Patologi

Question 1

Hvad er formålet med fiksering?

Answer 1

At stabilisere vævsstruktur og forhindre autolyse og bakteriel nedbrydning.

Question 2

Hvordan virker formalin som fiksativ?

Answer 2

Det danner methylenbroer mellem aminosyrer og stabiliserer proteinstrukturen.

Question 3

Hvad er en gelerende fiksering?

Answer 3

En fiksering der danner kemiske tværbindinger uden at ødelægge proteiners struktur.

Question 4

Hvad er en koagulerende fiksering?

Answer 4

En fiksering der denaturerer og udfælder proteiner.

Question 5

Hvorfor skal væv fikseres hurtigt?

Answer 5

For at forhindre autolyse og forrådnelse

Question 6

Hvad er immersionsfiksering?

Answer 6

Vævet lægges i overskud af fiksativ - typisk 20x vævsvolumen.

Question 7

Hvad er perfusionsfiksering?

Answer 7

Fiksativ pumpes gennem blodkar

Question 8

Hvad sker under udskæring?

Answer 8

Biopsier vurderes makroskopisk og eventuelt deles op.

Question 9

Hvorfor paraffineres væv?

Answer 9

For at gøre det fast nok til mikrotomering.

Question 10

Hvordan dehydreres væv?

Answer 10

Ved stigende ethanolkoncentrationer (fx 70%

Question 11

Hvad er formålet med klaring?

Answer 11

At erstatte ethanol med et medium som er blandbart med paraffin.

Question 12

Hvilket klaringsmiddel bruges ofte?

Answer 12

Xylen

Question 13

Hvad er infiltration med paraffin?

Answer 13

Klaringsmidlet erstattes med paraffin ved 58-60 °C.

Question 14

Hvad er en vævsfremføringsmaskine?

Answer 14

Maskine der udfører dehydrering

Question 15

Hvorfor er fiksering nødvendig før vævsfremføring?

Answer 15

For at undgå nedbrydning og sikre stabilisering.

Question 16

Hvorfor skal paraffineringen være hurtig?

Answer 16

For at undgå skrumpning og forringet morfologi.

Question 17

Hvad sker under indstøbning?

Answer 17

Vævet støbes i blok med smeltet paraffin.

Question 18

Hvad er mikrotomi?

Answer 18

Skæring af 3-4 µm tynde snit af væv til mikroskopi.

Question 19

Hvad bruges kuldepladen til?

Answer 19

At gøre paraffinblokken hård og lettere at skære.

Question 20

Hvad er grovtrimning?

Answer 20

Første afskæring for at afdække hele vævsfladen.

Question 21

Hvad er fintrimning?

Answer 21

Præcis afskæring af snitfladen inden endeligt snit.

Question 22

Hvad er det kolde vandbad til?

Answer 22

Snittet folder sig ud og vurderes for kvalitet.

Question 23

Hvad gør det varme vandbad?

Answer 23

Folder snittet helt ud og blødgør paraffinen.

Question 24

Hvordan samles snittet op?

Answer 24

Med objektglas fra vandbadet.

Question 25

Hvad sker ved tørring?

Answer 25

Fjerner vand og fæstner snittet på objektglasset.

Question 26

Hvad er afparaffinering?

Answer 26

Fjernelse af paraffin med organiske opløsningsmidler.

Question 27

Hvordan rehydreres vævet?

Answer 27

Gennem faldende ethanolkoncentrationer til vand.

Question 28

Hvorfor afparaffineres og rehydreres?

Answer 28

For at farvestoffer kan trænge ind og binde.

Question 29

Hvad er HE-farvning?

Answer 29

Farvning med hæmatoxylin (kerner) og eosin (cytoplasma).

Question 30

Hvordan monteres vævssnit?

Answer 30

Med dækglas og monteringsmiddel efter farvning.

Question 31

Hvad er formålet med montering?

Answer 31

At beskytte snittet og sikre mikroskopibillede.

Question 32

Hvad er hydrofilt monteringsmiljø?

Answer 32

Monteres fra vand - fx ved PAS-farvning.

Question 33

Hvad er hydrofobt monteringsmiljø?

Answer 33

Kræver dehydrering - fx ved HE og Giemsa.

Question 34

Hvad er differentiering?

Answer 34

Fjernelse af overskudsfarve med ethanol.

Question 35

Hvordan vurderes farveresultat?

Answer 35

Ved sammenligning med positiv kontrol.

Question 36

Hvad vurderes i morfologi?

Answer 36

Kerne

Question 37

Hvordan vurderes snitkvalitet?

Answer 37

Der må ikke være folder

Question 38

Hvad er positiv kontrol?

Answer 38

Et snit med kendt farveudtryk til sammenligning.

Question 39

Hvad er cytologisk prøvemateriale?

Answer 39

Fritflydende celler fx i urin

Question 40

Hvad er BAL-væske?

Answer 40

Saltvandsudskyllet bronkievæske opsamlet via bronkoskopi.

Question 41

Hvad er spinalvæske?

Answer 41

Væske omkring rygmarven - tages ved lumbalpunktur.

Question 42

Hvad er ascitesvæske?

Answer 42

Væske i bughulen - kan være flere liter.

Question 43

Hvad er pleuravæske?

Answer 43

Væske i brysthulen - ved sygdom kan den øges meget.

Question 44

Hvordan fikseres skyllevæsker?

