Policy-evaluering Flashcards
Alle forelæsninger og holdtimer (125 cards)
1
Q
Hvilke policy-typologier kommer fra Vedung, 1998?
A
Regulering (regler og direktiver)
Økonomisk (materielle ressourcer, ændring i værdier)
Information (viden, normer og framing)
2
Q
Hvordan vurderes Vedungs tre typologier fra mindst til mest begrænsende?
A
Information er mindst begrænsende, økonomisk er middel og regulering er mest begrænsende
3
Q
Hvad fortæller Vedungs typologier noget om?
A
Forholdet mellem “governor og governee” - altså relationen mellem den der udstikker policy og dem, der skal efterleve den.
4
Q
Hvad er en evalueringsstandard?
A
Ifølge Nielsen og Jakobsen (2021) er det en målestok for, hvornår en policy er succesfuld. Dvs. den måde vi evaluerer dens succes.
5
Q
Hvilke typer af evalueringsstandarder er der, ifølge Nielsen og Jakobsen (2021)?
A
Målopfyldelse.
Policy-effekter.
Samfundsøkonomiske konsekvenser.
Implementering.
6
Q
Hvilke typer af policy-effekter er der, ifølge Nielsen og Jakobsen (2021)?
A
Adfærdseffekter.
Fordelingseffekter.
Effekt på holdning og viden.
Effekt på samfund og natur.
7
Q
Hvad er fidelitet?
A
Fidelitet omhandler overensstemmelsen mellem implementeringen og hensigten med policy. Er der implementeret efter hensigten?
8
Q
Hvad er pointen fra Angrist og Pischke, 2015?
A
Overordnet om tilfældig tildeling af treatment - random assignment. Kontrolgruppe og indsatsgruppe skal ligne hinanden post-treatment - random assignment sørger for, at effekt kan tilskrives treatment (store tals lov).
9
Q
Hvilken case benytter Angrist og Pischke sig af?
A
ACA - Affordable Care Act fra USA. De argumenterer for, at man IKKE kan sammenligne folk med og uden sundhedsforsikring for at finde effekterne af forsikring, men at man skal sammenligne inden for samme gruppe (uden forsikring, hvor den så er treatment).
10
Q
Hvad er potentielle outcomes?
A
Outcome for et individ under treatment eller ikke-treatment. Skal være uafhængig af treatment - om nogen er blevet treated skal ikke afhænge af deres potentielle outcome.
11
Q
Hvilke tekster berør potentielle outcomes?
A
Rubin, 2008.
Gerber og Green, 2011.
Hansen og Tummers, 2020.
12
Q
Hvad står SUTVA for, og hvad er det?
A
Stable Unit Treatment Value Assumption = antagelse om ingen forurening. Treatments effekt skal være stabil og uafhængig af hinanden.
13
Q
Hvad er random assignment?
A
Tilfældig tildeling af treatment. Skal være statistisk uafhængig af potentielle outcomes.
14
Q
Hvad handler Gerber og Green teksten om?
A
Om kausal inferens og eksperimenter, ATE, random sample, antagelser om potentielle outcomes (excludability og non-interference).
15
Q
Hvad er random sample, ifølge Gerber og Green?
A
Random sample er at alle har samme sandsynlighed for at blive udvalgt til treatmentgruppe
16
Q
Hvad er ATE?
A
Average Treatment Effect. Den fulde effekt af treatment.
17
Q
Hvad er excludability?
A
At den variation man har i treatment kun skyldes treatment, ikke andre ting.
18
Q
Hvad er non-intereference?
A
Relateret til SUTVA. At potentielle outcomes kun bestemmes af enhedens egen treatment eller kontrol, ikke af andre enheders treatment eller kontrol.
19
Q
Hvad handler Hansen og Tummers (2020) om?
A
Review af 42 felteksperimenter i offentlig forvaltning (public administration).
20
Q
Hvordan defineres “fieldness” af Hansen og Tummers?
A
Realistisk intervention, deltagere møder treatment i den virkelige verden, konteksten er naturlig, outcome-målet afspejler det ønskede outcome.
21
Q
Hvordan inddeles felteksperimenter?
A
Laboratorie, “artifactual”, framed og naturlig.
