Psyk: depression Flashcards Preview

K5 C > Psyk: depression > Flashcards

Flashcards in Psyk: depression Deck (50)
Loading flashcards...
1
Q

En 16-årig dreng bliver undersøgt på Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling grundet mistanke om depression. Hvilken af nedenstående svarmuligheder er mest sandsynlige differentialdiagnoser? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.

a. Tourettes syndrom, spiseforstyrrelse
b. Motoriske tics, ”pubertetsproblemer”
c. Motoriske tics, adfærdsforstyrrelser
d. Somatisk sygdom, mental retardering
e. Somatisk sygdom, bipolær affektiv lidelse

A

*e. Somatisk sygdom, bipolær affektiv lidelse

Note:

  • a. Forkert -Tourettes er ikke en differentialdiagnose*
  • b. Forkert - Motoriske tics er ikke differentialdiagnose*
  • c. Forkert - Samme som b)*
  • d. Forkert - Mental retardering er ikke en differentialdiagnose*
  • e. Korrekt*
  • se differentialdiagnoser på vedlagte billede.*
  • Følgende er differentialdiagnoser til depression hos børn:*
  • Bipolæraffektivsindslidelse
  • Skizofreni
  • Somatisksygdom
  • Sorgreaktioner
  • Pubertetsvanskeligheder
  • Tilpasningsreaktion
  • Angst
  • OCD
  • Misbrug (alkohol– euforiserendestoffer)
  • Adfærdsforstyrrelse
  • Anorexianervosa
2
Q

En 16-årig pige har diagnosen: Depressiv enkeltepisode af svær grad. Hun behandles med medicin. Hvilket af nedenstående præparater er førstevalgspræparat til pigen? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.

a. Citalopram
b. Fluoxetin
c. Sertralin
d. Venlafaxin
e. Mirtazepin

A

*b. Fluoxetin

Børn med svær depression behandles ofte med medicin. Det er antidepressiva i form af SSRI og mere specifikt Flouxetin, der er førstevalget.

3
Q

Hvilket udsagn er forkert?

a. Årligt dør der ca. en million mennesker ved selvmord i verden
b. Selvmord er blandt de hyppigste dødsårsager for de 15-29-årige i verden
c. Gennemsnitligt dør to personer af selvmord om dagen i Danmark
d. I forhold til antallet af trafikdræbte, dør ca. 1/3 af antallet på grund af selvmord
e. Antal af selvmord er faldet betydeligt gennem de sidste 30 år

A

*d. I forhold til antallet af trafikdræbte, dør ca. 1/3 af antallet på grund af selvmord

4
Q

Hvilket udsagn er mest korrekt?

Depressive kernesymptomer er karakteriseret ved følgende:

a. Tristhed, angst og nedsat appetit
b. Tristhed, irritabilitet og dårlig søvn
c. Tab af energi, dårlig søvn og angst
d. Tab af energi, tab af interesse og tristhed
e. Vægttab, nedsat appetit og søvnløshed

A

*d. Tab af energi, tab af interesse og tristhed

5
Q

25-årig kvinde, som har været i behandling med venlafaxin 225 mg (et dual-action antidepressivum) igennem et halvt år, klager over influenzalignende symptomer, svedtendens, kvalme, let svimmelhed og følelse af elektriske stød i hovedet. Hun har under behandlingen i perioder ikke fulgt behandlingen som aftalt. Er afebril. Muskeltonus normal.

Hvad er den mest sandsynlige årsag?

a. Serotonergt syndrom
b. Akut neuroleptikasyndrom
c. Seponeringssymptomer
d. Funktionel lidelse
e. Malignt neuroleptikasyndrom

A

*c. Seponeringssymptomer

Note:

Der er to ting vi skal være særlig obs på med behandling af antidepressiva. Serotoninsyndrom og seponeringssyndrom.

Seponeringssyndrom: svimmelhed, ubehag i maven, træthed, hovedpine og lign.

Serotoninsyndrom: feber, muskeltrækninger, forvirring, takykardi, rystende hænder og lign.

Casens symptomer er foreneligt med seponeringssyndrom.

6
Q

En 14-årig dreng har diagnosen: Depressiv enkeltepisode af svær grad. Han behandles med medicin. Hvilket af nedenstående præparater er førstevalgspræparat til drengen?

Kun ét af nedenstående lægemidler er korrekt

a. Fluoxetin
b. Citalopram
c. Sertralin
d. Venlafaxin
e. Mirtazepin

A

*a. Fluoxetin

Note:

Svær depression hos børn behandles medicinsk med SSRI præparatet Flouxetin som 1. valg.

7
Q

En 16-årig dreng bliver undersøgt på Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling grundet mistanke om en depressiv enkeltepisode af moderat grad.

Hvilken af nedenstående svarmuligheder er mest sandsynlige differentialdiagnoser?

Kun ét af nedenstående udsagn er korrekt

a. Tourettes syndrom, “pubertetsproblemer”
b. Motoriske tics, selvskadende adfærd
c. Motoriske tics, adfærdsforstyrrelser
d. Somatisk sygdom, bipolær affektiv lidelse
e. Somatisk sygdom, mental retardering

A

*d. Somatisk sygdom, bipolær affektiv lidelse

8
Q

En 45-årig mand er for tre år siden blevet skilt. Han henvender sig til egen læge med udtalt træthed, manglende initiativ og tab af interesser. Bebrejder sig selv, at han er blevet skilt. Isolerer sig fra venner og familie. Har ufrivilligt tabt sig fem kg i de sidste tre måneder. Oplever at han er meget trist, når han vågner om morgenen men i løbet af eftermiddagen og aftenen bedres det lidt. Findes somatisk rask.

