes chlamydia trachomatis): Peroral makrolid (desuden bør forældrene undersøges)
12
Q
Angiv indikation for early feeding (< 1/2 time efter fødslen) af nyfødte
A
- Præmaturitet og væksthæmning (pga. små glykogendepoter)
- Asfyksi (pga. øget glukoseforbrug)
- Nyfødte af mødre med diabetes mellitus (pga. højt insulinniveau)
13
Q
Angiv ernæring af spædbørn (< 1 år) og småbørn (1-2 år)
A
0 - 6 måneder: Modermælk/modermælkserstatning
6 - 12 måneder: Modermælk/modermælkserstatning + fast føde*
12 - 24 måneder: Letmælk (maks. 0,5 L/dag) + fast føde
*
Overgangen til fast føde er gradvis og starter med små mængder frugt-/grøntsagsmos eller grød og slutter med den samme kost som resten af familien.
NB! Honning bør ikke introduceres før efter 1-årsalderen pga. risiko for infantil botulisme.
For at undgå fejlsynkning frarådes fødevarer, der er hårde at tygge, såsom gulerødder, nødder, peanuts og popcorn, før barnet er mindst 3 år.
14
Q
Definér dårlig trivsel
A
Dårlig trivsel defineres som utilstrækkelig vægtøgning i spæd- og småbarnsalderen.
15
Q
Angiv årsager til dårlig trivsel
A
- Utilstrækkeligt indtag (utilstrækkeligt ernæringstilbud, uhensigtsmæssige rammerne for måltiderne, ganespalte, kronisk sygdom)
- Manglende retention = opkastning (gastro-øsofageal refluks, for store måltider)
- Malabsorption = kronisk diaré (cøliaki, cystisk fibrose, komælksallergi, laktoseintolerans)
- Manglende udnyttelse af næringsstoffer (medfødt stofskiftesygdom)
- Øget behov (kronisk infektion)
16
Q
Angiv årsager til lille højde hos børn
A
- Lav forældrehøjde
- Lav fødselsvægt
- Medfødt forsinket pubertetsudvikling
- Endokrine årsager (væksthormonmangel, hypothyreose, kortikosteroider)
- Kronisk sygdom/underernæring (cøliaki, Crohns sygdom, rakitis/vitamin D-mangel, kronisk nyresvigt, cystisk fibrose)
- Omsorgssvigt
- Syndromer (Turner)
- Dysproportion (akondroplasi/dværgvækst)
17
Q
Angiv udredning af lille højde hos børn
A
- Neurologisk undersøgelse (synsfelt pga. hypofysens relation til chiasma opticum)
- Beregning af forventet sluthøjde (gennemsnit af forældrenes højde +/- 7 cm for drenge/piger)
- Røntgen af venstre hånd og håndled mhp. knoglealderbestemmelse*
- Hæmoglobin
- Kreatinin og elektrolytter
- TSH
- Kalcium, fosfat, basisk fosfatase, PTH og 25-hydroxyvitamin D
- Kortisol
- Karyotyping (piger)
- Vævtransglutaminase antistoffer
- CRP og forhøjet fæces-calprotectin
- Væksthormon (IGF-1)
*
Barnets alder og skelettets modningsgrad sammenholdes, og sluthøjden kan estimeres.
18
Q
Beskriv en abnorm vækstkurve med percentiler (vægt, højde, hovedomfang)
A
- Kurve under 3-percentilen
2. Kurve, der krydser mere end én percentil
19
Q
Beskriv en abnorm vækstkurve med standard deviationer (vægt, højde, hovedomfang)
A
- Kurve under -2 SD
2. Kurve, der falder mere end 1,5 SD
20
Q
Angiv årsager til makrocefali
A
- Stor højde
- Familiær makrocefali
- Forhøjet intrakranielt tryk (hydrocefalus, kronisk subduralt hæmatom, intrakraniel tumor)
21
Q
Angiv udredning af makrocefali
A
- Ultralydsskanning (den anterior fontanelle lukker i 12-18-månedersalderen)
- MR-skanning
22
Q
Karakterisér pubertetsudvikling hos piger
A
- Brystudvikling
- Pubesbehåring
- Vækstspurt
- Menarche
23
Q
Angiv normal debutalder for pubertetsudvikling hos piger
A
8-13 år
NB! Ved tegn på pubertas præcox (for tidlig pubertetsudvikling) eller pubertas tarda (for sen pubertetsudvikling) skal barnet henvises til en børneafdeling eller en praktiserende pædiater.
24
Q
Karakterisér pubertetsudvikling hos drenge
A
- Testisvækst (volumen > 3 ml)
- Pubesbehåring
- Vækstspurt
- Stemmeovergang
25
Angiv normal debutalder for pubertetsudvikling hos drenge
9-14 år
NB! Ved tegn på pubertas præcox (for tidlig pubertetsudvikling) eller pubertas tarda (for sen pubertetsudvikling) skal barnet henvises til en børneafdeling eller en praktiserende pædiater.
26
Angiv anbefalinger om forebyggelse af pludselig, uventet spædbarnsdød (vuggedød)
```
Det anbefales at spædbarnet sover
• på ryggen
• i sin egen seng
• i kølige omgivelse (<= 20 grader)
• uden for meget tøj på
```
Desuden bør rygning undgås i graviditeten og i nærheden af barnet.
27
Angiv årsager til feber hos børn
1. Hjerne: Meningitis
2. Øvre luftveje: Rhinosinuitis, faryngotonsillitis, akut otitis media
3. Nedre luftveje: Bronkiolitis, pneumoni
4. Mavetarmkanal: Appendicitis, gastroenteritis
5. Urinveje: Pyelonefritis
6. Bevægeapparat: Osteomyelitis
7. Hud: Klassiske børnesygdomme (skoldkopper, lussingesyge, tredagesfeber, skarlagensfeber), Kawasakis syndrom
NB! Hos børn vurderes alvorligheden af infektionen ud fra almentilstanden og ikke temperaturen.
28
Angiv behandling af det febrile barn
1. Væske
2. Indlæggelse, hvis barnet er < 1 måned, sløvt, irritabelt/utrøsteligt eller slapt
3. Evt. benzylpenicillin ved mistanke om meningitis
NB! Alle børn < 3 måneder med feber skal vurderes af en læge
29
Angiv symptomer og kliniske fund ved meningitis
1. FEBER
2. PÅVIRKET ALMENTILSTAND (SLØVHED ELLER IRRITABILITET)
Øvrige klassiske symptomer og kliniske fund ses sjældent:
3. Kvalme og opkastning
4. Akut hovedpine
5. Petekkier
6. Overfølsomhed over for lyd-, lys- eller berøring
7. Kramper
8. Spændt fontanelle (spædbørn)*
9. Nakkestivhed
10. Opistotonus (ekstension af nakke og ryg)
11. Brudzinskis tegn**
12. Kernigs tegn***
*
Hos spædbørn vil fonticulus anterior ("den firkantede fontanelle") være spændt og uden pulsation. Hvis barnet er dehydreret vil den dog blive indfalden. Fonticulus anterior er lukket, når barnet fylder 1,5 år.
**
Barnet ligger i rygleje med strakte ben; ved forsøg på fleksion af nakke flekteres knæ og hofter.
***
Barnet ligger i rygleje med flekteret hofte og knæ; knæekstension udløser en fjedrende modstand eller ekstension af modsatte ben.
30
Angiv håndtering af bakteriel meningitis i almen praksis
1. Ring 112 og rekvirer kørsel A1 (lægeambulance)*
2. Anlæg PVK til antibiotikainfusion
3. Hav adrenalin klar
4. Er patienten kendt med penicillinallergi?
○ Nej: Penicillin G 5 MIE opløst i 25 ml sterilt saltvand**
○ Ja: Ceftriaxon 2 g opløst i 20 ml sterilt saltvand**
5. Diazepam 10 mg som klysma i tilfælde af kramper***
6. Kontakt modtageafdelingen og oplys indlæggelsesårsag, forventet ankomst og præhospital behandling
*
Hvis der ikke er en lægebemandet ambulance tilrådighed, skal du selv ledsage patienten.
**
Børn skal omtrent have ligeså mange ml af opløsningen som deres vægt i kg (dog maks 25 ml/20 ml)
***
Børn under 15 kg dog kun 5 mg.
31
Angiv håndteringen af meningitis i hospitalsregi
1. ABCD(E)
2. Rutinemæssige blodprøver
3. Bloddyrkning
4. Lumbalpunktur (obs. kontraindikationer)*
5. Steroid**
6. Antibiotika
7. CT-cerebrum
8. Røntgen-thorax
9. Otoskopi
*
Kontraindikationer til lumbalpunktur:
1. Kendt CNS-sygdom (apopleksi, hjernetumor, hjerneabsces)
2. Svær immunsvækkelse (immunsuppressiv behandling, HIV/AIDS)
3. Nyopståede kramper (opstået < 1 uge før debut af meningitis)
4. Papilødem (venøs pulsation tyder på, at det intrakranielle tryk ikke er forøget)
5. Fokalneurologiske udfald (dilaterede, lysstive pupiller, øjenmuskelparese)
6. Usædvanligt svært nedsat bevidsthedsniveau
7. Blødningstendens
8. Lokal infektion over indstikstedet
**
Steroidbehandling skal indledes før eller samtidig med antibiotikabehandling, hvorfor steroidbehandling undlades i tilfælde af præhospital behandling med antibiotika.
32
Angiv behandling af bakteriel meningitis i hospitalsregi
1. Dexamethason* 10 mg × 4 dagligt i.v. i 4 dage
2. Ceftriaxon 4 g x 1 + Penicillin G 3 MIE x 6
3. Volumenterapi
4. Isolation indtil der er givet relevant antibiotika i 24 timer. I samme periode anvender personale beskyttelsesmidler (meningokokker smitter ved dråbesmitte).
*
Steroidbehandling skal indledes før eller samtidig med antibiotikabehandling, hvorfor steroidbehandling undlades i tilfælde af præhospital behandling med antibiotika.
33
Angiv yderligere tiltag ved bakteriel meningitis
Kontakt styrelsen for patientsikkerhed mhp.
