Psykiatri Flashcards
(98 cards)
1
Q
Beskriv den typiske opbygning af en psykiatrisk afdeling (lukkede og åbne afdelinger) og baggrunden for denne organisation.
A
En psykiatrisk afdeling kan være lukket, åben eller skærmet:
· Lukkede afdelinger: Aflåst. Beregnet til de mest syge patienter (patienter med svære psykoser, selvmordstruede patienter). Den låste dør kan virke beroligende på mange patienter, der kan føle det som en ekstra tryghed, at de ikke kan gå ud og skade sig selv eller andre + patienter med forfølgelsesforestillinger.
· Åbne afdelinger: Udgør flertallet af de psykiatriske afdelinger. Døren er som hovedregel ikke aflåst. Beregnet til patienter, der er i stand til at overholde aftaler indgået med personalet samt afdelingens almindelige regler. Patient må ikke være alvorligt selvmordstruede eller til fare for sig selv eller andre.
· Skærmede afdelinger: En skærmet afdeling er i princippet åben, men der er mulighed for afskærmning af særligt syge patienter ved behov. Forsøg på at opbløde den skarpe opdeling mellem åbne og lukkede afdelinger → kan sikre større kontinuitet for patienterne i behandlingsforløbet (samme personale, samme afdeling).
2
Q
Angiv de behandlingsmæssige tilbud uden for hospitalerne
A
· Privat praktiserende psykiatere: Speciallæger i psykiatri.
· Distriktspsykiatriske centre
· Alment praktiserende læge: Har ofte den første kontakt og henviser patienten videre i systemet. Kan selv behandle mindre alvorlige psykiske lidelser.
· Misbrugsbehandling: Alkoholambulatorier og amtslig stofmisbrugsbehandling
· Psykologer: Kan ikke udskrive medicin. Patienten skal selv betale.
· Forskellige boformer: Bofællesskaber, psykiatriske specialinstitutioner.
· Alternative behandlere: Uigennemskueligt marked, da titlen “psykoterapeut” ikke er beskyttet. Behandling ofte dyr og uden dokumenteret effekt.
3
Q
Angiv hvilke enheder der varetager hovedparten af behandlingen af de psykiske sygdomme i Danmark.
A
MANGLER SVAR?!
4
Q
Angiv de primære målgrupper for distriktspsykiatrien.
A
· Baggrund: Indført i 1980’erne for at give patienterne et mere differentieret behandlingstilbud. Udtryk for et ønske om at sikre kontinuitet og geografisk nærhed i psykiatrisk behandling. Muliggøre at flere patienter kunne blive i eget hjem/bofællesskab i stedet for langvarig hospitalsindlæggelse (mindske risikoen for genindlæggelse). Ligger i regionerne.
· Opbygning: Tværfagligt sammensat: Læger, sygeplejersker, psykologer, socialrådgivere, fysio- og ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter, plejere og socialpædagoger. Behandlingsansvaret ligger hos overlægen.
· Funktion: 1. Ambulant behandling: Patienter kommer til kontrol med regelmæssige intervaller 2. Hjemmebesøg med henblik på tidligt at se eventuelle forværringer i patientens tilstand og hjælp til almindelige dagligdags gøremål 3. Opsøgende psykoseteams: Tværfagligt sammensat team med det formål at tilbyde psykotiske patienter med særlige behov et intensivt tilbud om støtte og behandling.
Målgruppe: Patienter udskrevet fra hospitalet med behov for at blive fulgt i længere periode. Patienter henvist fra alment praktiserende læge
5
Q
Angiv prævalenstal for unipolar depressionsygdom, bipolar affektiv sygdom, angstsygdomme, skizofreni, misbrug, OCD
A
Se noter for svar (det er et skema, sorry)
6
Q
Angiv prævalenstal for PTSD, ADHD, personlighedsforstyrrelser samt spiseforstyrrelser (anorexia nervosa og bulimia nervosa).
A
MANGLER SVAR ?!?!
7
Q
Angiv den brøkdel af en befolkning WHO anslår vil få en psykisk sygdom i løbet af deres liv.
A
MANGLER SVAR ?!?!
8
Q
Angiv procentandelen af befolkningen som årligt indlægges på de psykiatriske afdelinger.
A
MANGLER SVAR ?!?!
9
Q
Angiv antal selvmord årligt i Danmark.
A
· I 2000: 730 selvmord i DK (tallet er faldet markant siden 1980)
· (50 % af personer, der begår selvmord, har lidt af en psykisk sygdom/var psykisk syge på selvmordstidspunktet).
10
Q
Angiv procentvis forekomst af suicidium blandt bipolar affektive patienter samt skizofrene patienter.
A
· 10-15 % af patienter med skizofreni og bipolar affektiv lidelse suiciderer (højere for bipolare affektive sygdomme end for skizofreni, 5-15 % for skizofreni).
11
Q
- Definer en hallucination.
A
Definition af hallucination: En sanseoplevelse uden ydre årsag.
· Hørehallucinationer: Den mest hyppige form for hallucination. Kan være lyde (skridt, musik) eller stemmer. Kan komme udefra og opleves som hørt gennem ørerne, eller kan opleves som indre stemmer. Stemmerne kan tale direkte til patienten eller være kommenterende/diskuterende stemmer, der taler om patienten i 3. person. Hvis man er skizofren, kan man opleve at stemmerne kommer fra f.eks. en arm.
· Synshallucinationer: Kan enten være uformede (skygger, farver, former) eller sceniske (billede, teater). Kan opleves som inde i hovedet (interne) eller som noget, man ser foran sig (eksterne).
· Lugthallucinationer: Usædvanlige lugtfornemmelser, ofte ubehagelige som f.eks. afføring, sved eller giftgas. Nogen gange oplever patienterne, at lugtene komme fra dem selv,
· Smagshallucinationer: Usædvanlige smagsoplevelser, f.eks. kan patienten mene, at maden smager som om den er forgiftet.
· Berøringshallucinationer: Opleves som noget, der rører ved huden, kravler eller kryber på/under huden, kulde- eller varmepåvirkninger, smerteoplevelser eller følelse af elektrisk påvirkning.
o Der kan også optræde indre legemlige hallucinationer (somatiske hallucinationer). Mærkes som om at de indre organer ændrer sig f.eks. at hjernen krymper eller at blodet løber den forkerte vej.
o Berørings- og somatiske hallucinationer knyttet til kønsorganerne kaldes seksuelle hallucinationer.
12
Q
Definer en vrangforestilling.
A
· Definition af en vrangforestilling: En urokkelig forestilling hos patienten, som ikke er i overensstemmelse med virkeligheden, og som ikke deles af andre med samme sociokulturelle baggrund. Fastholdes af patienten med stor styrke trods klare beviser for dens fejlagtighed.
13
Q
Beskriv forskellige typer af vrangforestillinger og herunder beskrive hvad der forstås ved bizarre vrangforestillinger og hvilken patientkategori disse er karakteristiske for.
A
Type af vrangforestilling: (forklaring i noterne, stort skema) Selvhenførende vrangforestillinger Forfølgelsesforestillinger Storagtige vrangforestillinger Depressive vrangforestillinger Derealisations- og depersonalisations- forestillinger Vrangagtig sanseoplevelse Religiøse vrangforestillinger Overnaturlige forklaringsforestillinger Fysiske forklaringsforestillinger Somatiske vrangforestillinger Fantastiske forestillinger
Bizarre/ikke-bizarre-vrangforestillinger: De ovennævnte typer af vrangforestillinger kan enten være bizarre eller ikke-bizarre.
· Bizarre vrangforestillinger er forestillinger, hvis indhold er fysisk umuligt og kulturelt uacceptabelt ® en forestilling om noget, der teoretisk set ikke kan lade sig gøre og som ikke deles af andre.
· F.eks.: En forestilling om at være styret af marsmænd er en bizar hallucination.
· Derimod er forestillingen om at være præsident af USA teoretisk set ikke fuldstændig umulig, og det er derfor ikke en bizar vrangforestilling.
· Bizarre vrangforestillinger optræder typisk hos skizofrene.
14
Q
Beskriv subjektive tankeforstyrrelser.
A
Subjektive tankeforstyrrelser er en oplevelse af, at tankerne bliver forstyrret på unaturlig eller usædvanlig måde, som regel ledsaget af en forklarende vrangforestilling. Omfatter:
· Tankefradrag: Patienten oplever, at alle hans tanker pludselig forsvinder, hovedet bliver tomt, ofte ledsaget af forestilling om at tankerne bliver fjernet, suget ud af hovedet (tanketyveri).
· Tankepåføring: Patienten oplever, at hun har fremmede tanker i hovedet, der påføres hende udefra, fra andre.
· Tankeudspredning: Patienten oplever, at hendes tanker er tilgængelige for andre.
· Tankehørlighed: Patienten oplever, at tankerne lyder højt inde i hovedet – udtalt med hendes egen eller med andres stemme.
· Tankeekko: Oplevelsen af, at ens tanker gentager sig, som et ekko uden lyd, lige efter at tanken er tænkt.
· Kommenterende tanker: Patienten oplever, at der foruden den sædvanlige tankestrøm i hendes hoved er en strøm af tanker, der kommenterer hendes tanker og handlinger. Ligesom kommenterende stemmer, men uden lyd.
15
Q
Beskriv formelle tankeforstyrrerlser
A
MANGLER SVAR ?!?!
16
Q
Beskriv styringsoplevelser.
A
Styringsoplevelser er patientens subjektive oplevelse af, at en anden person, magt eller vilje overtager hendes egen vilje på en måde, der er umulig at modstå. Der kan f.eks. være tale om: Påførte handlinger Påførte følelser Påført tale Påført skriven
17
Q
Beskriv katatone symptomer.
A
Katatone symptomer er kvalitativt afvigende psykomotorisk adfærd. Der kan være tale om:
· Abnorm legemsstilling og bevægelser: Ændret kropsholdning eller gang, stupor (langsomme og træge bevægelser), rigiditet, evt. helt fastlåst i bestemte stillinger. · Kataton uro: Formålsløs uro med rokkende eller vridende bevægelser, hvileløs vandren frem og tilbage i rummet, agitation. · Bevægelsesstereotypier: Patienten gentager igen og igen den samme bevægelse. Kan virke som et ritual. · Negativisme: Patienten gør det modsatte af, hvad man beder hende om, modsætter sig enhver form for samarbejde. · Automatisk lydighed: Patienten følger alle opfordringer og påvirkninger på en automatisk måde. · Sære manerer: F.eks. grimasser, stirren. · Mannerismer: Komplekse og tilsyneladende formålsbestemte bevægelser (f.eks. patient der med stor elegant armbevægelse sætter hænderne under hagen flere gange under en samtale).
De fleste katatone bevægelser er ufrivillige (undtagen mannerismer) og har ikke organisk grundlag.
18
Q
Redegør for depressive kernesymptomer.
A
· Forsænket stemningsleje: Stemningslejet er den gennemtrængende og vedholdende grundstemning, det humør- og følelsemæssige niveau, som de øjeblikkelige emotioner svinger omkring. Kan opleves som:
o Oplevelse af nedtrykthed og tristhed: Humøret er dårligt, patient føler sig langt nede, tungsindig, fortvivlet.
o Tab af evnen til at glæde sig og nedsat lyst og interesse (anhedoni): Patient har mistet interesse for de ting, der tidligere optog ham, glædes ikke over noget, alt er ligegyldigt. Anhedoni er et ligeså fuldstændigt udtryk for forsænket stemningsleje som nedtrykthed → kan afsløre forsænket grundstemning hos personer, der ikke er vant til at udtrykke deres følelser.
· Nedsat energi- og aktivitetsniveau: Opleves som træthed eller som at køre hurtigt træt, når man forsøger at udføre fysisk eller psykisk arbejde. Alle opgaver føles tunge og næsten uoverkommelige.
19
Q
Redegør for depressive ledsagesymptomer.
A
· Symptomerne kan inddeles i subjektive symptomer, der opleves af patienten og beskrives i anamnesen, og objektive symptomer, som kan iagttages direkte på patienten.
