Retorik begreber Flashcards
(170 cards)
1
Q
Ad hominem argument:
A
At ‘går efter manden i stedet for bolden’ – ved at flytte fokus ved angribe personen i stedet for at angribe det, personen siger.
2
Q
Adskillelse
A
Verbal selvforsvar, hvor den anklagede omdefinerer situationen ved at adskille fakta og kontekst, nye informationer fx. “Jeg var ikke mit sædvanlige jeg under handlingen
3
Q
Afstivning
A
Verbal selvforsvar - anklagede identificerer sig med noget positivt så man ser igennem fejlene, fx. “I er muligvis ikke enige med mig i midlet, men I er enige med mig i det højere mål.”
4
Q
Allusion
A
Indirekte eller direkte reference til en kendt sang, tale, film eller lignende
“At spise eller ikke spise – det er spørgsmålet”
5
Q
Areté
A
God karakter - klassiske etos dyd
6
Q
Autoritetsargumentet:
A
Når afsender argumenterer ved at henvise til autoriteter (fx eksperter på området) fx “Ifølge den danske rygestop-ekspert, overlæge dr. med Philip Tønnesen, hjælper e-cigaretter mange med at holde op med at ryge”
7
Q
Alliteration
A
To eller flere ord starter med samme konsonant. Dette skaber rytme i sproget
“Fyrre, fed og færdig”
“Vi vil have sommer, sol og saltvand”
8
Q
Allegori
A
En længere fortælling, som via gennemgående brug af symboler fungerer som et billede på noget andet
George Orwells roman “Animal Farm” (1945) handler om en gruppe husdyr, som overtager styringen på en gård, men i virkeligheden er fortællingen en allegori på totalitarismen i Sovjetunionen.
9
Q
Anafor
A
Gentagelse af første ord eller led i en sætning, eller i hvert afsnit
“Du skal ikke tro, du skal vide”
“Når vi står sammen, kan vi høres, når vi står sammen, er vi stærkere”
10
Q
Anvendt vidensformidling
A
Denne form for formidling har først og fremmest til formål at overbevise modtagerne om at ændre holdning eller adfærd. Den viden, der formidles, bruges hovedsagligt som middel til at opnå dette formål fx i Kampagne mod rygning, debatindlæg om trafiksikkerhed, plakat om dyre mishandling.
11
Q
Antitese
A
Sammensætning af ord, som udgør hinandens modsætninger
“Vi vil møde det gode og det onde “
“Lyse stemmer og mørke toner”
12
Q
Anskuelighed
A
er et middel for at hjælpe med at opnå forståelse hos læseren ved at være kreativ med sit sprog.
13
Q
Apostrofe
A
Direkte henvendelse til nogen som ikke er der
“Vi vidste altid, at du var der for os”
14
Q
Apologi
A
En apologi først og fremmest en undskyldelse der fremsiges af hensyn til den anklagede, hvor en undskyldning fremsiges af hensyn til den eller de personer, der på den ene eller den anden måde er blevet krænket. Med ordet undskyld giver en part udtryk for anger, skyldfølelse eller fortrydelse over for en anden part.
15
Q
Apologi-undergenrer:
A
Frifindelse: En kombination af benægtelse og adskillelses formål: At blive frifundet. At få renset sit gode navn.
Oprejsning:En kombination af benægtelse og transcendens formål: At fastholde et godt ry. At forstærke sit moralske værd og gerne fremstå bed re end anklagerne.
Forklaring:En kombination af afstivning og adskillelse formål: At give publikum en større forståelse for de bevæg grunde, der ligger bag handlingen, så de ikke længere kan dømme en.
Retfærdiggørelse: At give publikum en større forståelse for de bevæg grunde, der ligger bag handlingen, så de ikke længere kan dømme en formål: At opnå forståelse og anerkendelse.
16
Q
Assonans
A
Gentagelse af samme vokal lyd i flere ord i samme sætning →
“Der er intet at vinde for denne kvinde “
17
Q
ANSVA modellen
A
Læserbreve, debatindlæg
Attention: Titel
Need: Forklare problemet
Satisfaction: Løsningsforslag
Visualistaion: Konsekvenserne uden løsningsforslaget
Action: Hvordan publikum skal handle (er ofte ikke med)
18
Q
Aptum
A
Er det passende sprog og den første elocutio dyd.