Inddelingen foregår på baggrund af vurdering af population, miljøet og “bevidsthed”.
22
Q
Hvad kendetegner et laboratorie og artefactual felteksperiment?
A
I begge er miljøet kunstigt, treatment er åbenlys. De adskiller sig på population, hvor lab har studerende og artifactual har population.
23
Q
Hvad kendetegner framed felteksperiment og naturligt felteksperiment?
A
Begge har naturligt miljø, populationen er den sande population. Forskel er, at i framed er treatment åbenlys og i det naturlige er den skjult.
24
Q
Hvilke mulige problemer nævner Hansen og Tummers ift. felteksperimenter?
A
Omkostninger, praktik, etik, intern validitet og ekstern validitet.
25
Hvilke problemer kan der være med intern validitet i felteksperimentet?
Excludability, non-interference og attrition.
26
Hvilke problemer kan der være med ekstern validitet i felteksperimentet?
Non-compliance og randomiseringsbias.
27
Hvad er mulige løsninger på non-compliance?
ITT- intent to treat. Måler effekten på alle man har givet treatment. Kaldes også programeffekt.
CACE - complier average causal effect. Måler effekt på alle enheder, som reelt har modtaget treatment. Ikke generaliserbar, fordi lokal (LATE)
28
Hvad er attrition?
Manglende data på outcome-mål. Et problem hvis det er systematisk, fx hvis enheder med attrition varierer systematisk fra enheder uden.
29
Hvad er randomiseringsbias?
Et bias i dem der deltager i studier ift. den hele population.
30
Hvad handler Angrist (2006) om?
Handler om IV-tilgang (instrument variable) som løsning på non-compliance (i artiklen kaldes det treatment migration og treatment dilution).
31
Hvilke antagelser bygger IV-tilgang på?
Independence (uafhængighed) - IV skal være uafhængig af Y eller andre tredjevariable, som påvirker X og Y.
Relevans - skal have en substantiel effekt på X.
Excludability - skal ikke påvirke Y gennem andre måder end X.
32
Hvad er IV-tilgang?
Fra Angrist 2006. Det er en måde at imødekomme non-compliance og udeladt variabel bias i tildelingen af treatment, for at mindske fejlled/residualer og dermed komme nærmere den sande effekt. Praktisk gøres det med 2SLS.
33
Hvad er endogenitet?
At der er nogle uobserverede karakteristika som korrelerer med vores outcome-variabel Y. Endogenitet er det, udover X, som skaber variation på Y.
34
Hvad er 2SLS?
En måde at benytte IV-tilgang, ifølge Angrist 2006. Først bruges instrument til at forklare variation i hvem der får indsatsen X, og i andet stadie anvendes forudsagte værdier fra første stadie som uafhængig variabel til at forklare outcome variabel Y.
35
Hvad handler Lakens (2023) om?
Om stikprøvestørrelser og argumenter for, hvorfor man som forsker har valgt en given stikprøve. Han giver mulige forklaringer, fx power, manglende ressourcer og lign. Forskere skal fortælle hvorfor de gør som de gør.
36
Hvad er pointen i teksten fra Jones, Molitor og Reif (2019)?
At RCT skaber andre (og bedre) resultater end observationsstudier. Testet med work-wellness-programmer, hvor tidligere observationelle studier fandt effekt, men deres RCT finder ikke rigtig effekt grundet selv-selektion.
37
Hvad er RDD og hvilken tekst omtaler dette?
Regressionsdiskontinuitetsdesign fra Olsen, 2014. RDD er et design hvor man udnytter, at der er 'noget' der har inddelt en population i kontrolgruppe og forsøgsgruppe.
38
Hvilke begreber er vigtige i RDD?
Tærskelvariabel - den variabel, som populationen er inddelt i - den man måler på.
Tærskelværdi - det givne punkt på tærskelværdien, som opdeler i kontrolgruppe og forsøgsgruppe.
39
Hvilke antagelser er vigtige i RDD?
As-if-random - at det skal være tilfældigt om enheder er på den ene eller den anden side af tærsklen. Undgå selektion.
Kontinuitetsantagelse - at udfaldsvariablen havde fulgt en kontinuerlig/glat udvikling omkring tærskel i fravær af intervention.