Hvad er den mest sandsynlige diagnose?

a. En krisetilstand, idet tilstanden bliver bedre i løbet af dagen
b. Er ikke syg. Det er en almindelig reaktion på en skilsmisse
c. En depression præget af aftenlysning
d. Har en dependent personlighedsforstyrrelse, idet han ikke kan klare at leve alene
e. Forlænget reaktion på en depressiv, melankolsk belastningsreaktion

A

c. En depression præget af aftenlysning

Note:

Bemærk at manden opfylder kriterierne for depression,

1. Tyder på, at det har varet mere end 2 uger

2. Nedsat energi, tristhed, tab af interesser (kernesymptomer)

3. Selvbebrejdigelse og vægttab (ledsageysmptomer).

=han har en mild/let depression

9
Q

Du er forvagt i psykiatrisk akutmodtagelse og din næste patient er en 37-årig kvinde, som kommer sammen med sin søster med ønske om indlæggelse. Søsteren kan ikke længere tage sig af patienten, da hun også har et arbejde, der skal passes hjemme i

Aalborg. I samtalen får du afdækket, at patienten er brudt sammen, fordi samleveren for otte dage siden har forladt hende til fordel for en yngre, meget selvstændig kvinde. Patienten kan slet ikke overskue at skulle være alene, hun kan ikke træffe beslutninger om de mest almindelige ting, f.eks hvad hun vil have at spise, hvad hun har lyst til at lave. Hendes standardsvar til søsteren er: Hvad synes du?”. Patienten, der arbejder i en bank, kan godt passe sit arbejde, sover godt om natten, har ikke selvmordstanker, er ikke selvbebrejdende, men meget bekymret for, hvordan det skal gå. Søsteren forstår ikke bekymringen, for hun synes ikke, at samleveren var god for patienten. Han var dominerende, og patienten skulle underordne sig. Søsteren mener, at patienten har brug for indlæggelse, da hun ikke kan klare sig selv.

Hvilken af nedenstående diagnoser er mest oplagt?

  1. Depression
  2. Tilpasningsreaktion
  3. Evasivpersonlighedsstruktur
  4. Dependent personlighedsstruktur
  5. Emotionel ustabil personlighedsstruktur af impulsiv type
A
  1. Tilpasningsreaktion

Note:

a. Forkert - det har ikke stået på i mindst 2 uger
b. Korrekt
c. Forkert - tilstand præget af selvvalget begrænsninger i livsudfoldelsen, bekymrethed, overdrevet selvkontrol.
d. Forkert - de er afgængige af andre, vil gerne have andre til at tage beslutninger for en, man er i frygt for at blive efterladt, selvmordsrisiko hvis man forlades af en kæreste
e. Forkert - dranatiske handlinger, luenfuldt humør, tænker ikke over konsekvenser af ens handlinger

10
Q

En 16-årig pige bliver undersøgt på Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, hvor hun får diagnosen: Depressiv enkeltepisode af moderat grad.

Hvilken af nedenstående svarmuligheder er mest sandsynlig for denne diagnose? Kun ét af nedenstående udsagn er korrekt.

a. Den sidste uge har pigen været trist, og hun har haft selvmordstanker. Hun oplever også koncentrationsbesvær, når hun sidder i skolen, og hendes energi til at lave lektier er helt væk. Hun bliver glad, når hun er sammen med veninder og føler, det giver hende overskud. Moren fortæller, at pigen har sovet dårligt et par nætter
b. Den sidste måned har pigen været nedtrykt og trist, og hun har haft selvmordstanker. Hun oplever også koncentrationsbesvær, når hun sidder i skolen. Hendes energi til at lave lektier og deltage i fritidsinteresser er helt væk. Moren fortæller, at pigen gennem flere måneder har sovet dårligt. Hendes appetit er aftaget meget, og hun har haft et vægttab på ca. 5 kilo
c. Den sidste måned har pigen været nedtrykt og trist, og hun har haft selvmordstanker. Hun oplever også koncentrationsbesvær, når hun sidder i skolen, og hendes energi til at lave lektier er helt væk. Moren fortæller, at pigen har mistet lysten til alt det, hun tidligere interesserede sig for - såsom fodbold. Pigen føler sig ikke længere god nok og selvtilliden er helt væk. Hun har mange selvbebrejdelser og skyldfølelse. Hun har sovet dårligt mange nætter, hendes appetit er aftaget meget, og hun har haft et vægttab på ca. 5 kilo. Pigen har givet udtryk for, at hun føler sig overvåget, når hun går på gaden og fortæller, at hun modtager hemmelige signaler fra mørkklædte skikkelser
d. Den sidste måned har pigen været nedtrykt og trist, og hun har haft selvmordstanker. Hun oplever også koncentrationsbesvær, når hun sidder i skolen, og hendes energi til at lave lektier er helt væk. Moren fortæller, at pigen også har sovet dårligt flere nætter, og hendes appetit er aftaget meget. Moren fortæller desuden, at pigen havde en lignende periode med depression for et år siden, og for ca. et halvt år siden, var der en fire-fem dage, hvor pigen var usædvanlig foretagsom og havde meget energi
e. De sidste måneder har pigen ind imellem været nedtrykt og trist, og hun har haft selvmordstanker. Hun oplever også koncentrationsbesvær, når hun sidder i skolen, og hendes energi til at lave lektier er helt væk. Hun finder glæde og energi ved at være sammen med venner. Pigens vægt har været stabil

A

b. Den sidste måned har pigen været nedtrykt og trist, og hun har haft selvmordstanker. Hun oplever også koncentrationsbesvær, når hun sidder i skolen. Hendes energi til at lave lektier og deltage i fritidsinteresser er helt væk. Moren fortæller, at pigen gennem flere måneder har sovet dårligt. Hendes appetit er aftaget meget, og hun har haft et vægttab på ca. 5 kilo

Noter:

a. Forkert - ikke en depression da varigheden kun er en uge.
b. Korrekt
c. Forkert - svær depression med psykose
d. Forkert - tidligere depressiv episode ifølge moren (dog opfylder den ikke kravet på de 2 uger), dermed ikke “depressiv enkeltepisode som opgaven lyder på”
e. Forkert - ikke depression.

11
Q

En 17-årig pige bliver undersøgt på Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling grundet mistanke om en depressiv enkeltepisode af moderat grad.

Hvilken af nedenstående svarmuligheder er mest sandsynlige differentialdiagnoser? Kun ét af nedenstående udsagn er korrekt.

  1. Tourettes syndrom, adfærdsforstyrrelser
  2. Motoriske tics, ”pubertetsproblemer”
  3. Motoriske tics, adfærdsforstyrrelser
  4. Somatisk sygdom, bipolær affektiv sindslidelse
  5. Somatisk sygdom, mental retardering
A
  1. Somatisk sygdom, bipolær affektiv sindslidelse
12
Q

En 16-årig pige har diagnosen: Depressiv enkeltepisode af svær grad. Hun behandles med medicin. Hvilket af nedenstående præparater er førstevalgspræparat til pigen? Kun ét af nedenstående udsagn er korrekt.

a. Fluoxetin
b. Citalopram
c. Sertralin
d. Venlafaxin
e. Mirtazepin

A
  1. a. Fluoxetin
13
Q

En 14-årig dreng har i en måned været trist og irritabel det meste af tiden. Han har selvmordstanker og synes ikke han duer til noget. Han magter ikke sine lektier og der opstår mange konflikter med forældrene når de presser ham til at passe sine pligter. Hvad er første led i behandling af depression hos børn?