19
Q
Argumentatio
A
handler om at overbevise nogen om noget eller overtale nogen til noget. Derfor adskiller den sig fra demonstratio som handler om at finde frem til sandheden.
20
Q
Argumenttyper
A
De fællesskabssøgende, de forenklende, de indhold fokuserende, de pædagogisk
21
Q
Audience
A
Punkt i Bitzers retoriske situation mediators of change
22
Q
Benægtelse
A
En form for verbal selvforsvar hvor den anklagede afviser at have handlet forkert. Den anklagede afviser at have et ansvar over for det skete. Den anklagede afviser at have haft en intention om at gøre noget forkert fx. “I er muligvis ikke enige med mig i midlet, men I er enige med mig i det højere mål.”
23
Q
Belæg
A
er det der begrunder påstanden i Toulmin og starter ofte = derfor
24
Q
Besjælling
A
Billedsprog, hvor andre dyr end mennesket, planter og andre (natur)fænomener og genstande tillægges menneskelige eller overnaturlige egenskaber
“Træernes hvisken”
“Danmark nu blunder den lyse nat”
25
Bitzers retoriske situation
Exigence, Audience, Constraints, Fitting response
26
Bredden
Ved at selektere i bredden vælger man kun at fokusere på et aspekt. Fx nævner man på cigaretpakker ikke at rygning kan forårsage mange problemer men i stedet vælger man ofte at fokusere på at man kan få kræft. Det er det journalister kalder vinkling.
27
Ciceros/retoriske pentagram
Modtager, afsender, sprog, omstændigheder, emne.
28
Cirkelbeviset
når påstand og belæg er ens
29
Constraints
er der noget der kan påvirke ytringen på godt og ondt - bizer
30
Den klassiske dispositio
taler
Indledning:
Exordium (indledning)
Partitio (oversigt over talens indhold)
Corpus:
Narratio (en fortælling om sagen)
Argumentatio (argumentation)
Probatio (argumenter for ens sag)
Refutatio (gendrivelser)
Afsutning:
Peroratio (afrunding)
31
Det påtrængende problem
bizer
32
Det retoriske debatideal
at både deltagere og tilhørere i en debat bliver klogere, ikke at en af debattanterne nødvendigvis får ret
33
Den klassiske etos dyd
Vidende (phronesis), God karakter (Areté), velvilje (eunoia) - vil modtageren det bedste
34
Delectare
en funktion ved taler nemlig at underholde
35
Demonstratio
handler om at finde frem til sandheden og adskiller sig derfor fra argumentatio som handler om at overbevise nogen om noget eller overtale nogen til noget.
36
Deliberativt demokrati
er et demokrati der bygger på større grad af brugerindflydelse og deltagelse i den politiske beslutningsproces. Vi skal for at kunne deltage have brug for aflejring og høre argumenterne fra forskellige side hvilket hedder deliberation på latin.
37
Deliberation
betyder at vi skal høre argumenter fra flere sider, dette hedder på dansk aflejring.
38
De fællesskabssøgende
en argumenttype som
Mængdes-argumentet: Når afsender argumenterer med, at mange er enige med ham/hende fx "Jeg har snakket med mange, som deler min bekymring"
Det politisk korrekte argument: Når afsender argumenterer ved at henvise til normer for, hvad man bør og ikke bør gøre fx "Det vil ikke være etisk forsvarligt at gennemføre forslaget"
39
De forenklende
en argumenttype
Polarisering Argumentet: Når afsenderen argumenterer ved at skabe en tydelig polarisering mellem sig selv og modparten. Når afsenderen argumenterer ved at benytte en stærkt forenklet tankegang med brug af antiteser (fx sort/hvid, os/dem, ven/fjende) fx "Enten er du med os, eller så er du med terroristerne."