Arbitrær tærskelværdi - skal være tilfældig og helst ukendt.
40
Hvornår kan man bruge RDD?
I observationelle tilfælde, hvor der forekommer et naturligt eksperiment. Kræver at antagelser om as-if-random og kontinuitet er opfyldt.
41
Hvad handler Stuart (2010) om?
Handler om matching, typer af matching, antagelser ved matching og matching-metoder.
42
Hvad er matching?
Ved observationelt, hvor man har en indsats på en gruppe, og gerne vil finde effekten på dem, men ikke har oplagt kontrolgruppe. Så man matcher en kontrolgruppe på en række baggrundsvariable.
43
Hvilke antagelser knytter sig til matching-metoden?
Ignorability - conditional independence assumption. Baggrundsvariable skal ikke være skyld i, at dem der er i kontrolgruppe ikke har fået treatment 'i den virkelige verden'. Baggrundsvariable skal ikke forklare, hvorfor nogen har fået treatment mens andre ikke har.
Common support - at man har et passende antal kontrolobservationer.
Balance - mellem de to grupper.
44
Hvilke typer matching findes der?
Eksaktmatching - et 1:1 match på alle treatede enheder.
Afstandsmatching - afstand mellem kontrol og forsøg er ok, forsøge at minimere afstand.
Propensity score matching - matche på sandsynlighed for at modtage treatment.
45
Hvilke matching-metoder findes der?
Ifølge Stuart (2010) findes der flere metoder, men de mest gængse er:
Én-til-én
Radius
K-nærmeste-nabo
46
Hvilke tekster har vi, som omtaler propensity score matching?
Stuart, 2010
Peikes et al., 2008
Rambøll rapporten om hjemløse
47
Hvad siger Peikes et al. om propensity score matching?
At selv under ideelle forudsætninger kan PSM producere fejlagtige resultater, hvilket har implikationer for policy.
PSM kan være et fint alternativ, men er tidskrævende, skal gøres korrekt og kræver validering.
48
Hvad er syntetisk kontrol?
Ifølge Abadie et a. (2010) er det en måde at skabe en sammenlignelig kontrol-enhed i tilfælde, hvor der mangler en kontrol. Særligt god når vi har at gøre med få enheder (fx land, kommune, stater - uden 'tvillinger').
49
Hvilken case benytter Abadie et al.?
Tester effekten af tobaks-regulering i Californien ved syntetisk kontrol - laver et 'falsk' Californien ud fra vægtning af andre stater. Estimation af potentielle outcomes for den falske enhed, for at kunne sige noget om effekten på den ægte enhed.
50
Hvad er vigtigt ved syntetisk kontrol?
Grundig viden om case - både af treatment og alle potentielle donor-cases.
Donor-cases skal ligne indsats-case inden indsats (på indsats).
Udelukke idiosynkratisk chok på donor-cases.
Visualisering er vigtig.
51
Hvilke tekster beskæftiger sig med syntetisk kontrol?
Abadie et al. (2010) - om metoden med Cali som case.
Mitze et al. (2020) - covid 19 og mundbind.
Bulle et al (2022) - genåbning af NFL stadier.
52
Hvordan blev tolærerordningen (2 tekster af Andersen og andre) evalueret + design?
FFE (framed felteksperiment), skolerne var bevidst om eksperiment. RCT på 105 skoler, med forventning om bedre faglig præstation. To typer treatment - læreruddannet (10,5 timer/ugen) og ressourceperson (14,5 timer/ugen).
Et helt skoleår i 6. klasse.
53
Hvad var effekterne af tolærerordningen?
Indsatsskoler klarede sig bedre. Effekt på læsning, ikke på matematik. Ressourceperson lidt større effekt, men ikke signifikant. Ekstra godt til de ressourcesvage børn. Ingen langtidseffekter.
Risiko for Hawthorne.
54
Hvad er inter-cluster-correlation?
Manglende intern variation i stikprøve. Hvis man ikke har intern variation i stikprøven, så vil stor stikprøve ikke nødvendigvis betyde stor power.
55
Hvilke trusler mod opskalering (scalability) finder Al-Ubayadli, List og Suskind (2017)?
Statistisk inferens (PSP).
Repræsentativitet af population.
Repræsentativitet af sitautionen.
