repetition uge 36-46 (2024)

Question 1

hvad er et økosystem?

Answer 1

Et område hvor levende organismer interagerer med andre både levende og ikke-levende organismer. Kan opdeles i biotisk og abiotiske faktorer.

Question 2

stofkredsløb?

Answer 2

Bevægelse af et stof i et økosystem. Fx CO2 i fotosyntesen.

Question 3

næringsstoffer?

Answer 3

Protein, Kulhydrater eller fedt, hvilket bidrager til en levende organismes energi.

Question 4

energi?

Answer 4

kraften til at udføre noget ved hjælp af fx. næringsstoffer.

Question 5

respiration?

Answer 5

Glukose og ilt omdannes til vand, kuldioxid og energi.

Question 6

fotosyntese?

Answer 6

Planters omdannelse af lysenergi, kuldioxid og vand til glukose og ilt.

Question 7

fødekæde?

Answer 7

Hvilken række af organismer som æder hinanden.

Question 8

Mekanismer og konsekvenser ved forurening med næringssalte i Østersøen

Answer 8

Forurening med næringssalte fører til mangel af ilt, da alger har brug for ilt til at nedbrydes. Der vil ikke være nok ilt til andre levende organismer.

Question 9

Økosystemets biotiske og abiotiske dele?

Answer 9

Biotiske dele inkluderer planter, dyr og mikroorganismer; abiotiske dele er lys, temperatur, vand og mineraler.

Question 10

Nettoprimærproduktion (NPP) og Bruttoprimærproduktion (BPP)?

Answer 10

BPP: fotosyntese bruttoproduktion, planters samlede fotosyntese før brug af glukose til respiration. NPP: nettoproduktion, forbrug af fotosyntese efter brug af glukose.

Question 11

Græsningsfødekæder/græsningsfødenet

Answer 11

Fødekæder baseret på organismer, der lever af levende planter. (planter-dyr)

Question 12

Nedbryderfødekæder/nedbryderfødenet

Answer 12

Fødekæder baseret på nedbrydning af dødt organisk materiale. (blade-insekter)

Question 13

Trofiske niveauer

Answer 13

De forskellige trin i en fødekæde: primærproducenter, primære(planter), sekundære(planteædere) og tertiære(rovdyr) konsumenter.

Question 14

Niveauer for produktion i et økosystem - primærproducenter, sekundærproducenter og tertiærproducenter

Answer 14

Planter (primær), planteædere (sekundær) og kødædere (tertiær).

Question 15

Autotrofe og heterotrofe organismer

Answer 15

Autotrofer producerer deres egen energi (fx planter); heterotrofer får energi fra andre organismer.

Question 16

Energipyramider

Answer 16

Viser energitab mellem trofiske niveauer i et økosystem.

Question 17

Biomassepyramider

Answer 17

Viser biomassen på hvert trofisk niveau.

Question 18

Antalspyramider

Answer 18

Viser antallet af organismer på hvert trofisk niveau.

Question 19

Energiformer

Answer 19

Solenergi, kemisk energi og varmeenergi.

Question 20

Energistrømme gennem biosfæren

Answer 20

Solenergi bliver bundet af fotosyntese og overføres gennem fødekæder som kemisk energi.

Question 21

Metoder til måling af primærproduktion?

Answer 21

Lys/mørke flasken

Question 22

Biotiske og abiotiske faktorer som kan have betydning for primærproduktion under forskellige forhold

Answer 22

Biotiske faktorer: konkurrence og herbivorer. Abiotiske faktorer: lys, næringsstoffer, temperatur.

Question 23

Organisk stof?

Answer 23

kulhydrater, fedtstoffer og protein, bidrager til primær og sekundær forurening i søer og vandløb.

Question 24

Organisk forurening

Answer 24

primærforurening (gylle, mejerier, ensilagesaft)

Question 25

Forurening med næringssalte

Answer 25

sekundærforurening, fører til død af dyr og planter i kontakt med vand.