Generaliserings-argumentet:Når afsender argumenterer ved at slutte fra del til helhed (hvad der gælder for en, gælder for alle) fx “"Teorien om appelformer var nem for mig at forstå, så det vil den også være for jer"
Klassifikations-argumentet: Når afsender argumenterer ved at slutte fra helhed til del (hvad der gælder for flere, gælder også for den enkelte) fx "7 ud af 10 taber sig med denne slankekur, så det kommer også til at ske for dig”
Motivationsargumentet: Når afsender argumenterer ved at appellere til modtagerens følelser og derved forsøger at væk ke modtagerens motivation fx “Hvis du stopper med at ryge, forlænger du dit liv med 9-10 år”
Trussel Argumentet (en særlig udgave af motivationsargumentet): Når afsender argumenterer ved at appellere til modtagerens frygt fx "Hvis du fortsætter med at ryge, så forkorter du dit liv med 9-10 år”
40
De indhold fokuserende
en argumenttype
Autoritetsargumentet: Når afsender argumenterer ved at henvise til autoriteter (fx eksperter på området) fx "Ifølge den danske rygestop-ekspert, overlæge dr. med Philip Tønnesen, hjælper e-cigaretter mange med at holde op med at ryge”
Tal argumentet:Når afsender argumenterer ved at inddrage diverse tal og statistikker fx "6 ud af 10 skoleelever i den danske folkeskole mener, at skoledagene er for lange”
Årsags-argumentet: Når afsender argumenterer ved at slutte fra årsag til virkning eller fra virkning til årsag fx “Skolen har uden tvivl gennemført mange besparelser i år, for vi har oplevet klare forringelser af undervisningen." (Påstanden er årsagen, og belægget er virkningen).
41
De pædagogisk
en argumenttype
Eksemplifikations-argumentet:Når afsenderen argumenterer ved at inddrage eksempler og dermed gøre noget konkret fx "For Line betyder det nye kontanthjælpsloft, at hun ikke længere har råd til at blive boende i sin lejlighed.”
Gentagelses-argumentet:Når afsender argumenterer ved at gentage og dermed forstærke sit budskab fx "Yes we can" (Barack Obamas valgslogan ved det amerikanske præsidentvalg i 2008)
Sammenlignings-argumentet: Når afsender argumenterer ved at sammenligne en ting, et fænomen, en begivenhed med noget andet fx “Peter får 300 kr. om måneden i lommepenge, så det skal jeg også have”
42
Deskriptiv
De faktuelle udsagn (også kaldes deskriptive udsagn) forsøger faktuelt at beskrive, hvordan noget er. Om et faktuelt udsagn er sandt eller falsk bør afprøves og bevises ved observationer.
43
Deliberative tale
(politisk tale): Overbevise nogen om noget, politisk er det hvordan man bedst kan løse Danmarks udfordringer.
44
Den gode debattør
7 kriterier til at bestemme om det er en god debattør Situationsfornemmelse, opfindsomhed, vovemod, åbenhed, respekt, lydhørhed, anerkendelse af, at det bedste argument tæller
45
Den omvendte lommetyv
Når afsenderen ikke leverer argumenter, men i stedet prøver at få folk til at antage en bestemt holdning ved at anvende bestemte ord, udtryk og metaforer. Afsenderen "lirker" med andre ord holdninger ned i folks lommer fx Når en politiker argumenterer imod arveafgift ved at kalde det en 'beskatning af dødsfald' – en betegnelse, der sender et signal om en kynisk afgiftspolitik i forbindelse med dødsfald.
46
Det politisk korrekte argument
Når afsender argumenterer ved at henvise til normer for, hvad man bør og ikke bør gøre fx "Det vil ikke være etisk forsvarligt at gennemføre forslaget"
47
Det globale plan
teksten overordnet niveau
48
Det lokale plan
teksten niveau helt ned på sætningsstruktur
49
Dispositio
Hvordan ytringens skal struktureres hertil findes den klassiske dispositio ofte til taler og ANSVA-modellen til kortere argumenterende tekster som debatindlæg og læserbreve.
50
Dramatiske figurer
Allusion, apostrofe, ironi, retorisk spørgsmål, sarkasme, udråb
51
Docere
en af talers funktion nemlig at oplyse
52
Dybden
Ved at selektere i bredden vælger man da man har fjernet alt det faglige indhold, som ellers er vigtigt i den faglige kommunikation (rygdækning)
53
Dynamisk etos
(ens troværdighed stiger og falder)
54
Epifor
Gentagelse af sidste ord eller led i en sætning, eller i hvert afsnit
"Vi kan se på hinandens ansigter, hvad kampen har kostet. Vi kan høre på hinandens historier, hvad kampen har kostet"
55
Eunoia
Velvilje - vil modtageren det bedste (klassiske etos dyd)
56
Eulogi
er en mindetale fx til minde om en død person eller en takke tale og høre til i den epideiktiske tale
57
Elocutio
Den fase hvor ytringens sprog pyntes. Hertil findes der 4 elocutio dyder. Aptum (passende sprog), puritas (det fejlfrie sprog), perspicuitas (det klare sprog) og ornatus (det pyntede sprog)
58
Epideiktiske tale
(lejlighedstalen): Bryllupper, fødselsdage og begravelser
59
Eksemplifikations-argumentet:
Når afsenderen argumenterer ved at inddrage eksempler og dermed gøre noget konkret fx "For Line betyder det nye kontanthjælpsloft, at hun ikke længere har råd til at blive boende i sin lejlighed.”