56
Hvad er Hawthorne-effekter?
At man opfører sig 'bedre' når man bliver studeret.
57
Hvilke problemer finder Mortensen og Serritzlew (2012) i forbindelse med implementering?
De finder fem teoretiske problemer:
1) praktiske og tekniske
2) politisk spil
3) uenighed om midler, trods enighed om mål
4) lange kæder af beslutningsaktører
5) uforenelige krav
58
Hvilken tekst beskæftiger sig med teoretiske problemer i implementering, baseret på Wildavsky?
Mortensen og Serritzlew fra 2012, om Oakland-projektet, som ikke lykkedes.
59
Hvilken tekst præsenterer den integrerede implementeringsmodel?
Winter og Nielsen (2008).
60
Hvad er den integrerede implementeringsmodel?
Ifølge Winter og Nielsen (2008) er det en analyseramme man kan benytte sig af i implementeringsproces, hvor aktører og mekanismer kan identificeres.
61
Hvad er take-away fra Winter og Nielsen (2008)?
At der er mange faser i implementering af en policy og i alle faserne er der aktører og mekanismer som kan påvirke fidelitet. Fx politikformulering, markarbejdere, målgruppe, omgivelser osv.
62
Hvilke policy-instrumenter finder Schneider og Ingram (1990)?
Autoritet.
Incitamenter.
Kapacitet.
Symboler og formanende.
Læring.
63
Hvilke aktørantagelser knytter sig til autoritet-instrumentet?
Respekt for hierarkisk system, loyale overfor autoriteter, føler samfundsansvar
64
Hvilke aktørantagelser knytter sig til incitament-instrumentet?
Nyttemaksimerende, rationelle, har information til at træffe valg
65
Hvilke aktørantagelser knytter sig til kapacitet-instrumentet?
Motiverede til at ændre adfærd jf. policy, står overfor barriere i forhold til at ændre adfærd (mangler viden, evner, redskaber), er i stand til at træffe gode valg, vil byde assistancen velkommen.
66
Hvilke aktørantagelser knytter sig til symboler og formanende som instrument?
Drevet af værdier, følger normer og kultur, mere villige til at følge hvis policy bliver fremhævet af offentlige myndigheder, mere villig hvis stemmer overens med egne prioriteringer og værdier, mere villig hvis knyttet til positive symboler og beskrivelser.
67
Hvilke aktørantagelser knytter sig til lærings-instrumentet?
Innovative, ønsker at deltage i problemløsning, har kapacitet
68
Giv eksempler på hver type policy-instrument jf. Schneider og Ingram.
Autoritet: regel, påbud, forbud, tilladelser.
Incitamenter: belønning, bøde, straf, betaling.
Kapacitet: information, træning, investering.
Symboler og formanende: symboler, framing, opmuntring, formaninger.
Læring: forvaltning og målgruppe udvikler løsning, trial and error, borgerinddragelse, advisory boards.
69
Hvad handler Holm et al. (2023) om?
Opmærksomhed, og hvordan treatment på opmærksomhed kan skabe en stigning i 'deltagere'. Et eksperiment på skoler med læseprogrammer (3 treatments), hvor skolelederne er beslutningstagere.
70
Hvilke omkostninger findes for beslutningstagere, ifølge Holm et al.?
Omkostninger til indsamling af information og transaktionsomkostninger.
71
Hvad er effekten ved at treate på opmærksomhed?
Ifølge Holm et al. (2023) kan det skabe en stigning på op mod 50 procentpoint, hvis opmærksomhed hos beslutningstager fanges først.
72
Hvad var effekterne af starthjælpen?
Ifølge Andersen et al. (2019) kom der en kortsigtet effekt på arbejdsindkomst, men langtidseffekter viste lavere indkomst på resten.
Et generelt fald i disponibel indkomst.
Træls effekt på kvinder, hvor de kom mindre på arbejdsmarked eller i integrations-træning.
73
Hvilket design blev brugt til at evaluere starthjælpen?
Andersen et al. benyttede sig af et RDD design, med tid som tærskelvariabel og 1/6-2002 som tærskelværdi. Godt cut-off, fordi behandlingstiden er længere (15 måneder) end den tid det tog fra forslag til implementering = ikke mulighed for selv-selektion.
