Samfundsfag Flashcards

Question

Hvad er mangelbehov?

Answer 1

De tre nederste lag bliver kaldt for mangelbehov. Mangelbehov er de helt basale behov som skal være opfyldt for at vi mennesker trives fx at vi har tøj, råd til mad og et tag over vores hoved.

Answer 2

De to øverste lag i pyramiden kaldes for vækstbehov, og handler om behovet for påskønnelse. Det drejer sig om at vi mennesker styrker vores selvværd, hvis andre viser os anerkendelse, respekt og påskønnelse. Øverst i pyramiden er behovet for selvrealisering som omhandler om at vi menneskers har et behov for at opnå mål, og bruge det til at udvikle vores evner.

Answer 3

Nedskærings strategi handler i bund og grund om at foretage nedskæringer i velfærdsstatens serviceydelser.Det kan man gøre ved at udlicitere flere offentlige serviceområder dvs. lade private virksomheder udfører opgaver, som det offentlige traditionelt har taget sig af. For eksempel lade private virksomheder overtage ansvaret af børneinstitutioner og hjemmeplejen. På den måde vil det offentlige ikke være ansvar for eventuelle uforudsete udgifter. Reduktion i de offentlige udgifter kan også ske igennem brugerbetaling dvs. at danskerne betaler mere selv. Man kan fx indføre brugerbetaling ved lægebesøg, uddannelser, hospitaler, biblioteker eller kørsel på veje (roadpricing). Reduktion kan også ske ved at der skæres ned på de offentlige tilskud til ikke-livsnødvendige medicin, idrætsanlæg, kultur osv. En sidste måde at ændre i fordelingen på er ved at indføre indkomstbestemte sociale ydelser. Det betyder, at de borger der selv kan betale, selv må finansiere deres uddannelse, deres børn osv. Man kan også styrke det civile samfund og lade det overtage opgaver, der p.t løses af velfærdsstaten. Dette kaldes empowerment. Empowerment handler om at sætte folk i stand til at handle selv. Fx kan man styrke og udvide initiativer som besøgsvenner, omsorgsgrupper og andet frivilligt arbejde.

Answer 4

Den anden strategi er udvidelse strategien. Den handler om at udvide den danske arbejdsstyrke. Som nævnt er den voksende ældregenereation ret udgiftstung for velfærdsstaten samtidig med at der er flere arbejdsdygtige til at finansiere denne udgiftsstigning. Som man kan se, er der flere muligheder for at udvide arbejdsstyrken. En måde er immigration. Dvs. at Danmark forsøger at tiltrække udenlandsk arbejdskraft og dermed udvide arbejdsstyrken. Immigration vil øge de danske virksomheders muligheder for at ansætte kvalificeret arbejdskraft, og dermed sikre vækst, økonomisk- og teknologisk udvikling. En anden løsning er at udvide arbejdsstyrken ved at få unge hurtigere ud på arbejdsmarkedet. Dvs. få danskerne hurtigere igennem uddannelsesforløbet. En tredje løsning er at få danskerne til at blive længere på arbejdsmarkedet dvs. at sætte pensionsalderen op.

Answer 5

Social eklusion betyder man som borger har helt eller delvist begrænsede deltagelsesmuligheder på forskellige måder af samfund- og hverdagslivet.

Answer 6

Marginalisering handler om at leve på udkanten af samfundet, primært pga. tab af tilknytning til arbejdsmarkedet, som fører til tab af sociale relationer som familie og venner.

Answer 7

* Økonomisk vækst (BNP) * Lav arbejdsløshed * Lav inflation * Betalingsbalance-ligevægt * Bæredygtig økonomi (grøn økonomi) * Balance på statsbudgettet

Answer 8

Faste priser tager højde for inflation, og hvad noget ville koste, hvis priserne ikke har ændret sig over tid.

Answer 9

Løbende priser er de faktiske priser på varer og tjenester på et givet tidspunkt uden at tage højde for inflation.

Answer 10

Produktivitet kan forstås således som arbejdskraftens produktivitet, hvilket vil sige, at produktivitet udtrykker forholdet mellem produktion og beskæftigelse. Mennesker bliver hele tiden bedre og hurtigere til at producere.

