Psykologi C Flashcards

(24 cards)

1
Q

Galatea effekten

A

Galatea-effekten er et psykologisk fænomen, hvor en persons egne høje forventninger til sig selv fører til bedre præstation, fordi deres selvtillid og tro på egne evner motiverer dem til at lykkes.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Rosenthal/Pygmalion effekten

A
  • Rosenthal-effekten er et psykologisk fænomen, hvor høje forventninger til en person fører til bedre præstation, fordi forventningerne øger personens selvtillid og motivation.
    Pygmalion-effekten er et psykologisk fænomen, hvor høje forventninger fra andre øger en persons præstation, fordi de føler sig motiveret og støttet til at leve op til forventningerne. (Det er tæt beslægtet med Rosenthal-effekten).
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Golem Effekten

A

Golem-effekten er et psykologisk fænomen, hvor lave forventninger til en person fører til dårligere præstation, fordi forventningerne påvirker personens selvtillid og indsats negativt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hawthorne effekten

A

Hawthorne-effekten er et psykologisk fænomen, hvor personer forbedrer deres præstation, fordi de ved, at de bliver observeret, og ikke nødvendigvis på grund af ændringer i deres arbejdsforhold.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Stereotyp trussel

A

Stereotyp trussel (stereotype threat) er et psykologisk fænomen, hvor en persons præstation forringes, fordi de frygter at bekræfte en negativ stereotype om deres gruppe.
Nøglepunkter:
* Mekanisme: Frygten for at blive vurderet gennem en stereotyp skaber stress og selvbevidsthed, hvilket hæmmer fokus og præstation.
* Eksempel: Kvinder, der skal løse matematiske opgaver og bliver mindet om stereotyper om kvinders matematiske evner, præsterer dårligere end ellers.
Konsekvens: Kan skabe en ond cirkel, hvor lavere præstationer fastholder negative stereotyper.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Gruppedynamik (ingroup/outgroup)

A

Ingroup/outgroup-dynamik handler om, hvordan mennesker opdeler andre i grupper baseret på tilhørsforhold:
Ingroup
* Gruppen, en person føler sig som en del af (“os”).
* Kendetegnes ved loyalitet, samhørighed og ofte positive fordomme.
* Medlemmer af ingroup tilskrives ofte mere værdi og kompetence (ingroup favoritisme).
Outgroup
* Grupper, en person ikke føler sig som en del af (“dem”).
Tendens til at se outgroup-medlemmer som mere ensartede og tilskrive dem negative træk (outgroup homogeneity bias).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Maslows behovspyramide

A
  1. Fysiske behov: Dette er de mest basale behov som mad, vand, søvn og luft. Uden disse behov opfyldt kan mennesker ikke overleve.
    1. Tryghedsbehov: Når de fysiske behov er opfyldt, søger mennesker sikkerhed og tryghed, som inkluderer fysisk sikkerhed, økonomisk stabilitet og sundhed.
    2. Sociale behov: Herefter opstår behovet for fællesskab og tilhørsforhold. Det omfatter venskaber, familie og kærlighed.
    3. Ego behov: Dette dækker over selvværd og anerkendelse. Mennesker ønsker at føle sig respekteret og værdsat, både af sig selv og af andre.
    4. Selvrealisering: Øverst i pyramiden er behovet for at realisere sit fulde potentiale og udvikle sig som individ gennem kreativitet, læring og personlig vækst.

Hver niveau skal som regel være opfyldt, før man kan fokusere på det næste.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Konflikttrappen

A

Konflikttrappen er en model, der beskriver, hvordan konflikter typisk eskalerer i trin. Den består af følgende niveauer:

Uenighed – Parterne har forskellige synspunkter, men kan stadig tale sammen og finde løsninger.
Personificering – Fokus skifter fra sagen til personerne, og konflikter bliver mere personlige.
Problemet vokser – Konflikten breder sig til andre områder, og flere problemer inddrages.
Samtalen ophører – Parterne undgår direkte kommunikation og taler kun gennem tredjeparter eller slet ikke.
Fjendebilleder – Parterne ser hinanden som fjender og tillægger hinanden negative motiver.
Åben fjendtlighed – Konflikten bliver åbenlyst aggressiv, både verbalt og fysisk.
Polarisering – Der er ingen mulighed for forsoning, og parterne arbejder aktivt mod hinanden.
Modellen kan bruges til at forstå og håndtere konflikter, før de eskalerer for langt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Sympatikus