60
Eufemisme
Formildende omskrivning
"At stille træskoene" (= at dø)
61
Eksplicit
(tydelig)
62
Ekspert afsender
er en der ved meget indenfor et emne dette kan dog være en ulempe da det kan være svære at formidle faglig viden til modtageren.
63
Eristiskarguemntation
Når afsender fra begyndelsen ind tager en fastlåst position og nægter at lytte til m odargumenter og for søger at jorde modstanderen for at få ret fx “Når afsender fra begyndelsen ind tager en fastlåst position og nægter at lytte til m odargumenter og for søger at jorde modstanderen for at få ret”
64
Exigence
Det påtrængende problem
65
Evidentia
virkeliggørelse
66
Etos
Appellerer til afsenderens troværdighed.
67
Etos Teorier
Forventnings etos - forventer at talers har styr på det
Dynamisk etos (ens troværdighed stiger og falder)
Situation etos (om man lever op til det modtageren forventer)
Start etos (man kan have høj/lav etos i starten af sin ytring)
68
Etos dyder
Den klassiske etos dyd: Vidende (phronesis), God karakter (Areté), velvilje (eunoia) - vil modtageren det bedste
Moderne etos dyder: Kompetence, Åbenhed, Engagement
69
Faglige/videnskabelige paradigme
Her er overføringen af information symmetrisk, da det fx. er fra en læge til en anden læge og man bruger en videnskabelig argumentation når man diskuterer med hinanden derfor er der også klare normer og holdninger om hvordan man skriver en rapport.
70
Fire tekstkvaliteter
Klart sprog, levende sprog, overbevisende sprog, læservenligt sprog
71
Frifindelse
En af apologiens 4 undergenre med kombination af benægtelse og adskillelses formål: At blive frifundet. At få renset sit gode navn.
72
Forklaring
en af apologiens 4 undergenre med kombination af afstivning og adskillelse formål: At give publikum en større forståelse for de bevæg grunde, der ligger bag handlingen, så de ikke længere kan dømme en.
73
Fitting response
hertil kan man tale om det klassiske retoriske begreb Kairos, som omhandler, om man har formået det man vil med talen - hensigtsmæssigt
74
Fire faser
Den konstaterende fase,den definerende fase, den evaluerende fase, den advokerende fase
75
Formidling Paradigmet
handler om at formidle kendt stof eller for nogen til at ændre adfærd til nogen der har mindre viden eller slet ikke er interesseret i emnet. Derfor henter dette paradigme ofte skriveteknikker fra fiktion og journalistik for at gøre det mere spændende for læseren.
76
Forensiske tale
(juridisk tale): Hvad der er rigtigt og forkert
77
Forventnings etos
Forventer at talers har styr på det
78
Forsoning
genoprettelse af et fællesskab mellem to parter, der har stået i et fjendtligt eller skyldbetinget forhold til hinanden. Forsoning kan være en gensidig handling, eller den kan være ensidig, et tilsagn om fred eller eftergivelse, tilgivelse.
79
Framing
Er noget man kan bruge indenfor elocutio når man prøver at påvirke modtageren på en bestemt måde ved at ændre på særlige ord. Man framer derfor, når man pynter sproget, som vil påvirke modtageren. Et andet ord for noget (styrkemarkør er anderledes fx. er åndssvag en styrkemarkør)
80
Funktioner ved taler
oplyse (docere), overbevise (movere) eller underholde (delectare)
81
Gentagelser og modsætning
Alliteration, anafor, antitese, assonans, epifor, iteratio, kiasme, ophobning, opremsning, pleonasme, triade, tretrinsraket
82
Generaliserings-argumentet
Når afsender argumenterer ved at slutte fra del til helhed (hvad der gælder for en, gælder for alle) fx “Teorien om appelformer var nem for mig at forstå, så det vil den også være for jer"
83
Gendrivelse
er godt fordi man ser sagen for flere sider men man styrker samtidig sin etos (troværdighed)
84
Gentagelses-argumentet
Når afsender argumenterer ved at gentage og dermed forstærke sit budskab fx "Yes we can" (Barack Obamas valgslogan ved det amerikanske præsidentvalg i 2008)
85
Genrehybrider
defineres som når flere funktioner blandes i en ytring fx en lejlighed stak med et politisk budskab som statsministerens nytårstale.