Answer 11

inflation er et udtryk for generelle prisstigninger i et samfund. Hvis efterspørgslen på en vare stiger, så vil prisen stige, hvis udbuddet er konstant. Eller hvis udgifterne til at producere en vare stiger - for eksempel kan lønudgifterne stige, prisen på råvarer kan stige, eller andre produktionsomkostninger kan forhøjes. Dette mønster kan fortsætte, for hvis priserne på varer generelt stiger, så vil lønmodtagerne kræve mere i løn, idet deres forbrugsmuligheder forringes. Inflation har negative konsekvenser for samfundsøkonomien, fordi prisstigninger vil betyde, at danske varer bliver dyrere, hvilket vil svække udlandets efterspørgsel på danske varer.

Answer 12

Økonomiske vækst måles gennem værdien af et lands samlede produktion, der opgøres i bruttonationalproduktet (BNP). BNP henviser til værdien af den samlede produktion inden for det private og offentlige i et land i løbet af et år. BNP er et tal for hvor meget værdiproduktionen tilfører et land. BNP siger altså også noget om størrelsen af Danmarks samlede produktion.

Answer 13

Betalingsbalancen er udtryk for Danmarks samlede udgifter i forhold til de samlede indtægter over for udlandet. Det er en opgørelse over samtlige økonomiske transaktioner, som et land har med udlandet, og den omfatter også den private som den offentlige sektor. Det er særligt forholdet mellem import (køb og indførelse af varer og tjenester fra udlandet) og eksport (salg og udførsel af varer og tjenester til udlandet)

Answer 14

Der opstår underskud på betalingsbalancen, når importen af udenlandske varer og tjeneste oversigter eksporten. Det er derfor vigtigt at holde betalingsbalancen på 0, eller med et overskud, så samfundsøkonomien ikke belastes negativt med lån, der skal forrentes og tilbagebetales.

Answer 15

Det økonomiske kredsløb er en model over de transaktioner af varer, tjenester og penge der foregår mellem samfundets vigtigste økonomiske aktører. Der findes to kredsløb. Dels vare- og tjenestekredsløbet, der viser hvordan varer og tjenester bevæger sig mellem forskellige økonomiske aktører. Dels pengekredsløbet, der går den anden, fordi strømningen af varer og tjenester modsvares af pengebetalinger. Der er en række centrale forbindelser eller relationer mellem de økonomiske sektorer som i modellen udgøres: * Husholdninger (borgerne/familierne) * Virksomheder * Offentlige sektor (stat, regioner og kommuner) * Finansiel sektor (banker og kreditforeninger) * Udlandet

Answer 16

Danmark betegnes som at være en lille økonomi, fordi Danmark fylder relativt lidt i den store verden. Det er ikke den danske økonomi der påvirker de internationale konjekturer som fx USA gør.

Answer 17

Danmark er også en åben økonomi, hvilket betyder at vi handler meget internationalt, for over halvdelen af Danmarks BNP kommer fra eksport.

Answer 18

Konjuktursvingningerne fortæller, hvordan situationen eller aktivitetsniveauet er i samfundsøkonomien. Konjuktursvingninger eller ændringer i samfundsøkonomien kan skyldes de såkaldte ”stød”, som samfundsøkonomien oplever i en fri markedsøkonomi. Med konjukturbegrebet har man mulighed for at præcisere, hvorvidt den økonomiske aktivitet i samfundet er på vej frem, er på toppen, er på vej nedad eller er i dyb krise.

Answer 19

* Opgangskonjunktur * Højkonjunktur * Nedgangskonjunktur * Lavkonjunktur

Answer 20

I opgangskonjunktur vil den økonomiske aktivitet øges, og arbejdsløsheden falder. På et tidspunkt vil konjunkturen toppe, hvor der så er højkonjunktur.

Answer 21

højkonjunktur - virksomhederne vil for eksempel have svært ved at finde kvalificeret arbejdskraft. I højkonjunktur vil lønmodtagerne typisk kræve højere løn, fordi der ikke er så mange at konkurrere med på arbejdsmarkedet. Hvis lønningerne stiger, vil virksomhedernes udgifter også stige, hvilket betyder prisstigninger på varer og tjenester. Risikoen for en accelererende inflation er derfor meget stor i højkonjunktur.

Answer 22

Nedgangskonjunktur. Problemet med det er som tidligere nævnt at udlandet vil fravælge de danske varer, fordi de er for dyre, og det vil medføre et fald i eksporten. Ved lavkonjunktur er det svært at få gang i økonomien igen

Answer 23

Lavkonjunktur påvirker landets velstand og betyder nedskæringer blandt andet i den offentlige service, hvilket går udover borgernes velfærd.