· Subjektive symptomer:
o Håbløshed: Patient føler, at alt ser mørkt og trøstesløst ud.
o Tankebesvær: Svært ved at tænke klart og konstruktivt, langsommere og mindre effektiv tankegang, tanker kører i ring, svært at træffe beslutninger selv om dagligdags ting.
o Koncentrations- og hukommelsesbesvær: Manglende evne til at koncentrere sig om sædvanlige aktiviteter. Kan føre til forvirringstilstand.
o Selvmordstanker: Tilbagevendende tanker om at gøre ende på livet.
o Skyldfølelse: Urimelig eller overdreven følelse af skyld eller skam, der ikke har karakter af vrangforestilling. Ledsaget af urimelige selvbebrejdelser.
o Nedsat selvfølelse: Urimelig følelse af ikke at være noget værd, at være dum og uduelig. Kan være ledsaget af social tilbagetrækning.
o Angst: Ses i varierende grader. Kan være angstanfald, fobier. Kan være det mest plagsomme for patienten.
o Perceptionsforstyrrelser: F.eks. svækkede sanseindtryk, hvor farver forekommer afblegede.
o Psykomotoriske symptomer:
§ Hæmning: Patienten oplever at fungere langsommere end sædvanligt, bevæger sig langsommere, tænker langsommere.
§ Rastløshed: Patienten er rastløs og urolig, kan ikke finde hvile, hændervriden, hvileløs traven.
o Fysiologiske forandringer:
o Appetit- og vægtændring: Oftest nedsat appetit.
o Nedsat libido: En del af den universelle anhedoni ved depression.
o Søvnforstyrrelser: Kan både være indsovningsbesvær, gentagne opvågninger eller øget søvntrang.
o Autonome symptomer: Mundtørhed, svedtendens, forstoppelse.
· Objektive depressive symptomer: De ydre tegn, man kan iagttage hos patienten som udtryk for et forsænket stemningsleje eller et nedsat aktivitetsniveau. F.eks. trist og sorgfuldt ansigtsudtryk, nedsat mimik med tårer i øjnene eller grådtendens. Lavmælt og monoton stemme. Patient sidder påfaldende stille, bevæger sig kun lidt og tøvende. Talen er langsom med pauser. Iagttagelig uro, patient har svært ved at sidde stille længe af gangen.
20
Q
Redegør for maniske kernesymptomer.
A
· Maniske symptomer kan inddeles i subjektive symptomer, der opleves af patienten og beskrives i anamnesen, og objektive symptomer, der kan iagttages direkte på patienten.
· Subjektive symptomer:
o Forhøjet (ekspansivt) stemningsleje: Patienten føler sig enten overdrevet opstemt, overglad, overlykkelig uden at dette er i trit med de virkelige omstændigheder, eller har irritabelt stemningsleje med aggressivitet, utålmodighed, hidsighed.
o Hyperaktivitet: Øget energi- og aktivitetsniveau (følelse af forhøjet energi og utrættelighed). Trang til konstant aktivitet.
o Øget tankevirksomhed: Oplevelse af øget evne til at kunne tænke hurtigt, klart og kreativt.
o Tankepres: Følelse af at have mange tanker i hovedet, der presser sig på eller raser afsted.
o Taletrang: Vedholdende trang til at tale meget, ofte muntert og vittigt.
o Øget distraherbarhed: Vanskeligt ved at fastholde opmærksomhed ved en ting i længere tid af gangen. Besvær med at samle sig.
o Øget udadvendthed: Trang til at være sammen med andre.
o Øget lyst og interesse: Øget interesse for sædvanlige eller nye aktiviteter, herunder øget libido.
o Øget selvfølelse: Følelse af at være dygtigere, sundere, stærkere og mere effektiv end vanligt.
o Ekspansive handlinger: Uimodståelig lyst til at køb nye ting, foretage overmodige og farlige handlinger.
o Kompromitterende handlinger: Nedsat kritisk sans og tab af normale hæmninger fører til pinlige eller ukloge handlinger, som patienten senere fortryder.
o Nedsat søvnbehov: Oplevelse af evne til at klare sig med betydeligt mindre søvn end sædvanligt.
Objektive symptomer: Patient er påfaldende smilende og glad, eller påfaldende og ubegrundet irritabel og opfarende. Hun er overaktiv, kan ikke sidde stille i længere tid af gangen. Hun taler meget, ofte springende og frit associerende. Hun kan udvise indblandende, indiskret eller kompromitterende adfærd, evt. flirtende og indladende adfærd.
21
Q
Beskriv angstsymptomer
A
· Hovedsymptom: Følelse af frygt, anspændthed eller uro.
· Autonom påvirkning: Ifølge ICD-10’s sygdomsklassifikation skal der altid foreligge en påvirkning fra det autonome nervesystem for at diagnose angst kan stillest: Stigende hjertefrekvens, sveden, rysten/sitren, tørhedsfornemmelse i munden.
· Ledsagende angtssymptomer: Fysiske, Åndedrætsbesvær, kvælningsfornemmelse, trykken i brystet, kuldegysninger/hedeture, kvalme, synkebesvær. Psykiske, Usikkerhedsfornemmelse, dødsangst, uvirkeligheds-følelse, angst for at miste selvkontrol.
· Forskellige angstformer:
o Panikangst: Angsten optræder i anfald, hvor angstfølelsen indsætter pludseligt og hurtigt når til maksimum for derefter at aftage.
o Fobisk angst: Angsten optræder i forbindelse med særlige situationer, f.eks. social fobi (frygter at blive til genstand for andres kritiske opmærksomhed), agorafobi (frygter at færdes alene på steder, hvor man ikke let kan komme af vejen), enkeltfobi (angst for en meget specifik situation, f.eks. edderkopper, højder, elevatorer).
o Generaliseret angst/fri angst: Angsten er vedvarende og ikke begrænset til særlige situationer eller omstændigheder.
Angstsymptomer er overvejende subjektive.
22
Q
Beskriv tvangssymptomer (tvangshandlinger og tvangstanker).
A
· Tvangssymptomer kan inddeles i tvangstanker og tvangshandlinger:
· Tvangstanker er tilbagevendende ubehagelige og påtrængende tanker, som patienten ikke kan frigøre sig fra. Patienten med tvangstanker ved godt, at tankerne er overdrevne eller urimelige (modsat patienter med psykotiske vrangforestillinger). Patienten forsøger ofte at undgå tankerne og gøre modstand imod dem, især i starten.
o Eksempler: Ubehagelige tilskyndelser til selvskadelige handlinger, blasfemiske eller seksuelt afvigende tanker.
· Tvangshandlinger er handlinger, som udspringer af tvangsmæssige indskydelser, og som patienten føler sig tvunget til at udføre igen og igen (selvom patienten godt ved, at hans opførsel er irrationel).
Eksempler: Gentagne gange at kontrollere om døren er låst (mere end blot 2-3 gange), vaske hænder uafbrudt, tvangsmæssig tællen eller berøring af genstande for at på magisk vis at forhindre frygtede konsekvenser.
23
Q
Beskriv kognitive symptomer.
A
Kognitive symptomer er symptomer, der er udtryk for svækkelse eller beskadigelse af kognitive funktioner. Der er overvejende tale om objektive symptomer, som bedømmes ved iagttagelse af patienten.
· Nedsat bevidsthedsniveau
o Somnolens: Lettere bevidsthedssvækkelse. Patienten falder hen i en døs, men vågner straks op ved tiltale.
o Sopor: Patienten sover hvis overladt til sig selv. Kan kun kaldes tilbage kortvarigt ved kraftige tilråb eller smertepåvirkning.
o Koma: Den stærkeste bevidsthedssvækkelse. Patienten kan ikke vækkes til bevidsthed.
· Bevidsthedsuklarhed: Nedsat opfattelse af omgivelserne og nedsat opmærksomhed.
· Desorientering: Manglende evne til at angive tid, sted og egne data korrekt.
· Nedsat hukommelse: Påvirkning af evne til umiddelbar genkaldelse, korttidshukommelse og/eller langtidshukommelse. Ved påvirkning af langtidshukommelse huskes tidligste erindringer oftest bedst.
· Nedsat koncentrationsevne: Patienten kan ikke samle sig vedholdende i længere tid af gangen, kan f.eks. ikke følge med i fjernsynsudsendelse.
· Nedsat abstraktionsniveau: Tænker konkret, kan vanskeligt sætte sig ud over den aktuelle situation, f.eks. manglende forståelse af ordsprog.
Forstyrrelse af læse-, skrive- eller regnefærdigheder
24
Q
Angiv hvad der forstås ved positive og negative symptomer (skizofreni) og give eksempler herpå.
A
Hos skizofrene patienter skelnes mellem positive og negative symptomer:
· Positive symptomer: Symptomer, der kommer aktivt til udtryk hos patienten, f.eks. hallucinationer og vrangforestillinger.
· Negative symptomer: Symptomer, der er udtryk for mangel- eller deficittilstande hos patienten, fx:
o Nedsat initiativ og motivation, viljesløshed
o Svækket lyst eller evne til kontakt og kommunikation, isolationstendens
o Afsvækket emotionalitet, følelsesaffladning, stemningsindifferens, manglende emotionelt respons.
o Afsvækket motorik
o Apati
o Selvforsømmelse
25
Redegør for hvad der forstås ved ordet psykose.
MANGLER SVAR ?!?!
26
Angiv principielle behandlingsmetoder i form af psykofarmaka, ECT, samtaleterapi, miljøterapi, fysioterapi; herudover angive vigtigheden af socialpsykiatrisk støtte.
· De overordnede behandlingsmetoder indenfor psykiatrien er:
o Psykofarmaka
o ECT (elektroshockbehandling)
o Samtaleterapi (psykoterapi)
o Fysioterapi
· Derudover er det vigtigt at yde socialpsykiatrisk støtte. Herved forstås foranstaltninger, der har til formål at bedre patientens sociale funktionsevne i og udenfor hospitalet, f.eks. evnen til at fungere i dagligdagen, opretholde kontakt til familie og venner, fungere på en arbejdsplads. Socialpsykiatrisk behandling kan f.eks. bestå i at sikre passende botilbud til den syge inden udskrivning samt psykoedukation af patienter og pårørende om sygdommen.
27
Redegør kort for de 6 principielle grupper af farmaka som anvendes til behandling af psykisk sygdom samt ECT, herunder kunne skitsere virkninger og bivirkninger.
· Farmaka, der anvendes til behandling af psykiske lidelser, kan inddeles i seks principielle grupper:
1) Psykofarmaka til behandling af psykotiske symptomer (antipsykotika)
2) Psykofarmaka til behandling af depressive symptomer (antidepressiva)
3) Psykofarmaka til behandling og forebyggelse af bipolar affektiv sindslidelse (stemningsstabiliserende medikamenter)
4) Psykofarmaka til behandling af angstsymptomer og søvnforstyrrelser
5) Psykofarmaka til behandling af misbrugstilstande
6) Psykofarmaka til behandling af bivirkningerne ved psykofarmaka.
· Overordnet virker psykofarmaka ved at påvirke receptorerne for forskellige neurotransmitterstoffer i synapserne i CNS.
Psykofarmaka til behandling af psykotiske symptomer (antipsykotika)
· Generel virkningsmekanisme: Virker overvejende imod psykotiske symptomer, især hallucinationer og vrangforestillinger. Virker overordnet set ved at påvirke optagelse eller afgivelse af neurotransmitterstoffer i CNS. Forskellige præparater virker på forskellige receptorer med varierende styrke → forskellig virknings- og bivirkningsprofil for hvert præparat.
o Typiske antipsykotika: De fleste virker på dopamin 2-receptoren ved at blokere dopamin 2-receptoren. Bivirkninger: 1. Ekstrapyramidale bivirkninger (EPS): Bivirkninger, der skyldes forhold udenfor pyramidebanerne, typisk basalganglierne: a. Parkinsonisme: Rysten, muskelstivhed og nedsat hastighed af personens bevægelser b. Ufrivillige muskelspasmer c. Rastløshed og uro d. Efter længerevarende behandling kan patient udvikle langsomme, abnorme, ufrivillige bevægelser af tunge, mund, krop 2. Autonome bivirkninger: Mundtørhed, besvær med at fokusere, hjertebanken, tendens til forstoppelse 3. Andre bivirkninger: a. Vægtøgning b. Nedsat libido d. Øget risiko for type II-diabetes e. Psykiske bivirkninger.
o Atypiske antipsykotika: Virker på flere forskellige receptorsystemer. Nogle virker specifikt på enkelte receptorer, andre virker mere bredt på flere receptorsystemer. For forskellige stoffer er der forskel på, hvor lang tid stoffet bindes til receptoren, og hvor fast det sidder. Bivirkninger: Medfører sjældent EPS. Vægtøgning og sedation samt agranulocytose.