86
God argumentations tre dimensioner
faktuelt retvisende, er relevant, vægtig (det retoriske debat ideal)
87
En heuristisk spørgeliste
Betyder “at finde og opdage”, denne liste hjælper derfor med at opdage nye sider ved et emne. Ved at stille spørgsmål til emnets definition, analogi, årsag-virkning, vidnesbyrd og omstændigheder.
88
Hjemmel
Der er ligger implicit som bindeled mellem påstand og belæg - Toulmin
89
Hyperbel
Overdrivelse
"Jeg er så sulten, at jeg kunne spise en hest"
90
Implicit
(skjult/under noget andet)
91
Inventio
Teksten indhold forarbejdes/”opfindes”
92
Ironi
Man siger det modsatte af det, man faktisk mener. Bru ges ofte humoristisk
"Hvor heldig har man lov at være?" (efter en meget uheldig oplevelse)
93
Iteratio
Gentagelse af et ord eller en sætning flere gange
"Nu er der kun tilbage at sige tak for i år. Den tak kommer fra Prinsgemalen og mig selv og fra hele vores familie. En tak for al venlig opmærksomhed" (Dronningens nytårstale 2013)
94
Kiasme
En krydsstilling af ord, hvor to led gentages spejlvendt
"Ask not what your country can do for you, ask what you can do for your country" (Kennedy, 1961)
95
Klart sprog
en af de fire tekstkvalitet - fokuseret og let at forstå
96
Konsekvenser ved framing og Newspeak
Noget diskutabelt bliver taget for givet, to forskellige begreber bliver koblet sammen, Vag kommunikation, Gentagelser, uklare svar
97
Kommunikationskrise/den dobbelte krise
er en krise som er opstået på baggrund af en anden krise hvor man ikke har kommunikeret sig rigtigt ud af krisen og derfor forværrer krisen. Dette sker nemt i dag ved mediering, hvis der bliver spredt en ide om at man ikke tager krisen alvorligt nok eller ignorerer den.
98
Krisekommunikation
Når der opstår en krise, er måden man undskylder eller håndtere krisen retorisk meget vigtig. Hvor en krise defineres som en begivenhed med (potentielt) alvorlige konsekvenser for den virksomhed, institution, organisation eller enkeltperson, der rammes - alvorlige konsekvenser i form af negativ omtale og et forringet eller i værste fald ødelagt image eller omdømme (juridisk retorik)
98
Krav til soningsretorik
Krænkeren skal anerkende, at handlingen var forkert, og bede om tilgivelse
Krænkeren skal på baggrund af grundig refleksion ændre indstilling og/eller handlemåde
Krænkeren skal gøre noget konkret, der kan forbedre både nutiden og fremtiden
Krænkeren skal gennem ord og handling bevise, at undskyldningen er oprigtigt ment
Krænkeren skal søge soning offentligt, så alle kan høre det
99
Levende sprog
en af de fire tekstkvaliteter - varieret og spændende (evidentia)
100
Litote
Underdrivese
"Det gik da meget godt"
"Vi skal bare lige ud og have en lille én"
101
Logos
Appellerer til modtagerens fornuft.
102
Læservenligt sprog
en af de fire tekstkvaliteter - let at overskue og let at finde rundt i (layout)
103
Lånt etos
fx forventning i at skolen ansætter en god lære, låne viden
104
Metafor
Billedliggørelse af noget reelt ved at udskifte det, man taler om med et billede, som kan give det ny mening
"Hun er en grå mus, og han er en rigtig baggårdskat"
105
Movere
en funktion ved talen nemlig at overbevise
106
Moderne etos dyder
Kompetence, Åbenhed, Engagement
107
Manipulation i form af løgn, fortielse og fordrejning
Når afsender lyver. Når afsender bevidst udelader eller fortier noget, som ville afholde modtager fra at tilslutte sig hans synspunkt. Når afsender fordrejer ved hjælp a f overdrivelse eller forenkling fx Hvis et parti argumenterer for øget græn sekontrol, fordi "flygtningene vælter ind over grænsen".