Answer 24

Lempelig(ekspansiv) eller stram(kontraktiv)

Answer 25

* Sænke skatten * Øge det offentlige forbrug * Øge offentlige investeringer

Answer 26

* Hæve skatten * Gennemføre besparelser på eller generelt sænke det offentlige forbrug * Sænke offentlige investeringer

Answer 27

Overophedning er en situation, hvor der er kraftigt øget vækst, mangel på arbejdskraft og fare for inflation

Answer 28

Eastons model er en forsimplet fremstilling af det politiske system samvirke med omgivelserne, herunder vælgerne, interesseorganisationer. Modellen er opstillet af den canadiske politolog David Easton. Modellen kan bruges til at beskrive det politiske system i et demokrati. Det politiske system mødes af krav og støtte fra omgivelser som det efterfølgende skal forholde sig til - dette kaldes for ”input” i Eastons model. Inputtet bliver behandlet i det politiske system. De undersøges og diskuteres, og der kigges på alternative løsninger. Output fra det politiske system kan være et lovforslag, der efterfølgende skal implementeres. Det politiske systems omgivelser forholder sig til outputtet (feedback-loopet), hvilket kan resultere i nye krav og/ eller tab eller øget støtte til det politiske system. Politik betragtes som en løbende proces, hvor politikerne aldrig rigtig bliver færdige med deres arbejde, da det hele tiden bliver mødt med nye krav de skal forholde sig.

Answer 29

I det direkte demokrati er det borgerne der selv træffer beslutninger i politiske spørgsmål. Et emne lægges ud til debat blandt en forsamling af folk, hvorefter der stemmes om spørgsmål, og flertallets beslutning får gyldighed for samfundet. I dagens samfund gør man meget sjældent brug af direkte demokrati, da samfundet er blevet for stort og kompliceret. I Danmark har vi få elementer fra det direkte demokrati i form af folkeafstemning. Der stemmes om et emne, mens man ved valg stemmer på en person eller parti.

Answer 30

I det repræsentative (indirekte) demokrati vælger borgere, der har valgret nogle repræsentanter, og de får samtidig overdraget retten til at træffe beslutninger på befolkningens vegne. Borgerne har mulighed for at skifte repræsentanterne ud med andre, hvis man er utilfreds med deres politiske arbejde. Derfor har man Folketingsvalg hvert fjerde år. I Danmark har vi et repræsentativt demokrati med få elementer fra det direkte demokrati.

Answer 31

I Danmark har vi et parlamentarisk demokrati, hvilket betyder at det er os vælger der afgør hvem der skal i Folketinget. Vi vælger dog ikke direkte hvem der skal danne regering. Det finder partierne i Folketinget ud af.

Answer 32

I USA afgør vælgerne direkte hvem der skal være præsident, og efter valget udpeger han så den regering, han vil stå i spidsen for. Man kalder den amerikanske demokratiform for et præsidentialsystem.

Answer 33

En ideologi er et sæt af tanker og vurderinger af hvordan et samfund bør se ud.

Answer 34

En regressiv ideologi går ud på at føre samfundet tilbage til en tidligere tilstand.

Answer 35

En progressiv ideologi går ud på at føre samfundet frem til en helt ny form som man aldrig har prøvet før.

Answer 36

En legitimerende ideologi er hvor man fokuserer på at bevare, men også erkende det nutidige samfund.

Answer 37

Fordelingspolitik handler primært om økonomisk vækst og omfordeling, altså hvordan velstand skal skabes og hvordan den skal fordeles. Fx sundhedspolitik og skattepolitik (omfordeler økonomiske ressourcer), Udenrigsøkonomisk + finanspolitik.

Answer 38

Forskellen på at være fordelingspolitisk højreorienteret og fordelingspolitiske venstreorienteret er at venstreorienteret er hvor man har fokus på socialisme, økonomisk lighed og man gerne vil have en stærk stat og højreorienteret er hvor man har fokus på liberalisme, økonomisk frihed og man vil gerne have en svag stat med ikke så meget indflydelse.

Answer 39

Værdipolitik er en samlet betegnelse for en række temaer af mere værdibaseret og etisk karakter. De emner som indvandring, kriminalitet, miljø og ulandsbistand. Men det er også et spørgsmål om seksualitet, religion, abort og ligestilling, og udenrigspolitiske forhold som EU. Det handler om fordelingen af samfundets ikke materielle goder.