74
Hvad peger Blauenfeldt et al. (2006) på?
De mange negative konsekvenser af starthjælpen - dårligt for integrationsmuligheder, for beskæftigelse, for børnene, for kriminalitet. Indkomstniveauer er langt under 'gældinddrivelsesgrænser' = super lave.
75
Hvilke bekymringer har Parkhurst (2017)?
2 bekymringer:
- om politikerne bruger evidens uvidenskabeligt?
- om evidens bliver det eneste kriterier i policy-making?
76
Hvem introducerer begreber teknisk bias og issue bias?
Parkhurst, 2017.
77
Hvad er teknisk bias og issue bias?
Parkhurst, 2017.
Teknisk bias: politisering af evidens. Politikere cherry-picker, vælger bestemte perioder eller lign. for at underdrive eller overdrive effekter.
Issue bias: depolitisering af evidens. Evidens er hele fundamentet for policy, uden hensyn til resterende samfund.
78
Hvilke årsager finder Parkhurst til, at politikerne har bias i deres brug af evidens?
Åbenlyse og subtile årsager.
79
Hvad undersøger Lee (2022)?
Om lokalpolitikere i USA benytter evidens. Finder, at politikere er responsive overfor evidens og gerne vil opdatere deres overbevisninger.
80
Hvilke hypoteser har Lee (2022), og hvad er der støtte til?
H1: directional motivation. At hvis evidens er i modsat retning af egen overbevisning vil man ikke benytte sig af den (og omvendt).
H2: accuracy motivation. Hvis evidensen findes, uanset retning, vil man justere sin holdning i retningen af evidens.
Primært støtte til H2.
81
Hvilken tekst tester danske lokalpolitikeres brug af evidens?
Bækgaard, 2019.
82
Benytter danske lokalpolitikere sig af evidens?
Ifølge Bækgaard (2019) gør de ikke, hvis ikke evidensen stemmer overens med egen overbevisning (præ-defineret). Jo mere modstrid mellem overbevisning og evidens, jo mere mistolkning.
83
Hvilke begreber introducerer Patton (2015)?
Non-use (man bruger ikke evidens).
Misuse (man misbruger evidens).
Misevaluation (dårlig studiekvalitet).
84
Hvad finder Mitze et al. (2020)?
De finder, at brugen af mundbind reducerer forekomsten af covid-19 med mellem 47-70%.
85
Hvordan testes effekten af mundbind?
I Mitze et al. (2020) benytter de syntetisk kontrol, hvor byen Jena er indsatsby, og fra den laves en syntetisk kontrolby.
Jena indførte det som den første by, helt unikt = godt grundlag.
86
Havde åbningen af NFL-stadions effekt på covid-19 smitte?
Bulle et al. (2022) finder ikke en effekt på smitte ved genåbning på max 30% kapacitet.
87
Hvilken metode benytter Bulle et al. (2022)?
Artiklen benytter sig af syntetisk kontrol til at undersøge, hvorvidt en genåbning af NFL-stadion skaber mere smitte. Det gør det ikke.
88
Hvordan begrunder Bulle et al. og Mitze et al deres forskningsdesigns?
Begge benytter sig af syntetisk kontrol.
Bulle et al begrunder med befolkningstæthed omkring NFL-stadion kontra resten.
Mitze et al begrunder med at Jena er unik, der er ikke sammenlignelige byer.
89
Hvad er programteori?
Ifølge Funnel og Rodgers (2011) er programteori en måde at beskrive policy - et forsøg på at åbne 'black box'. Man beskriver alle steps mellem indsats og effekt for at kunne identificere hvor noget er gået godt eller skidt.
90
Hvilke typer fejl kan identificeres med programteori?
Funnel og Rodgers peger på to typer fejl: implementeringsfejl og teorifejl.
91
Hvad er en implementeringsfejl?
Når en policy ikke gennemføres som planlagt, og derfor ikke har forventede effekter.
92
Hvad er en teorifejl?
Når den teoretiske tanke bag policy er forkert og derfor fejler.
93
Hvad undersøger Lesner et al. (2020)?
De undersøger unges alkoholindtag og om nudging-intervention kan påvirke denne.
94
Hvordan undersøger Lesner et al. unges alkoholindtag?