A) Kognitiv terapi eller psykoterapi

B) Anti-depressiv medicin (SSRI)

C) Aflastning

D) Psykoedukation

E) Lysterapi

A

C) Aflastning

Note:

Psykoedukation og aflastning er første tiltag. Første led i behandling er aflastning, formentlig da det er billigere for samfundet at starte ud med det.

14
Q

Depressionsdiagnosen hos ældre kan være vanskelig at stille, da det ikke altid er de ”klassiske” kerne- og ledsagesymptomer, som giver mistanke om en depression.
Hvilke af nedenstående symptomer kan ses ved depression hos ældre?
(Mere end 1 rigtig svarmulighed)

  1. Vrede
  2. Irritabilitet
  3. Bebrejdelse af andre
  4. Kan ikke være alene
  5. Mener at fejle noget somatisk
A
  1. Vrede
  2. Irritabilitet
  3. Bebrejdelse af andre
  4. Kan ikke være alene
  5. Mener at fejle noget somatisk
15
Q

Hvilke af nedenstående items er et kernekriterie ved depression? (Der er 1 rigtig svarmulighed)

  1. Nedsat selvtillid/selvværd
  2. Manglende lyst og interesse
  3. Skyldfølelse – egen eller andres
  4. Tanker om død/selvmord
  5. Søvnforstyrrelse
A

b. Manglende lyst og interesse

16
Q

Hvilket af følgende udsagn indgår ikke i ICD-10 kriterierne for depression?

1) Manglende energi og øget trætbarhed
2) Angst
3) Ændret appetit
4) Agitation eller hæmning
5) Selvbebrejdelser eller skyldfølelse

A

2) Angst

17
Q

39-årig kvinde har tidligere været indlagt på psykiatrisk afdeling med depression. Hun gik til kontrol, mens hun fik antidepressiv behandling men er afsluttet og får ikke længere behandling.
Hun henvender sig nu og spørger: ”Kan jeg få en depression igen?”

Du svarer, at når man har haft en depression ses recidiv på et eller andet tidspunkt i

  1. 1%
  2. 10%
  3. 20%
  4. 30%
  5. 85%
A
  1. 85%
18
Q

62-årig kvinde, tidligere kendt med en depression for ca. 30 år siden, indlægges på grund af selvmordstanker. Hendes ægtefælle døde for 6 uger siden, og ifølge hendes søn og datter har hun gennem de sidste 4-5 uger været meget ked af det og græder næsten hele tiden. Da patienten i går nævnte for sine børn, at hun gerne ville ”have fred”, og de fandt en skuffe med over 100 paracetamol-tabletter, henvender de sig i skadestuen. Der er foretaget fuld somatisk undersøgelse inkl. blodprøver og CT, og alt er normalt.

For at stille diagnosen ”Periodisk depression p.t. af sværd grad” skal de oplyste symptomer suppleres med flere oplysninger. Hvilket sæt nedenstående oplysninger indeholder tilstrækkelige og relevante oplysninger til diagnosen?

  1. Ud over ovennævnte oplyses ved nærmere udspørgen, at patienten er trist hele tiden, at patienten har nedsat energi, hun kan ikke tage sig sammen til noget. Hun isolerer sig og mener, at ægtefællen er død fordi hun har været et dårligt menneske. Objektivt sidder hun hændervridende i stolen overfor lægen, der undersøger hende
  2. Ud over ovennævnte oplyses ved nærmere udspørgen, at patienten er trist hele tiden, at patienten har nedsat energi, hun kan ikke tage sig sammen til noget. Hun isolerer sig og mener, at ægtefællen er død, fordi hun har været et dårligt menneske. Objektivt sidder hun hændervridende i stolen overfor lægen, der undersøger hende. Patienten er netop blevet mormor men udviser ingen glæde over sit barnebarn, som ellers er hendes første, og som hun tidligere har givet udtrykt for, at det var en stor begivenhed i familien. Hun har strikket børnetøj, indtil for to uger siden men kan nu ikke koncentrerer sig om det, ligesom hun ikke længere kan huske, hvad hun har læst i avisen
  3. Ud over ovennævnte oplyses ved nærmere udspørgen, at patienten er trist hele tiden, at patienten har nedsat energi, hun kan ikke tage sig sammen til noget. Hun isolerer sig og mener, at ægtefællen er død, fordi hun har været et dårligt menneske. Objektivt sidder hun hændervridende i stolen overfor lægen, der undersøger hende. Patienten er netop blevet mormor men udviser ingen glæde over sit barnebarn, som ellers er hendes første, og som hun tidligere har givet udtrykt for, at det var en stor begivenhed i familien. Hun har strikket børnetøj indtil for to uger siden men kan nu ikke koncentrerer sig om det, ligesom hun ikke længere kan huske, hvad hun har læst i avisen. Udover at patienten angiver, at hun ikke kan samle sig om at strikke, har hun heller ikke længere lyst. Hun ”gider” heller ikke lave mad, da appetitten er nedsat
  4. Ud over ovennævnte oplyses ved nærmere udspørgen, at patienten er trist hele tiden, at patienten har nedsat energi, hun kan ikke tage sig sammen til noget. Hun isolerer sig og mener, at ægtefællen er død, fordi hun har været et dårligt menneske. Objektivt sidder hun hændervridende i stolen overfor, lægen der undersøger hende. Patienten er netop blevet mormor men udviser ingen glæde over sit barnebarn, som ellers er hendes første, og som hun tidligere har givet udtrykt for, at det var en stor begivenhed i familien. Hun har strikket børnetøj, indtil for to uger siden men kan nu ikke koncentrerer sig om det, ligesom hun ikke længere kan huske, hvad hun har læst i avisen. Udover at patienten angiver, at hun ikke kan samle sig om at strikke, har hun heller ikke længere lyst. Hun ”gider” heller ikke lave mad, da appetitten er nedsat. Patienten klager også over angst, hvor hun får hjertebanken, kvælningsfornemmelser, åndedrætsbesvær og hun er bange for at miste kontrollen
  5. Ud over ovennævnte oplyses ved nærmere udspørgen, at patienten er trist hele tiden, at patienten har nedsat energi, hun kan ikke tage sig sammen til noget. Hun isolerer sig og mener, at ægtefællen er død, fordi hun har været et dårligt menneske. Objektivt sidder hun hændervridende i stolen overfor lægen, der undersøger hende. Patienten er netop blevet mormor men udviser ingen glæde over sit barnebarn, som ellers er hendes første, og som hun tidligere har givet udtrykt for, at det var en stor begivenhed i familien. Hun har strikket børnetøj indtil for to uger siden men kan nu ikke koncentrerer sig om det, ligesom hun ikke længere kan huske, hvad hun har læst i avisen. Udover at patienten angiver, at hun ikke kan samle sig om at strikke, har hun heller ikke længere lyst. Hun ”gider” heller ikke lave mad, da appetitten er nedsat. Patienten klager også over angst, hvor hun får hjertebanken, kvælningsfornemmelser, åndedrætsbesvær, og hun er bange for at miste kontrollen. Specielt blandt fremmede er patienten bange for at få opmærksomhed, så hun rødmer og er bange for at kaste op
A
  1. Ud over ovennævnte oplyses ved nærmere udspørgen, at patienten er trist hele tiden, at patienten har nedsat energi, hun kan ikke tage sig sammen til noget. Hun isolerer sig og mener, at ægtefællen er død, fordi hun har været et dårligt menneske. Objektivt sidder hun hændervridende i stolen overfor lægen, der undersøger hende. Patienten er netop blevet mormor men udviser ingen glæde over sit barnebarn, som ellers er hendes første, og som hun tidligere har givet udtrykt for, at det var en stor begivenhed i familien. Hun har strikket børnetøj indtil for to uger siden men kan nu ikke koncentrerer sig om det, ligesom hun ikke længere kan huske, hvad hun har læst i avisen. Udover at patienten angiver, at hun ikke kan samle sig om at strikke, har hun heller ikke længere lyst. Hun ”gider” heller ikke lave mad, da appetitten er nedsat