Ad. 2) Antidepressiva:
· Definition: Stoffer, der virker mod depressive symptomer. Visse angsttilstande, OCD samt spiseforstyrrelser kan også behandles med antidepressiva.
· Generel virkningsmekanisme: Virker overordnet set ved at påvirke optagelse eller afgivelse af neurotransmitterstoffer i CNS (som antipsykotika). Virker især på serotonin H5-receptorer og noradrenalin. Øger udbuddet af aminer, serotonin og noradrenalin i den synaptiske kløft.
· Inddeling:
o TCA: Virker ved at blokere genoptag af serotonin og noradrenalin i præsynaptisk terminal. Mere effektive end nyere antidepressiva ved svære, hospitaliseringskrævende depressioner. Bivirkninger: Autonome bivirkninger, hjertepåvirkning, sedation og vægtøgning.
o Nyere antidepressiva: Virker ved at hindre genoptagelse i synapsen af serotonin, noradrenalin eller både serotonin og noradrenalin. Bivirkninger: Kvalme, opkastning, hovedpine, søvnforstyrrelser, seksuelle forstyrrelser (færre bivirkninger end TCA).
o MAO: Hæmmer aktiviteten af det enzym, der katalyserer nedbrydning af monoaminer (serotonin, dopamin, noradrenalin og histamin), så de virker længere i synapsen. Anvendes ikke så hyppigt og kun til depressioner, som har vist sig vanskelige at behandle med andre præparater.
Ad. 3) Psykofarmaka til behandling og forebyggelse af bipolar affektiv sindslidelse (stemningsstabiliserende)
· Lithium: Effektivt i både behandlingen af mani samt som forebyggelse ved bipolar affektiv lidelse. Koncentration i blodet skal holdes indenfor et lille område. Forgiftning kan være livstruende. Bivirkninger: Vægtøgning, påvirket nyrefunktion, nedsat stofskifte, kvalme, diarré.
· Antiepileptika: Bruges som forebyggende behandling til visse typer af bipolar affektiv sindslidelse
· Atypiske antipsykotika: Er vist at have en gavnlig effekt både i behandlingen af manier og som stemningsstabiliserende behandling.
Ad. 4) Psykofarmaka til behandling af angstsymptomer og søvnforstyrrelser
· Benzodiazepiner: Hovedstoffet i denne gruppe er benzodiazepiner. Effektive ved mange depressive og nervøse lidelser. Risiko for tilvænning til benzodiazepiner ® misbrugsrisiko. Nødvendigt med langsom seponering.
· Andre præparater: Også visse typer antipsykotika og antidepressiva kan have angstdæmpende virkning.
Ad. 5) Psykofarmaka til behandling af misbrugstilstande:
· Ved akutte abstinenstilstande: Ofte barbiturater eller benzodiazepiner (både ved abstinenser som følge af alkohol- og stofmisbrug).
· Ved forebyggende behandling af alkoholmisbrug: Antabus.
· Ved misbrug af opiater: Metadon som vedligeholdende behandling
Ad. 6) Psykofarmaka til behandling af bivirkninger:
· Ekstrapyramidale bivirkninger modvirkes ved indgivelse af antikolinerge stoffer (antiparkinsonmidler, der øger mængden af dopamin i hjernen). Vigtigt at være opmærksom på bivirkninger, da disse kan have indflydelse på komplians.
Elektro Konvulsiv Behandling (ECT):
· Anvendelse og virkningsmekanisme: Anvendes ved svære depressioner, behandling af behandlingsrefraktære manier, som stemningsstabiliserende behandling ved bipolar affektiv lidelse, ved behandlingsrefraktær skizofreni eller skizofreni med svære katatone symptomer. Man kender ikke den fysiologiske forklaring på, at ECT virker.
· Fremgangsmåde: Behandling gives under anæstesi og med muskelrelaksation. Elektroder placeres på patientens isse, og der gives et kort strømstød → krampeanfald af 30-60 sekunders varighed.
· Bivirkninger: Få og kortvarige, oftest konfusion og hukommelsesbesvær, der svinder efter nogle uger.
28
Redegør kort for psykoterapeutiske behandlingsprincipper.
Betegnelsen psykoterapi anvendes om en række behandlingsformer, hvor samtale indgår som det væsentligste element.
· Psykoanalyse: Udviklet af Freud. Årsagen til psykiske sygdomme er fortrængte konflikter mellem id og ego/superego. Egentlig psykoanalyse er i dag af begrænset udbredelse.
· Indsigtsgivende psykoterapi: Målet er, at patienten skal have indsigt i og erkendelse af psykiske konflikter og formulere mulige løsningsmodeller. Anvendes primært til patienter med en ret klar selvopfattelse, og ikke til meget syge og psykotiske patienter som f.eks. skizofrene.
· Støttende psykoterapi: Fokuserer på indlæring af handlemønstre i dagligdagen, der er hensigtsmæssige for patienten. Forsøger at modvirke problematiske måder at forholde sig til sig selv og andre på. Fokuserer ikke så meget på årsagerne til patientens handlemåder, men mere på de konkrete handlemåder. Velegnet til patienter med en flydende opfattelse af grænsen mellem sig selv og omverden.
· Kognitiv terapi: Tager udgangspunkt i, at patienten har indlært kognitive skemaer, der medvirker til, at han opfatter verden som han gør, hvilket fører til uhensigtsmæssige reaktionsmønstre. Mål med psykoterapi er at aflære patienten disse skemaer og give ham en mere nuanceret opfattelse af sig selv og virkeligheden. Kognitiv terapi er mere videnskabeligt dokumenteret end de øvrige terapiformer.
· Psykoedukation er uddannelse af den psykiske syge og dennes pårørende med henblik på at opnå større viden om og forståelse for sygdommen.
29
Redegør for skizofreni-sygdommens epidemiologi.
· Prævalens, livstidsrisiko og incidens: Gennemsnitlig livstidsrisiko: 1 %. Prævalens: 0,6 % (cirka 25.000)
· Køn: Sygdomsrisiko cirka den samme for mænd og kvinder. Mænd debuterer gennemsnitligt tidligere end kvinder, har sværere symptomer og mere kronisk forløb.
· Alder: Debut for mænd 15-25 år, kvinder 25-35 år.
· Race: Tidligere undersøgelser viste sammenhæng mellem race og skizofreni, men nyere undersøgelser tyder på, at disse forskelle ikke er signifikante ved korrektion for potentielle confoundere.
· Social klasse: Højere skizofreniprævalens i lavere sociale klasser, men dette er formentlig et resultat af lidelsen, snarere end en årsag.
· Byer: Incidens og prævalens af skizofreni øget i byerne sammenlignet med landområder. Formentlig både fordi skizofrene flytter til byerne for at få social isolation, og fordi der er øget socialt stress i byerne.
· Mortalitet blandt skizofrene: Mortalitet dobbelt så høj som baggrundsbefolkningen. 10-15 % suiciderer.
Prognostiske tegn: God prognose: Akut debut, ægteskab, godt socialt netværk. Dårlig prognose: Snigende debut, enlige, manglende socialt netværk, misbrug, dårlig respons på antipsykotika, strukturelle forandringer i hjernen.
30
Redegør for sygdommens ætiologi og patogenese.
· Årsag til skizofreni er endnu ikke klarlagt. Der er tale om kombination af arv og miljø.
· Genetiske faktorer: Har betydning i de fleste, eller måske endda alle, tilfælde af skizofreni. Estimeres at arvelige faktorers betydning for udvikling af skizofreni gennemsnitligt udgør 75 % versus 25 % for ikke-genetiske faktorer (kulturelle eller miljømæssige).
· Miljøfaktorer: 1. Sæsonvariation: I nordlig hemisfære fødes 5-8 % flere skizofrene patienter i januar-april end resten af året. Skyldes måske virusinfektioner, især influenzavirus A. Det kan dog kun forklare få af de skizofrene tilfælde → svag hypotese 2. Immunologiske forhold: Skizofreni skyldes måske en autoimmun reaktion, men det vides ikke 3. Graviditets- og fødselskomplikationer: Forekommer med højere hyppighed hos skizofrene end hos kontrolgrupper (lav fødselsvægt, præmaturitet).
31
Redegør for klassiske skizofrene symptomer (psykopatologi).
Neuropatologi:
· 1. Forstørrede cerebrale ventrikler, især lateralventriklerne 2. Nedsat funktion og gennemblødning af frontalcortex 3. Forandringer i limbiske system (især hippocampus og amygdala) og thalamus. 4. Ændringer i hjernens neurotransmittersystemer, især dopaminsystemet.
Symptomer:
· Skizofreni er et syndrom, dvs. afgrænses på basis af symptomer. Symptomer kan overordnet inddeles i:
o Psykotiske og ikke-psykotiske symptomer
o Positive og negative symptomer
· Psykotiske symptomer:
· Hallucinationer: Kan ramme alle sanserne. Hørehallucinationer er hyppigst. Karakteristisk for skizofreni er 3. persons hørehallucinationer, hvor stemmerne er diskuterende eller kommenterende. Synshallucinationer. Følehallucinationer. Syns- og følehallucinationer har ofte bizart og makabert præg, f.eks. patienten ser afskårne lemmer.
· Vrangforestillinger: Konstateres hos over 90 % af skizofrenipatienter. Bizarre vrangforestillinger indgår som en del af diagnostisk grundlag for skizofreni. Der kan være subjektive tankeforstyrrelser og styringsoplevelser.
o Katatone symptomer (kvalitativt afvigende psykomotorisk adfærd)
· Ikke-psykotiske symptomer:
· Autisme: En aktiv tilbagetrækning fra virkeligheden for at hengive sig til egen indre fantasiverden. Autismen kan opfattes som en konsekvens af de primære symptomer, dvs. en måde for patienten at interagere med omverdenen på. Konsekvenser af autismen kan være affektaffladning, passivitet, social tilbagetrækning .
· Ambivalens: Tendens til at have modsatrettede tanker og følelser på samme tid.
· Sproglige tankeforstyrrelser: Forstyrrelser, der kommer til udtryk i det talte sprog, hvorudfra man slutter sig til underliggende tankeprocesser.
· Emotionelle forstyrrelser: Konstateres hos mere end 50 %. Tab af følelser, oplevelse af indre tomhed, anhedoni. Patienten viser følelser, der er ude af trit med situationens indhold. Cirka 25 % af skizofreni patienter får en egentlig depression.
· Kognitive forstyrrelser: Nedsat opmærksomheds- og koncentrationsevne. Hukommelse kan være forringet. Nedsat evne til at planlægge og klare hverdagsproblemer.
· Positive og negative symptomer:
· De fleste patienter har både positive og negative symptomer, ofte med overvægt af den ene gruppe. Overvægt af negative symptomer medfører formentlig dårligere behandlingsrespons på antipsykotika og dårligere prognose.
32
Beskriv diagnostik af den skizofrene sygdom
MANGLER SVAR ?!?!
33
Redegør kort for behandling af skizofreni.
· Behandling af skizofreni kræver tværfagligt samarbejde og er en bred bio-psyko-social behandling. Sygdomsforløbet for skizofreni er meget individuelt, og generelt i et behandlingsforløb skal der derfor tages hensyn til den enkelte patients personlighed, evner og dysfunktion. Behandlingen omfatter både farmakologisk behandling og psykosocial behandling:
· Farmakologisk behandling: Udgør som regel basis for al anden behandling. Anvendte præparater kan opdeles i:
o Konventionelle antipsykotika: Har primært effekt på positive symptomer. Risiko for EPS, autonome bivirkninger og andre bivirkninger.
o Atypiske antipsykotika: Bedre effekt på affektive og negative symptomer, kognitive funktioner og behandlingsresistent skizofreni. Ingen eller kun lille risiko for EPS. Det meget anvendt atypisk antipsykotikum clozapin er meget effektivt.
o Anden farmakologisk behandling: Benzodiazepiner ved uro/angst, antidepressiva ved depressive symptomer, lithium ved maniforme symptomer samt ECT.