1. Profylaktisk behandling med ciprofloxacin til husstanden og andre tætte kontakter
2. Vaccination mod meningokokker til husstanden og andre tætte kontakter
Det er normalt ikke nødvendigt at give profylakse til indlæggende læge, ambulancepersonalet eller til sygehuspersonalet.
34
Beskriv håndteringen af svær sepsis
1. Isoton NaCl
2. Ilt
3. Bloddyrkning
4. Antibiotika intravenøst*
5. Overflytning til intensiv
6. Ved livstruende lavt blodtryk eller fortsat hypotension efter en times væskebehandling: Noradrenalin
7. Ved lav saturation: Blodtransfusion
8. Fokussanering
Pkt. 1-4 bør være iværksat inden for 15 min.
*
Børn: Beta-laktam-antibiotikum (fx ampicillin) + aminoglycosid (fx gentamicin)
Voksne: Beta-laktam-antibiotikum (fx piperacillin) + beta-laktamase-hæmmer (fx tazobactam)
35
Angiv symptomer og kliniske fund ved toksisk shock-syndrom
1. Feber > 39 grader Celcius
2. Hypotension
3. Hud- og slimhindeinvolvering (erythematøst scarlatiniformt udslæt, non-purulent konjunktivitis og/eller jordbærtunge)
36
Angiv behandling af toksisk shock-syndrom
Sepsisbehandling suppleret med clindamycin, der inhiberer toksinproduktionen, og immunglobuliner, der neutraliserer toksinerne.
37
Angiv årsager til nekrotiserende fasciitis
Streptococcus pyogenes (f.eks. udgået fra en tonsilinfektion)
38
Angiv symptomer og kliniske fund ved nekrotiserende fasciitis
1. Inflammeret hudområde (rødme, varme, hævelse, smerte)
2. Feber
3. Septisk shock
39
Angiv udredningen af nekrotiserende fasciitis
1. Rutinemæssige blodprøver
2. Bloddyrkning
3. Kirurgisk undersøgelse
40
Angiv behandling af nekrotiserende fasciitis
1. Isoton NaCl
2. Ilt
3. Bloddyrkning
4. Antibiotika intravenøst
- Meropenem
- Clindamycin
- Ciprofloxacin
5. Immunglobulin
6. Kirurgisk fjernelse af nekrotisk materiale
7. HyperBar Oxygen-behandling (baktericid effekt ved samtidig forekomst af anaerobe bakterier)
41
Definér makulopapulært udslæt (farve, niveau og tryk)
· Farve: Røde elementer
· Niveau: I hudens niveau (makula = plet) og/eller forhøjet (papula = knop)
· Tryk: Svinder ved tryk
42
Angiv årsager til makulopapulært udslæt hos børn
1. Tredagesfeber (exanthema subitum; HHV-6)
2. Lussingesyge (exanthema infectiosum; parvovirus B19)
3. Mæslinger (morbillivirus)
4. Røde hunde (rubellavirus)
5. Skarlagensfeber (scarlatina; Streptococcus pyogenes)
6. Medikamina
43
Definér purpura (farve, niveau og tryk)
* Farve: Røde elementer (punktblødninger i huden betegnes petekkier, mens blodplamager under huden betegnes ekkymoser)
* Niveau: I hudens niveau
* Tryk: Svinder IKKE ved tryk
44
Angiv årsager til purpura (petekkier, ekkymoser) hos børn
```
Medfødte/arvelige sygdomme
Traume-/fremmedlegemebetingede sygdomme
Infektiøse/inflammatoriske sygdomme
- Entrovirus (mikropetekkier)
- Meningokoksygdom
Vaskulære sygdomme
- Schönlein-Henochs purpura
Benigne/maligne sygdomme
- Leukæmi
Sygdomme af blandet/ukendt genese
- Kraftig hoste eller opkastning (mikropetekkier superiort for brystvorterne)
- Idiopatisk trombocytopenisk purpura
```
45
Definér vesikulært udslæt (diameter, niveau og indhold)
* Diameter: < 5 mm (vesikel = lille blære)
* Niveau: Forhøjet ift. huden
* Indhold: Klar væske
46
Angiv årsager til vesikulært udslæt hos børn
1. Skoldkopper (varicella; varicella-zoster-virus)
2. Helvedsild (herpes zoster; varicella-zoster-virus)
3. Herpes simplex
4. Hånd-, fod- og mundsyge (coxsackievirus A)
47
Definér pustulært/bulløst udslæt (diameter, niveau og indhold)
* Diameter: > 5 mm (bulla = stor blære)
* Niveau: Forhøjet ift. huden
* Indhold: Pus (pustel) eller klar væske (bulla)
48
Angiv årsager til pustulært/bulløst udslæt hos børn
1. Børnesår (impetigo; Staphylococcus aureus)
| 2. Staphylococcal scalded skin syndrome (Staphylococcus aureus)
49
Definér deskvamering
Tør afskalning af epidermis
50
Angiv årsager til deskvamering hos børn
1. Overstået skarlagensfeber (scarlatina; Streptococcus pyogenes)
2. Kawasakis sygdom
51
Angiv udredning af makulopapuløse udslæt hos børn (anamnese, objektiv undersøgelse, supplerende undersøgelser)
Anamnese
• Feber af tre dages varighed efterfulgt af hududslæt? (tredagesfeber)
• Forkølelse? (mæslinger)
• Lægemidler seneste 1-3 uger? (medikamentelt eksantem)
Objektiv undersøgelse
• Ansigt: Blussende kinder? (lussingesyge)
• Øjne: Konjunktivitis? (mæslinger)
• Mund: Tonsillitis og/eller hindbærtunge? (skarlagensfeber) Koplikpletter? (mæslinger)
• Lymfeknuder: Hævelse af suboccipitale og/eller postaurikulære lymfeknuder? (røde hunde)
Supplerende undersøgelser
• Ved mistanke om skarlagensfeber: Strep-A-test
• Ved mistanke om mæslinger: Spyt (påvisning af virus RNA) OG blodprøve (påvisning af antistoffer)
• Ved mistanke om røde hunde: Blodprøve (påvisning af antistoffer)
52
Angiv årsagsspecifik behandling af makulopapulære udslæt hos børn
1. Tredagesfeber: Paracetamol
2. Lussingesyge: Paracetamol, kontrol af eksponerede gravide
3. Mæslinger (morbillivirus): Paracetamol, MFR-vaccine eller immunglobulin til børn < 15 måneder, der er eksponerede og endnu ikke er MFR-vaccinerede
4. Røde hunde: Paracetamol
5. Skarlagensfeber (scarlatina; Streptococcus pyogenes): Paracetamol, phenoxymethylpenicillin
6. Medikamina: Seponering af det mistænkte lægemiddel
53
Angiv symptomer og kliniske fund ved Schönlein-Henochs purpura hos børn
```
• Forudgående øvre luftvejsinfektion
• Feber
• Hovedpine
Diagnostiske kriterier
1. Palpapel purpura
2. Artritis
3. Abdominalsmerter
4. Mikroskopisk/makroskopisk hæmaturi
```
54
Angiv behandling af Schönlein-Henochs purpura
Paracetamol
55
Differentiér mellem årsagerne til vesikulære udslæt hos børn (lokalisation)
1. Skoldkopper: Vesikler på hele kroppen (elementerne har forskellig alder: papler, vesikler, pustler og crustae optræder samtidigt, hvilket er patognomonisk for skoldkopper)
2. Helvedsild: Vesikler sv.t. ét dermatom
3. Herpes simplex: Vesikler i munden, der kan give anledning til høj feber og udtalt savlen
4. Hånd-, fod- og mundsyge: Vesikler på hænder, fødder og i munden
NB! Mistænk sekundær bakteriel infektion til skoldkopper ved persisterende feber efter de første 3-4 dage eller ved ny feberepisode
56
Angiv årsagsspecifik behandling af vesikulært udslæt hos børn
1. Skoldkopper: Negleklipning og evt. antihistamin ved hudkløe
2. Helvedsild:
3. Herpes simplex: Paracetamol, aciclovir (ved opstart inden 3 dage efter debut) og evt. væske
4. Hånd-, fod- og mundsyge: Paracetamol
57
Angiv behandling af børnesår
1. Sæbevask
2. Klorhexidin
3. Dicloxacillin
58
Angiv behandling af staphyloccal scalded skin syndrome
I.v. dicloxacillin
59
Angiv diagnostiske kriterier for Kawasakis sygdom
Fire and CRASH
Fever > 5 days and at least four of the following:
1. Conjunctival injection (bilateral without pus)
2. Rash (red and polymorph, on the truncus)
3. Adenopathy (cervical lymfeadenopathy)
4. Strawberry tongue (and injected and fissured lips)
5. Hands/feet edema (later desquamation)
60
Angiv komplikationer til Kawasakis sygdom
Koronararterieaneurismer
61
Angiv behandling af Kawasakis sygdom
1. Immunoglobulin
| 2. Acetylsalicylsyre
62
Angiv håndtering af kramper
0-10 minutter
0. Tag tid
1. Polstr patienten
2. ABCDE (kæbeløft, nasal ilt [15 l/min], mål saturation, puls og blodtryk, anlæg i.v. adgang, blodsukker, pupiller og ånde, temperatur)
3. I.v. Diazepam 0,1 mg/kg*
4. Kontakt anæstesien
5. Rutinemæssige blodprøver (elektrolytter, infektions-, lever- og nyretal)
6. Kontrol af serumværdi ved brug af antiepileptikum
7. Arteriepunktur
10-60 minutter
8. I.v. valproat 30 mg/kg over seks minutter
>60 minutter
9. Generel anæstesi på intensiv afdeling
Efter endt anfald skal patienten lægges i stabilt sideleje
*
Alternativt samme dosis i.m. eller rektalt
63
Angiv behandling af encefalitis
Viral: Aciclovir
Autoimmun: Glukokortikoid +evt. immunoglobulin
64
Angiv årsager til gylpen (passivt tilbageløb) og opkastninger (aktiv ventrikeltømning) hos spædbørn (< 1 år)
```
Medfødte/arvelige sygdomme
· Pylorusstenose (2.-7. leveuge)
· Adrenogenitalt syndrom (2-3. leveuge)
Traume-/fremmedlegemebetingede sygdomme
Infektiøse/inflammatoriske sygdomme
· Gastroenteritis
· Urinvejsinfektion
· Meningitis
· Luftvejsinfektion (småbørn sluger snot-->kvalme-->opkastning)
Vaskulære sygdomme
Benigne/maligne sygdomme
Sygdomme af blandet/ukendt genese
· Gastro-øsofageal refluks (hyppigste årsag)
· Overfodring
· Tarminvagination
· Volvulus (galdefarvede opkastninger)
· Indeklemt brok
```
65
Angiv komplikationer til gastro-øsofageal refluks (=gastro-øsofageal refluks-sygdom, der kræver udredning og behandling
· Spædbørn (< 1 år): Manglende vægtstigning, gylpen ledsaget af smerte, hvæsen/recidiverende pneumonier
· Småbørn (1-2 år): Smerter
· Skolebørn (6-11 år): Sure opstød og halsbrand
66
Angiv udredning af gastro-øsofageal refluks-sygdom
1. 24-timers pH-måling
2. Gastroskopi
3. Udredning for komælksallergi
4. Røntgenundersøgelse
67
Angiv behandling af gastro-øsofageal refluks-sygdom
1. Delvist opret stilling efter måltider
2. Modermælkserstatning tilsat fortykkelsesmiddel (f.eks. johannesbrødkernemel)
3. Protonpumpehæmmer
4. Fundoplikation (laparoskopisk operation, hvor fundus svøbes rundt om den intraabdominale del af øsofagus)
68
Angiv symptomer og kliniske fund ved pylorusstenose
1. Eksplosive opkastninger efter diegivning
2. Dårlig trivsel
3. Dehydrering
4. Synlig ventrikelperistaltik
5. Palpabel hypertrofisk pylorus, der føles som en oliven under højre ribbensbue eller i epigastriet. Palperes lettest ifm. amning med babyens hofter flekteret.