A

Aktiveres ved stress eller fare (“kæmp eller flygt”). Øger puls, blodtryk, og frigiver energi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Parasympatikus

A

Aktiveres i hvile (“ro og fordøj”). Sænker puls, fremmer fordøjelse og genopbygning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Reptilhjernen

A
  • Placeret i hjernestammen.
    • Funktion:
      ○ Styrer de mest grundlæggende og instinktive funktioner såsom overlevelse, åndedræt, hjerterytme og kamp-eller-flugt-reaktionen.
      ○ Dette område er meget reaktivt og fokuserer på øjeblikkelige trusler uden at involvere rationel tænkning.
    • Evolutionært perspektiv:
      ○ Den ældste del af hjernen, som vi deler med reptiler.
    • Betydning i dag:
      Denne del aktiveres under akut stress, og vores handlinger kan blive styret af instinkter frem for bevidste valg.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Limbiske system (det midterste lag hjerne)

A
  • Involverer områder som amygdala og hippocampus.
    • Funktion:
      ○ Styrer følelser, hukommelse og sociale bindinger.
      ○ Her foregår bearbejdningen af følelser som frygt, glæde og vrede, og det spiller en central rolle i motivation og overlevelse.
      ○ Amygdala fungerer som hjernens “alarmsystem” og aktiveres ved trusler.
    • Evolutionært perspektiv:
      ○ Udviklet hos pattedyr, hvilket gjorde dem i stand til at knytte sociale bånd og tage sig af deres afkom.
    • Betydning i dag:
      ○ Følelsesmæssige reaktioner kan overtage rationel tænkning, især under stressede eller intense situationer.
      Limbiske system er vigtigt for kommunikation og empati.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hjernebarken (neocortex, det yderste lag)

A
  • Placeret i de øverste og yderste områder af hjernen.
    • Funktion:
      ○ Ansvarlig for komplekse tankeprocesser som logik, planlægning, sprog og kreativitet.
      ○ Giver os evnen til at tænke abstrakt og løse problemer rationelt.
    • Evolutionært perspektiv:
      ○ Det nyeste udviklede område af hjernen, særligt avanceret hos mennesker.
      ○ Muliggjorde skabelsen af sprog, kultur og avancerede samfund.
    • Betydning i dag:
      Når vi er i rolige omgivelser, dominerer hjernebarken, hvilket giver os mulighed for at tænke og handle rationelt.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

% Fordeling af kommunikationselementer i en samtale

A

55% Kropssprog
38% Toneleje
7% Talesprog

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Sorgens 5 faser

A

Benægtelse, Vrede, Forhandling, Nedtrykthed, Accept.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

… er en lille, men ekstremt vigtig del af hjernen, der regulerer kroppens indre balance (homeostase). Den styrer funktioner som kropstemperatur, blodtryk, væske- og elektrolytbalance samt hormonproduktion via hypofysen.
* Vigtig rolle:
○ Kontrol af det autonome nervesystem (sympatisk og parasympatisk).
○ Regulerer stressrespons ved at aktivere det hormonelle system (fx frigivelse af kortisol).
Styrer søvn, sult, tørst og seksuel adfærd.

17
Q

… er afgørende for hukommelse og læring. Den hjælper med at omdanne korttidshukommelse til langtidshukommelse og er også involveret i rumlig navigation.
* Bevidst og ubevidst hukommelse:
○ Bevidst hukommelse: Huske fakta, ord og begivenheder.
○ Ubevidst hukommelse: Formning af vaner og reaktionsmønstre, ofte relateret til tidligere erfaringer.
* Stresspåvirkning:
○ Under kronisk stress kan XXX skrumpe, og nerveceller kan blive beskadiget. Dette kan føre til hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær.

18
Q

… spiller en central rolle i behandling af følelser, især frygt og angst. Den er afgørende for, hvordan vi reagerer på følelsesmæssige stimuli.
* Ekspert i angst og frygt:
XXX aktiverer kroppens “kamp-eller-flugt”-respons ved opfattelse af fare. Den arbejder tæt sammen med hypothalamus for at frigive stresshormoner.
* Stresspåvirkning:
○ Under stress kan XXX vokse (forstørres), hvilket kan føre til overreaktion på følelsesmæssige stimuli og øget tendens til angst.

