SEMINAR 2 – SAMSPIL MELLEM ERSTATNINGS- OG FORSIKRINGSRET Flashcards
(11 cards)
U1988.109H – Hvornår er en offentlig myndighed selvforsikrer efter EAL § 20
Faktum:
- En skoleelev havde ved simpel uagtsomhed knust en rude i skolen.
- Skolen havde tegne forsikring inden for alle sædvanlige brancher, dog ikke for glasskader.
Dommens resultat:
- Landsretten, hvis resultat Højesteret stadfæstede, fandt, at EAL § 20 ikke finder anvendelse på en kommune, der i almindelighed ikke er selvforsikrer, men som undlader at tegne forsikring for et bestemt skadesområde.
- Skoleeleven blev således ikke friholdt for ansvar, idet skolen ikke var selvforsikrer i EAL § 20’s forstand.
Hvad kan dommen bruges til?: Dommen fastslå, at en offentlig myndighed kun er selvforsikrer efter EAL § 20, jf. § 19, såfremt myndigheden konsekvent undlader at tegne forsikring.
U1995.737H – Brand opstået vej svejsning ej grov uagtsom, jf. EAL § 19, stk. 2, nr. 1
Faktum:
- A var ansat som maskinmester hos Midtkraft I/S.
- A svejsede efter arbejdstid sin private bil i Midtkrafiks garageanlæg. Under svejsningen skete det antændelse af rustbeskyttelsesmidlet på bilen, som brændte sig til bygningen, som nedbrændte.
- A havde ikke fået af vide, han ikke måtte svejse i smørehallen, ligesom tidl. ansatte mekanikere har svejset i smørehallen i privat ærinde.
- A havde ikke sikre sig, at han havde brandslukningsmateriel til rådighed, inden han begyndte arbejdet.
Dommens resultat:
- Højesteret fandt det ikke godtgjort, at det var forbudt medarbejderne at låne svejseapparatet og/eller anvende det i smørehallen.
- Højesteret fandt, at A adfærd i betydelig grad var uagtsom, men at den ikke indebar en så indlysende fare for den indtrådte skade, at han kan anses for at have forvoldt denne ved grov uagtsomhed i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i EAL § 19, stk. 2, nr. 1.
U.1996B.191
Resume af teksten “Grov uagtsomhed” af Jørgen Nørgaard:
Artiklen diskuterer erstatningsansvarslovens § 19, stk. 2, nr. 1, der omhandler skade forvoldt ved “grov uagtsomhed.” Forfatteren starter med at påpege udfordringen ved at overbevise almindelige mennesker om reglernes fortræffelighed, især når det kommer til erstatning for skader forvoldt ved uagtsom adfærd. Fokus er på, hvordan begrebet “grov uagtsomhed” skal forstås.
Forfatteren refererer til en konkret retssag (U 1995.737 H), hvor en mekaniker forvoldte en brandskade under reparation af sin private bil på arbejdspladsen. Retten skulle afgøre, om skaden var forvoldt ved grov uagtsomhed. Det blev fastslået, at skadevolderens handlinger ikke var så indlysende farlige, at det udgjorde “grov uagtsomhed.”
Artiklen analyserer begrebet “grov uagtsomhed” og påpeger, at det anvendes i forskellig lovgivning. Forfatteren diskuterer, hvordan begrebet ikke har en præcis definition og afhænger af konteksten. Der gives eksempler på tidligere retssager og retspraksis, der har behandlet “grov uagtsomhed.”
Forarbejderne til erstatningsansvarsloven præciserer, at krav mod skadevolderen kræver betydelig subjektiv dadelværdig adfærd. Desuden nævnes, at begrebet ikke skal være snævrere end i forsikringsaftaleloven, hvor forsikringsselskabet kan nægte dækning ved grov uagtsomhed.
Artiklen konkluderer, at Højesterets praksis i en specifik sag har klargjort, at en skade ikke anses for forvoldt ved grov uagtsomhed, medmindre handlingen indebærer en indlysende fare for skaden. Dette markerer en klarere grænse mellem ansvarsfrihed og erstatningsansvar trods forsikringsdækning, hvilket letter forudsigelsen af retsudfald og kan facilitere forligsmæssige løsninger.