108
Motivationsargumentet
Når afsender argumenterer ved at appellere til modtagerens følelser og derved forsøger at væk ke modtagerens motivation fx “Hvis du stopper med at ryge, forlænger du dit liv med 9-10 år”
109
Mængdes-argumentet
Når afsender argumenterer med, at mange er enige med ham/hende fx "Jeg har snakket med mange, som deler min bekymring"
109
Normativ
Er noget retorikken, da det betyder at vurdere hvor god en ytring er ud fra retorikkens målestok. Værdiladet udsagn om hvordan noget skal eller bør være, for at leve op til samfundets normer eller nogle bestemte værdier. De normative udsagn bliver til på baggrund af nogle normer for, hvad der bliver set som rigtigt og forkert.
110
Newspeak
Er noget man også kan bruge indenfor elocutio og er et andet ord for sproglig manipulation og lægger sig meget tæt op af framing men her bruger man i stedet andre ord for at skjule ved at forsimple det med eufemismer (formidle ordet omskrevet)
111
Nuancer og forbehold
Er når man sekter hvor der fx er stor forskel på at ryge en smøg om dagen eller 20 om dagen. På den måde bliver budskabet forenklet.
112
Ornatus
Det pyntede sprog og 4/sidste elocutio dyd
113
Overbevisende sprog
en af de fire tekstkvalitet - velargumenteret
114
Oprejsning
En af apologiens 4 undergenre med en kombination af benægtelse og transcendens formål: At fastholde et godt ry. At forstærke sit moralske værd og gerne fremstå bed re end anklagerne.
115
Ordvalgsargumentet (overtalsesdefinationen)
Egentlig er det slet ikke et argument i klassisk forstand, men det er når afsenderen manipolere med ordene til at lyde som han/hun ønsker det fx. cafepenge i stedet for SU eller starthjælp dækkende over en ydelse til flygtninge og indvandrere der er lavere end almindelig kontanthjælp. (framing/newspeak)
116
Ophobning, opremsning
En opremsning med mere end tre led
"Terrorangrebet i København. Et russisk passagerfly, som eksploderede over Sinai. Drab på turister i Tunesien. Angreb i Beirut. Angreb i Californien. De blodige angreb i Paris."
117
Patos
Appellerer til modtagerens følelser.
118
Papegøjesnak (eristisk)
hvor man gentager det man lige har sagt flere gange (meget brugt af politikere)
119
Platheder og klichéer
Når man fremfører påstande, som er ubestridelig og dermed intetsigende fx Hvis et parti hævder, at det vil føre en ansvarlig politik. (Ingen partier vil jo nogensinde hævde det modsatte.)
120
Personifikation
Abstrakte begreber gives menneskelige egenskaber
"Lovens lange arm "
121
Phronesis
Vidende - klassiske etos dyd
122
Puritas
Det fejlfrie sprog og 2 elocutio dyd
123
Perspicuitas
Det klare sprog og 3 elocutio dyd
124
Postulat
er en påstand, der ikke argumenteres for derved uden belæg og hjemmel fx Hvis man postulerer, at alle muslimer er potentielle terrorister.
125
Pleonasme
Et begreb bliver gentaget i overflod med synonymer
"Han ringer tit og ofte" "Hele dagen tænker jeg på damer, kvinder og madammer"
126
Polarisering Argumentet
Når afsenderen argumenterer ved at skabe en tydelig polarisering mellem sig selv og modparten. Når afsenderen argumenterer ved at benytte en stærkt forenklet tankegang med brug af antiteser (fx sort/hvid, os/dem, ven/fjende) fx "Enten er du med os, eller så er du med terroristerne."