6. Metabolisk hypokloræmisk alkalose pga. opkastning af mavesyre
69
Angiv udredningen af pylorusstenose
1. Ultralydsskanning
| 2. Røntgenundersøgelse med kontrast
70
Angiv behandling af pylorusstenose
1. Væske og elektrolytter
| 2. Pyloromyotomi (gennemskæring af pylorusmusklen)
71
Angiv årsager til akutte abdominalsmerter hos børn 0-2 årige børn
```
Medfødte/arvelige sygdomme
· Hirschsprungs sygdom
Traume-/fremmedlegemebetingede sygdomme
Infektiøse/inflammatoriske sygdomme
· Gastroenteritis
· Urinvejsinfektion
· Meningitis
· Diabetisk ketoacidose
Vaskulære sygdomme
Benigne/maligne sygdomme
Sygdomme af blandet/ukendt genese
· Spædbarnskolik
· Forstoppelse (evt. pga. Hirschsprungs sygdom)
· Tarminvagination
· Volvulus
· Indeklemt brok
· Torsio testis
```
72
Angiv årsager til akutte abdominalsmerter hos 2-11 årige børn
```
Medfødte/arvelige sygdomme
· Seglcellekrise
Traume-/fremmedlegemebetingede sygdomme
· Abdominaltraume
Infektiøse/inflammatoriske sygdomme
· Gastroenteritis
· Urinvejsinfektion
· Appendicitis
· Henoch-Schönleins purpura
· Tonsillitis
· Akut otitis media
· Pneumoni
· Mesenterial lymfadenitis
· Diabetisk ketoacidose
Vaskulære sygdomme
Benigne/maligne sygdomme
Sygdomme af blandet/ukendt genese
· Forstoppelse
· Tarminvagination (2-5 årige børn)
· Irritabel tyktarm (6-11 årige børn)
```
73
Angiv årsager til akutte abdominalsmerter hos 12-18 årige børn
```
Medfødte/arvelige sygdomme
Traume-/fremmedlegemebetingede sygdomme
Infektiøse/inflammatoriske sygdomme
· Gastroenteritis
· Appendicitis
· Akut bækkeninfektion
· Diabetisk ketoacidose
Vaskulære sygdomme
Benigne/maligne sygdomme
Sygdomme af blandet/ukendt genese
· Forstoppelse
· Dysmenoré
· Mittelschmerz (ovulationssmerte)
· Truende abort
· Ektopisk svangerskab
· Ovarial- eller funnikeltorsion
· Torsio testis
```
74
Angiv symptomer og kliniske fund ved appendicitis
1. Periumbilikale/epigastrielle smerter, der vandrer mod McBurneys punkt*, idet betændelsen går fra udelukkende at involvere appendix til også at involvere peritoneum parietale, der er rigt innerveret. Hoste, gang eller hop kan fremprovokere smerter i tilfælde af bughindebetændelse.
2. Feber
3. Kvalme og opkastning
*McBurneys punkt findes på overgangen mellem den laterale 1/3 og den mediale 2/3 af spinoumbilicallinjen, som trækkes mellem spina iliaca ant. sup. og umbilicus
75
Angiv atypiske lejringer af blindtarmen
1. Retrocøkal
2. Pelvisk
3. Under graviditeten: nær crista iliaca eller galdeblæren
76
Angiv det kliniske fund, der peger i retning af retrocøkal lejring
Psoas-tegnet: Smerte kan fremkaldes ved fleksion i hofteleddet mod modstand. Det skyldes blindtarmens nære relation til m. iliopsoas, der forkortes under manøvren.
77
Angiv det kliniske fund, der peger i retning af pelvisk lejring
Obturator-tegnet: Smerte kan fremkaldes ved passiv indadrotation af benet, ofte venstre. Det skyldes blindtarmens nære relation til m. obturatorius internus, der strækkes under manøvren. Manøvren udføres med patienten liggende på ryggen med både hofte- og knæleddet flekteret 90 grader.
Desuden kan der være øget trang til vandladning og afføring samt smerter i nedre del af abdomen, ofte på venstre side.
78
Angiv diagnosticering af appendicitis
1. Diagnosen stilles på baggrund af anamnesen og de kliniske fund
2. Evt. CT-skanning med kontrast af ældre
79
Hvad skal man være opmærksom på ved urinstix ifm. appendicitis
Grundet blindtarmens mulige lejring ved højre urinleder kan der ses:
1. Mikroskopisk hæmaturi
2. Pyuri (leukocytter i urinen)
80
Angiv behandling af appendicitis
1. Hvis diagnosen er usikker, kan man observere patienten i nogle timer, og ved fortsat usikkerhed foretage diagnostisk laparoskopi.
2. Hvis diagnosen er sikker ordineres antibiotika og blindtarmen fjernes kirurgisk (ofte laparoskopisk).
81
Angiv symptomer og kliniske fund ved tarminvagination
1. Intermitterende abdominalsmerter
2. Opkastninger
3. Palpapel udfyldning i højre side af abdomen
4. Ildelugtende ribsgelé-afføring (afstødt slimhinde)
82
Angiv udredning af tarminvagination
1. Ultralydsundersøgelse
2. Røntgenundersøgelse
3. Colonindhældning
83
Angiv behandling af tarminvagination
1. Væske og elektrolytter
2. Colonindhældning
3. Kirurgi
84
Angiv symptomer og kliniske fund ved volvulus
1. Opkastninger (galdefarvede)
2. Abdominalsmerter
3. Blodig diaré
85
Angiv årsager til gråd hos børn
```
Medfødte/arvelige sygdomme
Traume-/fremmedlegemebetingede sygdomme
Infektiøse/inflammatoriske sygdomme
• Akut otitis media
• Urinvejsinfektion
• Meningitis
Vaskulære sygdomme
Benigne/maligne sygdomme
Sygdomme af blandet/ukendt genese
• Fysiologisk gråd (sult, luft i maven, lort i bleen)
• Kolik
• Infantile spasmer
• Mælkeallergi
• Obstipation
• Indeklemt brok
• Tarminvagination
• Omsorgssvigt
• Torsio testis
• Udslæt i bleområdet
• Udbrud af tænder
• Afspejling af det psykiske miljø i hjemmet (stressede, overbekymrede, angste eller irritable forældre)
```
NB! Det er normalt at spædbørn græder 1-2 timer dagligt de første 3 måneder.
86
Definér kolik
Intermitterende gråd af >= 3 timers varighed dagligt i >= 3 dage om uge hos ellers raske børn < 3 måneder
87
Angiv årsager til recidiverende abdominalsmerter hos børn
```
Medfødte/arvelige sygdomme
Traume-/fremmedlegemebetingede sygdomme
Infektiøse/inflammatoriske sygdomme
• Ulcus
• Gastritis
Vaskulære sygdomme
Benigne/maligne sygdomme
Sygdomme af blandet/ukendt genese
• Idiopatisk
• Colon irritabile
• Abdominal migræne
```
88
Angiv symptomer og kliniske fund ved ulcus ventrikuli et duodeni
1. Brændende smerte i epigastriet (dyspepsi), evt. natligt
2. Tidlig mæthedsfornemmelse
3. Evt. spiselindring
89
Angiv symptomer og kliniske fund ved colon irritabile
1. Mavekramper, som forværres før og bedre efter defækation
2. Vekslende afføring, evt. slimtilblandet
3. Oppustethed
4. Fornemmelse af inkomplet tømning af tarmen
90
Angiv symptomer og kliniske fund ved abdominal migræne
1. Akutte mavesmerter > 1 time
| 2. Kvalme og opkastning
91
Angiv den hyppigste årsag til gastroenteritis hos børn i industrialiserede lande
Virus (særligt rotavirus). Viral gastroenteritis er typisk kortvarig med selvlimiterende diaré efter et par dage. Af denne grund er der normalt ikke behov for afførings- eller blodprøver.