Question 26

Betydning af primærforurening og sekundærforurening

Answer 26

Primærforurening fra fx organisk affald, der kan føre til iltsvind. Sekundærforurening fra kemisk affald kan føre til eutrofiering.

Question 27

Recipienter

Answer 27

Områder som modtager spildevand (søer, vandløb, hav)

Question 28

Metoder til måling af organisk forurening

Answer 28

Makrofaunaindeks: Måling af organisk stof ved at se på hvilke dyr, som lever i vandet. (Ilt indhold) Eller BI5.

Question 29

BI5

Answer 29

Biologisk iltforbrug målt over 5 dage – indikator for organisk forurening.

Question 30

Makrofaunaindeks

Answer 30

En vurdering af økologisk tilstand (iltindhold) baseret på dyrene, som lever der.

Question 31

spildevandsrensning og kvælstofkredsløb

Answer 31

Spildevandsrensning fjerner organisk stof og kvælstof, der kan forårsage eutrofiering.

Question 32

Forskellige søtyper

Answer 32

Oligotrofe søer: Næringsfattige med klart vand. Eutrofe søer: Næringsrige med uklarhed og risiko for iltsvind.

Question 33

Oligotrofe søer

Answer 33

næringsfattige, findes især i vestjylland, var ikke dækket af is i istiden, jordbunden er nærringsfatiigt sand, som blev aflejret af smeltevand af isen, som dækkede den østlige del af landet.

Question 34

Eutrofe søer

Answer 34

næringsrige søer, alt andet end Vestjylland,

Question 35

Temperaturspringlag

Answer 35

Lagdeling i søer, hvor temperaturændringer opstår mellem lagene epilimnion, metalimnion og hypolimnion.

Question 36

Epilimnion

Answer 36

Den øverste, varme og iltrige vandzone i en lagdelt sø. Epilimnion er godt oplyst, udsat for vindpåvirkning og blandes let, hvilket gør den velegnet til fotosyntese.

Question 37

Metalimnion

Answer 37

Den mellemliggende vandzone i en lagdelt sø, også kaldet springlaget, hvor temperaturen falder hurtigt med dybden. Dette lag adskiller det varme epilimnion fra det kolde hypolimnion og fungerer som en barriere for vandcirkulation.

Question 38

Hypolimnion

Answer 38

Den nederste, kolde og ofte iltfattige vandzone i en lagdelt sø. Hypolimnion er isoleret fra overfladens påvirkninger, har begrænset cirkulation og modtager typisk ikke lys, hvilket forhindrer fotosyntese.

Question 39

Iltspringlag

Answer 39

Afhænger af sigtedybde og definerer zoner som fotisk og afotisk zone.

Question 40

Diffusion af ilt

Answer 40

Ilt bevæger sig fra områder med høj koncentration (fx atmosfæren) til lav koncentration (fx vandet) gennem diffusion.

Question 41

Lysforhold i søer

Answer 41

Lys trænger ned i søen afhængigt af vandets klarhed, og afgør, hvor fotosyntese kan finde sted (fotisk zone).

Question 42

Sigtedybde

Answer 42

Dybden, hvor lys stadig kan ses, målt med en Secchiskive.

Question 43

Secchiskive

Answer 43

En skive, der sænkes ned i vandet for at måle sigtedybden og vurdere vandets klarhed.

Question 44

Fotisk zone

Answer 44

Den del af vandsøjlen, hvor der er nok lys til fotosyntese.

Question 45

Kompensationsdybde

Answer 45

Grænsen mellem fotisk og afotisk zone, hvor lysintensiteten er tilstrækkelig til at opretholde nettofotosyntese.

Question 46

Afotisk zone

Answer 46

Den del af vandsøjlen under kompensationsdybden, hvor der ikke er tilstrækkeligt lys til fotosyntese.

Question 47

pH-forhold i søer

Answer 47

Afhænger af koncentrationen af kuldioxid og bikarbonat og påvirker søens økosystem.