127
Populærvidenskab
Formidling af viden, som har til formål at lære modtageren om et bestemt fagområde, som de ik ke er bekendt med i forvejen fx i Kogebøger, dokumentarfilm om f.eks. dyr, artikler i fx Illustreretvidenskab, Samvirke eller videnskab.dk
128
Påstand
(det man vil overbevise nogen om, kig i titlen = fordi)
129
Retorik
er læren om hensigtsbestemt mundtlig og skriftlig fremstilling
130
Retfærdiggørelse
En af apologiens 4 undergenre hvor man skal give publikum en større forståelse for de bevæggrunde, der ligger bag handlingen, så de ikke længere kan dømme en formål: At opnå forståelse og anerkendelse.
131
Retorisk spørgsmål
Et spørgsmål, som skal skabe refleksion hos modtageren, men som man ikke forventer svar på
"Hvor længe skal vi blive ved med at råbe, før vi bliver hørt?"
132
Redelig
(høj troværdighed) som argumentations skal have
133
Reformative
er når man ikke prøver at ændrer publikums holdning og det modsatte af transformativ
134
Retoriske strategier for verbalt selvforsvar:
Benægtelse: Den anklagede afviser at have handlet forkert. Den anklagede afviser at have et ansvar over for det skete. Den anklagede afviser at have haft en intention om at gøre noget forkert fx. "I er muligvis ikke enige med mig i midlet, men I er enige med mig i det højere mål."
Afstivning: Den anklagede identificerer sig med noget positivt, så publikum vil se gennem fingre med hans fejl fx "I er muligvis ikke enige med mig i midlet, men I er enige med mig i det højere mål."
Adskillelse: Den anklagede adskiller forskellige fakta og for hold fra den oprindelige sammenhæng og sætter dem i nye sammenhænge. Situationen bliver med andre ord omdefineret, ved at den anklage de introducerer nye oplysninger og sætter handlingen i et andet perspektiv fx. “Jeg var ikke mit sædvanlige jeg under handlingen” eller “Jeg var ikke mit sædvanlige jeg under handlingen”
Transcendens: Den anklagede argumenterer for, at man skal se handlingen i et større perspektiv - at målet med andre ord helliger midlet. Den anklagede forsøger med andre ord at "løfte" det skete ud af den konkrete sammenhæng og i stedet fokusere på et andet, mere abstrakt, per spektiv fx. "I er muligvis ikke enige med mig i midlet, men I er enige med mig i det højere mål"
135
Rygdækning
Dokumentation/undersøgelser eller andet, der understøtter ens påstand og bringer afsenderen mere etos.
136
Sammenligning
Billedsprog, hvor realplan og billedplan kobles eksplicit gennem brug af ordet ’som’
"Hun var smuk som en rose "
137
Sammenlignings-argumentet
Når afsender argumenterer ved at sammenligne en ting, et fænomen, en begivenhed med noget andet fx “Peter får 300 kr. om måneden i lommepenge, så det skal jeg også have”
138
Shitstorm
Sker når en virksomhed eller enkeltperson får for meget dårlig omtale via de sociale medier.
138
Sarkasme
Ligesom med ironi siger man det modsatte af det, man mener, men med sarkasmen søger man at nedgøre og være kritisk
"Selvfølgelig må du smide dit skrald på gulvet, din mor kommer vel og rydder det op om lidt"
139
Situation etos
om man lever op til det modtageren forventer
140
Stasislæren
Stasis (Status conjecturalis): En diskussion af sagens fakta fx. En mand anklaget for mord kan for eksempel: benægte, at der overhovedet har fundet et mord sted eller påstå, at han ikke er morderen
Stasis (Status definitivus): En diskussion af, hvordan sagen skal defineres fx En mand anklaget for mord kan forsøge at argumentere for, at der ikke var tale om mord, men derimod eksempel vis om: selvforsvar, vold med døden til følge eller uagtsomt manddrab
Statsis (Status qualitatis):En diskussion af sagens kvaliteter fx En mand anklaget for mord kan for eksempel forsøge at finde formildende omstændigheder – altså gode grunde til, at drabet fandt sted.
140
Status conjecturalis
Statis 1. En diskussion af sagens fakta fx. En mand anklaget for mord kan for eksempel: benægte, at der overhovedet har fundet et mord sted eller påstå, at han ikke er morderen
141
Status definitivus
Statis 2. En diskussion af, hvordan sagen skal defineres fx En mand anklaget for mord kan forsøge at argumentere for, at der ikke var tale om mord, men derimod eksempel vis om: selvforsvar, vold med døden til følge eller uagtsomt manddrab
142
Status qualitatis
Stasis 3. En diskussion af sagens kvaliteter fx En mand anklaget for mord kan for eksempel forsøge at finde formildende omstændigheder – altså gode grunde til, at drabet fandt sted.