92
Angiv objektive fund til vurdering af et barns hydreringsgrad
```
• Indsunkne øjne
• Tørstig, træt, urolig
• Takypnø
• Takykardi
• Kapillærrespons > 2 sek
• Svage perifere pulse
• Nedsat tåreproduktion
• Tørre slimhinder (cavum oris)
• Nedsat hudturgor
0-2: ingen eller let dehydrering (sv.t. et væskedeficit på < 30 ml/kg)
3-5: moderat dehydrering (sv.t. et væskedeficit på 50 ml/kg)
>= 6: svær dehydrering (sv.t. et væskedeficit på 100 ml/kg)
```
93
Angiv behandling af dehydrering hos børn
1. Ingen eller let dehydrering: Fortsæt amning og andre mælkeprodukter
2. Moderat eller svær dehydrering: Fortsæt amning og andre mælkeprodukter samt erstat hele deficit over fire timer med oral rehydreringsopløsning. Hvis dette ikke fører til bedring, erstattes deficit over fire timer med isotonisk NaCl intravenøst
NB! Sodavand og juice bør undgås pga. højt sukkerindhold, idet det kan medføre et osmotisk betinget væsketab og forværre dehydreringen.
94
Definér kronisk diaré
Diaré > 2 uger
95
Angiv årsager til kronisk diaré hos børn
```
Medfødte/arvelige sygdomme
• Cystisk fibrose
Traume-/fremmedlegemebetingede sygdomme
Infektiøse/inflammatoriske sygdomme
• Giardia lamblia-infektion (ildelugtende)
• Colitis ulcerosa
• Crohns sygdom
Vaskulære sygdomme
Benigne/maligne sygdomme
Sygdomme af blandet/ukendt genese
• Toddlers diaré (ufordøjede fødepartikler i afføringen)
• Colon irritabile
• Cøliaki
• Komælksallergi
• Laktoseintolerans (ofte forbigående efter gastroenteritis)
```
96
Karakterisér cøliaki
Atrofi af slimhinden i tyndtarmen, der medfører malabsorption som følge af en immunologisk reaktion over for gluten i hvede, rug og byg.
97
Angiv symptomer og kliniske fund ved cøliaki
1. Diaré (voluminøs)
2. Dårlig trivsel og/eller lav højdevækst
3. Udspilet abdomen
4. Affladede nates pga. muskelatrofi
98
Angiv udredningen af cøliaki
1. Forhøjede antistoffer mod vævtransglutaminase*
2. Vævstypebestemmelse (HLA DQ2 eller -DQ8)
3. Tyndtarmsbiopsi (villusatrofi)
*
Det er vigtigt samtidigt at måle total-IgA, idet 10-20 % af patienterne med cøliaki også har IgA-mangel, hvilket kan maskere en forhøjet koncentration af antistoffer mod vævstransglutaminase., der netop er af IgA-typen.
99
Angiv behandling af cøliaki
Livslang glutenfri diæt. I begyndelsen evt. også laktosefri kost (laktase sidder på tarmoverfalden, der er destrueret)
100
Angiv årsager til blodig afføring hos børn
1. Analfissurer
2. Bakteriel gastroenteritis
3. Colitis ulcerosa
4. Tarminvagination (ildelugtende og ribsgelé-agtig)
5. Volvulus
101
Karakterisér Crohns sygdom
Kronisk inflammatorisk tarmsygdom med segmentær udbredelse i hele gastrointestinalkanalen fra mund til anus, dog fortrinsvis lokaliseret til ileocoekalregionen.
102
Angiv kliniske fund ved Crohns sygdom
1. Abdominalsmerter
2. Intermitterende diarré
3. Vægttab
4. Feber
5. Analfistler og -fissurer samt marisklignende tags (=Crohn tags)
6. Stenoser
7. Abscesser
8. Udfyldning i højre fossa iliaca
103
Angiv ekstraintestinale manifestationer ved Crohns sygdom og colitis ulcerosa
1. Led: Artralgier og spondylartrit
2. Hud: Erythema nodosum* (røde plamager i huden, typisk på underbenets forside) og pyoderma gangrænosum (ulcerende hudsygdom)
3. Øjne: Episcleritis og iridocyclitis
4. Lever: Primær skleroserende kolangit og hepatitis
5. Mund: Aftøs stomatit (blister i munden)
*Er desuden et klinisk fund ved sarkoidose
104
Angiv udredning af inflammatorisk tarmsygdom
1. CRP
2. F-calprotectin
3. Endoskopi
105
Angiv behandling af Crohns sygdom
1. Glukokortikoid
2. Azathioprin
3. TNF-alfa-hæmmere (f.eks. infliximab)
4. Kirurgisk fjernelse af fistler, abcesser og stenoser
106
Karakterisér colitis ulcerosa
Kronisk inflammatorisk tarmsygdom med kontinuerlig colonaffektionen begyndende i rektum.
107
Angiv kliniske fund ved colitis ulcerosa
1. Blodig diarré og anæmi
2. Abdominalsmerter (især i venstre fossa iliaca)
3. Feber
4. Vægttab
108
Angiv behandling af colitis ulcerosa
1. Mesalazin som lokalbehandling i rektum
2. Glukokortikoid
3. TNF-alfa-hæmmere (f.eks. infliximab)
4. Proktocolektomi med ileostomi og sidenhen ileo-anal anastomose (J-pouch)
109
Beskriv én komplikation til colitis ulcerosa
Toksisk megacolon (dilatation af colon, der kan føre til perforation). Objektivt ses udspilet/opdrevet abdomen. Bekræftes vha. røntgen eller CT, hvorefter der opereres akut.
110
Angiv indikation for allergiudredning af børn
1. Vedvarende allergiske symptomer
| 2. Vedvarende behov for profylaktisk behandling
111
Angiv allergiudredning af børn
1. Hudpriktest (påviser sensibilitet, men ikke allergi)
2. Specifik IgE i serum (påviser sensibilitet, men ikke allergi)
3. Histamin-release-test
4. Elimination
5. Kontrolleret provokation (påviser allergi)
112
Beskriv oralt allergisyndrom
Det fænomen, at børn med pollenallergi (f.eks. birkepollenallergi) kan opleve kløe i munden ved indtagelse af nødder og frugt (krydsreaktion, f.eks. hasselnød eller friske æbler). Lokal reaktion med rødme af huden omkring munden ved indtagelse af f.eks. citrusfrugter og tomater skyldes irritative forandringer og er ikke udtryk for allergi.
113
Angiv symptomer og kliniske fund ved komælksallergi
1. Urticaria
2. Gylpen/opkastning
3. Kronisk diaré
4. Dårlig trivsel
114
Angiv symptomer og kliniske fund ved rhinokonjunktivitis
1. Nysen
2. Løbende og/eller tilstoppet næse
3. Kløe i næse, øjne og svælg
NB! Alle børn med rhinokonjunktivitis skal udredes for astma, fordi der er en tæt association mellem disse.
115
Angiv Centor-kriterierne
1. Feber på 38,5° C eller derover
2. Højrøde tonsiller evt. med hvidlige belægninger
3. Hævede angulær glandler (hævet lymfeknude ved kæbevinklen)
4. Fravær af hoste
5. Alder (+1 til børn mellem 3-14 år, +0 til unge og voksne mellem 15-44 år, -1 til børn under 3 år og voksne over 45 år)
0-1 kriterier er opfyldt (lav risiko for GAS*): Ingen test. Ingen antibiotika. Symptomatisk behandling.
2-3 kriterier er opfyldt (moderat risiko for GAS*): Strep-A-test.
4-5 kriterier er opfyldt (høj risiko for GAS*): Hvis pt. er alment påvirket kan behandling med antibiotika opstartes umiddelbart. Ellers foretages Strep-A-test.
GAS-infektion giver typisk en hurtig og voldsom symptomudvikling i modsætning til virusbetinget halsinfektion, som har en langsommere udvikling (ved mononukleose går der typisk en uge, før halssymptomerne sætter ind - bemærk at infektiøs mononukleose også kan give belægninger).
Undersøgelser har vist, at uden antibiotika er 50 % symptomfrie efter 3 dage, og 90 % er symptomfrie efter 7 dage. Antibiotika forkorter den gennemsnitlige symptomvarighed med 1⁄2 til 1 døgn. Dog vil antibiotisk behandling reducere smitte samt mindske risikoen for komplikationer, herunder abscesdannelse, Lemierres syndrom og nekrotiserende fasciitis.
*
Gruppe-A-Streptokok
116
Angiv årsager til akut otitis media
Øvre luftvejsinfektion (fx forkølelse) med aflukning af tuba auditiva* og infektion i mellemøreslimhinden førende til pusdannelse bag trommehinden.
*
I de første leveår er der øget risiko for otitis media, da de eustakiske rør er korte, vandrette og dårligt fungerende.
117
Angiv symptomer og kliniske fund ved akut otitis media
1. Øvre luftvejsinfektion* efterfulgt af:
2. Øresmerter (barnet tager sig til øret)
3. Evt. øreflåd i tilfælde af trommehinderuptur
*
- Ondt i halsen
- Let feber
- Hoste
- Nasalstenose
- Vandigt nasalsekret, som efterhånden får en slimet eller purulent karakter
118
Angiv udredningen af akut otitis media i almen praksis
1. Otoskopi (tyk, frembulende og ildrød trommehinde uden lysrefleks eller synligt hammerskaft)
2. Tympanometri (viser B-kurve)
119
Angiv behandling af akut otitis media i almen praksis
1. Tabl. paracetamol til alle
2. Tabl. amoxicilin til børn < 2 år (inkl. akut henvisning til øre-næse-hals-afdeling) pga. stor risiko for komplikationer til AOM i denne aldersgruppe
Hos 80 % af børn over 0,5 år går infektionen over af sig selv inden for 3 dage.
120
Angiv indikation for henvisning af patienter med akut otitis media til øre-næse-hals-afdeling?
