Respiration Flashcards
(34 cards)
Kongenitale luftvejssygdomme hos hund og kat
Brachyocephalt syndrom.
Forekomst og hvilke primære og sekundære lidelser ser man?
Ses ofte i brachyocephale hunde og (knap så ofte) i katte med flade ansigter
Består af:
Stenotiske nares
Elongeret (og fortykket) blød gane
Hypoplastisk trachea (især engelsk bulldog)
Sekundære lidelser: Eversion af laryngeale saccules Laryngealt kollaps (end stage)
Kongenitale luftvejssygdomme hos hund og kat
Brachyocephalt syndrom.
Hvilke kliniske tegn ses og hvilken ond cirkel medfører det (patofysiologi)?
Kliniske tegn:
Luften flow i øvre luftveje forstyrres =>
Høje lyde ved vejrtrækning, stertor, forøget kraftanstrengelse ved inspiration, cyanose, syncope (besvimelsesanfald)
Forværres ved motion, ophidselse og høj temperatur.
Ond cirkel: Vejrtrækningsbesvær => ødem og inflammation i mucosa i larynx og pharynx => forværre eversion af laryngeale saccules og/eller laryngealt kollaps => glottis bliver endnu mindre => respirationen hæmmes endnu mere
Derudover ses ofte GI-symptomer som ptylisme (øget spytsekretion), regurgitation og vomitus. Skyldes sandsynligvis det forøgede intrathorakale tryk som dannes pga obstruktionen i de øvre luftveje
Kongenitale luftvejssygdomme hos hund og kat
Brachyocephalt syndrom.
Hvordan stilles diagnosen, hvordan behandles og hvad er prognosen?
Man vurderer:
Racen
Udseende af externe nares (stenotiske nares er bilateralt symmetriske)
Laryngoskopi og røntgen af trachea (vurderer hvor alvorlige forandringerne er og udelukker andre årsager til obstruktion i de øvre luftveje).
Behandling:
Kirurgisk korrektion af anatomiske defekter (fx udvide nares, fjerne overskydende bløde gane og everterede laryngeale saccules)
Størst effekt af behandling hvis den foretages i 3-4 måneders alder før kliniske tegn opstår.
Medicinsk behandling med glucocorticoider og reduktion af motion og ophidselse (”cage rest”) kan nedsætte den sekundære inflammation og ødem, men fjerner ikke det oprindelig problem.
Vægttab kan være nødvendigt.
Sekundære GI-symptomer kan kræve behandling
Prognose:
Afhænger af hvor alvorlige abnormaliteterne er, og hvornår i forløbet de er blevet rettet, men prognosen er generelt god efter kirurgi.
Laryngealt kollaps giver en ringere prognose, men kan dog også rettes kirurgisk.
Kongenitale luftvejssygdomme hos hund og kat
Trachealkollaps.
Forekomst, patofysiologi, kliniske tegn
Oftest i små hunderacer (kan både være medfødt og erhvervet). Sjældent i katte, oftest sekundært til obstruktion som tumor eller traume
Lumen i trachea mindskes (afflades) pga svækkelse af bruskringene (medfødt = mangler byggesten til brusken).
Obstruktion i øvre luftveje (som fx ved brachyosephalt syndrom) kan medvirke til kollaps
Kan både være intra- og extrathorakalt.
Kliniske tegn:
Det typiske kliniske tegn er non-produktiv hoste som lyder som ”goose-honk”. Værst under ophidselse eller hvis halsbåndet strammer.
Hoste kan fremprovokeres ved palpation af trachea
Man kan måske høre stertor
Kongenitale luftvejssygdomme hos hund og kat
Trachealkollaps.