Note:

A: varighed på mere end 2 uger

B: 3 kernesymptomer

  • nedsat energi
  • nedsat lyst til det hun normalt kan lide
  • trist hele tiden

C: 5 ledsagersymptomer

  • selvmorstanker
  • koncentrationsbevsær
  • hæmning (kan ikke tage sig sammen til noget)
  • skyldfølelse
  • nedsat appetit

1: mild depression (2 ledsager)
2: moderat depression (4 ledsager)
3: det korrekte svar

  • kernesymptomer 3 stk: tristhed, nedsat energi, mistet lyst i interesser
  • ledsagesymptomer 5 stk: tanker om selvmord, hæmning, skyldfølelse, koncentrationsbesvær, nedsat appetit

4: der er kriterierne til svær depression, men mere til.
5: der er kriterierne til svær depression, men mere til.

19
Q

45-årig gift mand bliver indlagt på psykiatrisk afdeling.
Det somatiske undersøgelsesprogram viser at han er fysisk rask.
Nedenfor er præsenteret 5 sæt oplysninger, hvilket passer med ”Let depressiv enkeltepisode”?

  1. Varighed 4 uger med konstant nedtrykthed, nedsat selvtillid og dårlig søvn
  2. Varighed 4 uger med konstant nedtrykthed, nedsat selvtillid, dårlig søvn, nedsat energi og koncentrationsbesvær
  3. Varighed 4 uger med konstant nedtrykthed, nedsat selvtillid, dårlig søvn, nedsat energi, koncentrationsbesvær og nedsat interesse
  4. Varighed 4 uger med konstant nedtrykthed, nedsat selvtillid, dårlig søvn, nedsat energi, koncentrationsbesvær, nedsat interesse og vægttab på 7 kg
  5. Varighed 4 uger med konstant nedtrykthed, nedsat selvtillid, dårlig søvn, nedsat energi, koncentrationsbesvær, nedsat interesse, vægttab på 7 kg og morgenforværring
A
  1. Varighed 4 uger med konstant nedtrykthed, nedsat selvtillid, dårlig søvn, nedsat energi og koncentrationsbesvær

generelle: mere end 2 uger (tjek)

kerne: 2 stk= konstant nedtrykt og nedsat energi

ledsager: 3 stk= dårlig søvn, koncentrationsbevslr og nedsat selvtillid

OBS. vil 3. ikke også være let depression baseret på 3 kerne og 3 ledsager.

let depression: 2 uger + 2-3 kerne + < 4 ledsager

20
Q

Hvilket af følgende udsagn om behandling af depression er mest korrekt?

  1. Når symptomerne er forsvundet, bør man reducere dosis af den antidepressive behandling og fortsætte i 1 år
  2. Når symptomerne er forsvundet, kan man trappe ud af behandlingen over 1-2 måneder
  3. Den antidepressive behandling bør altid fortsætte mindst 5 år
  4. Når symptomerne er forsvundet, bør man fortsætte med uændret dosis i mindst 1 år
  5. Hvis der optræder ophørssymptomer, skal den antidepressive behandling fortsætte i 5-10 år
A
  1. Når symptomerne er forsvundet, bør man fortsætte med uændret dosis i mindst 1 år

Note:

Det vil jeg mene afhænger af om det er første gang eller ej.

  1. depressiveepisode: mindst ½år
  2. depressiveepisode: mindst 1-3år
  3. depressiveepisode: mindst 3-5år
21
Q

Patienten er en 50-årig deprimeret kvinde, som har været sygemeldt i nu 16 uger. Hvilke overvejelser vil ikke indgå i dagpengeopfølgningen?

  1. Vurdering af berettigelsen til sygedagpenge
  2. Vurdering af om personen følger den lægeligt anbefalede behandling
  3. Sagsbehandlers henvisning til anden behandling
  4. Vurdering af om personen kan vende tilbage til hidtidigt erhverv
  5. Vurdering af behov for sociale hjælpeforanstaltninger
A
  1. Sagsbehandlers henvisning til anden behandling
22
Q

53-årig mand henvender sig med angst, træthed og interessetab gennem 5 uger.
Alle somatiske undersøgelser er i.a.
Hvilket, om nogen, af nedenstående sæt oplysninger passer med ”Moderat melankoliform depression”?

