Retsstridig markedsfortrængning

Question 1

Hvad er formålet med reglerne om retsstridig markedsfortrængning?

Answer 1

At skabe en fair og loyal konkurrence, hvor UP er, at konkurrenterne må tåle og acceptere eksistensen af andre etablerede og igangværende erhvervsvirksomheder.

Question 2

Hvilke typetilfælde findes der ved retsstridige midler?

Answer 2

1) boykot
2) leveringsstandsning
3) misrekommandering
4) priskrig samt tilegnelse af andenmands forretningsmæssige identitet og hans drifts- eller forretningshemmeligheder.
5) Andre tilfælde (listen er ikke udtømmende)

Question 3

Hvordan skabes den erhvervsmæssige identitet?

Answer 3

Den skabes ved benyttelse af et eller flere forretningskendetegn.

Question 4

Hvad er et forretningskendetegn?

Answer 4

Ethvert kommercielt individualiserings- og differentieringsmiddel, der - via sin symbolfunktion - kan tjene som bindeled mellem en erhvervsvirksomhed og dens kundekreds, eksempelvis varemærker, firmanavne særlige butiksfacader og meget andet.

Question 5

Kan en erhvervsdrivende monopolisere sprogets almindelige ord eller tilværelsens almindelige symbolder?

Answer 5

Nej, da de skal have et vist særpræg for at nyde beskyttelse.

Question 6

Hvor findes den almene markedsføringsretlige norm om beskyttelse af forretningskendetegn?

Answer 6

MFL § 22, hvorefter erhvervsdrivende ikke må benytte forretningskendetegn og lignende, der ikke tilkommer dem eller benytte egne kendetegn på en måde, der er egnet til at fremkalde forveksling med andre.
“Forretningskendetegnenes generalklausul”

Question 7

Kræver beskyttelse af et forretningskedetegn et særpræg?

Answer 7

Ja, dog har der i følge praksis ikke skulle meget til at statuere et særpræg. Såfremt der fra start af ikke har været særpræg, så kan det med tiden blive indarbejdet og dermed blive et særpræg.

Question 8

Hvad afgrænses beskyttelsen i MFL § 22 normalt af?

Answer 8

Normalt afgrænses beskyttelsen af konkurrencerelationen, dvs. der kun ydes beskyttelse inden for vedkommende branche/vareart og kun inden for det stedlige område, hvor kundekredsen må antage at befinde sig. Det svarer til kriteriet i Varemærkelovens § 4 (varer af samme eller lignende art)

Question 9

Kan en facadeudformning være omfattet af beskyttelsen i MFL § 22?

Answer 9

Ja, men når det drejer sig om andet en navne og lign. f.eks. forretningsudstyr (facadeudformning) er kravene til særpræg typisk strenge.

Question 10

Hvor længe beskytter et patent?

Answer 10

Maksimalt i 20 år efter ansøgningsdagen.

Question 11

Hvornår indtræder den ophavsretlige beskyttelse?

Answer 11

Den indtræder ved værksets skabelse og den varer i ophavsmandens levetid + 70 år derefter

Question 12

Hvilke betingelser skal være opfyldt førend der kan være tale om at give retsværn mod produktefterligning?

Answer 12

1) originalproduktet skal have særpræg
2) der stilles krav, om at der består en vis konkurrencerelation mellem parterne
3) der stilles krav om tilstedeværelsen af subjektive forhold i form af ond tro hos efterligneren
4) et krav at originalproduktet har en vis tilstedeværelse på markedet.

Question 13

Hvilken bestemmelse regulerer produktefterligning i MFL?

Answer 13

Generalklausulen i MFL § 3, stk. 1

Question 14

På hvilke markeder ses produktefterligning oftest?

Answer 14

1) Brugskunstlignende forhold mv.
2) Beklædningsgenstande, modevarer mv.
3) Industri design mv.
4) Andre produkttyper
5) Udbygning, reservedelsproduktion mv.

Question 15

Hvad er “fair followers”?