Diagnose, behandling, prognose
Diagnose:
Stilles på baggrund af kliniske fund og røntgen
Bronchoskopi kan også bruges, især til små hunde, som er svære at evaluere på røntgen
Behandling:
Overvægtige hunde skal tabe sig
Man skal bruge sele i stedet for halsbånd
Ophidselse skal undgås
Hostestillende medicin
Kirurgi hvis intet andet virker (udvide trachea med stent)
Prognose:
God hvis hunden reagerer på medicin
Knap så god hvis ingen reaktion på medicin, men de kan opereres og får en god prognose
Larynxparalyse
Patogenese, årsager, forekomst, kliniske tegn
Arythenoidbruskene abducerer ikke som de skal under inspiration (n. laryngeus recurrens) => obstruktion i øvre luftveje
Når kliniske tegn ses er begge bruske typisk afficerede
Årsager:
Mange, men fx idiopatisk (oftest), beskadigelse af nerverne (traume, inflammation, fibrose), neoplasi, sjældent congenitalt
Ses hypigst i ældre hunde af store racer, især labrador golden retriver afficeres, ses sjældent hos kat
Kliniske tegn: Svært ved at trække vejret Stridor Måske ændring i stemmen (vov/maiv) De fleste kommer ind med anamnese om akut respiratoriske problemer selvom sygdommen er kronisk og langsomt fremskridende
Larynxparalyse
Diagnose, behandling, prognose
Diagnose:
Laryngoskopi (i let anæstesi observeres om arythenoidbruskene åbner under inspiration)
Behandling:
Først stabiliseres patienten, og man sikrer frie luftveje
Kirurgi: flere måder at rette problemet, fx fæstne den ene arythenoidbrusk lateralt eller partiel laryngektomi.
Mål: tilstrækkelig åbning så luften kan passere, uden at dyret får aspirationspneumoni
Prognose:
Rimelig god efter kirurgi
Har patienten aspiration, dysphagi, megaesophagus har dårligere prognose
Stridor/stertor
Hvilken lyd og hvornår ses det?
Stridor: Pibende/hvæsende (dirty phone-call) Obstruktiv Inspiratorisk Kommer fra larynx
Ses ved larynxparalyse, obstruktion i øvre luftveje (tumor)
Stertor:
Brachyocephal lyd, ”snorken”
Den bløde gane er for lang
Kommer fra pharynx
Ses ved brachyocephalt syndrom
Hvad er definitionen på dyspnø, hvordan ser man det klinisk, og hvilke sygdomme kan give dette?
Dyspnø er defineret som åndedrætsbesvær. Dyspnø er et specifik tegn på et nedre luftvejsproblem. Ved dyspnø vil man typisk se patienter med hurtig og overfladisk respiration, kræftanstrengelse ved inspiration og/el. eksspiration og abnormale lunge lyde ved auskultation. Dette kendes som restriktivt respirationsmønster. Derudover kan i de i svære tilfælde være cyanotiske (hypoxæmi).
Sygdomme i nedre luftveje (luftrør, bronkier og bronkioler): • Infektion (bakterier, svampe el. vira) • Hjertesvigt (lungeødem) • Tumor • Blødning
Sygdomme i pleurahulen: • Hjertesvigt (pleuraeffusion) • Pneumothorax • Hemothorax • Tumor
Hvad er den indledende diagnostisk fremgang ved nedre lufvejsproblemer?
- Respirationsrate
- Slimhindens farve (cyanose)
- Respirationsmønster
- Fuld kliniske undersøgelse (generel svampeinf., tumormetastase, kardiovaskulære lidelser)
- Auskultation af luftvejene
- Røntgen billede af thorax i 3 plan (obs. er hunden rask nok til at ligge på ryggen?)
- Blodprøve (infektionstal, biokemi)
Hvilke specifikke diagnostiske test er der ved nedre luftvejsproblemer?
- Thorakoskopi evt. med biopsi eller prøve af ekssudat
- Tracheal eller broncheal skyldning
- Serologi (toxoplasmose, hundeinfluenza mm.)
- Parasit test
- Findes flere mindre brugte
Hvilke typiske årsager er der til lungeødem?
Nedsat onkotisk tryk i plasma
• Hypoalbumæmi (lever sygdom, sult, tab over tarm, nyrelidelse)
Vaskulær overload
• Kardiogent (ventresidigt hjertesvigt)
Forøget vaskulært permabilitet • Inflammation • Inhalering af toxiner (røgforgiftning) • Traume • Sepsis • Kan fører til ARDS (acute respiratory distress syndrome – shock lunger)
Andet
• Tromboembolisme
• Obstruktioner i øvre luftveje
Hvad er patofysiologien bag lungeødem?