  1. Patienten føler sig trist, han sover dårlig og vågner ca. 1 1⁄2 time tidligere end normalt, han føler skam og skyld over, at han for 20 år siden var kortvarig forelsket i en nabokone og mener derfor at han bør straffes
  2. Patienten føler sig trist, han sover dårlig og vågner ca. 1 1⁄2 time tidligere end normalt, han føler skam og skyld over, at han for 20 år siden var kortvarig forelsket i en nabokone og mener derfor at han bør straffes. Han har måttet sygemelde sig fra arbejde, da han ikke kan samle sig om sine opgaver. Appetitten er nedsat, og han har tabt ca. 1 kg over de sidste 6 uger
  3. Patienten føler sig trist, han sover dårlig og vågner ca. 1 1⁄2 time tidligere end normalt, han føler skam og skyld over, at han for 20 år siden var kortvarig forelsket i en nabokone og mener derfor at han bør straffes. Han har måttet sygemelde sig fra arbejde, da han ikke kan samle sig om sine opgaver. Appetitten er nedsat, og han har tabt ca. 10 kg over de sidste 6 uger. Han har tanker om, at det ville være dejligt, hvis han kunne få fred, men benægter selvmordstanker og – planer
  4. Patienten føler sig trist, han sover dårlig og vågner ca. 1 1⁄2 time tidligere end normalt, han føler skam og skyld over, at han for 20 år siden var kortvarig forelsket i en nabokone og mener derfor, at han bør straffes. Han har måttet sygemelde sig fra arbejde, da han ikke kan samle sig om sine opgaver. Appetitten er nedsat, og han har tabt ca. 10 kg over de sidste 6 uger. Han har tanker om, at det ville være dejligt, hvis han kunne få fred, men benægter selvmordstanker og - planer. Han har ikke haft lyst til sex med sin hustru, siden han fik det skidt og endelig oplyses, at hustruen synes, patienten har det bedre op af dagen
  5. Ingen af ovenstående
A
  1. Ingen af ovenstående

Note:

Melankoliformt (somatisk) syndrom: depressionen er domineret af biolgiske (somatiske) symptomer. Mindst 4 af følgende skal være opfyldt:

  • Nedsat lyst eller interesse
  • Svækket emotionel reaktivitet
  • Tidlig opvågning (mindst >2 timer før vanligt)
  • Morgenforværring
  • Agitation eller hæmning
  • Nedsat appetit
  • Vægttab (<5% over 1 mdr.)
  • Nedsat libido

A: ikke rigtig noge af ovenstående

B: Nedsat appetit

C: Nedsat appetit, vægttab

D: Nedsat appetit, vægttab, nedsat libido, oplysning i løbet af dagen (er det ikke morgenforværring?)–>så vil denne opfylde kriterierne

23
Q

Hvilken af nedenstående behandlinger bør ikke anvendes ved behandling af svær depression:

  1. SSRI (Serotoninreuptakehæmmere)
  2. Tricykliske antidepressiva
  3. Lithium
  4. Elektrostimulationsbehandling
  5. Tricykliske antidepressiva i kombination med lithium
A
  1. SSRI (Serotoninreuptakehæmmere)
24
Q

41-årig mand klager over nedtrykthed og manglende energi. Han synes selv dagligdags aktiviteter føles uoverkommelige, og intet interesserer ham længere. Han er rastløs og vågner tidligt om morgenen og spekulerer meget over en gammel gæld på 100,00 kr. til en ven. Han kan ikke koncentrere sig om at læse avisen. Han har tabt 10 kg over de sidste fire uger. Han havde en lignende episode for 5 år siden.

Du undersøger ham somatisk, og alle undersøgelser er i.a.

Hvad er den mest sandsynlige diagnose?

  1. Periodisk depression, pt. moderat grad
  2. Periodisk depression, pt. moderat grad af melankolsk type
  3. Periodisk depression, pt. svær grad
  4. Periodisk depression, pt. svær grad af melankolsk type
  5. Tilpasningsreaktion
A
  1. Periodisk depression, pt. svær grad af melankolsk type

Note:

Melankoliformt (somatisk) syndrom: depressionen er domineret af biolgiske (somatiske) symptomer. Mindst 4 af følgende skal være opfyldt:

  • Nedsat lyst eller interesse
  • Svækket emotionel reaktivitet
  • Tidlig opvågning (mindst >2 timer før vanligt)
  • Morgenforværring
  • Agitation eller hæmning
  • Nedsat appetit
  • Vægttab (<5% over 1 mdr.)
  • Nedsat libido

Jeg mener, at pt. har nedsat interesse, tidlig opvågning, hæmning, vægttab.

25
Q

38-årig kvinde henvender sig med tristhed, energitab, kan ikke føle glæde ved noget og klager også over manglende appetit og vægttab. Hun kan ikke sove om natten. Hun kan ikke koncentrere sig om at læse avisen eller se tv. Tilstanden har varet i 3 uger.
Alle somatiske undersøgelser er i.a., og du stiller diagnosen depression. Hun spørger om årsagen til, at hun er blevet syg.

Du forklarer, at årsagen er ukendt, men en del af forklaringen er mangel på et signalstof i hjernen, nemlig:

  1. Dopamin
  2. GABA
  3. Acetylkolin
  4. Serotonin
  5. Glutamat
A
  1. Serotonin
26
Q

22-årig kvinde henvender sig med angst, nedtrykthed, manglende energi og interessetab. Hendes tanker kredser hele tiden om, at hun aldrig fik betalt 50,00 kr. tilbage til en venin- de, hun kendte i gymnasiet. Hun mener derfor, at hun bliver overvåget af politiet, og at hun skal i fængsel. Hun går derfor kun ud om aftenen, hvor hun også synes, hun egentlig har det lidt bedre. Hun spiser ikke ret meget, hun mener hendes tarme er rådne, og hun har tabt 15 kg over 5 uger. Endelig kan hun ikke sove om natten.

Alle somatiske undersøgelser er i.a. Den mest sandsynlige diagnose er:

  1. Paranoid skizofreni
  2. Akut paranoid psykose
  3. Skizo-affektiv psykose, depressiv type
  4. Ikke organisk psykose, uspecificeret
  5. Depression med psykotiske symptomer
A
  1. Depression med psykotiske symptomer
27
Q

Hvilket behandlingstiltag vil ikke være indiceret ved depression hos børn?

  1. Psykoedukation
  2. Medicinsk behandling med SSRI præparat
  3. Aflastning af pt.
  4. Medicinsk behandling med tricykliske antidepressiva
  5. Støttende samtaler
A
  1. Medicinsk behandling med tricykliske antidepressiva

Billede af behandlingsprincip for depression hos børn.