Question 48

Kuldioxid og bikarbonat

Answer 48

Kuldioxid opløses i vand og danner bikarbonat og kulsyre, som kan påvirke pH i søen.

Question 49

Littoralzone

Answer 49

Søens kystnære område, hvor lys når bunden, og mange planter og dyr lever.

Question 50

Slørvinger

Answer 50

Insekter, der lever som larver i rent, iltrigt vand og bruges som indikatorarter for vandkvalitet.

Question 51

Dyr i søens littoralzone

Answer 51

Fx snegle, muslinger, insekter som vandkalve og fisk, der lever tæt på søens bund og vegetation.

Question 52

Eksempler på planktonalger

Answer 52

Diatoméer, grønalger og cyanobakterier.

Question 53

Eksempler på dyreplankton

Answer 53

Dafnier, vandlopper og copepoder.

Question 54

Planktonvækst

Answer 54

Afhænger af lys, næringsstoffer og temperatur. Har typisk to toppunkter om året.

Question 55

Forårsoptimum

Answer 55

En periode med høj planktonvækst på grund af tilstrækkelige næringsstoffer og lys efter vinterens omrøring.

Question 56

Efterårsoptimum

Answer 56

En periode med mindre, men betydelig planktonvækst, hvor næringsstoffer genopblandes fra bunden.

Question 57

Fiskearter i danske søer

Answer 57

Fx aborre, gedde, skalle og suder.

Question 58

Artsbegrebet?

Answer 58

En art er en gruppe organismer, der kan reproducere sig og få levedygtigt, frugtbart afkom.

Question 59

habitat, biotop og niche og evne til at adskille disse begreber fra hinanden

Answer 59

Habitat: Stedet, hvor en organisme lever. Biotop: Et levested med ensartede miljøforhold. Niche: Organismens rolle i økosystemet, fx fødevalg og levested.

Question 60

Eksempler på forskellige fødenicher hos fisk

Answer 60

Gedder spiser små fisk (rovfisk), mens skaller lever af plankton og plantemateriale.

Question 61

Liebigs minimumslov og begrænsende faktorer

Answer 61

Vækst begrænses af den mindst tilgængelige nødvendige ressource, fx lys eller nitrogen.

Question 62

Eksempler på begrænsende faktorer, herunder kendskab til eksempler på biotiske og abiotiske faktorer

Answer 62

Biotiske: Konkurrence, prædation. Abiotiske: Lys, temperatur, næringsstoffer.

Question 63

Lineær populationstilvækst

Answer 63

En population vokser med en konstant hastighed over tid.

Question 64

Eksponentiel populationstilvækst

Answer 64

Populationsvæksten accelererer i takt med, at populationen bliver større, hvis ressourcerne er rigelige.

Question 65

Logistisk populationstilvækst

Answer 65

Populationsvæksten aftager, når ressourcer bliver begrænsede, og populationen stabiliseres omkring bæreevnen.

Question 66

Konkurrence - herunder interspecifik og intraspecifik konkurrence

Answer 66

Intraspecifik: Konkurrence mellem individer af samme art. Interspecifik: Konkurrence mellem forskellige arter om samme ressourcer.

Question 67

Eksempel på interspecifik konkurrence og nicheopdeling

Answer 67

Skaller og aborrer kan konkurrere om plankton, men aborrer skifter til rovfiskeri, hvilket reducerer konkurrence.

Question 68

Samspil mellem vækstkurver for byttedyr og prædatorer

Answer 68

Prædatorens population stiger, når byttedyrets population stiger, men forsinket, hvilket skaber cykliske udsving.

Question 69

Kunne udregne populationsstørrelse ved hjælp af fangst/genfangst - metoden

Answer 69

Population = (antal fangede dyr første gang x antal fangede anden gang) / antal mærkede dyr i anden fangst.

Question 70

dyr som kræver høj iltkoncentration?

Answer 70

vårfluelarve, døgnflue, slørvinge