· Psykosocial behandling:
o Psykoterapi: Mål med psykoterapi er at bibringe patienten en forståelse af sig selv og sin sygdom. Hyppigst af støttende karakter, men kan også indeholde indsigtsgivende elementer. Kan både være individuel og i grupper.
§ Kognitiv terapi: Tager udgangspunkt i patientens problemer her og nu, hjælper patient til at udvikle hensigtsmæssige copingstrategier. Ofte kombineret med psykoedukation.
§ Familieterapi: Inddragelse af familien i behandlingsproces. Evidens for at nedsættelse af graden af expressed emotions (kritisk holdning overfor eller overinvolvering i patienten) i familien kan nedsætte patientens tilbagefaldshyppighed.
o Miljøterapi: Tager udgangspunkt i konkrete handlinger og adfærd i miljøet, f.eks. lave mad sammen.
o Social færdighedstræning: Adfærdsmæssige teknikker, der sigter mod at opøve patientens evne til at varetage omsorgen for sig selv, hans evne til at klare sig i sociale sammenhænge og opøve jobmæssige færdigheder.
o Psykoedukation: Undervisning af patienten og hans pårørende om sygdommen.
· Tre faser i behandlingen:
1. Akut fase: I psykosefasen er patienten ofte kaotisk, aggressiv og præget af mangel på ernæring og hygiejne, og der vil derfor ofte være behov for at etablere eller reetablere antipsykotiske behandling. Patienten har desuden behov for fysisk omsorg og pleje, og det er vigtigt at skabe en tillidsfuld kontakt så hurtigt som muligt, så struktur på hverdagen kan begynde. Kan være behov for lukket afdeling. Iværksættelse af miljøterapi og muligvis påbegyndelse af støttende psykoterapi.
2. Stabiliseringsfasen: Mål i denne fase: Befordre patienten frem mod symptomfrihed og habitueltilstanden. Stigende inddragelse af miljøet i behandlingen. Opøvelse af dagliglivets aktiviteter. Genetablering af patientens netværk. Påbegyndelse af samtaleforløb og/eller psykoedukation for patient/pårørende. Typisk flytning af patienten, hvis denne har været i indlagt - vigtigt at sikre kontinuitet i behandling.
Udskrivnings/stabilfasen: Patient er klar til udskrivning og er typisk i sin habitueltilstand (meget få patienter opnår fuld recovery). Vigtigt med fortløbende vurdering af patienten → farmakologisk og psykosocial behandling evalueres og justeres med jævne mellemrum. Patient skal have laveste dosis af psykofarmaka, der sikrer optimal totalfunktion samt minimum af bivirkninger.
34
Redegør for muligheder for forebyggelse, følgetilstande/-sygdomme, prognose samt byrde for patient og samfund.
MANGLER SVAR ?!?!
35
Redegør for depressionsygdommens epidemiologi.
· Livstidsrisiko og prævalens: Prævalens: 5-8 %. Livstidsrisiko: Mænd 4 %, kvinder 8 %.
· Debutalder: Typisk 40-50 år.
· Varighed: Ubehandlet cirka 6-12 måneder.
· Højt recidiv: 85 % af patienter med depressiv enkeltepisode får flere episoder.
· Co-morbiditet: 50 % lider også af andre psykiatriske tilstande (typisk angst, OCD, misbrug).
36
Redegør for de affektive sygdommes patogenese
MANGLER SVAR
37
Redegør for depressionssygdommens ætiologi.
· Både biologiske og psykologiske faktorer har ætiologisk betydning (psykologiske og biologiske teorier udelukker ikke hinanden, men supplerer hinanden).
· Sårbarheds-stress-modellen: Specifikke og til en vis grad genetisk bestemte biologiske forhold gør bestemte personer særligt sårbare overfor uspecifikke stress-situationer ® mere tilbøjelige til at udvikle depression.
· Aminhypotesen: Depression skyldes forstyrrelser i hjernens signalsystemer med neurotransmitterne serotonin og noradrenalin (denne hypotese har vist sig utilstrækkelig til i sig selv at forklare depression).
· Andre biologiske forandringer, der ses ved depression, spiller muligvis en rolle for ætiologien:
o Ændring i hjernesvingninger målt ved EEG
o Ændret stofskifte og blodgennemstrømning i visse områder af hjernen
o Øget udskillelse af binyrebarkhormonet cortisol
o Atrofi af hipocampus
· ® De nævnte faktorer har endnu ikke kunnet sammenfattes i en entydig model for depression
· Organiske depressioner (depressioner, der med en vis sandsynlighed er forårsaget af en kendt legemlig sygdom):
o Depression kan udløses af organiske sygdomme i hjernen, som f.eks. Parkinsons.
o Depression optræder ofte ved endokrine sygdomme.
· Lægemidler og misbrug: Depression kan udløses af visse lægemidler og forskellige former for misbrug .
· Vinterdepressioner: Fravær af lys.
38
Redegør for klassiske depressive symptomer.
En depressiv episode udvikles ofte gradvist. Symptomerne ved depression fører ofte til social isolation og nedsat psykosocial funktion.
Kernesymptomer:
· Forsænket stemningsleje:
o Oplevelse af nedtrykthed og tristhed: Dårligt humøret, patient føler sig langt nede, tungsindig, fortvivlet.
o Tab af evnen til at glæde sig og nedsat lyst og interesse (anhedoni): Patient har mistet interesse for de ting, der tidligere optog ham, glædes ikke over noget, alt er ligegyldigt.
· Nedsat energi- og aktivitetsniveau: Opleves som træthed eller som at køre hurtigt træt, når man forsøger at udføre fysisk eller psykisk arbejde. Alle opgaver føles tunge og næsten uoverkommelige.
Ledsagesymptomer:
· Subjektive symptomer (opleves af patienten):
o Håbløshed: Patient føler, at alt ser mørkt og trøstesløst ud.
o Tankebesvær: Svært ved at tænke klart og konstruktivt, langsommere og mindre effektiv tankegang, tanker kører i ring, svært at træffe beslutninger selv om dagligdags ting.
o Koncentrations- og hukommelsesbesvær: Manglende evne til at koncentrere sig om sædvanlige aktiviteter. Kan føre til forvirringstilstand.
o Patologisk skyldfølelse: Urimelig eller overdreven følelse af skyld eller skam, der ikke har karakter af vrangforestilling. Ledsaget af urimelige selvbebrejdelser.
o Nedsat selvfølelse: Urimelig følelse af ikke at være noget værd, at være dum og uduelig. Kan være ledsaget af social tilbagetrækning.
o Selvmordstanker: Tilbagevendende tanker om at gøre ende på livet.
o Angst: Ses i varierende grader. Kan være angstanfald, fobier. Kan være det mest plagsomme for patienten.
o Perceptionsforstyrrelser: F.eks. svækkede sanseindtryk, hvor farver forekommer afblegede.
o Psykomotoriske symptomer:
§ Hæmning: Nedsat psykomotorisk tempo. Patienten oplever at fungere langsommere end sædvanligt, bevæger sig langsommere, tænker langsommere.
§ Rastløshed: Patienten er rastløs og urolig; kan ikke finde hvile; hændervriden, hvileløs traven.
o Fysiologiske forandringer:
o Appetit- og vægtændring: Oftest nedsat appetit.
o Nedsat libido: En del af den universelle anhedoni ved depression.
o Søvnforstyrrelser: Kan både være indsovningsbesvær, gentagne opvågninger eller øget søvntrang.
o Autonome symptomer: Mundtørhed, forstoppelse, svedtendens.
· Objektive depressive symptomer: De ydre tegn, man kan iagttage hos patienten som udtryk for et forsænket stemningsleje eller et nedsat aktivitetsniveau. F.eks. trist og sorgfuldt ansigtsudtryk, nedsat mimik med tårer i øjnene eller grådtendens. Lavmælt og monoton stemme. Patient sidder påfaldende stille, bevæger sig kun lidt og tøvende. Talen er langsom med pauser. Iagttagelig uro, patient har svært ved at sidde stille længe af gangen.
Psykotiske symptomer:
· I svære tilfælde af depression kan der forekomme psykotiske symptomer. Der er da tale om en psykotisk depression.
o Vrangforestillinger er typisk forarmningsforestillinger (patienten er sikker på at være ruineret), selvhenførende vrangforestillinger (patienten er overbevist om, at andre taler om hende) eller forfølgelsesforestillinger. Vrangforestillingerne er typisk ikke bizarre.
o Hallucinationer er typisk 2. persons hørehallucinationer.
o Depressiv stupor: Ekstrem psykomotorisk hæmning. Patienten ligger ubevægelig hen i apati uden, at man kan komme i kontakt med ham.
Ved depression er de psykotiske symptomer typisk stemningskongruente, dvs. de er i overensstemmelse med patientens forsænkede stemningsleje i øvrigt.
39
Angiv at psykotiske symptomer forekommer, give eksempler herpå og angive at disse typisk er stemningskongruente
· I svære tilfælde af depression kan der forekomme psykotiske symptomer. Der er da tale om en psykotisk depression.
o Vrangforestillinger er typisk forarmningsforestillinger (patienten er sikker på at være ruineret), selvhenførende vrangforestillinger (patienten er overbevist om, at andre taler om hende) eller forfølgelsesforestillinger. Vrangforestillingerne er typisk ikke bizarre.
o Hallucinationer er typisk 2. persons hørehallucinationer.
o Depressiv stupor: Ekstrem psykomotorisk hæmning. Patienten ligger ubevægelig hen i apati uden, at man kan komme i kontakt med ham.
Ved depression er de psykotiske symptomer typisk stemningskongruente, dvs. de er i overensstemmelse med patientens forsænkede stemningsleje i øvrigt.
40
Beskriv det melankoliforme syndrom.
MANGLER SVAR ?!?!
41
Beskriv diagnostik af depressionssygdommen samt differentialdiagnostiske overvejelser.
MANGLER SVAR ?!?!
42
Redegør kort for behandling af depressionssygdommen.
Generelt:
· Ved let depression: Medikamentel behandling kan være nødvendig, men evt. kan der henvises til psykoterapi som eneste behandling.
· Ved moderat-svær depression: Medikamentel behandling som regel nødvendig. Farmakologisk behandling bør altid suppleres med støttende samtaler.
· Vigtigt at sikre compliance.
Psykoterapeutisk behandling:
· Kognitiv terapi: Træning i sociale færdigheder. Afdækning og ændring af uhensigtsmæssige tankemønstre. Arbejde med copingstrategier.
· Interpersonel psykoterapi: Fokus på patientens interpersonelle problemer, fx tab, konflikter med nærtstående og rolleovergange.
· Kombination af psykoterapi og medikamentel behandling som regel mere effektivt end psykoterapi alene.
Biologisk depressionsbehandling:
· Antidepressiva: Intet medikament virker på mere end 60-70 % af patienterne.
o TCA: Virker ved at blokere genoptag af serotonin og noradrenalin i præsynaptisk terminal. Mere effektive end nyere antidepressiva ved svære, hospitaliseringskrævende depressioner. Bivirkninger: Autonome bivirkninger, hjertepåvirkning (EKG-forandringer), sedation og vægtøgning.
o Nyere antidepressiva, herunder SSRI og SNRI: Virker ved at hindre genoptagelse i synapsen af serotonin, noradrenalin eller både serotonin og noradrenalin Bivirkninger: Kvalme, opkastning, hovedpine, søvnforstyrrelser, seksuelle forstyrrelser (færre bivirkninger end TCA).
o MAO: Hæmmer aktiviteten af det enzym, der katalyserer nedbrydning af monoaminer (serotonin, dopamin, noradrenalin og histamin), så de virker længere i synapsen. Anvendes ikke så hyppigt og kun til depressioner, som har vist sig vanskelige at behandle med andre præparater.