1. Alder < 2 år
2. Høj feber (> 39)
3. Påvirket almentilstand
4. Manglende bedring inden for to døgn
5. Ved mere end tre episoder med akut otitis media inden for seks måneder
6. Downs syndrom
7. Ved aktuelle eller tidligere komplikationer til akut otitis media:
- Akut mastoiditis (ensidigt stritøre med retroaurikulære inflammationstegn)
- Perifer facialisparese (halvsidig ansigtslammelse, øresmerter og lydoverfølsomhed)
- Labyrintitis (svimmelhed, kvalme/opkastning, nystagmus, sensorineuralt høretab)
- Akut bakteriel meningitis (øresmerter, hovedpine, kvalme/opkastning, bevidsthedspåvirkning, feber > 39)
- Abscesser (øresmerter, hovedpine, fokale neurologiske udfald, bevidsthedspåvirkning, feber)
121
Karakterisér sekretorisk otitis media
Ophobning af sekret bag en intakt trommehinde uden infektion i mindst tre på hinanden følgende måneder.
122
Angiv årsager til sekretorisk otitis media
1. Akut otitis media
2. Tubadysfunktion (aflukning af tuba auditiva som følge af. adenoide vegetationer, rhinosinuitis eller rhinopharynxcancer)
123
Angiv symptomer og kliniske fund ved sekretorisk otitis media
1. Konduktiv hørenedsættelse, evt. med forsinket sprogudvikling*
2. Retraktion af trommehinden
3. Væskespejl eller luftbobler bag trommehinden
*
Den sproglige udvikling indhentes dog inden skolealderen
124
Angiv udredningen af sekretorisk otitis media i almen praksis
1. Otoskopi
2. Tympanometri (viser B-kurve)
3. Evt. priktest ved relevant anamnese
125
Angiv behandling af sekretorisk otitis media i almen praksis
1. Røgfrit miljø
2. Nasal saltvandsspray
3. Valsalvas manøvre (fx Otovent)
Tilstanden er almindelig, ufarlig og går som regel over af sig selv. Alligevel anbefales kontrol én gang hver måned for at udelukke fremkomst af retraktionslommer, der er forbundet med øget risiko for udvikling af kolesteatom. Hvis tilstanden ikke er bedret efter tre måneder, eller hvis der fremkommer retraktionslommer, henvises til øre-næse-hals-afdeling mhp. tubulation.
126
Angiv årsager til vejrtrækningsbesvær hos børn
```
Medfødte/arvelige sygdomme
• Medfødt hjertefejl
Traume-/fremmedlegemebetingede sygdomme
• Fremmedlegeme i luftvejene
Infektiøse/inflammatoriske sygdomme
• Småbørnsastma* (< 5 år med hvæsende, pibende vejrtrækning og hoste)
• Astma (> 5 år med hvæsende, pibende vejrtrækning og hoste)
• Bronkiolitis* (< 1 år)
• Pneumoni
• Pseudocroup (falsk strubehoste)
• Epiglottitis
Vaskulære sygdomme
Benigne/maligne sygdomme
Sygdomme af blandet/ukendt genese
```
*
Betegnelserne småbørnsastma, forkølelsesastma, astmatisk bronkitis og bronkiolitis er synonymer for en virusinduceret hvæsende vejrtrækning hos småbørn (forlænget eksspirium og rhonchi pga. sekret i aldersbetingede snævre luftveje).
127
Angiv årsagen til pseudocroup
Parainfluenzavirus
128
Angiv symptomer og kliniske fund ved pseudocroup
1. Forudgående forkølelse
2. Feber < 39 grader
3. Inspiratorisk stridor (skurrende respirationslyd pga. øvre luftvejsobstruktion)
4. Indtrækninger på thorax (subkostalt, interkostalt eller jugulært)
5. Hæshed
6. Gøende, søløvelignende hoste
7. Dyspnø
Ovenstående symptomer forværres i liggende stilling.
129
Angiv udredningen af pseudocroup i almen praksis
Ingen yderligere udredning. Diagnosen stilles på baggrund af anamnesen og de kliniske fund.
130
Angiv behandling af pseudocroup i almen praksis/i hjemmet
1. Oprejst stilling (båret, siddende, eleveret hovedleje)
2. Kølig luft (udendørs gåtur, åbent vindue)
3. Forklar større børn, at symptomerne bedres i hvile og forværres ved gråd og hoste
Hvis dette ikke bedre tilstanden eller barnet er alment påvirket (herunder hvis der optræder høj feber) skal barnet indlægges med lægeledsagelse pga. mistanke om akut epiglottitis.
131
Angiv behandling af pseudocroup på en hospitalsafdeling
1. Adrenalin inhaleret vha. forstøversystem*
2. Evt. inhalationssteroid (Spirocort) vha. forstøversystem*
*
Masken skal holdes 10 cm fra barnets næse/mund
132
Angiv symptomer og kliniske fund ved epiglottitis
1. Septisk præget almentilstand
2. Feber > 39 grader
3. Afviger væskeindtag
4. Spytflåd
5. Halssmerter
6. Grødet stemme
133
Angiv behandling af epiglottitis
1. Lægeledsaget indlæggelse
2. Evt. intubation
3. Intravenøs antibiotika og steroid
134
Angiv årsagen til kighoste
Bordetella pertussis
135
Angiv symptomer og kliniske fund ved kighoste
1. Anfaldsvis hoste
2. Inspiratorisk "kigen"
3. Opkastninger
136
Angiv udredningen af kighoste
PCR på nasalsekret
137
Angiv behandlingen af kighoste
1. Vaccination mod bordetella pertussis
| 2. Makrolid
138
Angiv årsager til bronkiolitis hos børn
1. Respiratorisk Syncytial Virus (RSV)
| 2. Rhinovirus
139
Angiv symptomer og kliniske fund ved bronkiolitis hos børn
1. Forkølelse
2. Hoste
3. Takypnø og/eller apnø
4. Indtrækninger (subkostalt, interkostalt)
5. Hyperinflation af thorax pga. air trapping
6. Ekspiratorisk hvæsen
7. Besværet fødeindtag
140
Angiv udredningen af bronkiolitis hos børn
PCR på nasalsekret
141
Angiv behandlingen af bronkiolitis hos børn
1. Beta2-agonist på spacer
2. Fugtet ilt
3. C-PAP
4. Væskebehandling intravenøst
142
Angiv symptomer og kliniske fund ved pneumoni hos børn
1. Feber
2. Hoste
3. Påvirket almentilstand
4. Takypnø
5. Stødende vejrtrækning
6. Spil af alae nasi
Jo sværere symptomer og kliniske fund, desto større er sandsynligheden for at pneumonien er bakterielt betinget.
143
Angiv udredning af pneumoni hos børn
1. Iltsaturation
| 2. Røntgen af thorax
144
Angiv behandling af pneumoni hos børn
Ved mistanke om bakteriel pneumoni: Phenoxymethylpenicillin
145
Angiv årsager til anfald af astma
Inflammation og bronkospasme pga:
1. Kold luft
2. Fysisk anstrengelse
3. Psykisk stress
4. Luftvejsinfektioner
5. Inhalationsallergener (husstøvmider, dyrehår, pollen, mel)*
6. NSAID**
* Mål Peak Expiratory Flow (PEF) før og efter eksposition
* *NSAID hæmmer COX-enzymer involveret i omdannelsen af arakidonsyre til bl.a. prostaglandin. Det kan føre til ophobning af arakidonsyre, som i stigende grad vil omdannes til leukotriener, der bevirker inflammation og bronkokonstriktion
146
Angiv symptomer og kliniske fund ved astma hos børn
1. Hoste
2. Hvæsen
3. Åndenød
4. Pibende vejrtrækning (= sibilerende rhonchi)
147
Angiv udredningen af astma
0. Anamnese* og objektiv undersøgelse
1. LungeFunktionsUndersøgelse (LFU = spirometri) med reversibilitetstest**
2. Provokationstest (hvis lungefunktionsundersøgelsen er normal, men du fortsat mistænker astma):
a. Metakolin
b. Mannitol
c. Anstrengelse (hvis astmaanfaldene er anstrengelsesudløste)
3. Monitorering vha. Peak Expiratory Flow (PEF) målinger
4. Allergiudredning med priktest (standard panel)
*Symptomer i dagstid, om natten, ved anstrengelse, funktionsniveau og behovet for beta2-agonist.
**Inhalation af 1 mg terbutalin eller 0,4 mg salbutamol. En stigning i FEV1 på > 12 procentpoint, dog mindst 200 ml, anses for at være signifikant. Alternativt kan reversibilitet for steroid (inhaleret såvel som systemisk) forsøges, men det kræver længere tids indledende steroidbehandling
148
Karakterisér LungeFunktionsUndersøgelse (LFU) af obstruktive lungesygdomme (KOL, astma)
Ved obstruktive lungesygdomme (KOL, astma) er luftvejene forsnævrede pga. inflammation og derfor tager det længere tid at puste luften ud. Det kommer til udtryk som nedsat FEV1. Efter seks sekunder har patienten stadig ikke pustet al luften ud, hvorfor også FVC er nedsat. Faktisk kan patienten fortsat puste luft ud selv efter seks sekunder, hvilket ses som en fortsat stigende kurve (L som funktion af tid). Fordi FEV1 er mere nedsat end FVC er FEV1/FVC<70 %. Denne patientgruppe kan ikke få luften ud, men har rigeligt af den.
149
Angiv behandlingen af astma
1. Korttidsvirkende beta2-agonist* ved behov
2. Inhalationssteroid fast ved behov for korttidsvirkende beta2-agonist* >= 2 gange ugentligt
3. Evt. langtidsvirkende beta2-agonist**
* SABA: terbutalin, salbutamol
* *LABA: salmeterol, formoterol
150
Angiv behandlingen af svære astmaanfald
1. Ilt*
2. Berodual på maske (SAMA + SABA forstøvet på maske)
3. Systemisk steroid
*Det er kun patienter med ild i, man ikke må give ilt (dvs. også ilt til KOL-patienter - men hold øje med hypercapni vha. hyppig arteriepunktur)
151
Angiv årsager til recidiverende eller persisterende hoste
1. Recidiverende luftvejsinfektioner (cystisk fibrose, primær ciliedyskinesi eller immundefekt)
2. Postinfektiøst (bordetella pertussis, RSV eller Mycoplasma pneumoniae)
3. Astma
4. Recidiverende aspiration (gastroøsofageal refluks eller neurologisk sygdom)
5. Rygning
6. Fremmedlegeme
7. Tuberkulose
152
Angiv symptomer og kliniske fund ved cystisk fibrose
1. Sen mekoniumafgang (> 48 timer)
2. Dårlig trivsel
3. Recidiverende hoste
4. Kronisk diaré
153
Angiv årsager til sen mekoniumafgang (> 48 timer)
1. Morbus Hirschsprung
| 2. Cystisk fibrose
154
Angiv årsager til vejrtrækningsbesvær hos nyfødte
Præmature: Respiratoric Distress-Syndrom (surfaktant-mangel)
| Mature: Transitorisk takypnø eller mekoniumaspiration
155
Angiv udredningen af vejrtrækningsbesvar hos nyfødte
1. Pulsoximetri
2. Blodgasanalyse
3. Røntgen thorax
156
Angiv behandling af Respiratorisk Distress-Syndrom (RDS)
1. Surfaktant
2. CPAP med ilttilskud
RDS forebygges vha. glukokortikoid-behandling af moderen 24 timer inden fødslen.