28
Q

63-årig mand indlagt på medicinsk afdeling på mistanke om akut myocardieinfarkt. Patien- ten kan ikke længere overkomme sit arbejde som skolekonsulent. På grund af sygdom blandt kolleger har han fået mange nye opgaver og har forsøgt at kompensere arbejds- presset ved at tage arbejde med hjem. I forbindelse med arbejdet har han fået stærke brystsmerter, og indlægges derfor på grund af ovenstående mistanke. Diagnosen AMI afkræftes, men der udbedes psykiatrisk tilsyn, fordi patienten virker trist. Ved tilsynet klager patienten over 2 måneder med træthed og koncentrationsbesvær. Han sover dårligt om natten, idet han vågner flere gange og spekulerer på alle arbejdsopgaverne, han ikke synes, han kan nå. Han er derfor begyndt at trække sig fra samværet med sine arbejdskol- leger. Han har ikke fået nogen klager over sit arbejde, tværtimod fortæller hans ægtefælle, at patientens afdelingsleder netop har rost patienten ved en julefrokost. Appetitten er nedsat, men patienten ”tvinger” sig til at spise, så vægten er uændret. Ægtefællen har aldrig oplevet sin mand som nu.

På de foreliggende oplysninger overflytter du patienten til psykiatrisk afdeling på mistanke om:

  1. Depressiv enkeltepisode af let grad
  2. Depressiv enkeltepisode af svær grad
  3. Depressiv enkeltepisode af moderat grad med melankoliformt syndrom
  4. Depressiv enkeltepisode af moderat grad
  5. Depressiv enkeltepisode af svær grad uden psykotiske symptomer
A
  1. Depressiv enkeltepisode af moderat grad

Note:

A: varighed på mindst 2 uger

  • tjek.

B: kernesymptomer:

  • 2 stk: nedtrykt + nedsat energi/træt

C: ledsagesymptomer:

  • 4 stk: koncentrationsbesvær, nedsat appetit, søvnforstyrrelser, hæmning

4 ledsagesymptomer=moderat depression

29
Q

Hvilket af nedenstående symptomer ses sædvanligvis ikke ved depressioner af svær grad med psykotiske symptomer:

  1. Nedsat stemningsleje
  2. Psykomotorisk hæmning
  3. Nihilistiske vrangforestillinger
  4. Tankepåvirkningsoplevelser
  5. Søvnforstyrrelser
A
  1. Tankepåvirkningsoplevelser

Note:

a. Korrekt - depression er karakteriseret ved nedsat stemningeleje
b. Korrekt - depressive patienter i psykose kan have depressiv stivnen
c. Korrekt - depressive patienter i psykose kan have vrangsforestillinger og hallucinationer
d. Forkert - tankeforstyrrelser er ikke et klassisk symptom
e. Korrekt - depressive har tit søvnforstyrrelser

30
Q

Du har hos en 23-årig mand stillet diagnosen depressiv enkeltepisode af moderat sværhedsgrad, og foreslår behandling med et SSRI-præparat. Hvilke bivirkninger vil du særligt informere om?

  1. Sedation, appetitstimulation og seksuelle forstyrrelser
  2. Mundtørhed, svimmelhed og synsforstyrrelser
  3. Muskelstivhed, mundtørhed og søvnforstyrrelser
  4. Søvnforstyrrelser, kvalme og seksuelle forstyrrelser
  5. Muskelstivhed, sedation og brystspænding
A
  1. Søvnforstyrrelser, kvalme og seksuelle forstyrrelser

Note:

Det vedhæftede billede viser bivirkninger til SSRI-behandling.

Her ses søvnbesvær, kvalme og nedsat seksuel lyst som nogle af dem.

31
Q

Du har i almen praksis behandlet en deprimeret patient med fluoxetin (Fontex®) over 6 uger, men der er utilstrækkelig effekt, og du overvejer at skifte til nortriptylin (Noritren®). Hvad bør du særligt være opmærksom på?

  1. Risikoen for serotonergt syndrom øges
  2. Fluoxetin inhiberer CYP2D6 og reducerer derfor nortriptylin clearance
  3. Nortriptylin skal doseres højere end vanligt pga. induktion af CYP3A4
  4. Terapistyring (serummonitorering) kan helt undværes
  5. Der bør holdes pause på mindst 6 uger før opstart af nortriptylin
A
  1. Fluoxetin inhiberer CYP2D6 og reducerer derfor nortriptylin clearance
32
Q

Din mandlige patient frembyder oplagte tegn på depression. Hans fader har bipolar affektiv sindslidelse, og patienten har for 18 måneder siden været indlagt på psykiatrisk afdeling på grund af mani. Patienten er ikke i farmakologisk behandling. Hvilket præparat vil du foreslå din deprimerede patient?

  1. SSRI-præparat
  2. Tricyklisk antidepressivum
  3. Lithium
  4. Dual-action præparat
  5. MAO-inhibitor
A
  1. Lithium

Note:

Behandling af bipolar lidelse:

  • Stemningsstabiliserende medicin
    • Lithium:
    • Valproat
    • Lamtrigen
  • Antipsykotika:
    • Quetiapin, olanzapin, aropiprazo
  • Antidepressiva:
    • SSRI, SNRI og TCA
  • Beroligende/sovemedicin
    • Zolpidem, clonazepam og oxazepam
  • ECT
33
Q

Hvilken behandling bør primært anvendes ved behandling af svær depression med vrangforestillinger hos en 90-årig patient?

  1. Et SSRI-præparat (serotoninreuptakehæmmer)
  2. Et atypisk antipsykotikum
  3. Et SSRI præparat (serotoninreuptakehæmmer) i kombination med et atypisk antipsykotikum
  4. ECT-behandling (elektrostimulationsbehandling)
  5. Nortriptylin under serummonitoriring
A
  1. ECT-behandling (elektrostimulationsbehandling)
34
Q

33-årig mand klager over søvnbesvær gennem tre uger, hvor han vågner tidligt om morgenen. Han er derfor altid træt. Dagligdags aktiviteter føles uoverkommelige, og intet interesserer ham længere. Somatisk undersøgelse inkl. CT er normale. Det er første gang, han oplever noget lignende.
Hvilke af nedenstående symptomer passer bedst på diagnosen ”Depressive enkeltepisode af svær grad uden psykotiske symptomer” skal de oplyste symptomer kombineres med 1 af nedenstående sæt symptomer. Hvilket?