Et RCT, hvor de giver tre typer treatment undervejs: forpligtelse, normer og påmindelse.
95
Hvad finder Lesner et al.?
De finder, at interventionen ikke har en systematisk overordnet effekt. For nogle sub-grupper er der effekter, fx mænd der binge-drikker 2-3 gange om måneden. De signifikante effekter de finder bæres primært af denne mande-gruppe.
96
Hvilke potentielle problemer findes der hos undersøgelsen af reduktion i unges alkoholindtag?
I artiklen af Lesner et al kan man påpege følgende potentielle problemer:
Omkostninger
Statistisk power ved de signfikante resultater (strata-inddeling)
Generalisering/ekstern validitet - uni-studerende, hvad med andre?
Manglende viden om langtidseffekter af intervention
Formodet selv-selektion ind i studiet.
97
Hvilken metode benytter Rambøll og SFI (2013) sig af og hvorfor?
De benytter sig af PSM, grundet etiske overvejelser med at udelukke hjemløse fra at modtage den hjælp, som indsatsen gav.
Ikke klart hvilken matching-metode de benytter (k-nabo eller radius).
98
Hvad er resultatet af hjemløsestrategien?
Ifølge Rambøll og SFI finder overordnet en positiv effekt af indsatserne på flere parametre.
99
Hvilken evalueringsstandard benytter Rambøll og SFI sig af?
Samfundsøkonomiske konsekvenser (cost-benefit). Break-even antagelse om, at det over 2 år vil koste det samme med indsats som uden - efter 2 år kan det betale sig.
100
Hvad handler Cellini og Kee (2015) om?
Samfundsøkonomiske analyser. Beskæftiger sig med cost-effective-analyse og cost-benefit-analyse.
101
Hvad er cost-effective-analyse?
Ifølge Cellini og Kee er det en måling af omkostninger og effekt - hvor bruges ressourcer bedst muligt.
102
Hvad er cost-benefit-analyse?
Ifølge Cellini og Kee er det en vurdering af om omkostninger af et program er dets effekter værd.
103
Hvad undersøger Marcus et al. (2022)?
Om uddeling af idrætsklubkuponer har en effekt på børns sundhed.
104
Hvad finder Marcus et al. (2022)?
De finder ikke signifikante resultater for populationen. Dvs. børnenes sundhed er ikke forbedret af initiativ med idrætsklubkuponer.
105
Hvordan undersøger Marcus et al. (2022) effekten af idrætsklubkuponer?
De benytter et dif-in-dif design ved hjælp af surveydata og registerdata.
Kontrolgruppe er to andre tyske stater, indsatsgruppe var én tysk stat.
106
Hvilke mulige opskaleringsproblemer findes ved uddeling af idrætsklubkuponer - effekt i eksperiment kontra evaluering?
Selektering af ressourcestærke familier - kupon til alle, men primært indløst af ressourcestærke familier.
Mulig manglende effekt på 'demand' siden - engagement fra forældre, penge til udstyr (hos de ressourcesvage).
Administrativt besværligt.
107
Hvad er nudging?
Et forsøg på at ændre folks adfærd uden tvang. Tanke om at folk har begrænset rationalitet, og et nudge kan 'skubbe i rigtig retning'.
108
Hvad er meta-analyse?
En statistisk analyse af andre analyser. Adskiller sig fra litteratur review og systematisk review.
109
Hvad er effekten af nudging?
Mertens et al peger på mellemstor effekt af nudging, særligt på mad-området.
Bakdash og Marusich stiller spørgsmålstegn ved dette grundet publikationsbias.
Dellavigna og Linos finder effekt af nudges, men mindre end hvad den akademiske verden har fremlagt.
110
Hvad er en god meta-analyse ifølge Quintana?
Kriterier om bred søgestreng og data fra flere kilder
111
Hvilke problemer er der i Mertens et al. (2022)?
Flere problemer, men bl.a.:
Deres definition giver mulighed for at udelukke studier uden effekt = dumt.
Forholder sig meget begrænset til publikationsbias trods asymmetriske funnel-plots.
112
Hvem kritiserer Mertens et al?
Bakdash og Marusich kritiserer resultaterne fra Mertens et al., særligt på baggrund af deres konklusion om publikationsbias i nudging-litteraturen. Tendens til kun at publicere positive effekter.