157
Angiv behandling af transitorisk takypnø
1. CPAP med ilttilskud
158
Angiv behandling af mekoniumaspiration
1. Sug af luftveje
| 2. Ventilation
159
Angiv medfødte hjertemisdannelser, der kan give takypnø
Venstre-højre shunts:
1. Ventrikelseptumdefekt (VSD)
2. Ductus arteriosus persistens (DAP)
3. Atrieseptumdefekt (ASD)
160
Angiv medfødte hjertemisdannelser, der kan give cyanose
Højre-venstre shunts:
1. Steno-Fallots tetralogi
2. Transpositio vasorum
161
Angiv medfødte hjertemisdannelser, der kan give både takypnø og cyanose
Total opblanding af arterielt og venøst blod:
1. Atrioventrikulær septumdefekt (AVSD)*
*Er associeret med Downs syndrom.
162
Angiv medfødte hjertemisdannelser, der kan give anledning til asymptomatisk mislyd eller shock
Udløbsstenoser:
1. Pulmonalstenose
2. Aortastenose
3. Coarctatio aortae
163
Angiv behandling af nyfødte med svær cyanose
Prostaglandininfusion, idet du mistænker ductusafhængigt lunge- eller systemkredsløb. Prostaglandin genåbner ductus arteriosus (lukker normalt inden for få dage efter fødslen).
164
Angiv indikation for henvisning af børn med mislyde til ekkokariografi
1. Alder < 1 år
2. Mulig eller sikker patologisk mislyd (styrke > 3, diastoliske eller holosystoliske mislyde, lokalisation over hele cor eller med udstråling)
3. Ledsagende symptomer (dårlig trivsel, synkope, gentagne pneumonier)
4. Ledsagende objektive fund (takypnø, cyanose, hepatomegali, manglende femoralispulse)
5. Børn med syndromer, der er associeret med hjertesygdom (Downs syndrom)
165
Angiv symptomer og kliniske fund ved hjerteinsufficens hos spædbørn (< 1 år)
1. Takypnø
2. Spiseproblemer pga. lufthunger
3. Dårlig trivsel
4. Svedtendens (især under måltider)
5. Hepatomegali
166
Definér urinvejsinfektion (=UVI)
UVI defineres som tilstedeværelse af signifikant bakteriuri (>10^5 bakterier per ml urin) OG de karakteristiske symptomer på UVI:
- Hyppige, svigende vandladninger ved cystitis acuta (= akut blærebetændelse)
- Feber, smerte og ømhed i flanken ved pyelonephritis acuta (= akut nyrebækkenbetændelse), evt. kvalme og opkastning
Asymptomatisk bakteriuri hos gravide skal behandles, fordi de reducerer risikoen for pyelonefritis. I alle andre tilfælde skal asymptomatisk bakteriuri ikke behandles.
167
Angiv opsamling af urin hos blebørn
1. Opsamling når barnet pludselig tisser uden ble på*
2. Engangskateterisation (dog ikke på drenge pga. risiko for uretraltraume)*
3. Ultralydsvejledt suprapubisk blærepunktur
*
Det er vigtigt med grundig afvaskning ind opsamling
168
Angiv indikation for urindyrkning
Alle urinvejsinfektioner pånær dem hos yngre ikke-gravide kvinder (dvs. komplicerede urinvejsinfektioner) kræver dyrkning.
169
Angiv indikation for henvisning af børn med urinvejsinfektion til pædiatrisk afdeling
1. < 1,5 år
2. Feber
3. Førstegangs-urinvejsinfektion*
*
Børn med førstegangs-urinvejsinfektion (nedre såvel som øvre) skal have foretaget ultralydsskanning af nyrer og urinveje for at udelukke strukturelle misdannelser (undtagen piger > 5 år med nedre urinvejsinfektion).
170
Angiv årsager til daginkontinens hos børn
Medfødte/arvelige sygdomme
• Neurogen blære (f.eks. cerebral parese)
• Strukturelle abnormiteter (f.eks. ektopisk ureter)
Traume-/fremmedlegemebetingede sygdomme
Infektiøse/inflammatoriske sygdomme
• Urinvejsinfektion
Vaskulære sygdomme
Benigne/maligne sygdomme
Sygdomme af blandet/ukendt genese
• Obstipation
• Blæresfinkterdysfunktion (hyppigst, f.eks. overaktiv blære)
171
Angiv behandling af blæresfinkterdysfunktion
1. Blærerehabilitering (toiletbesøg hver tredje time, afslappet og fremoverbøjet stilling med spredte ben)
2. Parasympatolytika
172
Definér nefrotisk syndrom
1. Svær proteinuri
2. Hypoalbuminæmi
3. Ødemer
173
Angiv årsager til nefrotisk syndrom hos børn
Minimal change-nefrotisk syndrom
174
Angiv behandling af minimal change-nefrotisk syndrom hos børn
Perorale glukokortikoider
175
Angiv årsager til hæmaturi hos børn
```
Medfødte/arvelige sygdomme
Traume-/fremmedlegemebetingede sygdomme
Infektiøse/inflammatoriske sygdomme
• Urinvejsinfektion
• Akut glomerulonefritis (IgA- og poststreptokok glomerulonefritis, Schönlein-Henochs purpura)
Vaskulære sygdomme
Benigne/maligne sygdomme
Sygdomme af blandet/ukendt genese
```
176
Angiv symptomer og kliniske fund ved akut glomerulonefritis
1. Hæmaturi
2. Proteinuri
3. Oliguri
4. Ødemer (især periorbitalt)
5. Hypertension
177
Angiv behandling af akut glomerulonefritis
1. Væske- og elektrolytbehandling
2. Diuretika
3. Monitorering af nyrefunktionen
178
Definér akut nyreinsufficiens
Akut nyreinsufficiens er en pludselig opstået, potentielt reversibel, nedsættelse af nyrefunktionen.
179
Inddel årsager til akut nyreinsufficiens hos børn efter lokalisation
* Prærenal (hyppigst): Hypovolæmi
* Renal: Hæmolytisk Uræmisk Syndrom (HUS) eller Akut TubuloInterstitiel Nefritis (ATIN)
* Postrenal: Nyre- eller urinvejsobstruktion
180
Angiv årsager til anæmi hos børn
Medfødte/arvelige sygdomme
· Hæmolyse (f.eks. talassæmi, seglcelleanæmi, sfærocytose og G6PD-mangel)
Traume-/fremmedlegemebetingede sygdomme
Infektiøse/inflammatoriske sygdomme
· Kronisk sygdom (f.eks. juvenil idiopatisk artritis)
Vaskulære sygdomme
Benigne/maligne sygdomme
· Knoglemarvssygdomme (f.eks. leukæmi og aplastisk anæmi)
Sygdomme af blandet/ukendt genese
· Jernmangel (f.eks. jernfattig kost, cøliaki og Crohns sygdom)
· Blødning (f.eks. colitis ulcerosa)
B12 og folinsyremangel er sjældent hos børn
181
Angiv indikation for jerntilskud til børn
1. Præmaturitet
| 2. Fødselsvægt < 2500 g
182
Angiv symptomer og kliniske fund ved akut lymfoblastær leukæmi (ALL)
1. Utilpashed pga. almen påvirkning
2. Bleghed og træthed pga. anæmi
3. Infektion pga. neutropeni
4. Blødningstendens pga. trombocytopeni
5. Knoglesmerter
6. Hepatosplenomegali
7. Hævede lymfeknuder > 2 cm
183
Angiv behandling af akut lymfoblastær leukæmi (ALL)
1. Kemoterapi
| 2. Glukokortikoid
184
Angiv symptomer og kliniske fund ved diabetes mellitus
1. Polydipsi (overdreven tørst)
2. Polyuri
3. Vægttab
4. Hos piger: Vaginal candida-infektion (pga. glykosuri)
5. P-Glukose > 11,1 mol/l
6. Glukosuri
7. Ketonuri
Mistanke om diabetes mellitus kræver akut indlæggelse.
185
Angiv symptomer og kliniske fund ved diabetisk ketoacidose
1. Foetor acetoni ex ore
2. Opkastninger
3. Dehydrering*
4. MAVESMERTER
5. Kussmaul-respiration (pga. acidose)
6. Hypovolæmisk shock
7. Sløvhed
8. Koma
*
Dehydreringen er hyperosmolær pga. højt plasmaglukose, hvilket forårsager intracellulær dehydrering og øger det ekstracellulære volumen, hvorfor hverken hudturgor, diureser eller blodtryk kan anvendes til at vurdere dehydreringsgraden.