  1. Han mener, at han bør i fængsel, fordi han ikke har tilbagebetalt kr. 50,00, som han lånte af en ven for 10 år siden. Han kan ikke samle sig om sit arbejde som revisor. Han har ingen appetit, og han mangler lyst til sex med sin kæreste
  2. Han mener, at politiet forfølger ham og aflytter ham. Han er rastløs og kan ikke finde ro, og han mangler lyst til sex med sin kæreste. Endelig klager han over, at alt er ”gråt i gråt” – der er intet som glæder han
  3. Han mener, at han bør i fængsel, fordi han ikke har tilbagebetalt kr. 50,00, som han lånte af en ven for 10 år siden. Denne ven er død i en trafikulykke for en måned siden
  4. Han mener, at han aldrig kan blive rask. Han mener, at han har været et dårligt menneske, og det er derfor retfærdigt at han har det dårligt
  5. Han er rastløs og kan ikke finde ro, og han mangler lyst til sex med sin kæreste. Endelig klager han over, at alt er ”gråt i gråt” – der er intet som glæder han. Dog synes han, at han har det lidt bedre om aftenen. Han vejer 65 kg mod 70 kg for 1 måned siden
A
  1. Han er rastløs og kan ikke finde ro, og han mangler lyst til sex med sin kæreste. Endelig klager han over, at alt er ”gråt i gråt” – der er intet som glæder han. Dog synes han, at han har det lidt bedre om aftenen. Han vejer 65 kg mod 70 kg for 1 måned siden
35
Q

39-årig kvinde har tidligere været indlagt på psykiatrisk afdeling med depression. Hun gik til kontrol, mens hun fik antidepressiv behandling men er afsluttet og får ikke længere behandling.

Hun henvender sig nu og spørger: ”Kan jeg få en depression igen?”

Du svarer, at når man har haft en depression ses recidiv på et eller andet tidspunkt i

  1. 1%
  2. 10%
  3. 20%
  4. 30%
  5. 85%
A
  1. 85%
36
Q

42-årig mand, tidligere kendt med flere depressioner, indlægges nu med springende tan- kegang, usamlet og irritabel/vredladen, når man ikke giver ham medhold. Han taler hele ti- den og kan ikke afbrydes. Han er seksuelt udfordrende overfor kvindelige kolleger. Han er i aktivitet hele tiden og sover næsten ikke.

Patienten har hidtil været diagnosticeret med periodisk depression – nu ændres diagnosen til:

  1. Bipolær lidelse, p.t. hypomani
  2. Bipolær affektiv lidelse, p.t. mani uden psykotiske symptomer
  3. Bipolær affektiv lidelse, anden type
  4. Periodisk depression, anden type
  5. Anden affektiv lidelse eller tilstand
A
  1. Bipolær affektiv lidelse, p.t. mani uden psykotiske symptomer

Note:

Det, at patienten er i aktivitet hele tiden og ikke sover er meget klassisk bipolar lidelse i den non-depressive ende. Det er mani og ikke hypomani fordi, at patienten ikke kan fungerer i hverdagen. Der er ikke en varighed til at hjælpe os så derfor må man vurdere det ud fra dagligdagsfunktion.

37
Q

19-årig kvinde henvender sig til sig egen læge. Hendes mor har netop fået diagnosticeret en depression.

Hun spørger: ”Hvad er risikoen for, at jeg får en depression?”

Du svarer: Undersøgelser har vist, at nære slægtninges risiko er ca.

  1. 5%
  2. 10%
  3. 15%
  4. 20%
  5. 25%
A
  1. 10%
38
Q

38-årig kvinde henvender sig med tristhed, energitab, kan ikke føle glæde ved noget og klager også over manglende appetit og vægttab. Hun kan ikke sove om natten. Hun kan ikke koncentrere sig om at læse avisen eller se tv. Tilstanden har varet i 3 uger.

Alle somatiske undersøgelser er i.a., og du stiller diagnosen depression.

Du vil sætte hende i antidepressiv behandling og forklarer, at formålet med behandlingen bl.a. er at forkorte den depressive episode. Uden behandling vil en depressiv episode typisk vare:

  1. 2-4 måneder
  2. 4-8 måneder
  3. 6-12 måneder
  4. 8-16 måneder
  5. 10-20 måneder
A
  1. 6-12 måneder
39
Q

57-årig fraskilt kvinde henvender sig ifølge med sine børn til egen læge. Børnene fortæller, at deres mor altid har været sortseende og pessimistisk. Hun har aldrig troet på, tingene ville lykkes. Hun har altid givet udtryk for håbløshed, træthed og søvnbesvær. Når hun har været sammen med andre, har hun altid været tilbagetrukken og fåmælt.

Nu gennem 3-4 uger har moren ændret sig. Hun ringer flere gange om dagen for at få hjælp. Moren klager over angst, hun kan ikke være alene. Appetitten er nedsat og hun har tabt 10 kg over 1 måned. Hun sover dårligt. Hun kan ikke koncentrere sig om noget. De sidste dage er hun begyndt at tale om selvmord, og at hun har gjort frygtelige ting i sin ungdom, men hun vil ikke tale om dem. Børnene kan ikke forstå det, for moren har trods alle klagerne klaret sig selv uden hjælp.

Alle somatiske undersøgelser er i.a. Den mest sandsynlige diagnose er:

  1. Dependent personlighedsstruktur
  2. Evasiv personlighedsstruktur
  3. Dystymi
  4. Dystymi med aktuelt depressiv enkeltepisode
  5. Periodisk depression, anden type
A
  1. Dystymi med aktuelt depressiv enkeltepisode
40
Q

36-årig kvinde henvender sig sammen med ægtefællen hos egen læge. Patienten siger selv, at hendes største problem er angst. Hun er meget bange for, at ægtefællen og sønnen på 4 år vil komme ud for en ulykke, når ægtefællen kører sønnen i børnehave.

Angsten startede efter ægtefællen og sønnen, som begge cykler til børnehaven, var lige ved at blive kørt ned af en bil for 6 uger siden. Ægtefællen fortæller, at det ikke passer; de har aldrig været ved at blive kørt ned. Men siden har patienten været ved ”at gå til af be- kymring”. Ægtefællen fortæller, at patienten aldrig har haft det sådan. Han synes, at hun er trist og nedtrykt. Han har måttet overtag alle dagligdagsopgaver som rengøring og madlav- ning. Sønnen opholder sig derfor hos patientens forældre, dels for at aflaste ægteparret og dels for at kunne køre sønnen i børnehave, så der ikke sker ham noget.