Answer 15

Kun tilladt inden for modeverdenen, da den inspirere hinanden ift. mode, så det er muligt til dels at efterligne andre mærker. Der skal altså være tale om en slavisk eftergørelse, jf. bl.a. Nørgaard-dommen, hvor det ikke var en efterligning. Varen skal derudover have et stærkt særpræg.

Question 16

Hvad kan “Andre produkter” omfatte?

Answer 16

Kataloger, brochurer mv.

Question 17

Hvorfor er adgangen til reservedelsproduktion fri?

Answer 17

Da man ikke ønsker, at hovedproducenten får et stærkt monopol på reservedelsfabrikationen. Dog kun fri så længe de enkelte dele ikke nyder et et særligt immaterieltretligt værn (patent- eller designbeskyttelse). Og man må ikke bruge hovedproducentens forretningskendetegn eller på anden måde søge at give markedet indtryk af, at man tilbyder originalprodukter.

Question 18

Forudsætter den markedsføringsretlige efterligningsbeskyttelse ond tro?

Answer 18

Ja, dvs. at kopisten har kendt til originalproduktet, og at man ikke alene har ladet sig inspirere, men har tilstræbt en efterligning.

Question 19

Hvilke regler beskyttes erhvervshemmeligheder gennem?

Answer 19

Dels via Straffelovens regler om industrispionage og markedsføringslovens § 23. Forskellen er at STRFL søger at give værn mod fremmedes indtrængen i en virksomhed, mens MFL dækker forholdet over de ansatte, samarbejdspartnere, herunder aktuelle og potentielle konkurrenter, og besøgende.

Question 20

Hvilke bestemmelser i STRFL er relevante i forhold til erhvervshemmeligheder?

Answer 20

STRFL §§ 263, stk. 3 og 264, stk.. 2 jf. § 264 c.

§ 263 omhandler brevhemmeligheden, ved bl.a. at skaffe sig adgang til andres gemmer eller ved hemmelig aflytning, samt indtrængen i edb-anlæg. Hvis disse begås med forsæt til at skaffe sig oplysninger om erhvervshemmeligheder stiger straffen til fængsel indtil 6 år jf. stk. 3.

§ 264 om handler den der uberettiget skaffer sig adgang til fremmed hus eller andet ikke frit tilgængeligt. Stk. 2 giver også strafopsætning ved forsæt.

Question 21

Hvordan er MFL § 23 om erhvervshemmeligheder bygget op?

Answer 21

ifølge stk. 1 må man ikke på utilbørlig måde skaffe sig kendskab til en virksomheds erhvervshemmeligheder
Ifølge stk. 2 må man ikke ubeføjet viderebringe eller benytte sådanne hemmeligheder, selv om man er kommet i retmæssig besiddelse af dem.
Efter stk. 3 gælder det også personer med lovligt ærinde i virksomheden. (dermed gælder denne også besøgende)
Ifølge stk. 4 gælder reglerne også dem der er i erhvervsøjemed er blevet betroet tekniske tegninger, opskrifter etc..
Stk. 5 må man aldrig benytte en erhvervshemmelighed , såfremt kendskab til eller rådighed er opnået i strid med stk. 1-4.

Bestemmelsen er strafsanktioneret jf. MFL § 37, stk. 5 med bøde eller fængsel indtil 1 år og seks måneder. Ved særligt skærpende omstændigheder gælder STRFL § 299 a, der fastsætter fængsel indtil 6 år.

Question 22

Hvad omfatter begrebet erhvervshemmeligheder?

Answer 22

Det dækker egentlige fabriks- og driftshemmeligheder, dvs. opbygning og anvendelsen af katalysatorer osv., hvad enten disse forhold er patentbare eller ej - objektiv global nyhed kræves ikke. De dækker forretningshemmeligheder, dvs. oplysninger om kommercielle forhold, eksempelvis kundelister og priskalkulationer.

Question 23

Hvem bestemmer, hvorvidt der er tale om en hemmelighed?

Answer 23

Det er i nogen grad op til virksomheden selv at bestemme, hvad der skal betragtes som en hemmelighed.

Question 24

Hvad er en erhvervshemmelighed?

Answer 24

Informationer om virksomhedens interne forhold af betydning for dens markedsmæssige position, som holdes skjult for offentligheden.