· ECT (electrical chok therapy): Virker på en større andel af patienterne (80%) og hurtigere end medikamentel behandling. Anvendes hvis patient nægter at spise og drikke, udtalt psykomotorisk hæmning, overhængende suicidalfare, eller hvor psykofarmaka ikke har virket.
· Andre stoffer: Antipsykotika: Ved psykotiske depressioner evt. samtidig behandling med antidepressiv. Benzodiazepiner: Anvendes mod angst, indtil depressionsbehandlingen virker. Lithium: Kan anvendes til at forstærke effekten af antidepressiv.
Faser i behandlingen:
· Akut fase: Sigter mod at bringe de depressive symptomer under kontrol. 6-8 uger før man kan vurdere, om medikamentel behandling virker.
· Konsoliderende fase: Sigter mod at vedligeholde en opnået remission. Udstrækkes til at omfatte hele den periode, hvor depression biologisk set er til stede, som regel 6-12 måneder.
Forebyggende fase: Sigter mod at forebygge nye sygdomsepisoder. Skal vurderes om nødvendigt hos den enkelte patient. Tilbydes ofte til patienter ældre end 50 år ved sygdomsdebut
43
Redegør for muligheder for forebyggelse, følgetilstande/-sygdomme, prognose samt byrde for patient og samfund.
MANGLER SVAR ?!?!
44
Redegør for bipolar affektiv sygdoms epidemiologi.
· Livstidsrisiko og prævalens: Livstidsrisiko 1-2 %. Prævalens: Lige under 1 %.
· Kønsfordeling: Lige hyppigt hos mænd og kvinder.
· Debutalder: Debuterer typisk før 30-årsalderen.
· Sæsonvariation: Forekomst af maniske episoder hyppigst i forårs- og sommermånederne.
· Suicidalrisiko: 10-15 % suiciderer.
· Co-morbiditet: Betydelig comorbiditet, især misbrug.
· Varighed: Ubehandlet mani varer 2-8 måneder.
45
Redegør for de affektive sygdommes patogenese.
MANGLER SVAR ?!?!
46
Redegør for den bipolare sygdoms ætiologi.
· Genetiske faktorer: Er overvejende en neurobiologisk sygdom. Genetiske faktorer spiller en større rolle end ved nogen anden psykiatrisk sygdom. Bipolarsygdom blandt førstegradsslægtninge øger risikoen for at udvikle sygdommen med en faktor 10 i forhold til baggrundsbefolkningen.
· Miljø/stress: Psykosociale stressorer er ofte udløsende faktor, idet udvikling af sygdomsepisode ofte forudgås af ydre stress. En sygdomsepisode kan fremme udviklingen af en efterfølgende episode gennem en stresspåvirkning af hjernen.
· Andre forhold af ætiologisk/patogenetisk betydning for bipolar affektiv sygdom:
o Forstyrrelser i noradrenerge, serotonerge og dopaminerge neurotransmittersystemer i CNS.
o Muligvis forstyrrelser i intracellulære signalsystemer i CNS.
o Man har fundet strukturelle forandringer i hjernens hvide substans hos patienter, betydning heraf er ukendt.
o 5 % af nye manitilfælde er sekundære til organiske lidelser i CNS, f.eks. epilepsi, dissemineret sklerose.
o Hash og alkohol kan medføre mani.
o Visse lægemidler kan udløse mani.
47
Beskriv diagnostik af den bipolare lidelse og angive at diagnosen inkluderer enten tilbagevendende manier eller både manier og depressioner hos samme person, og at den enkelte episode af depression ikke kan skelnes fra unipolar depression
· Diagnosen bipolar affektiv sygdom stilles, hvis der har været i alt mindst to sygdomsepisoder, hvoraf den ene er hypomani, en mani eller en manisk blandingstilstand. Diagnosen inkluderer således tilbagevendende manier eller både manier og depression hos den samme person.
· Den enkelte episode af depression kan ikke symptomatologisk skelnes fra en unipolar depression ® diagnosen baseres på anamnesen. Af behandlingsmæssige årsager vigtigt at identificere, hvorvidt der er tale om bipolar affektiv sygdom eller unipolar depression.
48
Redegør for klassiske maniske symptomer.
· I ICD-10 skelnes mellem hypomani, mani uden psykotiske symptomer og mani med psykotiske symptomer.
· Subjektive symptomer (opleves af patienten):
o Forhøjet (ekpansivt) stemningsleje: Patienten føler sig enten overdrevet opstemt, overglad, overlykkelig uden at dette er i trit med de virkelige omstændigheder, eller har irritabelt stemningsleje med aggressivitet, utålmodighed, hidsighed.
o Hyperaktivitet: Hævet energi- og aktivitetsniveau, følelse af forhøjet energi og utrættelighed, øget initiativ.
o Øget tankevirksomhed: Oplevelse af øget evne til at kunne tænke hurtigt, klart og kreativt.
o Tankepres: Følelse af at have mange tanker i hovedet, der presser sig på, livligt associerende.
o Taletrang: Vedholdende trang til at tale meget, ofte muntert og vittigt.
o Øget distraherbarhed: Vanskeligt ved at fastholde opmærksomhed ved en ting i længere tid af gangen.
o Øget udadvendthed og sociabilitiet: Trang til at være sammen med andre.
o Øget lyst og interesse: Øget interesse for sædvanlige eller nye aktiviteter, herunder øget libido.
o Øget selvfølelse: Følelse af at være dygtigere og mere effektiv end vanligt.
o Ekspansive handlinger: Uimodståelig lyst til at køb nye ting, foretage overmodige og farlige handlinger.
o Kompromitterende, hæmningsløse handlinger: Nedsat kritisk sans og tab af normale hæmninger fører til pinlige eller ukloge handlinger, som patienten senere fortryder.
o Nedsat søvnbehov: Oplevelse af evne til at klare sig med betydeligt mindre søvn end sædvanligt.
· Objektive symptomer: Patient er påfaldende smilende og glad, eller påfaldende og ubegrundet irritabel og opfarende. Han er overaktiv, med øget motorisk tempo, kan ikke sidde stille i længere tid af gangen. Han taler meget, ofte springende og frit associerende. Han kan udvise indblandende, indiskret eller kompromitterende adfærd, evt. flirtende.
· Psykotiske symptomer (ses relativt hyppigt ved manier):
o Vrangforestillinger: Typisk megalomane eller selvhenførende vrangforestillinger. Er typisk stemningskongruente, dvs. i overensstemmelse med det maniske stemningsleje. Kan også være stemningsinkongruente, f.eks. forfølgelsesforestillinger.
o Hallucinationer: Er typisk 2. persons hørehallucinationer.
o Tankeforstyrrelser
o Agitation: Ved meget svær hyperaktivtet regnes dette som et psykotisk symptom.
Manisk blandingstilstand: I 40 % af maniske episoder er der iblandet depressive symptomer. Kaldes en manisk blandingstilstand. Har høj selvmordsrisiko.
49
Angiv at psykotiske symptomer forekommer, give eksempler herpå og angive at disse typisk er stemningskongruente.
· Psykotiske symptomer ses relativt hyppigt ved manier:
o Vrangforestillinger: Typisk storagtige eller selvhenførende vrangforestillinger. Er typisk stemningskongruente, dvs. i overensstemmelse med det maniske stemningsleje. Kan også være stemningsinkongruente, f.eks. forfølgelsesforestillinger.
o Hallucinationer: Er typisk 2. persons hørehallucinationer.
o Tankeforstyrrelser (tankefradrag, tankepåføring)
· Agitation: Ved meget svær hyperaktivtet regnes dette som et psykotisk symptom.
50
Beskriv kort blandingstilstanden.
MANGLER SVAR (og forstår ikke helt spg.) ?!?!
51
Redegør kort for behandling af mani, bipolar depression samt forebyggende behandling af bipolar affektiv sygdom.
Generelle behandlingsprincipper:
· Sondre mellem primære sygdomsepisoder, som er led i den bipolære sygdom, og sekundære tilfælde, som er opstået i relation til organiske sygdomme (f.eks. neurologiske sygdomme eller misbrug).
· Behandling kræver ofte en tværfaglig indsats (psykiater, psykolog, socialpsykiatri)
· I behandling anvendes stemningsstabiliserende lægemidler: Lægemidler, der er i stand til at mindske intensiteten eller varigheden af mindst én af sygdomspolerne, og som på ingen måde kan føre til en forværring af sygdommen (lithium, antiepileptika, visse atypiske antipsykotika).
Akut behandling af mani:
· Ofte svært at motivere patienten til behandling på grund af manglende sygdomserkendelse.
· Ofte behov for indlæggelse og afskærmning (20 % af tilfældene nødvendigt med tvangsindlæggelse).
· Støttende og strukturerende miljøterapi.
· Medikamentel behandling: Målet med den medikamentelle behandlig er, at mindske maniske symptomer og afkorte sygdomsperioden. Modvirke/undgå forværring af evt. post-manisk depression. Minimere bivirkninger og sociale omkostninger.
o Antipsykotika: Er effektive overfor mani både med og uden psykotiske symptomer. Atypiske antipsykotika, da disse formentlig ikke forværrer de depressive symptomer.
o Lithium: Har antimanisk effekt. Men svært at anvende i akut fase, dels fordi behandling forudsætter samarbejde fra patienten vedr. blodprøvetagning, idet serum-koncentration skal holdes inden snævre grænser, dels fordi effekt først indtræder efter 1-2 uger.
o Antiepileptika: Har også vist sig at have en antimanisk effekt.
o Beroligende midler: Akut behandling suppleres ofte med beroligende midler.
· ECT: Anvendes ved behandlingsrefraktære manier.
Behandling af bipolare depressionsepisoder:
· Behandling af bipolare depressionsepisoder adskiller sig fra behandling af unipolar depression, idet man skal være opmærksom på ikke at inducere en mani ved brug af antidepressiva.
· Lithium: Har antidepressiv virkning uden selv at kunne fremkalde en mani.
· Antidepressiva: Der anvendes SSRI, da disse antages at give mindre risiko for udvikling af mani end andre antidepressiva.
Forebyggende behandling af bipolar sygdom:
· Forebyggende behandling: Behandling imellem sygdomsepisoder for at forebygge episoder. Bør generelt iværksættes ved 2 + sygdomsepisoder indenfor 5 år.
· Medikamentel behandling: Lithium er førstevalgspræparat. Vigtigt at sikre compliance.
o Hvis lithiumbehandling ej mulig eller ikke virker → antiepileptika eller atypiske antipsykotika.
· Psykoterapi mv.: Medicinsk behandling kan ikke stå alene, skal kombineres med regelmæssig kontakt med patienten. Støttende psykoterapi, især interpersonel terapi og kognitiv terapi. Psykoedukation.
· Misbrugsbehandling: Behandling af sideløbende misbrug.
52
Redegør for muligheder for forebyggelse, følgetilstande/-sygdomme, prognose samt byrde for patient og samfund.
MANGLER SVAR ?!?!
53
Redegør for epidemiologi, patogenese samt ætiologi ved angsttilstande.
Der sondres mellem tre angstformer: 1. Pantikforstyrrelser 2. Fobisk angst 3. Generaliseret angst
Epidemiologi:
· Prævalens: 2-3 % (angstforstyrrelser er én af de hyppigste psykiatriske lidelser)
· Livstidsrisiko:
o Panikforstyrrelser: 1-5 % (dobbelt så hyppigt hos kvinder som hos mænd)
o Fobisk angst: 6-10 %
o Generaliseret angst: 5-20 % (dobbelt så hyppigt hos kvinder som hos mænd)
Ætiologi:
· Ikke enighed om, hvad der forårsager patologisk angst. Må anses for at være multifaktorielt bestemt: Både genetiske elementer og ydre stresspåvirkninger spiller en rolle for udviklingen af angst (sårbarheds-stress-modellen).
· Genetiske teorier: De fleste angstformer viser en familiær ophobning. Genetisk komponent er mere fremtrædende ved panikforstyrrelser end ved generaliseret angst.