Trods dette er patienten overbevist om, at sønnen vil dø – og der er tilsyneladende intet, der kan overbevise hende om andet. Hun spiser mindre end normalt og har tabt 8 kg i denne periode. Patienten er træt hele dagen og mener selv det skyldes, at hun sover me- get afbrudt. Hun vågner mange gange og har drømt, at hendes søn er død. Om morgenen vågner hun ved 6-tiden, som hun altid har gjort. Patienten angiver også, at hun ikke kan samle sig om at læse og se tv – og mener selv det er på grund af bekymringer. Hun er også stoppet med patchwork, som ellers er hendes store interesse, men lysten mangler.

Adspurgt af lægen benægter patienten kategorisk selvmordstanker. I lægens konsultation er patienten urolig og kan ikke sidde stille i stolen overfor lægen.

På de foreliggende oplysninger vælger lægen at indlægge under diagnosen:

  1. Depressiv enkeltepisode af svær grad med psykotiske symptomer
  2. Depressiv enkeltepisode af svær grad uden psykotiske symptomer
  3. Depressiv reaktion, længerevarende
  4. Tilpasningsreaktion med andre emotionelle symptomer
  5. Fobisk angst af anden type
A
  1. Depressiv enkeltepisode af svær grad med psykotiske symptomer
41
Q

Hvad er den primære behandling ved svær melankoliform depression?

  1. Dual-action præparater
  2. Specifik serotonin reuptake hæmmere
  3. Tricycliske antidepressiva
  4. NCE
  5. Afvente og samtaleterapi
A
  1. Tricycliske antidepressiva
42
Q

Hvor mange af følgende kriterier skal være opfyldt, når man taler om melankoliformt syndrom 1) nedsat lyst interesse, 2) svækket emotionel aktivitet, 3) tidlig morgen- opvågen, 4) morgenforværring, 5) hæmning eller agitation, 6) nedsat appetit, 7) vægttab, 8) nedsat libido?

  1. Mindst 3
  2. Mindst 4
  3. Mindst 5
  4. Mindst 6
  5. Mindst 7
A
  1. Mindst 4
43
Q

Livstidsrisikoen for mindst en depressiv episode er:

  1. Ca. 5%
  2. Ca. 10%
  3. Ca. 20%
  4. Ca. 40%
  5. Ca. 80%
A
  1. Ca. 20%
44
Q

61-årig kvinde henvender sig til egen læge. Hun har gennem den sidste tid følt sig tiltagen- de nedtrykt, træt, alt føles uoverkommeligt, hun bebrejder sig selv, at hun ikke har styr på tingene samt klager over afbrudt søvn, nedsat appetit og koncentration.

På mistanke om depression – hvilken blodprøve vil du tage, der specifikt kan være relate- ret til depression?

  1. Natrium
  2. CRP
  3. TSH
  4. ALAT
  5. Creatinin
A
  1. TSH
45
Q

74-årig kvinde henvender sig ifølge med sine børn til egen læge. Børnene fortæller, at deres mor er blevet tiltagende glemsom, og hun kan ikke finde ud af selv almindelige dagligdags opgaver. Hun ringer flere gange om dagen for at få hjælp. Moren klager over angst, hun kan ikke være alene. Appetitten er nedsat, og hun har tabt 10 kg over 1 måned. Hun sover dårligt. Hun kan ikke koncentrere sig om noget. De sidste dage er hun begyndt at tale om selvmord, og hun har gjort frygtelige ting i sin ungdom, men hun vil ikke tale om dem.

Børnene fortæller endvidere, at deres mor har været enke i 5 år og ellers har klaret sig selv uden hjælp.

Alle somatiske undersøgelser er i.a. Den mest sandsynlige diagnose er:

  1. Delirium
  2. Depressiv enkeltepisode
  3. Histrionisk personlighedsstruktur
  4. Dependent personlighedsstruktur
  5. Periodisk depression, anden type
A
  1. Depressiv enkeltepisode
46
Q

Hvor stor er livstidsriskoen for selvmord for depressive?

  1. Ca. 5%
  2. Ca. 8%
  3. Ca. 10%
  4. Ca. 13%
  5. Ca. 15%
A
  1. Ca. 15%
47
Q

En 30-årige kvinde kendt med migræne skal behandles med en SSRI på grund af et recidiv af en depression. Hvad skal du være opmærksom på?

  1. At hun er i risiko for at få et serotoninsyndrom, hvis hun samtidigt tager en triptan mod migræne
  2. At man ikke må kombinere SSRI med p-piller på grund af interaktioner
  3. At en bivirkning af SSRI kan være kvalme og hovedpine, især i begyndelsen af behandlingen
  4. At SSRI skal tages om morgenen, fordi det kan give søvnproblemer, hvis man tager det om aftenen

a. A+B
b. A+C
c. A+B+C+D
d. A+C+D
e. B+C+D

A

d. A+C+D

48
Q

Hvilket udsagn er korrekt?
1. For at kunne stille diagnosen bipolar affektiv sindslidelse skal der have været mindst en manisk episode med 14 dags varighed

  1. Vrangforestillinger, som forekommer sammen med hallucinationer, er altid udtryk for en skizofrenilidelse
  2. Depression er mere hyppig blandt mænd end hos kvinder
  3. Et kernesymptom af depression er tanker om død eller selvmord
  4. Differentialdiagnoser til depression kan være: Angstlidelse, diabetes mellitus, myxødem, demens, alkohol-/stofmisbrug, bivirkning til medicin
A
  1. Differentialdiagnoser til depression kan være: Angstlidelse, diabetes mellitus, myxødem, demens, alkohol-/stofmisbrug, bivirkning til medicin
49
Q

En 14-årig pige har diagnosen ”Depressiv enkeltepisode af svær grad”. Hun behandles med medicin. Hvilket af nedenstående præparater er førstevalgspræparat til pigen? Kun ét af nedenstående udsagn.

  1. Citalopram
  2. Sertralin
  3. Aripiprazol
  4. Mirtazepin
  5. Fluoxetin
A
  1. Fluoxetin
50
Q

En 13-årig pige har været trist de sidste måneder. Hun har selvmordstanker og synes ikke, hun duer til noget. Hun har meget fravær fra skole, og hun har ikke energi og lyst til at være sammen med sine veninder.
Hvad er første led i behandlingen af depression hos børn? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.

  1. Medicinsk behandling
  2. Stress-reduktion med aflastning og psykoedukation
  3. Sundhedsprofylaktiske tiltag så som sund kost
  4. Indlæggelse på Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling
  5. Familieterapi
A
  1. Stress-reduktion med aflastning og psykoedukation