113
Hvad finder Dellavigna og Linos (2022) i forhold til nudging?
De finder, at effekten af nudges er til stede, men blot noget mindre i den virkelige verden end i den akademiske verden.
114
Hvordan kommer Dellavigna og Linos (2022) frem til deres konklusion?
Ved at sammenligne nudge-effekter fra akademisk litteratur med resultater fra 'virkelige' Nudge Units. Begge har effekt, men Nudge Units har mindre effekt, men mere præcise (større power).
115
Hvilke to eksperimenter foretager Hjort et al. (2021)?
Belief: om politikerne opdateret deres holdninger (beliefs) når de bliver treated med evidens.
Policy-adoption: hvorvidt politikerne vil implementere politik de bliver præsenteret for
116
Hvad er forskningsdesignet i Hjort et al. (2021)?
Laver to eksperimenter på lokalpolitikere i Brasilien, i alt 2150 kommuner.
117
Hvad drejer belief-eksperimentet sig om?
Fra Hjort et al (2023). Tester politikernes villighed til at opdatere holdning og 'betale' for evidensbaseret information, på baggrund af studiernes karakteristika - særligt geografi og stikprøvestørrelse.
De finder, at de gerne vil opdatere holdninger, gerne vil betale for det, og godt kan lide store stikprøver og forskning fra 'developed countries' (USA).
Finder ingen confirmaion bias og misfortolkning.
118
Hvad drejer policy-adoption eksperimentet sig om?
Fra Hjort et al (2023).
Giver oplæg til borgmestre om en indsats om skatte-påmindelser - det har en effekt på 10 procentpoints øget sandsynlighed for implementering af lignende tiltag.
Fortæller noget om, at politikerne gerne vil vedtage policy når de informeres om den - når barrierer/omkostninger nedbrydes.
119
Hvad undersøger Dellavigna et al. (2023)?
De undersøger om viden, evidens, fra RCT's bliver anvendt af offentlige myndigheder i USA.
120
Hvad er organisatorisk interti?
Særligt berørt i Dellavigna et al. (2023), men kan også relateres til Hjort et al (policy-adoption) samt Holm et al. (opmærksomhed og omkostninger).
Dækker over den barriere der står i vejen for ændringer - de skal helst ligge i forlængelse af allerede noget eksisterende, ellers benyttes evidensen ikke i så høj grad.
121
Hvad finder Dellavigna et al. (2023)?
At organisatorisk interti spiller den klart største rolle i politikernes brug af evidens. Evidensbaseret policy vedtages oftere, hvis det ikke skal oprettes som noget helt nyt.
Styrken af evidensen spiller en rolle, men ikke så stor som forventet.
122
Hvilke implikationer har fundene fra Dellavigna et al. (2023)?
At den organisatoriske inerti skal indtænkes i policy-design, så det ikke er en helt ny ting, men kan være i forlængelse af noget allerede eksisterende.
123
Hvilke tekster fra pensum beskæftiger sig med politikernes brug af evidens og barrierer for dette?
Parkhurst: åbenlyse og subtile årsager.
Holm et al.: opmærksomhed (og omkostninger).
Bækgaard et al.: evidens bruges hvis det stemmer overens med holdninger, ellers mistolkes det.
Hjort et al.: politikerne vil gerne benytte evidens, og de vil gerne tolke rigtigt.
Dellavigna et al.: organisatorisk interti er særligt en barriere for brugen af evidens.
124
Hvad siger nudging-litteraturen om klima-adfærd?
Nisa et al. (2019) viser, at nudging har generelt god effekt på klima-adfærd, særligt i forhold til genbrug - kun i indsatsperiode. Baseret på en meta-analyse af RCT'er, der forsøger at gøre folk mere klimavenlige.
Klima-nudging er også en af de mindst problematiske kategorier ift. publikationsbias jf. Bakdash Marusich.
125
Hvad undersøger Nisa et al. (2019)?
Artiklen er en meta-analyse, som undersøger en række RCT'er omhandlende klima-interventioner. De undersøger effekten af klima-nudges på adfærd.
Finder generelt effekter, dog ikke så store og heller ikke vedvarende.