186
Angiv behandling af mild diabetisk ketoacidose (bikarbonat > 16 mmol/l)
0. Tilkald bagvagt
1. S.c. insulin
2. P.o. væske
3. P.o. kalium
187
Angiv behandling af moderat til svær diabetisk ketoacidose (bikarbonat < 16 mmol/l)
0. Tilkald bagvagt
1. I.v. isotonisk NaCl (udskiftes med KNaG, når blodglukose er faldet til 12 mmol/l)
2. I.v. insulin
188
Angiv udredning af diabetisk ketoacidose
1. Blodglukose
2. Syre-base-status
3. Kreatinin, karbamid og elektrolytter
4. Venyler og urindyrkning (ketoacidose udløses ofte af infektion)
5. Blodketonstoffer
6. Urinstix for glukose og ketoner
7. EKG (obs T-taks-ændringer ved hypokaliæmi)
8. Vægt
189
Angiv symptomer og kliniske fund ved hypoglykæmi
1. Sult
2. Svedtendens og tremor
3. Takykardi
4. Bleghed
5. Svimmelhed og koncentrationsbesvær
6. Kraftløshed
7. Synsforstyrrelser
8. Kramper
9. Bevidstløshed
190
Angiv behandling af hypoglykæmi
1. P.o. juice, i.v. glukose eller i.m. glukagon
| 2. Fast føde hurtigst muligt
191
Angiv differentialdiagnoser ved artritis hos børn
ARTHRITIS
· A: Aseptisk knoglenekrose (Calve-Legg-Perthes' sygdom, Osgood-Schlatters sygdom, epifysiolyse)
· R: Reaktiv artritis (coxitis simplex)
· T: Traume
· H: Hæmatologi (leukæmi, hæmofili, hæmoglobinopati)
· R: Rakitis
· I: Infektion (septisk artritis, osteomyelitis, borrelia, tuberkulose)
· T: Tumor (neuroblastom, knogletumor, lymfom)
· I: Inflammatorisk tarmsygdom (colitis ulcerosa, Crohns sygdom)
· S: Systemisk reumatologisk sygdom (juvenil idiopatisk artritis, Schönlein-Henochs purpura, SLE)
192
Definér juvenil idiopatisk artritis
Artritis i > 6 uger hos børn < 16 år, hvor andre årsager til artritis er udelukket.
193
Angiv symptomer og kliniske fund ved juvenil idiopatisk artritis
1. Ledstivhed og -smerter om morgenen
2. Hududslæt
3. Evt. springende feber og anæmi (systemisk type)
4. Antinukleære antistoffer (ANA)
194
Angiv behandling af juvenil idiopatisk artritis
1. NSAID
2. Glukokortikoid intraartikulært
3. Methotrexat
4. TNF-alfa-hæmmere
195
Angiv komplikationer til juvenil idiopatisk artritis
1. Kronisk iridocyklitis
2. Kæbeledsartritis
3. Makrofagaktiverende syndrom
196
Angiv differentialdiagnoser ved rygsmerter hos børn
```
Medfødte/arvelige sygdomme
Traume-/fremmedlegemebetingede sygdomme
· Diskusprolaps
Infektiøse/inflammatoriske sygdomme
· Osteomyelitis
· Diskitis
Vaskulære sygdomme
Benigne/maligne sygdomme
· Osteoid osteom
· Ewings sarkom
· Leukæmi
Sygdomme af blandet/ukendt genese
· Muskelstræk
· Morbus Scheuermann (øget torakal kyfose og/eller reduceret lændelordose)
· Spondylolyse (brud på en hvirvelbue)
· Spondylolistese (fremadglidning af ryghvirvel)
· Idiopatiske smerter
```
197
Angiv billeddiagnostisk udredning af rygsmerter hos børn
MR-skanning
198
Angiv differentialdiagnoser til halten
```
Medfødte/arvelige sygdomme
· Hoftedysplasi
Traume-/fremmedlegemebetingede sygdomme
· Traume
Infektiøse/inflammatoriske sygdomme
· Septisk artritis
· Osteomyelitis
· Coxitis simplex (2-8-årige)
· Juvenil idiopatisk artritis
Vaskulære sygdomme
Benigne/maligne sygdomme
Sygdomme af blandet/ukendt genese
· Calvé-Legg-Perthes' sygdom (5-10-årige)
· Epiphysiolysis capitis femoris (10-15-årige, ofte overvægtige)
```
199
Angiv billeddiagnostisk udredning af halten hos børn
1. Røntgen
2. Ultralydsskanning (+ ledpunktur ved mistanke om septisk artritis)
3. Skintigrafi
200
Angiv symptomer og kliniske fund ved septisk artritis hos børn
1. Påvirket almentilstand
2. Højfebril
3. Hvilesmerter
4. Ingen spontan bevægelse af leddet pga. smerter
5. Forhøjede leukocytter og CRP
201
Angiv symptomer og kliniske fund ved vokseværk
Bilaterale smerter i benene ud på aftenen af mindre end én times varighed
202
Angiv håndtering af udviklingsforstyrrelser hos børn
```
Anamnese
• Milepæle
Objektiv undersøgelse
• Vækstkurver
Henvisning
• Pædagogisk psykologisk rådgivning
• Børneafdeling (forsinket udvikling)
• Børne- og ungdomspsykiatrien (gennemgribende udviklingsforstyrrelse = autismespektrumforstyrrelser = autisme og aspergers)
```
203
Angiv symptomer og kliniske fund ved cerebral parese
1. Abnorm tonus og kropstilling
2. Forsinket motorisk udvikling
3. Problemer med fødeindtagelse pga. oromotorisk dyskoordination)
4. Tågang
5. Håndpræference før 12-månedersalderen
6. Nedsat hovedomfang
7. Indlæringsvanskeligheder, syns- og hørenedsættelse
204
Inddel hovedpine
```
Primær
- Recidiverende
Sekundær
- Kronisk
- Subakut
- Akut
```
205
Angiv årsager til recidiverende hovedpine
1. Spændingshovedpine
2. Migræne
3. Klyngehovedpine (= Hortons hovedpine)
206
Angiv årsager til kronisk hovedpine
1. Posttraumatisk hovedpine
2. Trigeminus neuralgi
3. Medicinoverforbrugshovedpine
207
Angiv årsager til subakut hovedpine
1. Akut rhinosinuitis
2. Hypertension
3. Hjernetumor
4. Arteritis temporalis
5. Kronisk subduralt hæmatom
208
Angiv årsager til akut hovedpine
1. Meningitis
2. Encephalitis
3. Blødningsapopleksi (SAH, ICH)
4. Akut lukketvinklet glaukom
5. Carotisdissektion
6. Sinustrombose
7. Idiopatisk intrakraniel hypertension
209
Angiv for spændingshovedpine lokalisation, karaktér, ledsagesymptomer, provokerende faktorer, præsentation, varighed, anfaldsbehandling og forebyggende behandling
1. Lokalisation: Bilateral
2. Karaktér: Pressende
3. Ledsagesymptomer: Nakkemuskelsmerter
4. Provokerende faktorer: Stress
5. Præsentation: Er anspændt
6. Varighed: >30 minutter
7. Anfaldsbehandling (almen praksis)
- Spis regelmæssigt
- Afspænd nakke og skuldre*
- Drik vand
- Få god søvn
- Vær fysisk aktiv
- Sørg for god kropsholdning og arbejdsstilling
- Paracetamol ved behandlingskrævende hovedpine mindre end to gange ugentligt
8. Forebyggende behandling (almen praksis?)
- Amitriptylin ved behandlingskrævende hovedpine mere end to gange ugentligt
* https://www.sundhed.dk/borg er/patienthaandbogen/knogle r-muskler-og- led/oevelsesfilm/nakkeoevels er/nakkeoevelse- introduktionsfilm/
210
Angiv for migræne lokalisation, karaktér, ledsagesymptomer, provokerende faktorer, præsentation, varighed, anfaldsbehandling og forebyggende behandling
1. Lokalisation: Unilateral (skifter side for hvert anfald)
2. Karaktér: Pulserende
3. Ledsagesymptomer:
- Kvalme/opkastning
- Lys- og lydoverfølsomhed - Evt. aura (visuel: Lysende zig-zag-flimren [flimmerskotom], sensorisk: Prikkende/stikkende fornemmelse)
4. Provokerende faktorer: Fysisk anstrengelse
5. Præsentation: Ligger stille
6. Varighed: 4-72 timer
7. Anfaldsbehandling (almen praksis)
- 1. valg: Søvn, paracetamol og/eller ibuprofen
- 2. valg: Triptan (> 12 år)
- Supplér evt. med domperidon
8. Forebyggende behandling (almen praksis)
- Betablokker (fx propranolol) ved mere end ét anfald om måneden på trods af optimal anfaldsbehandling
211
Angiv hvornår patienter med migræne skal henvises til neurologisk afdeling
1. Behandlingsresistent migræne
2. Debutalder > 50 år
3. Hovedpine som ikke skifter lokalisation fra anfald til anfald
4. Fokalneurologiske udfald
212
Angiv for klyngehovedpine* (Hortons hovedpine) lokalisation, karaktér, ledsagesymptomer, provokerende faktorer, præsentation, varighed, anfaldsbehandling og forebyggende behandling
*
Klyngehovedpine kommer i serier af anfald (klynger), som typisk varer 4-12 uger.