19
Q

Eustress (God stress)

A
  • Definition:
    Dette er den positive form for stress, der motiverer os til at præstere bedre, være fokuserede og handle hurtigt.
    • Evolutionær baggrund:
      ○ For vores forfædre var eustress vigtig, når de skulle reagere hurtigt i farlige situationer, fx undgå rovdyr eller skaffe mad.
      ○ Kortvarige stigninger i stresshormoner som adrenalin og kortisol hjalp kroppen med at handle effektivt: øget puls, hurtigere vejrtrækning, og øget blodtilførsel til muskler.
    • Eksempler i nutiden:
      ○ Forberedelse til en eksamen eller en vigtig præsentation.
      ○ Konkurrence i sport, hvor en smule pres skærper fokus.
      Løsning af akutte problemer, fx at reagere hurtigt i en nødsituation.
20
Q

Distress (Dårlig stress)

A
  • Definition:
    Dette er den negative form for stress, som opstår, når vi udsættes for langvarigt pres eller situationer, vi ikke kan kontrollere.
    • Evolutionær baggrund:
      ○ I urtiden var stressreaktionen designet til at være kortvarig – fx at kæmpe eller flygte fra en fare.
      ○ Nutidens trusler er ofte psykologiske og langvarige (fx økonomisk pres, arbejdsbelastning eller sociale konflikter), hvilket kroppen ikke er designet til at håndtere kontinuerligt.
    • Fysiologiske konsekvenser:
      ○ Langvarig stress overaktiverer hypothalamus-hypofyse-binyreaksen (HPA-aksen), hvilket kan føre til kronisk forhøjet kortisolniveau.
      Dette kan skade hippocampus (hukommelse og læring), forstørre amygdala (øget angst og frygtreaktion) og forstyrre immunforsvaret.
21
Q

kroppens akutte stressreaktion, som aktiveres af hypothalamus og styres af det sympatiske nervesystem.

A

Fight or Flight-responsen

	○ "Kæmp eller flygt"-responsen er kroppens akutte stressreaktion, som aktiveres af hypothalamus og styres af det sympatiske nervesystem.
	○ Formål: At forberede kroppen på at enten konfrontere en fare (kæmp) eller undslippe den (flygt).
	○ Reaktioner inkluderer:
		§ Øget puls og blodtryk.
		§ Udskillelse af adrenalin og kortisol.
		§ Nedsat fordøjelse og fokusering af energi til musklerne. I fortiden:
* Hvis vores forfædre stødte på en løve, var det livsnødvendigt at aktivere "fight or flight"-responsen for at overleve.
* Når faren var overstået, vendte kroppen tilbage til normaltilstand (homeostase). I nutiden:
* Mange moderne "trusler" er psykologiske – som deadlines, konflikter eller eksistentielle bekymringer – men kroppen reagerer stadig, som om det er en fysisk fare. Dette fører til, at "fight or flight"-systemet bliver aktiveret unødigt og ofte for længe, hvilket kan føre til kronisk stress.
22
Q

De 5 grund-emojoiner

A
  1. Glæde
  2. Vrede
  3. Frygt
  4. Tristhed
  5. Afsky
23
Q

Freuds tredelte psyke: Isbjergets lag

A
  1. Det bevidste (toppen af isbjerget)
    ○ Den lille del, der er synlig over vandet, repræsenterer vores bevidste tanker, følelser og opfattelser af verden lige nu.
    ○ Dette er det, vi aktivt tænker over og har adgang til.
    1. Det førbevidste (lige under overfladen)
      ○ Indeholder tanker, minder og viden, som vi ikke er bevidste om hele tiden, men som kan hentes frem, når vi har brug for dem.
      ○ Fx hvis nogen spørger dig om din første skoledag, kan du måske huske det, selvom det ikke var i din bevidsthed før spørgsmålet.
    2. Det ubevidste (isbjergets skjulte del under vandet)
      ○ Den største og vigtigste del ifølge Freud.
      ○ Indeholder fortrængte oplevelser, drifter, traumer og undertrykte følelser, som vi ikke har direkte adgang til.
      Disse elementer påvirker os ubevidst gennem drømme, fejlhandlinger (Freudianske fortalelser) og neurotiske symptomer.
24
Q

De 4 typer af angst

A
  1. Generaliseret angst
    • Overdreven bekymring om hverdagsting
      2. Panikangst
    • Pludselige og intense angstanfald
      3. Social angst
    • Frygt for sociale situationer og at blive bedømt af andre
      4. Specifik fobi
      Intens frygt for specifikke objekter eller situationer