· Biologiske hypoteser: Benzodiazepiner er effektive i behandling af angst ® tyder på, at abnormiteter i hjernens benzodiazepinsystem er en mekanisme bag angst. Antidepressivaet SSRI har dokumenteret effekt på panikangst ® tyder på, at serotoninaktiviteten i hjernen har betydning for angst.
· Psykologiske teorier:
o Psykoanalytisk teori: Angst skyldes fortrængte erindringer om forstyrrende begivenheder, eller at jeg’et ikke kan få driftsimpulser til at stemme overens med samvittighedskrav fra overjeg’et.
o Indlæringsteori: Angstreaktion indlæres via klassisk og operant betingning og social indlæring.
o Kognitiv teori: Angstforstyrrelser varer ved på grund af patientens kognitive fortolkning af sine symptomer.
54
Redegør for fysiske og psykiske symptomer ved generaliseret angst.
· Angst er generaliseret og vedvarende. Ikke begrænset til særlige situationer.
· Både psykiske og fysiske symptomer. Ifølge ICD-10 skal der foreligge et autonomt symptom, før diagnosen kan stilles.
· Psykiske symptomer: Anspændthed, bekymringstendens og almen ængstelighed overfor dagligdags begivenheder og problemer. Forventningsfrygt. Irritabilitet. Koncentrationsbesvær. Uvirkelighedsfølelse. Fornemmelse af rastløshed. Støjoverfølsomhed.
· Fysiske symptomer: Er et resultat af øget aktivitet i sympatisk nervesystem eller øget tonus i skeletmuskulatur:
o Hjertebanken/hurtig puls.
o Svedtendens.
o Fordøjelseskanalen: Mundtørhed, synkebesvær, kvalme, uro i maven, diarrétendens.
o Det respiratoriske system: Åndedrætsbesvær, følelse af åndenød, kvælningsfornemmelse, sammensnøret/ trykkende fornemmelse i brystet, hyperventilation.
o Vandladningstrang, hos kvinder menstruationsbesvær, hos mænd tab af libido.
o CNS: Svimmelhed, hovedpine, synsforstyrrelser, tinnitus.
o Bevægeapparatet: Muskelspænding, ømme og stive muskler. Rysten .
o Karakteristiske søvnforstyrrelser: Indsovningsbesvær, natlig opvågnen, mareridt, føler sig ikke udhvilet.
55
Beskriv de tre typer fobisk angst (agorafobi, enkeltfobi og socialfobi).
· Generelt: Fobisk angst er angst, hvor symptomerne kun forekommer i særlige situationer. Karakteristisk er endvidere undgåelsesadfærd, dvs. patienten undgår de angstprovokerende situationer, og forventningsangst, dvs. angst ved tanken om at en frygtet situation kunne opstå.
· (Epidemiologi:
o Samlet livstidsrisiko for fobisk angst: 6-10 %.
o Livstidsrisiko for agorafobi og enkeltfobi højere end for social fobi.
o Agorafobi og enkeltfobi hyppigere hos kvinder end hos mænd. Social fobi lige hyppigt hos mænd og kvinder.
Ætiologi: Årsagerne til de forskellige fobiformer er ikke klarlagt. Agorafobi muligvis knyttet til kemiske forstyrrelser i hjernen. Ifølge psykoanalytisk teori skyldes fobier fortrængte seksuelle og aggressive drifter.)
· Agorafobi: Angst for at færdes alene udenfor hjemmet og for at opholde sig på steder med mange mennesker og på steder, hvor man ikke ubesværet kan slippe væk. Er ofte knyttet til panikangst. Behandling: Kombination af psykoterapi (kognitiv adfærdsterapi, psykoedukation, åndedrætsøvelser) og medikamentel behandling (benzopiazepiner eller antidepressiva.
· Enkeltfobi: Fobisk angst udløst af særlige situationer eller genstande, f.eks. edderkopper (arachnofobi), højder, elevatorer, torden, mørke. Undgåelsesadfærd og forventningsangst. Behandling: Adfærdsterapeutisk i form af exposure, dvs. udsættelse for angstprovokerende stimulus (enten virkeligt eller fantaseret).
· Social fobi: Fobisk angst i sociale situationer. Unødvendigt bange i situationer, hvor patient føler sig observeret eller udsat for mulig kritik. Undgåelsesadfærd og forventningsangst. Alkoholmisbrug er mulig komplikation. Behandling: Kognitiv adfærdsterapi.
56
Redegør for symptomerne ved panikangst.
Symptomer:
· Det centrale træk ved panikangst er tilbagevendende panikanfald: Korte perioder af intens frygt, ubehag og anspændthed, som når maksimum indenfor 10 minutter.
· Ikke begrænset til særlige situationer og omstændigheder og optræder derfor uforudsigeligt.
· Hjertebanken, trykken i brystet, kvælningsfornemmelse, svimmelhed, uvirkelighedsfølelse. Ofte ledsaget af frygt for at dør, miste kontrollen over sig selv eller blive sindssyg.
· Komplikation til panikangst er udvikling af agorafobi, hvor patienten undgår situationer og steder, hvorfra flugt er vanskelig eller pinlig.
Behandling:
· Kombination af psykoterapi og medikamentel behandling.
· Psykoterapi: Kognitiv adfærdsterapi, psykoedukation, åndedrætsøvelser.
· Medikamentel behandling: Benzodiazepiner eller antidepressiva (TCA, MAO SSRI).
· Ofte anbefales kognitiv adfærdsterapi kombineret med SSRI, da dette giver færrest bivirkninger og ikke indeholder risiko for overdosering.
57
Beskriv diagnostik af angsttilstande
MANGLER SVAR ?!?!
58
Redegør kort for behandlingen af angsttilstande.
behandlingen ved generaliseret angst:
· Kombination af psykofarmaka og psykoterapi bør anvendes.
· Psykoterapi: Forkorter længden af medikamentel behandlingsperiode ® alle patienter bør tilbydes en form for psykoterapi. Der anvendes psykodynamisk psykoterapi, støttende psykoterapi og kognitiv adfærdsterapi.
· Medikamentel behandling: Er effektiv og anvendes overfor patienter med udtalt symptomalogi. 1. Benzodiazepiner (har vanedannende effekt ® behandling kun i begrænset tid) 2. Endvidere kan anvendes TCA, SSRI og SNRI 3. Betablokkere kan nedsætte hjertebanken, tremor og sved.
59
Redegør for muligheder for forebyggelse, følgetilstande/-sygdomme, prognose samt byrde for patient og samfund.
MANGLER SVAR ?!?!
60
Redegør for epidemiologi, patogenese og ætiologi ved OCD.
· Epidemiologi: Prævalens 2-3 %. Livstidsrisiko 1,5-3 %.
· Ætiologi: 1. Organiske lidelser så som kranietraumer, hjerneblødning, epilepsi kan resultere i OCD 2. Nedsat serotonintransport i visse af hjernens synapser har muligvis patogenetisk betydning 3. Man har fundet øget aktivitet i visse af hjernens basale ganglier og frontale cortex, hvilket tyder på at funktionsforstyrrelser i de områder, der programmerer start og ophør af adfærd, kan have patogenetisk betydning.
61
Redegør for symptomer og diagnostik ved OCD.
o Symptomer: OCD er karakteriseret ved tilbagevendende tvangstanker (obsessioner) og/eller tvangshandlinger (compulsioner).
o Tvangstanker: Idéer, tankebilleder eller indskydelser, der dukker op i patientens bevidsthed igen og igen på en stereotyp måde. Tankerne opleves som påtrængende, upassende og medfører angst eller ubehag. Kan have voldeligt indhold. F.eks. frygt for at blive inficeret ved håndtryk eller frygt for om man i trafikken er kommet til at påkøre en person.
o Tvangshandlinger: Stereotyp adfærd, der udføres igen og igen med det formål at afværge/reducere anspændthed eller forhindre en frygtet trussel. Ofte uden realistisk forbindelse med det, man forsøger at forebygge. F.eks. overdreven håndvask, overdrevne ordensritualer, gentagen kontrol af at døren er låst.
Modsat ved psykotiske tilstande erkender patienten, at tvangstankerne og tvangshandlingerne er fremmedartede og meningsløse, men alligevel kan han ikke afvise dem og undertrykke dem. Patienten erkender også, at tvangstankerne er skabt af hans eget sind, og han oplever ikke – som ved psykotiske tilstande – at de er påført ham udefra.
62
Redegør kort for behandlingen af OCD.
o Behandling: Kombination af psykoterapi og medikamentel behandling. Undersøgelser viser, at kombination af adfærdsterapi og SSRI er mest effektiv (adfærdsterapi = patient udsættes for frygtet situation eller genstand og/eller tvinges til at modstå trangen til at udføre tvangshandlinger).
63
Redegør for muligheder for forebyggelse, følgetilstande/-sygdomme, prognose samt byrde for patient og samfund.
MANGLER SVAR ?!?!
64
Redegør for epidemiologi, patogenese og ætiologi ved PTSD.
MANGLER SVAR ?!?!
65
Redegør for symptomer samt diagnostik ved PTSD.
MANGLER SVAR ?!?!
66
Redegør kort for behandlingen af PTSD.
MANGLER SVAR ?!?!
67
Redegør for muligheder for forebyggelse, følgetilstande/-sygdomme, prognose samt byrde for patient og samfund.
MANGLER SVAR ?!?!
68
Redegør for epidemiologi, patogenese og ætiologi ved anorexia nervosa.
En tilstand, der er karakteriseret ved tilsigtet vægttab, der fremkaldes og vedligeholdes af patienten selv. Der ses som oftest underernæring af varierende grad og en række sekundære fysiske forandringer.
· Diagnostiske kriterier:
1. Selvfremkaldt vægttab (hos børn manglende vægtøgning), førende til en legemsvægt på mere end 15 % under
forventet normalvægt.
2. Undgåelse af fedende mad og drikke.
3. Forstyrret legemsopfattelse med følelse af at være for tyk og med frygt for fedme.
4. Endokrine forstyrrelser. Hos kvinder - udeblivende menstruation. Hos mænd - svækket libido og impotens.
5. Bulimi må ikke være til stede.
· Epidemiologi: Vanskeligt at bestemme den nøjagtige hyppighed af anorexia nervosa, fordi mange personer med denne sygdom benægter deres symptomer. Ses hyppigst hos kvinder i teenageårene og ung voksenalder (1, 5 %, men tallet er højest sandsynligt højere). Incidensen er stigende hos både drenge og piger i præpubertet. Det hyppigste starttidspunkt for sygdommen er teenageårene, men hos op til 5 % af patienterne ses de første symptomer først efter de er fyldt 20 år. Hyppigst i industrialiserede lande. Hyppigere i professioner, som kræver lav vægt, f.eks. balletdansere og modeller.
· Ætiologi: Både biologiske, sociale og psykologiske faktorer spiller en rolle for udviklingen.
o Biologiske faktorer:
1) Forekomsten er højere hos enæggede end tveæggede tvillinger.
2) Nedsat omsætning af noradrenalin i urin og spinalvæsken.
3) Der ses svind i hjernens volumen (reversibelt, genetableres ved vægtnormalisering).
4) Fokale metaboliske ændringer i hjernen.
o Sociale faktorer:
5) Stigning i forekomst af anoreksi sker sideløbende med at samfundet idealiserer slankhed og
sundhed.
2) I familier til anoreksipatienter er der øget forekomst af depression, alkoholafhængighed og
spiseforstyrrelser.
3) Patienterne har ofte vanskelige relationer til deres forældre
o Psykologiske faktorer:
1) Forstyrrelse af kropsoplevelsen har central betydning for anoreksi.
1) Patient har manglende oplevelse af autonomi, føler ofte at krop er under forældres kontrol.
Kontrol med fødeindtag kan ses som en generel kamp for at opnå kontrol, identitet og respekt som en unik person gennem en ekstraordinær selvdisciplin.
69
Redegør for symptomer samt diagnostik ved anorexia nervosa.