Answer 44

1:1 med 70% ethanol straks efter udtagning.

Question 45

Hvordan virker ethanol på celler?

Answer 45

Stopper enzymer og fikserer ved koagulering.

Question 46

Hvordan behandles blod og FNA?

Answer 46

Udstryges på objektglas og lufttørres.

Question 47

Hvorfor undlades ethanol ved udstrygning?

Answer 47

Lufttørring sker straks og bevarer morfologi.

Question 48

Hvad er et finnålsaspirat?

Answer 48

Celleprøve udtaget med tynd nål og sprøjte.

Question 49

Hvad er cystevæske fra mamma?

Answer 49

Væske fra brystcyste.

Question 50

Hvorfor nedbrydes væv uden fiksering?

Answer 50

Autolytiske enzymer og bakterier ødelægger det.

Question 51

Hvad er formalin lavet af?

Answer 51

10% opløsning af formalin indeholder ca. 4% formaldehyd.

Question 52

Hvor tykke er mikrotom-snit?

Answer 52

Typisk 3-4 µm.

Question 53

Hvor store er celler?

Answer 53

Typisk 10-100 µm.

Question 54

Hvor mange lag celler i snit?

Answer 54

Normalt kun ét lag - meget tynde snit.

Question 55

Hvad bruges i klaring?

Answer 55

Stoffer som er blandbare med både ethanol og paraffin.

Question 56

Hvorfor bruges paraffin ved 60°C?

Answer 56

For at holde det flydende og tillade infiltration.

Question 57

Hvordan fjernes paraffin før farvning?

Answer 57

Med xylen

Question 58

Hvordan foregår farvning efter HE?

Answer 58

Objektglas tørres

Question 59

Hvad sker efter mikrotomering?

Answer 59

Snittet overføres

Question 60

Hvorfor bruges monteringsmiddel?

Answer 60

For at stabilisere og beskytte snittet.

Question 61

Hvad skal monteringsmiddel kunne?

Answer 61

Udfylde hulrum og være optisk klart.

Question 62

Hvilke monteringsmidler bruges?

Answer 62

Eukitt

Question 63

Hvordan vurderes om snit er brugbare?

Answer 63

De skal være repræsentative og teknisk fejlfri.

Question 64

Hvordan undgås prøveforbytning?

Answer 64

Kvalitetssikring gennem hele processen.

Question 65

Hvordan mærkes prøver?

Answer 65

Med patientdata og prøvens oprindelse.

Question 66

Hvordan sendes biopsier?

Answer 66

I beholder med formalin og korrekt mærkning.

Question 67

Hvornår gives koloskopi?

Answer 67

Ved mistanke om tarmkræft

Question 68

Hvordan udtages biopsi ved koloskopi?

Answer 68

Med tang

Question 69

Hvorfor varierer svartid på histologi?

Answer 69

Større væv kræver længere fiksering og udskæring.

Question 70

Hvad er incisionsbiopsi?

Answer 70

En del af læsionen fjernes kirurgisk.

Question 71

Hvad er excisionsbiopsi?

Answer 71

Hele læsionen fjernes kirurgisk.

Question 72

Hvad er stansebiopsi?

Answer 72

Hul nål skærer cylinderformet væv

Question 73

Hvad er endoskopisk biopsi?

Answer 73

Biopsi via endoskop - fx i mave

Question 74

Hvad er knoglebiopsi?

Answer 74

Biopsi af knogle

Question 75

Hvordan udføres grovnålsbiopsi?

Answer 75

Med hul nål - bruges til solide væv som bryst eller lever.

Question 76

Hvordan vurderes positiv kontrol?

Answer 76

Først - for at sikre korrekt farverespons.

Question 77

Hvad vurderes før farvning?

Answer 77

Snitkvalitet

Question 78

Hvad er farvningens formål?

Answer 78

At synliggøre vævsstruktur og celleindhold.

Question 79

Hvordan tørrer man vævssnit?

Answer 79

Ved 60°C i 30 minutter før farvning.

Question 80

Hvordan undgår man folder i snittet?

Answer 80

Ved korrekt temperatur og udjævning i vandbad.

Question 81

Hvorfor bruger man vakuum i vævsfremføring?

Answer 81

For at trække væsker hurtigere ind i vævet.

Question 82

Hvordan forkortes vævsfremføring?

Answer 82

Mikrobølge og vakuum kan accelerere processen.

Question 83

Hvad er mikrotomering?

Answer 83

Skæring af tynde snit fra paraffinblok.

Question 84

Hvordan undgås ridser i snittet?

Answer 84

Ved ren kniv og korrekt snitteknik.

Question 85

Hvordan kontrolleres kvalitet undervejs?

Answer 85

Visuel inspektion og kontrolsnit.

Question 86

Hvordan undgår man kontaminering?

Answer 86

Ved rensning af udstyr og arbejdsflade.

Question 87

Hvordan skifter man mellem prøver?

Answer 87

Rens pensel

Question 88

Hvordan påvirker temperatur fiksering?

Answer 88

Højere temperatur → hurtigere fiksering.

Question 89

Hvorfor kan væv sprække under paraffinering?

Answer 89

For hurtig opvarmning eller dårlig dehydrering.

Question 90

Hvad bruges pincet og pensel til?

Answer 90

Fjerne paraffinrester og flytte snit.

Question 91

Hvor mange trin er der fra vævsudtagning til farvet snit?

Answer 91

Fiksering