143
Start etos
man kan have høj/lav etos i starten af sin ytring
144
Stemmeflyttende
er at ændres nogens holdning ved at movere
145
Stemmesamlende
er når du skal movere nogle der er nogenlunde enig med dig
146
Stråmandsargumentation
Når afsender tillægger modparten en holdning, som modparten ikke har givet udtryk for, så afsender efterfølgende kan skyde denne holdning ned fx "Oppositionen er slet ikke interesseret i at snakke om skattelettelser. For oppositionen er målet udelukkende at sætte skatterne op”
147
Styrkemarkør
det der med et ord bekræfter påstand fx helt afgjort
148
Stakeholder
Er de mennesker/ organisationer/ virksomheder som kan være interesseret i virksomheden, og det er dem man ikke prøver at mindske via krisekommunikation.
149
Tal argumentet
Når afsender argumenterer ved at inddrage diverse tal og statistikker fx "6 ud af 10 skoleelever i den danske folkeskole mener, at skoledagene er for lange”
150
Tekstens hovedfunktioner
Docere: Informere og formidle, movere: overbevise, delectare: Underholde
151
Teste en påstands gyldigt
4 spørgsmål til en påstands gyldighed
152
Tematisk topikliste
Denne liste præsenterer en række temaer, hvor man kan se sit emne fra. Hertil er de mest “universelle” valgt, som man ofte kan finde argumenter til alle emner - bare vælg en og hvorfor afsender har valgt denne
153
Transformative
er modsat af reformative og er når man prøver at rykke publikums holdning.
154
Transcendens
En form for verbal selvforsvar hvor den anklagede argumenterer for, at man skal se handlingen i et større perspektiv - at målet med andre ord helliger midlet. Den anklagede forsøger med andre ord at "løfte" det skete ud af den konkrete sammenhæng og i stedet fokusere på et andet, mere abstrakt, per spektiv fx. "I er muligvis ikke enige med mig i midlet, men I er enige med mig i det højere mål"
155
Triade, tretrinsraket
En opremsning med tre led, ofte med stigende intensitet Triaden kan afsluttes med slags konklusion, kaldet klimaks
"De arbejdsløse skal tilbage på arbejdsmarkedet for at bidrage til staten, hæve produktionen og skabe vækst - og selvfølgelig fordi arbejde giver livskvalitet"
156
Trussel Argumentet
(en særlig udgave af motivationsargumentet): Når afsender argumenterer ved at appellere til modtagerens frygt fx "Hvis du fortsætter med at ryge, så forkorter du dit liv med 9-10 år”
157
Troper
Troper bruges ofte i litteratur og retorik for at tilføje dybde, skønhed eller humor til sproget.
Allegori, besjæling, eufemisme, hyperbel, litote metafor, personifikation, sammenligning.
158
Udråb
Dramatiserende lyde og ord
"Åh!", "Øv!", "Føj"
"Nej, nej og atter nej!"
159
Undskyldningsretorik
Den grundlæggende forskel på en apologi og en undskyldning er, at en apologi først og fremmest fremsiges af hensyn til den anklagede, mens en undskyldning fremsiges af hensyn til den eller de personer, der på den ene eller den anden måde er blevet krænket. Med ordet undskyld giver en part udtryk for anger, skyldfølelse eller fortrydelse over for en anden part.
160
Undskyldning
En undskyldning fremsiges af hensyn til den eller de personer, der på den ene eller den anden måde er blevet krænket. Med ordet undskyld giver en part udtryk for anger, skyldfølelse eller fortrydelse over for en anden part.
161
Uskikke i den politiske debat
stråmand, eristisk argumentation, ad hominem
162
Vidensformidling i uddannelsessystemet
Formidling af viden, som har til formål at lære modtageren om et bestemt fagområde som et led i en uddannelse eller lignende fx i skolebøger og forelæsninger.
163
Årsags-argumentet
Når afsender argumenterer ved at slutte fra årsag til virkning eller fra virkning til årsag fx “Skolen har uden tvivl gennemført mange besparelser i år, for vi har oplevet klare forringelser af undervisningen." (Påstanden er årsagen, og belægget er virkningen).
164
165
166