· Symptomer: Kan inddeles i fysiske, psykiske og adfærdsmæssige:
o Fysiske: 1. Selvfremkaldt vægttab (under 15 % af normalvægt) 2. Hormonelle forstyrrelser: Manglende produktion af kønshormon medfører forsinket pubertetsudvikling, udeblivende menstruation, nedsat libido og impotens 3. Fald i stofskifte medfører fald i legemstemperatur, nedsat puls, tør hud, forstoppelse 4. Generel muskelsvækkelse og hæmmet vækst 5. Langvarig undervægt kan give osteoporose og skade på hjerte, hjerne, lever og nyre.
o Psykiske: 1. Forstyrret legemsopfattelse 2. Modstand mod sygdomserkendelse 3. Høje præstationskrav og behov for kontrol 4. Koncentrationsbesvær, indlæringsvanskeligheder, irritabilitet, depression.
o Adfærdsmæssige: 1. Adfærd rettet mod at tabe i vægt. Drastisk reduktion i kalorieindtag. Tanker kredser konstant om mad og spisning, alt andet sættes til side. Samler opskrifter og laver mad til andre. Nægter at spise med familie og andre 2. Excessiv fysisk aktivitet. Rituel udførelse af motion 3. Misbrug af afføringsmidler og diuretika for at tabe i vægt.
70
Redegør kort for behandlingen af anorexia nervosa.
· Behandling:
Behandlingen er særligt vanskelig på grund af de psykologiske og medicinske forhold ved sygdommen.
o Genoprette ernæringstilstand: Hospitalsbehandling er ofte nødvendig. I første omgang er mål at genoprette patientens ernæringstilstand med henblik på at undgå komplikationer. Daglig vejning samt kontrol af fødeindtag og adfærd efter måltider.
o Psykoterapi: Individuel terapi (primært kognitiv adfærdsterapi), psykoedukation og evt. familieterapi. Vigtigt at sikre terapeutisk alliance med patienten for at patienten indvilliger i programmet. Ofte nødvendigt med fortsat behandling efter udskrivning. Kognitiv adfærdsterapi efter hospitalsindlæggelse er hovedbehandlingen.
71
Redegør for muligheder for forebyggelse, følgetilstande/-sygdomme, prognose samt byrde for patient og samfund.
MANGLER SVAR ?!?!
72
Redegør for epidemiologi, patogenese og ætiologi ved bulimia nervosa.
Tilstanden er mere udbredt end anorexia nervosa. Består af gentagne episoder af fødeindtagelse ledsaget af en følelse af at være ude af kontrol. To væsentlige komponenter: Trang til at overfylde sig (ofte med søde sager eller junkfood) og efterfølgende fremkalde opkastning for at forhindre vægtøgning.
· Diagnostiske kriterier:
1) Spiseanfald 2 eller flere gange ugentligt i 3 måneder eller mere.
2) Spisetrang
3) Forsøg på at modvirke vægtøgning ved en eller flere af følgende: a. Opkastning b. Afføringsmidler. c.
Fasten. d. Afmagringspiller eller diuretika.
4) Forstyrret legemsopfattelse med frygt for fedme.
· Epidemiologi: Hyppigheden er ikke sikkert kendt, men er hyppigere end anoreksi. Hyppigst blandt yngre kvinder (prævalens 2-3 %). Kun kendt i industrialiserede lande.
· Ætiologi: Biologiske, sociale og psykologiske faktorer spiller ind.
o Biologiske: Teori om at forstyrrelser i hjernens serotonintransport spiller ind + endorfinindholdet er fundet øget hos nogle bulimipatienter.
o Sociale: Ofte høje ambitioner + når langt i uddannelsesforløb. Lever op til det sociale pres om at være tynd. Tendens til depression, angst og OCD i bulimipatienters familier. Familierelationer ofte mindre tætte, men mere konfliktfyldte, end hos anoreksipatienter.
Psykologiske: Mere udadvendte, vrede og impulsive end anoreksipatienter.
73
Redegør for symptomer samt diagnostik ved bulimia nervosa.
· Symptomer:
1) Gentagne episoder af overdrevent fødeindtagelse ledsaget af en følelse af kontroltab og
spisetrang. Foregår ofte i enerum og bringer umiddelbart lettelse af anspændthed. Spiseanfald forudgås ofte af stress pga. brud på selvpåførte spiseregler.
2) Spiseanfaldet efterfølges af skyld og skam og fremkaldt opkastning for at forhindre vægtøgning.
3) Patient har forstyrret legemsopfattelse med unaturlige ideer om kropsudseende og vægt.
4) Patienterne er hyppigere end anoreksipatienter præget af depressive symptomer.
74
Redegør kort for behandlingen af bulimia nervosa.
· Behandling: Ambulant behandling er almindeligst, da bulimipatienter er mere åbne om deres symptomer.
1) Psykoterapi: Individuel-, gruppe- og familieterapi. Primært kognitiv adfærdsterapi.
2) Evt. medikamentel behandling: Kognitiv adfærdsterapi kan evt. suppleres med SSRI eller MAO-
hæmmere.
75
Redegør for muligheder for forebyggelse, følgetilstande/-sygdomme, prognose samt byrde for patient og samfund.
MANGLER SVAR ?!?!
76
Redegør for epidemiologi, patogenese og ætiologi ved ADHD.
MANGLER SVAR ?!?!
77
Redegør for symptomer samt diagnostik ved ADHD.
MANGLER SVAR ?!?!
78
Redegør kort for behandlingen af ADHD.
MANGLER SVAR ?!?!
79
Redegør for muligheder for forebyggelse, følgetilstande/-sygdomme, prognose samt byrde for patient og samfund.
MANGLER SVAR ?!?!
80
Redegør for epidemiologi ved personlighedsforstyrrelser
MANGLER SVAR ?!?!
81
Redegør for patogenese og ætiologi ved personlighedsforstyrrelser.
MANGLER SVAR ?!?!
82
Redegør for symptomer samt diagnostik ved personlighedsforstyrrelser.
MANGLER SVAR ?!?!
83
Redegør kort for behandlingen af personlighedsforstyrrelser.
MANGLER SVAR ?!?!
84
Redegør for muligheder for forebyggelse, følgetilstande/-sygdomme, prognose samt byrde for patient og samfund.
MANGLER SVAR ?!?!
85
Redegør for begreberne psykisk afhængighed, fysisk afhængighed, tolerans og kontroltab.
· Psykisk afhængighed (craving): Stærk og uimodståelig trang til gentagen stofindtagelse.
· Fysisk afhængighed (dependence): Alvorlige fysiske abstinenssymptomer, hvis stofindtagelsen pludselig stoppes.
· Tolerans: Der skal indtages stadig større mængde stof for at opnå samme rusvirkning. Hænger sammen med leverens øgede omsætningshastighed og nedsat receptorfølsomhed i CNS. Størst toleransøgning ses ved alkohol- og amfetaminmisbrug.
· Kontroltab: Når misbrugere, der efter lang tids afholdenhed indtager en lille dosis af det foretrukne rusmiddel, herefter kommer ud i et ukontrollabelt misbrugsrecidiv.
86
Redegør for epidemiologi ved alkoholmisbrug.
· Epidemiologi: Cirka 90 % af befolkningen drikker alkohol. Gennemsnitsforbrug 11-12 l etanol pr. voksen dansker pr. år (eks. udenlandskøb og hjemmebrænding). Cirka 150.000-200.000 opfylder diagnostiske kriterier for alkoholmisbrug. Alkoholmisbrug hyppigst i storbyerne. Antal af kvindelige storforbrugere stigende. Debutalder for regelmæssigt alkoholforbrug faldende. Misbrug hyppigst i de laveste sociale klasser. Alkoholmisbrugere har 4-8 gange forhøjet mortalitet i forhold til normalbefolkningen.
87
Redegør for patogenese og ætiologi ved alkoholmisbrug
· Indtil nu er der ikke påvist specifikke årsagsfaktorer til misbrug. Mest sandsynligt er der tale om kompleks interaktion mellem biologiske og miljømæssige årsagsfaktorer.
· Hypotese om der måske findes specifikke undergrupper af misbrug med karakteristisk ætiologisk baggrund ® mulighed for mere nuancerede behandlingstilbud og forebyggende tiltag.
· Genetiske faktorer: Tvillinge- og adoptivstudier har vist, at genetiske faktorer har betydning for udvikling af misbrug, især hvad angår alkoholisme. Specifik mekanisme bag dette er ukendt.
· Psykologiske faktorer: 1. Mange misbrugere lider også af personlighedsforstyrrelser - dog uvist om personlighedsforstyrrelsen er et resultat af misbrug eller en årsagsfaktor til misbrug 2. Selvmedicinering - psykiatriske patienter dulmer ofte symptomer med rusmidler ® dobbeltproblem.
· Sociale faktorer: Perioder med traumatiske oplevelser i familieliv, skolekarriere osv. kan udløse et accelererende stof- eller alkoholmisbrug (men næppe i sig selv tilstrækkelige til at give alvorlig misbrugskarriere).
· Ætiologi: Komplekst samspil mellem biologiske og miljømæssige faktorer. Senere års forskning tyder på, at der findes flere forskellige undertyper af alkoholmisbrug med hver sin specifikke ætiologi.
88
Redegør kort for alkoholafhængighedssyndromet, alkoholabstinenstilstanden og behandlingen heraf.
· Typiske abstinenssymptomer: Indre uro, sveden, rysten, hjertebanken, temperatur- og blodtryksforøgelse. Symptomer udvikles allerede få timer efter ophør af indtag. Svinder ved indtag af alkohol.
· Kan udvikle sig til delirium tremens, der kræver akut indlæggelse (psykotisk abstinenstilstand hos kroniske alkoholister; kraftig rysten, svedtendens, pulsstigning, meget livlige hallucinationer, uro). Livstruende tilstand, hvis patient ikke bliver indlagt.
· Behandling af abstinenstilstande: 1. Patient bringes til ro (helst søvn) ved indgift af phenobarbital, der virker stærkt sederende. Phenobarbital påvirker neurotransmitteren GABA, ligesom alkohol, men har meget længere halveringstid 2. Sikre væske- og elektrolyttilførsel 3. Indgift af B-vitamin (thiamin) mhp. at forebygge Wernickes encefalopati 4. Ved delirium tremens: Ofte nødvendigt at behandle på lukket afdeling på grund af patientens psykotiske symptomer. Behandles som øvrige abstinenstilstande, bortset fra at phenobarbitaldosen intensiveres.
89
Beskriv de psykiatriske og somatiske komplikationer/ følgesygdomme til alkoholmisbrug.
Psykiatriske komplikationer:
· Delirium tremens
· Wernickes encefalopati: Akut tilstand. Skyldes lang tids thiaminmangel pga. insufficient kost. Præget af bevidsthedsplumring, manglende koordineringsevne og øjenmuskelpareser. Akut livstruende. Kræver øjeblikkelig IV-behandling med thiamin. Uden tidlig behandling er der risiko for udvikling af irreversibel amnestisk tilstand.
· Korsakoffs syndrom: Udtalte problemer med indlæring og hukommelse. Patient fabulerer livligt for at udfylde lakuner i hukommelse. Ætiologi uklar, men formentlig en videreudvikling af ubehandlet Wernickes encephalopati.
· Alkoholhallucinose: Kronisk tilstand med hørehallucinationer. Patient er bevidsthedsklar, men hører nedgørende stemmer.
· Alkoholparanoia: Kronisk paranoid tilstand, ofte med jalousi og affekteksplosioner.
· Alkoholisk demens: Lang tids alkoholforbrug ® kognitive og personlighedsmæssige ændringer. Påvirkning af korttidshukommelse, indprentning og evne til abstrakt tænkning. Nyeste forskning tyder på, at skaderne er reversible ved total afholdenhed.
· Selvmord: Hyppig dødsårsag blandt alkoholmisbrugere.
Somatiske komplikationer:
· Lever: Alkoholisk leversygdom (fedtlever, levercirrose, alkoholisk hepatitis).
· Mave/tarm-kanal: Oesophagusvaricer, pancreatitis, mavekatar.
· CNS og kranium: Hepatisk encephalopati, kraniebrud, hjernerystelse.
· Perifere nervesystem: Perifer polyneuropati, diverse pareser.
· Hjerte- og kar: Aterosklerose, hjerteinsufficiens.