Answer 40

Forskellen på at være værdipolitisk højreorienteret og værdipolitisk venstreorienteret er at venstreorienteret kan man også kalde for at man som parti har en blød værdipolitik, hvor man er mere åben over for indvandring/flygtninge, lægger mere vægt på forebyggelse af kriminalitet end straf og vægter miljø og klima højt. Højreorienteret kan man kalde for en stram værdipolitik, hvor man derimod har en begrænsning af indvandring og hårdere straffe og går ikke så meget op i miljø og klima.

Answer 41

Issue-voting er et udtryk for når vælgerne sætter deres kryds på baggrund af en enkeltsag (issues/sager) fremfor partier. Det kan være alt fra sager om indvandring og klimapolitik til fraværsregler for gymnasieelever.

Answer 42

Positions-issue er sager med højt konfliktpotentiale, der har stor betydning for vælgerne, og som spiller en afgørende rolle for, hvordan de positionerer sig ved valgene. Det kan f.eks. være flygtninge-indvandrerdebatten, som kan få begge sider af debatten til at få sindene i kog

Answer 43

Valens-issue har ikke samme konfliktpotentiale som positions-issue har. Det er sager som størstedelen af vælgerne har samme holdning til f.eks. den universelle velfærd. Der er enighed om målet og vælgerne stemmer på det parti de mener bedst kan nå/opfylde målet.

Answer 44

Danmark har vi forholdstalsvalg hvilket vil sige at partiernes andele af pladserne i Folketinget skal have samme indbyrdes forhold som deres andele af stemmerne i hele landet: 10% af stemmerne skal give 10% af mandaterne (pladserne) i Folketinget.

Answer 45

I USA og Storbritannien har man en anden valgmåde: Flertalsvalg i enkeltmandskredse. Her sikrer man at Kongressen/parlamentets medlemmer har en klar tilknytning til en by eller et andet lokalområde, så beboerne her ved, hvilken politiker d skal skubbe tik, hvis byen/områdets interesser varetages. Man deler landet op i valgkredse, og vinderes af valget får en plads i parlamentet, mens stemmerne på de andre kandidater er spild. Man kalder også denne metode for ”Winner takes it all.”

Answer 46

* 1=Intiativfasen (Identifikation af problem, behov for en lov) (de kan b.la. komme fra interesseorganisationer, men det mest almindelige kommer fra et ministerium.) * 2=Lovforberedselsesfasen (sætte sig grundigt ind i loven) (Man sætter embedsmænd i det relevante ministerium til at arbejde med forslaget, eller i større sager ved at lade en kommission af embedsmænd, repræsentanter for interesseorganisation enerne og andre eksperter stå for det.) * 3=Beslutningsfasen (lovforslaget præsenteres + debat om lovforslaget. + afstemning ved 3. behandling. Det er Folketingets stående udvalg med lovforslaget der arbejder med det. Efter 3. behandling bliver lovforslaget sendt til dronning, og efter offentliggørelse i Folketingstidende træder loven i kraft) * 4=Implementeringsfasen (den færdige lov sættes i gang/implementeres. + Eastons model)

Answer 47

Når demokratiformer er normative, vil det sige at de drejer sig om hvordan bør være. Der findes to normative demokratiformer. Den konkurrencedemokratiske, og den deltagelsesdemokratiske

Answer 48

Tilhængere af konkurrencedemokratiet går ind for at borgerne kun bør tilbage i valg til Folketinget. Ved valgene konkurrer de politiske eliter/partierne og deres kandidater, som befolkningens stemmer. Der er fokus på at føre den politiske styring så effektiv som muligt. Vælgerne har kontrollen til at skifte repræsentanten ud, hvis repræsentanterne har gjort det dårligt.

Answer 49

Tilhængere af deltagelsesdemokratiet går modsat ind for en stor folkelig deltagelse i det repræsentative demokrati som muligt. Det sker gennem aktiv deltagelse i partier, interesseorganisationer og græsrodsbevægelser, ved deltagelse i offentlige debatter, i bestyrelser i skoler osv.

Answer 50

Deltagelse som et instrument betyder det, at deltagelse anvendes som et middel til at opnå et andet mål eller formål. I den tilgang er deltagelse ikke nødvendigvis målet i sig selv, men nærmere et redskab til at opnå noget andet.