Patofysiologi bag lungeødem er forskellig ved de forskellige årsager. Fx ved venstresidigt er det stase tilstanden i lungerne der gør at væske til sidst bliver presset ud i lungealveoli. Hvorimod at det ved en inflammation er forøget permabilitet til området, og dermed væskeudsivning til lungealveoli.
Den patofysiologiske proces:
• Akkumuleres til at begynde med i interstitium
• Herefter alveolierne (da interstitiet er lille compartment)
• Ved profunde væske ansamlinger vil luftvejene blive fyldt
• Respirationsfunktionen vil blive ydermere påvirket pga. atelektase nedsat compliance (pga. kompression af alveoli og nedsat surfactant konc.)
• Forøget luftvejsmodstand - nedsat lumen i bronchioler
• Hypoxæmi – abnormal ventilations perfusion
Hvordan identificeres (klinisk billede) lungeødem?
Man ser typisk hoste, takypnø, dyspnø, ændring i respirationsmønster mm. Ved auskultation hører knitrelyde, ved mindre det er en mild eller tidligt stadie af sygdommen. Differentialdiagnose listen kan typisk nedskrives ved at lave en grundig anamnese og klinisk eksamination.
Hvilken udredning laver man og hvad ser man på røntgen ved lungeødem?
Laves primært på baggrund af anamnese, klinisk undersøgelse, blodprøve og røntgen.
Ses på røntgen:
• Tidlig lungeødem – interstitiel mønster som udvikles til alveolær mønster.
• Kadielt ødem – typisk mere udtalt i hilar regionen af lungerne.
• Forøget vaskulær permabilitet – typisk mere udtalt dorsocaudal.
- Hos katte er uklarhederne ofte spredte og uforudsigelige i deres fordeling.
- Hjertesygdomme, venøs kongestion, pulmonal tromboemboli (PTE), pleural effusion vil typisk også kunne erkendes på røntgen
Hvordan ser de fire lungemønstre ud på røntgen?
- Interstitiel – øget fibrosering af interstitierne ofte generaliseret diffus (tåget stregdannelse). ”skraldespandsdiagnose”.
- Alveolær – øget fokal/multifokal gennemgående tågedannelse (uden streger). et klassisk tegn på alveolær lungemønster er air bronchogram (luftfyldt bronchiole (sort) som kan erkendes løbende over væskefyldte (hvide) alveoler)
- Bronchiel – fortykket bronchievæg (doughnut tegning – skåret på tværs, jernbaner – skåret på langs)
- Vaskulær – øget vaskulær tegning
Hvad er den indledende terapi, hvilke farmaka bruges og hvordan behandle de enkelte sygdomme ved lungeødem?
- Først og fremmest skal dyrene holdes i ro og undgå stress.
- Iltning (hypoæmi)
- Initial aggressiv terapi giver bedst prognose.
Farmaka:
• Bronchodilatores – mild diuretisk effekt og nedsætter bronchospasmer.
• Furosemid – diuretika, bruges i de fleste tilfælde ved lungeødem (må ikke gives til dyr med hypovolæmi)
Behandling af:
• Kardiogent ødem – typisk ses også pleural effusion, derfor thorakocentese.
• Hypoalbunæmi – Ødem: furosemid (undgå dog dehydrring og hypovolæmi). Albumin: kolloid eller plasma infusion.
• Overhydrering – stop væsketerapi, dernæst furosemid.
• Øget vaskulær permabilitet (inflammation) – svær at behandle. Giv ilt og find underliggende årsag og behandl den.
• ARSD – svær at behandle
Hvad er prognosen for lungeødem?
Afhænger helt klart af hvor slemt lungeødemet er og evnen til at behandle den underliggende årsag. Aggressiv behandling tidligt i forløbet giver en bedre prognose uanset sygdom. ARDS har typisk en dårlig prognose.
Hvad er årsagerne bag de forskellige væsketyper ved pleuraeffusioner?