· Endokrine organer: Testisatrofi, amenorré, infertilitet, binyrebarksygdomme.
· Ulykker: Kan medføre traumer og knoglebrud, hjernerystelse.
· Andet: Anæmi, øget infektionsrisiko, nedsat immunrespons, cancer.
· Samlet mortalitet: Samlet mortalitet blandt alkoholikere ca. 4-8 gange forhøjet ift. baggrundsbefolkning.
· For gravide: Risiko for føtalt alkoholsyndrom: Medfødte defekter hos børn af mødre, der har misbrugt alkohol under graviditeten.
90
Angiv at der relativt ofte ligger anden psykopatologi til grund for recidiverende alkoholmisbrug og give eksempler herpå (co-morbiditet).
· Der ligger ofte anden psykopatologi til grund for recidiverende alkoholmisbrug, f.eks. depression, angsttilstande eller skizofreni. Psykiatriske patienter kan have tendens til at selvmedicinere sig ved hjælp af alkohol for at dulme symptomerne, og der opstår således comorbiditet.
Det er i disse tilfælde hensigtsmæssigt med sideløbende behandling af den anden psykopatologiske lidelse, f.eks. ved hjælp afantidepressiva, angstdæmpende medicin eller antipsykotika.
91
Skitser behandlingsforløb for alkoholmisbrug.
· Behandling af alkoholrus: Rusen ikke i sig selv behandlingskrævende, kun ved meget høje promiller.
· Abstinensbehandling: Akut behandling af abstinenstilstand, herunder delirium tremens, sker som anført ovenfor.
· Behandling af comorbiditet: Som anført ovenfor kan der foreligge comorbiditet, især depression, angsttilstande eller skizofreni, der skal behandles samtidig med alkoholmisbruget.
· Derudover inkluderer behandling af alkoholmisbrug følgende elementer:
· Antabus: Alkohol (ethanol) nedbrydes i leveren til acethaldehyd, der viderenedbrydes til acetat (eddikesyre). Antabus hæmmer nedbrydningen af acethaldehyd til acetat ved at hæmme enzymet acethaldehyddehydrogenase. Ved alkoholindtag vil det toksiske acethaldehyd derfor ophobes i kroppen. Bevirker meget ubehagelige symptomer for patienten (akut ubehag, kraftig ansigtsblussen, trykken bag brystet). I antabusbehandlingen udnytter man patientens frygt for disse symptomer for at få patient til at undlade at drikke. Vigtigt at patient er motiveret til denne form for behandling, at den ikke står alene (suppleres med psykoterapi), og at antabussen administreres af professionelt sundhedspersonale (ikke pårørende/patienten).
· Psykoterapi: Både adfærdsterapi, kognitiv terapi og psykodynamisk (psykoanalytisk) terapi.
· Social rehabilitering: Boligforhold, økonomi, arbejdsmarkedstilknytning, familievejledning mv. Tæt samarbejde mellem sundhedssektor og socialforvaltning nødvendigt.
Behandlingsmål: Har traditionelt været total afholdenhed. I de senere år evt. kontrolleret drikning. Måske forskellige undergrupper af alkoholikere, der kan profitere af hhv. total afholdenhed eller kontrolleret drikning.
92
Redegør for muligheder for forebyggelse, prognose samt byrde for patient og samfund.
MANGLER SVAR ?!?!
93
Angiv at retspsykiatri inddeles i civilretslige og strafferetslige forhold.
Retspsykiatri inddeles i civilretslige og strafferetslige forhold.
94
Redegør for civilretslige forhold, herunder tvangsindlæggelse (på røde og gule papirer), tvangstilbageholdelse, tvangsmedicinering samt tvangsfiksering, betingelserne for at disse kan/skal finde sted samt give eksempler herpå.
Civilretslige retspsykiatri angår de ikke kriminelle dele af retspsykiatrien, f.eks. tvangsindlæggelser og værgemål.
Frihedsberøvelse (tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse):
· Definition: Frihedsberøvelse i psykiatrien omfatter tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse.
o Tvangstilbageholdelse foreligger, hvis en patient begærer sig udskrevet, og dette nægtes. Tvangstilbageholdelse kan også ske efter frivillig indlæggelse.
· Betingelser for anvendelse: Betingelserne for, at frihedsberøvelse kan finde sted, er angivet i lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien §5:
1. For det første skal patienten være sindssyg eller i en tilstand, der ganske må ligestilles hermed.
o Tilstande, der opfylder dette kriterium, er typisk skizofreni, akutte psykoser, skizo-affektiv psykose, svær demens, psykotiske lidelser forårsager af brug af alkohol/stoffer samt svære manier.
o Ifølge bemærkningerne til psykiatriloven omfatter tilstande, der ganske må ligestilles med sindssyge f.eks. svære tilfælde af anorexia nervosa, affekteksplosive tilstande og abnorme enkeltreaktioner, som ledsages af bevidsthedsændringer.
1. For det andet skal det være uforsvarligt ikke at frihedsberøve patienten med henblik på behandling, fordi
o Udsigten til helbredelse eller betydelig bedring af tilstanden vil blive væsentligt forringet, hvis ikke patienten indlægges (behandlingskriteriet), eller
o Patienten frembyder nærliggende fare for sig selv eller andre, hvis ikke indlæggelse sker (farekriteriet).
· Gule papirer: Hvis patienten indlægges efter behandlingskriteriet, siger man, at indlæggelse sker på gule papirer. Afdelingen skal i så fald modtage patienten indenfor senest 7 dage.
· Røde papirer: Hvis patienten indlægges efter farekriteriet, siger man, at indlæggelse sker på røde papirer. Afdelingen skal i så fald modtage patienten indenfor senest 24 timer.
· Lægen vurderer: En læge (typisk vagtlægen eller patientens praktisernede læge) vurderer, om kriterierne er opfyldt.
· Pligt til indlæggelse: Hvis betingelserne i § 5 er opfyldt, ikke alene må lægen indlægge patienten – han skal gøre det. En tvangstilbageholdelse skal bringes til ophør, så snart betingelserne i § 5 ikke længere er opfyldt.
· Frivillighedsprincip og mindstemiddelsprincip: Man skal så vidt muligt forsøge at opnå patientens frivillige medvirken. Hvis tvang er nødvendigt, skal den mindst indgribende foranstaltning for at nå målet anvendes.
· Registrering: Anvendelse af tvang skal registreres, og Sundhedsstyrelsen fører statistik over den anvendte tvang.
· Patientrådgiver: Tvangsindlagte og tvangstilbageholdte patienter tildeles en patientrådgiver, der vejleder og rådgiver patienten om forhold under indlæggelsen samt deres klagemuligheder.
Tvangsbehandling:
· Betingelser for anvendelse: Samme betingelser som ved frihedsberøvelse. Som oftest vil der være tale om tvangsmedicinering.
· Klagers opsættende virkning: Klage over iværksættelse af tvangsbehandling har som udgangspunkt opsættende virkning. Undtagelse hvis behandling er akut påkrævet.
· Patientrådgiver: Patient skal have tildelt patientrådgiver.
· Eksempel: Patient med bipolar affektiv lidelse er udtalt manisk, løber ud og ind af de andre patienters stuer, kommer med seksuelle opfordringer til maniske patienter og smadrer afdelingens fjernsyn. Tvangsbehandles med antipsykotika.
Tvangfiksering:
· Definition: Ved tvangsfiksering forstås, at patienten fastspændes i en seng med bælte samt i helt specielle tilfælde også hånd- og fodremme. Sidstnævnte skal besluttes af en overlæge.
· Betingelser for anvendelse (psykiatrilovens § 14): Bredere kriterier end for frihedsberøvelse og tvangsbehandling. Ej krav om sindssygdom. Kan findes sted, hvis:
1. Nærliggende fare for skade på patientens eller andres legeme eller helbred
2. Patienten groft forfølger eller forulemper medpatienter
3. Patienten øver hærværk af ikke-betydeligt omfang.
· Fikserede patienter skal have tildelt en fast vagt. Patientrådgiver tildeles, hvis patient ønsker det.
· Eksempel: En patient, der kaster et askebæger efter en medpatient (nr. 2) og smadrer en andens ghettoblaster (nr. 3).
Andre former for tvang:
· Andre former for tvang hjemlet i loven omfatter: Akut beroligende medicin, aflåsning af afdelingens yderdør, tvangsflytning, fastholden af urolig patient og beskyttelsesfiksering (med stofbælte).
95
Beskriv kort "mindste middels princip".
· Mindste middels princippet betyder, at man ved anvendelse af tvang altid skal anvende den mindst indgribende foranstaltning, der er nødvendig for at opnå det tilsigtede formål.
· Heri ligger også, at personalet altid skal forsøge at opnå patientens samtykke til indlæggelse/behandling, og tvang må kun anvendes, hvis dette ikke er muligt.
96
Angiv patienternes klagemulighed, patientrådgivernes funktion samt de lokale patientklagenævns funktion.
· Patientrådgiver: Alle patienter, der frihedsberøves og/eller tvangsbehandles, skal have tildelt en patientrådgiver. Patientrådgivernes funktion: Vejlede og rådgive patienten om forskellige forhold vedrørende indlæggelsen, rådgive om klagemuligheder samt hjælpe med at udforme klage. Har ikke tilknytning til hospitalet.
· Klagemulighed: Klage over anvendelse af tvang sker til de lokale patientklagenævn.
o Afgørelser truffet af det lokale patientklagenævn vedrørende frihedsberøvelse kan indbringes for retten.
o Afgørelser truffet af det lokale patientklagenævn vedrørende andre former for tvang og anvendelse af fysisk magt kan påklages til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.
97
Angiv hvad der forstås ved en mentalobservation, at det er retten som tager beslutning om en sådans udførelse samt angive henholdsvis lægens og rettens rolle i vurderingen af patienten/personen.
· Definition af mentalobservation: En grundig psykiatrisk undersøgelse af en tiltalt person. Foretages med henblik på at fastlægge, om tiltalte var sindssyg i gerningsøjeblikket, så han er straffri efter § 16.
· Retten beslutter, at mentalobservation skal gennemføres.
· En meget grundig undersøgelse: Strækker sig over uger-måneder. Omfatter flere lægelige samtaler, observation af patienten, udredelse af socialrådgiver mhp. tidligere livshistorie, psykologisk testning.
· Psykiaterens rolle: Udfærdiger på baggrund af undersøgelsen en erklæring om, hvorvidt han/hun vurderer, at den tiltalte var sindssyg, lidende af anden alvorlig psykisk sygdom eller mentalt retarderet i gerningsøjeblikket. Dvs. udfærdiger en ekspertvurdering af den tiltaltes psykiske tilstand.
· Rettens rolle: Retten beslutter på baggrund af undersøgelsen, om personen var utilregnelig i gerningsøjeblikket og dermed er straffri efter § 16.
98
Beskriv kort de strafferetslige forhold vedr. anbringelsesdomme og behandlingsdomme.
· Hvis en person, der har begået en kriminel handling, var sindssyg i gerningsøjeblikket, er han straffri. Personer med mental retardering af højere grad, og ofte også personer med mental retardering af lettere grad, er ligeledes straffri efter strf.l § 16.
· I stedet for straf kan sådanne personer idømmes psykiatriske foranstaltninger efter strf.l §§ 68-69. Der skal være tale om foranstaltninger, der må anses som gavnlige for at forebygge yderligere lovovertrædelser, jf. § 68. Man skelner imellem anbringelsesdomme og behandlingsdomme.
· Anbringelsesdom: Den mest indgribende psykiatriske foranstaltning. Anvendes overfor personer, der har begået alvorlig kriminalitet, og hvor det ikke kan udelukkes, at personen fortsat er farlig. Ved anbringelsesdomme har den psykiatriske overlæge ikke kompetence til at overføre patienten til ambulant behandling eller til at være dagpatient – dette skal bestemmes af retten.
· Behandlingsdom: Mindre indgribende. Anvendes til personer, hvor behandlingsaspektet vurderes som værende det centrale. Typisk er der tale om personer, som har begået lettere former for kriminalitet end ved anbringelsesdom. Overlægen kan beslutte udskrivning.