Answer 51

Deltagelse som et mål i sig selv, indebærer det, at deltagelses ses for at være værdifuld i og for sig selv uafhængigt af hvilke resultater eller konsekvenser. Det giver mulighed for at udtrykke sig.

Answer 52

Et borgerforslag er en ordning hvor borgere har mulighed for at samle støtte til et politisk initiativ.

Answer 53

Institutionsbundne deltagelsesformer har som mål at påvirke værdifordelingen i hele samfundet. Det er partier og interesseorganisationer det gælder for. Det er individer med almene samfundsmæssige interesser funderet i politisk interesse og/eller politiske ideologier og det er kollektive grupper med specifikke interesser.

Answer 54

Situationsbesteme deltagelsesformer er i form af organisationer græsrodsbevægelse og brugerdeltagelse. Deres mål er påvirke værdifordelingen i dele af samfundet. Det er individuelle værdier i relation til konkrete spørgsmål, ofte grundlagt i et ønske om at realiserer sig selv og egne interesser

Answer 55

Internetbaserede deltagelsesformer er i form af organisationer af blogger, debatter, interaktive gruppe på de sociale medier. Det er individuelle værdier i relation til konkrete spørgsmål, ofte grundlagt i et ønske om at realiserer sig selv og egne interesser

Answer 56

En politisk forbruger er en person der gennem bevidste tilvalg og fravalg af dagligvare eller andre forbrugsgoder for at forsøge at opnå forbedringer og mod virkning.

Answer 57

En vigtig del af socialisering er indlæringen af normer. Normer defineres som en adfærdsregel eller en forventning om en bestemt adfærd

Answer 58

De formelle normer er ligesom de synlige eller officielle regler som vores lovgivning. De er med til at regulerer den opførsel og den sociale adfærd, som samfundet tillader og ikke tillader.

Answer 59

De uformelle normer er den måde vi mennesker agerer på i forskellige sociale situationer. Man definerer de uformelle normer som de uskrevne adfærdsregler som vi følger uden at vide hvorfor. De uformelle normer er ikke klart defineret på skrift og hellere ikke altid i tale. Vi oplever tit de uskrevne regler uden vi rigtig ved det, fordi de er blevet en naturlig del af vores liv

Answer 60

. En norm er internaliseret, når normen overholdes selv om normsenderen ikke er til stede.

Answer 61

Når mennesker møder disse modreaktioner, kaldes de for sanktioner og de knytter sig til de uformelle og formelle normer. Sanktioner er ikke kun negative i form af straf, men kan også være positive i form af en belønning.

Answer 62

Den primære socialisering finder sted i de nære omgivelser, primært i familien, og gennem nære og intime venskabelige bånd. Det er i familien, at individet først lærer om normer og værdier.

Answer 63

Den sekundære socialisering finder sted uden for hjemmet. Indlæring af normer og værdier sker gennem de værdier man som individ bliver præsenteret for via de institutioner, som man er en del af f.eks. via uddannelsesinstitutioner og idrætsklubber.

Answer 64

Dobbelt socialisering er en blanding af de to øvrige socialiseringsformer. Det handler om, at barnet tidligt lærer at agere i forskellige sociale arenaer dvs. de lærer de normer og værdier, som gør det muligt at være en del af fællesskabet både hjemme, og udenfor hjemmet.

Answer 65

Socialisering og identitet hænger sammen på den måde at de værdier, vaner og normer vi pålægger os igennem vores socialisation har indflydelse på hvem vi er eller hvordan vi ser os selv (selvopfattelse).

Answer 66

Identitet er en subjektiv vurdering af, hvordan vi definerer os selv i et socialt system eller gruppe.

Answer 67

Identitet kan derudover også have en objektiv side idet vores identitet i andres øjne måske er vidt forskellige fra individets selvopfattelse.

Answer 68

Rolletagning er hvor man "efterligner" lidt andre. Barnet bevæger sig fra at overtage roller, der er knyttet til bestemte, kendte personer i deres liv (fx mor) til at efterligne mere generelle roller der optræder i samfundet.

Answer 69

Der kan opstå rollekonflikt idet man har forskellige forventninger eller at en person har to eller flere roller, som er vanskelig at forene.

Answer 70

Socialkarakter betyder at der blandt mennesker i en bestemt samfundstype er bestemte psykologiske træk og sociale karaktertræk, som er fælles for individerne. Idemanden bag teorien er den amerikanske sociolog David Riesman.