Klar transudat og modificeret transudat: • Højresidigt hjertesvigt • Pericardielle sygdomme • Hypoalbunæmi (klar transudat) • Neoplasi
Nonseptisk ekssudat:
• Feline infektiøs peritonitis (FIP) – typisk
• Neoplasi
• Lungetorsion
Septisk ekssudat:
• Pyothorax (idiopatisk – kat, fremmedlegeme der laver traume – hund)
Chylous effusion
• Chylothorax
Hemoragisk effusion
• Traume
• Rottegift
• Neoplasi
Hvordan identificeres (klinisk billede) pleural effusion, og hvilke specifikke kendetegn?
Generelle kliniske tegn som ved dyspnø:
• Hurtig og overfladisk respiration
• Kræftanstrengelse ved inspiration og/el. eksspiration.
• Restriktive dæmpede lungelyde – mindre lungevolumen (lungerne kan ikke udvide sig).
• Der ses også takypnø og øget abdominal respiration.
Ved transudat stammende fra hjertet vil typisk også ses abnormal jungular pulse, arytmier, gallop rytme (3. og 4. hjertetone kan høres) og mislyde fra hjertet.
Nonseptisk ekssudat og feber er typisk tegn på FIP. Ved septisk exudat kan der også forekomme feber.
Ved septis ekssudat (pyothorax) ses tit feber, letargi, anorexi, vægttab. Symptomerne minde om symptomerne ved absces dannelse og kan enten være akutte (evt. septisk shock) eller kroniske.
Ved chylothorax ses tit letargi, anorexi, vægttab og motions intolerance.
Ved hemothorax kan typisk ses hypovolæmi og anæmi.
Hvilken diagnostisk udredning skal der laves ved pleuraeffusion?
- Anamnese, fuld klinisk undersøgelse, auskultation, mm.
- Thoracocentese, altid vigtig at lave så patienten kan få sine lunger ekspanderet igen inden røntgen
- Røntgen i 3 plan, hvis patienten er stabil må man gerne gøre dette uden thoracocentese.
- Evt. ultralyd, god til hjerte som kan være svært at se ved væskefyldte lunger på røntgen.
- Cytologi på væsken fra thoracocentesen – klassificering af væsken (transudat, modificeret transudat, ekssudat el. indehold af triclycerider (chylothorax)
Hvilken terapi bør give ved pleuraeffusioner?
Først og fremmest er det vigtigt at tømme pleurahulen for væske (thorakocentese) så dyret kan få en bedre lungefunktion. Dernæst skal man fokusere på at finde den underliggende oversag og behandle den.
Ved pyothorax indeholder behandlingen antibiotika (IV til start), drainage af pleurahulen (plus skylning af brysthulen dagligt), og støtteterapti (fx væske). Det er vigtigt at bestemme bakterien så man sigter sin antibiotika kur efter det. Thorakotomi er nødvendighed for at fjerne det evt. fremmedlegeme der er ophavskilden til pyothoraxen. Det er generelt en lang og besværlig terapi de skal igennem.
Hvad er prognosen for pleuraeffusioner?
Det kommer an på den underliggende årsag og især i hvilket stadie sygdommen er opdaget. Derudover er det vigtig med en aggressiv terapi.
Prognosen for pyothorax er nogenlunde til god, hvis de altså opdages i tide.
Pulmonary tromboemboli
Årsagsforhold, patofysiologi, kliniske tegn
Årsagsforhold:
Kommer oftest pga sygdom i andre organer end lunger (fx hyperadrenocortisisme, immunmedieret hæmolytisk anæmi og mange andre)
Patofysiologi:
Der dannes en trombe et sted i kroppen, som afgiver en lille emboli . Denne kan dannes af flere årsager, fx venøs stase, turbulent blodflow, endothelskade og hyperkoagulation. Embolien kan derudover skyldes bakterier, parasitter, neoplasi eller fedt. Embolien fanges i de små kapillærer i lungerne.
Kliniske tegn:
Oftest:
Akut respiratorisk besvær
Kardiovaskulært shock og død kan forekomme
Men også:
Mildere eller mere kroniske tegn på tachypnø eller forøget respiratorisk besvær
Høj eller ”split second heart sound” kan evt høres ved auskultation (skyldes pulmonær hypertension)
Knitren eller hvæsen kan høres engang imellem