1. Lokalisation: Bag det ene øje (samme side ved hver anfald)
2. Karaktér: Borende
3. Ledsagesymptomer: Parasympatisk hyperaktivitet
- Tåre- og næseflåd
- Ptose
- Miosis
- Hævelse
4. Provokerende faktorer: Nat (1-2 timer inde i søvnen), alkohol, nitroglycerin
5. Præsentation: Farer omkring
6. Varighed: 15-180 minutter
7. Anfaldsbehandling (neurologisk afdeling)
- Ilt på maske
- Sumatriptan subkutant
8. Forebyggende behandling (neurologisk afdeling)
- Verapamil
213
Angiv udredning af hovedpine i almen praksis
1. Anamnese*
- Kvalme/opkastning
- Synsforstyrrelser
- Overfølsomhed for lys
- Kramper
2. Medicinforbrug
- Analgetika
- Triptaner
3. Neurologisk undersøgelse
- Bevidsthed
- Tale
- Øjne og øjenomgivelser
- Nakkestivhed
- Strakt-arm-test
- Koordination: Finger-næse- forsøg
- Kraftundersøgelse
4. Parakliniske undersøgelser
- Blodtryk
- Temperatur
*
Diagnostisk hovedpinedagbog: http://dhos.dk/wp- content/uploads/2016/08/Ho vedpinedagbog2010.pdf
Hovedpinekalender: http://dhos.dk/wp- content/uploads/2016/08/Ho vedpinekalender2010.pdf
214
Angiv årsager til anfald hos børn
```
Medfødte/arvelige sygdomme
· Hypoxisk-iskæmisk encefalopati*
· Langt QT-syndrom
Traume-/fremmedlegemebetingede sygdomme
· Hovedtraume
Infektiøse/inflammatoriske sygdomme
· Feber (= feberkramper)
· Meningitis/encefalitis
Vaskulære sygdomme
· Apopleksi*
Benigne/maligne sygdomme
· Hjernetumor*
Sygdomme af blandet/ukendt genese
· Vrede, smerte eller angst (= affektanfald)
· Elektrolytforstyrrelser (f.eks. hypoglykæmi)
```
*
Hypoxisk-iskæmisk encefalopati, apopleksi og hjernetumor kan give anledning til egentlig epilepsi
215
Angiv diagnostiske kriterier for epilepsi
1. To epileptiske anfald adskilt af mere end 24 timer ELLER
| 2. Ét epileptisk anfald samt MR eller EEG, der underbygger diagnosen
216
Angiv behandling af generaliserede epileptiske anfald hos børn
Valproat
217
Angiv behandling af fokale epileptiske anfald hos børn
Oxcarbazepin
218
Angiv symptomer og kliniske fund ved en hjernetumor
1. Ændret personlighed
2. Fokalneurologiske udfald (f.eks. nyopstået skelen)
3. Epilepsi
4. Symptomer på forhøjet intrakranielt tryk:
• Hovedpine (især om morgenen)
• Kvalme/opkastning
• Bevidsthedssvækkelse
219
Angiv årsager til ikterus efter anden leveuge
Ukonjugeret hyperbilirubinæmi
· Modermælksinduceret ikterus
· Urinvejsinfektion
· Hypotyreose (nedsætter aktiviteten af enzymet glukuronyltransferase)
Konjugeret hyperbilirubinæmi
· Galdevejsatresi
· Neonatal hepatitis (CMV-infektion og alfa1-antitrypsinmangel)
220
Angiv parakliniske undersøgelser ved ikterus efter anden leveuge
1. Bilirubinæmi
2. Levertal
3. Infektionstal
4. Screening for arvelige stofskiftesygdomme (galaktosæmi og tyrosinæmi)
5. Mutationsanalyse (cystisk fibrose og alfa1-antitrypsinmangel)
6. Galdevejsskintigrafi
221
Angiv årsager til bledermatitis
1. Irritativ (kontakt) dermatitis (hoftebøjningen går fri)
2. Infantil seboroisk dermatitis (hoftebøjningen går IKKE fri)
3. Candida-infektion (hoftebøjningen går IKKE fri)
4. Atopisk dermatitis (klør)
222
Angiv behandling af bledermatitis
1. Lufttørring
2. Barrierecreme
3. Steroidcreme
4. Svampemiddelcreme
223
Angiv årsager til kløende udslæt hos børn
1. Atopisk dermatitis
2. Skoldkopper
3. Urticaria/allergiske reaktioner
4. Kontaktdermatitis
5. Insektbid
6. Scabies (fnat)
7. Ringorm
8. Pityriasis rosea
224
Angiv behandlingen af akne
1. Rengøring af huden
2. Benzoylperoxid
3. Retinoidholdig creme
4. Evt. P-piller med gestagenet cyproteonacetat
5. Retinoid peroralt (dermatolog)
225
Angiv håndtering af inhaleret fremmedlegeme hos børn
1. Opfordr til at hoste
2. Fjern synligt fremmelegeme
3. Dunk i ryggen x 5
4. Børn < 1 år: Heimlichs manøvre på thorax x 5
5. Børn > 1 år: Heimlichs manøvre på abdomen x 5
6. Ved bevidstløshed: Basal genoplivning (skab frie luftveje, 5 indblæsninger, herefter 15:2)
226
Beskriv regler for samtykke og tavshedspligt vedrørende børn og unge
Unge >= 15 år kan selvstændigt give informeret samtykke til behandling. Forældrene skal informeres medmindre særlige forhold taler imod dette (f.eks. lægelig behandling i relation til seksuallivet, eller hvis en videregivelse kan give anledning til alvorlige konflikter). I tilfælde af abort hos unge < 18 år skal forældrene dog også give samtykke til indgrebet.
227
Angiv den afgørende faktor for væksten i alderen 0-1 år
Ernæring
228
Angiv den afgørende faktor for væksten i alderen 1-puberteten
Væksthormon
| Thyroideahormon
229
Angiv den afgørende faktor for væksten i puberteten
Kønshormon
230
Angiv Rom-IV-kriterierne for obstipation
Obstipation defineres som mindst to af nedenstående kriterier opfyldt i fire uger:
· < 3 afføringer ugentligt
· Fækal inkontinens mindst én gang ugentligt (bremsespor)
· Ekstrem tilbageholdelse af afføring
· Smertefulde eller hårde afføringer
· Periodevis kvittering af meget store mængder fæces
· Fæces i rektum ved rektal eksploration eller palpable fæcesknolde i venstre side af abdomen
231
Angiv den optimale daglige vækstøgning hos præterme spædbørn
20-25 g
232
Karakterisér adrenogenitalt syndrom
Autosomal recessiv 21-hydroxylasemangel
233
Angiv symptomer og kliniske fund ved adrenogenitalt syndrom
· Nyfødt: Klitorishypertrofi og fusion af labia hos piger
· 1-2 leveuger: Abnormt svar på hælprøve
· 2-3 leveuger: Opkastninger, dehydrering og vægttab (pseudo-pylorusstenose/Addisonkrise*)
· Drenge: Pubertas præcox
· Piger: Virilisering (maskulin behåring**, øget muskelmasse, klitorishypertrofi)
* Derudover kan Addisonkrise give hypoglykæmi, hypotension og sløvhed.
* *Hår på maven, lårene, ryggen, omkring brystvorterne og i ansigtet.
234
Angiv differentiering mellem pylorusstenose og adrenogenitalt syndrom med opkastninger, dehydrering og vægttab (pseudo-pylorusstenose/Addisonkrise)
Pylorusstenose: Metabolisk hypokloræmisk alkalose pga. opkastning af HCl. Deraf følger hypokaliæmi pga. alkalosen.
Pseudo-pylorusstenose: Metabolisk acidose pga. hyperkaliæmi og hyponatriæmi som følge af nedsat aldosteronbetinget syntese af ENaC kanaler i nyrernes samlerør.
235
Angiv udredning af Addisonkrise
Syre-basestatus
236
Angiv behandling af Addisonkrise
Intravenøs hydrokortison, saltvand og glukose
237
Angiv udredning af adrenogenitalt syndrom
1. Elektrolytter
2. Vækstkurver
3. Knoglealder
4. Androgenkoncentration
5. 17-alfa-hydroxy-progesteron
238
Angiv behandling af adrenogenitalt syndrom
1. Glukokortikoidsubstitution (øget dosis ifm. sygdom, kirurgi eller traumer)
2. Mineralokortikoidsubstitution
3. Natriumsupplement
4. Piger: Kirurgisk korrektion af genitalia externa samt tilbud om psykologisk rådgivning
239
Angiv kriterier for komplekse feberkramper
1. Fokale
2. Varighed > 15 min.
3. > 1 anfald inden for samme døgn
240
Karakterisér molluscum contagiosum (vandvorter)
Poxvirus-inducerede, hudfarvede og skinnende vorter med en central forsænkning (umbo).
241
Angiv behandling af molluscum contagiosum (vandvorter)
Ingen. Forsvinder spontant inden for et år. Undgå at kradse hul på dem.
242
Angiv årsager til Duchennes muskeldystrofi
X-bunden recessiv mangel på dystrofin, der er et cytoplasmatisk protein, som forbinder muskelcellers cytoskelet med den ekstracellulære matrix. En tredjedel af tilfældene er nymutationer.
243
Angiv kliniske fund ved Duchennes muskeldystrofi
1. Vraltende gang og problemer med trappegang
2. Gower's tegn (barnet vender sig om på maven* for at rejse sig og bruger sine hænder til at klatre op ad benene)
3. Pseudohypertrofi af lægmuskler
4. Selektiv atrofi af enkelte muskelgrupper (f.eks. . brachioradialis ellerdet sternale hoved af m. pectoralis major
5. Indlæringsvanskeligheder og forsinket sprogudvikling
*Neuromuskulær sygdom bør mistænkes hos børn, der vender sig på maven for at rejse sig op efter 3-årsalderen.
244
Angiv forløb af Duchennes muskeldystrofi
1. Tab af gangfunktion
2. Respirationssvigt
3. Død omkring 20-års-alderen uden respirationsstøttende behandling
245
Angiv udredning af Duchennes muskeldystrofi
1. Forhøjet S-kreatinkinase
2. MLPA (PCR-analyse)
3. Muskelbiopsi
246
Angiv behandling af Duchennes muskeldystrofi
1. Fysioterapi
2. Glukokortikoid
3. Respirationsstøttende behandling
247
Angiv kliniske fund ved infantile spasmer
Anfald af 1-2 sekunders varighed med fleksion af hals, truncus og ekstremiteter efterfulgt af ekstension af armene. Kommer i serier med få til hundrede anfald med 5-20 sekunders mellemrum, hvor barnet typisk græder. Forekommer ofte under indsovning eller under opvågning. Er associeret til tuberøs sklerose med adenoma sebaceum (små, hudfarvede faste papler i sommerfugleudbredning over næserygge og på kinderne).
248
Angiv behandling af infantile spasmer
Akut indlæggelse mhp. behandling med:
1. Vigabatrin (antiepileptikum, der hæmmer GABA-transaminase)
2. Glukokortikoid
249
Angiv normal fødselsvægt
2.500-4.500 g
250
Angiv aldersbetegnelser for børn og unge
```
< 1 måned: Nyfødt
< 1 år: Spædbarn (infant)
1-2 år: Småbarn
3-5 år: Førskolebarn
Større børn: Skolealder
Unge: Teenagere
```