Answer 71

Den indrestyret individ er kendetegnet for det moderne samfund i ca. 1850-1960 og Det er når ens adfærd er styret af normer som er internaliseret. Det indrestyrede individ er baseret på stærke grundværdier som er overleveret af forældre. Samvittighed og pligt spiller en stor rolle.

Answer 72

Aftraditionalisering - opløsning af det traditionelle samfund samt værdier og normer - forældre som autoritet bliver mindre - traditioner mister betydning.

Answer 73

* Individualisering - individet kommer i centrum - har ansvar overfor sig selv og større indflydelse - social mobilitet.

Answer 74

Der er ikke længere en adskillelse af tid og rum. Der er kommet en kæmpe udvikling i moderne kommunikationsmidler som internettet, fjernsynet, mobiltelefoner osv. Ved at klikke et par gange på musen, kan vi komme i kontakt med venner og familie på den anden side af kloden.

Answer 75

Det senmoderne samfund er også karakteriseret ved øget refleksivitet som betyder at man har et ansvar overfor sit eget liv, og man ser sin identitet som et projekt gennem hele deres liv. Det kan medvirke til at skabe nogle konsekvenser for samfundet i form af: eksistentiel angst (ende i en tilstand, hvor vores identitet går i opløsning, lidt ligesom en selvbiografi der ikke hænger sammen) ontologisk sikkerhed (at vi ved hvem vi er, og at vi opfatter og kan fortælle vores identitet som en meningsfuld sammenhængende livsbiografi.)

Answer 76

Den type socialisering som kendetegner det senmoderne samfund, er dobbelt socialisering, og de negative konsekvenser ved denne typer socialisering er, at der er et stort behov for daginstitutioner uden for hjemmet, hvor børnene bliver passet mens deres forældre er på arbejde. Det kan medvirke at barnet rykkes for hurtigt væk fra det nære og trygge hjem og bliver overladt til sig selv. Den positive side ved dobbelt socialisering er, at børnene opdrages til at kunne tage selvstændige valg og være fleksibel i sociale relationer med andre i en tidlig alder.

Answer 77

Han mener at sociale sammenhænge ofte "løftes ud" af de lokale sammenhænge og organiseres i nye sammenhænge. Et eksempel er børneopdragelsen, som i mange timer om dagen er løftet ud af familien over i daginstitutioner.

Answer 78

Social arv kan defineres som særlige kendetegn ved forældre, for eksempel deres adfærd, normer, værdier, der gives videre til deres børn som reproducerer dem. Kort sagt er at børns adfærd, social status og ressourcer er "arvet" af deres forældre.

Answer 79

Positiv social arv: Hvis et barns forældre er meget rige og har en god uddannelse, så er der også meget stor sandsynlighed for at børnene lærer sig en adfærd og nogle bestemte normer og værdier som gør dem i stand til at blive rige ligesom deres forældre.

Answer 80

Negativ social arv: Hvis et barns forældre har misbrugsproblemer - det kunne være at begge forældre var i alkoholikere eller stofmisbrugere, så vil der også være risiko for at videregive denne sociale adfærd.

Answer 81

Mønsterbryder: Det er en person der formår at bryde ud af den negative sociale arv.

Answer 82

Der er nogle problemer når man anvender begrebet social arv for problemet er det gøre forældrene til syndebukke og at det er et upræcist, og man skal i stedet sige chanceulighed og risikofaktor.

Answer 83

Økonomisk-, kulturel- og socialkapital

Answer 84

Begrebet habitus kan defineres som "de indlærte koder, der lægger rammerne for individs handlinger i hverdagen, vaner og holdninger og den måde individets opfører sig på"

Answer 85

Valgbiografi er hvor individet selv vælge sin egen identitet, som han eller hun ønsker sig. Det enkelte individ tror, at det er deres eget ansvar at skabe sig en identitet og et liv, man er tilfreds med.

Answer 86

Institutionaliseret individualisering handler om at de stærke individualiseringstendenser i dagens samfund ikke kun er et udtryk for den enkeltes ønsker om mest mulig plads til selvrealisering. Det er i lige så høj grad samfundets krav. Man skal hele tiden begrunde. Samfundets institutioner eks uddannelsessystemet, jobcentre understøtter individualiseringen ved at sætte individet i fokus.

Samfundsfag Flashcards

(110 cards)