U1998.1558H – Brand opstået ved svejsning af bil anset for groft uagtsomt, jf. EAL § 19, stk. 2, nr. 1
Faktum:
- A, der var uddannet VVS-rørsmed, havde fået tilladelse til at benytte en værksstedsbygning til udførelse af pladearbejde på en bil.
- Mens A var i gang med at svejse, opstod der en brand, hvorved en væsentlig del af bygningen nedbrændte.
- Branden opstod pga., at benzinslangen, som var placeret i højre side under bilens bund, smeltede. Der var ikke truffet sikkerhedsforanstaltning mht. benzinslangen.
Dommens resultat:
- Landsretten, hvis resultat Højesteret stadfæstede, udtalte, at det må anses for indlysende selv for ikke fagkyndige, at der i en bil med benzintank bagi og motor foran er en benzinslange eller et benzinrør, og det er nærliggende, at slangen eller rører er placeret et eller andet sted under bilen. Det må derfor anses for en elementær sikkerhedsregel at undersøge placeringen inden svejsearbejdet begynder.
- […] selv om A i et vist omfang havde foretaget relevante sikkerhedsforanstaltninger, findes hans adfærd efter det anførte at have indebåret en så indlysende fare for den indtrådte skade, at han må anses for at have forvoldt skaden ved grov uagtsomhed, jf. EAL § 19, stk. 2, nr. 1. (dissens 3:2)
U 1999.83H - Motorkøretøjsforsikrers regreskrav mod medansvarlig fodgænger med ansvarsforsikring var ikke forældet, men blev ikke taget til følge.
Karnov domshoved
Den 18. august 1990 skete et færdselsuheld, idet den 13-årige A pludselig trådte ud på kørebanen foran en motorcykel ført af B, der foretog en undvigemanøvre og herved væltede, kurede over vejen og ramte venstre forhjul på en bil ført af C. Ved uheldet kom B alvorligt til skade. C havde tegnet motorkøretøjsforsikring i forsikringsselskabet F1, medens A var ansvarsforsikret i forsikringsselskabet F2. F1 modtog underretning om uheldet den 7. november 1990 og udbetalte i de følgende år i alt ca. 2 mio. kr. i erstatning til B. Et krav fra F1 om regres var blevet afvist af F2 i 1991, og Fl anlagde først den 30. oktober 1995 retssag mod A med påstand om regres. F1’s regreskrav var afhængigt af, at der efter ulykken blev rejst krav mod selskabet som ansvarsforsikrer for C, og forældelsesfristen efter 1908-loven kunne derfor tidligst regnes fra den 7. november 1990, hvorfor kravet ikke var forældet. Da begge skadevolderes erstatningsansvar var dækket af en ansvarsforsikring, skulle den indbyrdes fordeling af erstatningsbyrden afgøres efter erstatningsansvarslovens § 25, stk. 1. Et selskab, der som F1 hæfter på objektivt grundlag i kraft af en lovpligtig motorkøretøjsforsikring, må som altovervejende hovedregel bærer erstatningsbyrden frem for et selskab, der hæfter efter en almindelig ansvarsforsikring. Selv om A havde udvist en ikke ubetydelig uagtsomhed, og der intet var at bebrejde C, var der ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt
U 2004.166H – Band opstået ifb. med svejsning af bil ej groft uagtsomt, EAL § 19, stk. 1, nr. 2
Faktum:
- A, der var udlært mekaniker, var i gang med svejsearbejde på en bil, da der opstod brand ved antændelse af rustbeskyttelsesmiddel.
- Branden bredte sig til bygningen og forårsagede skader for 6.5 mio. kr.
- A havde ikke fjernet rustbeskyttelsesmidlet inden påbegyndelsen af svejsningen, men dette var almindelig fremgangsmåde.
- A havde haft relevant slukningsudstyr til stede.
Dommens resultat:
- Landsretten fandt, at der forelå grov uagtsomhed efter EAL § 19, stk. 2, nr. 1.
- Højesteret udtalte, at det efter skønserklæringen måtte lægges til grund, at det var en almindelig fremgangsmåde på mekanikerværksteder ikke at fjerne rustbeskyttelsesmidlet inden svejsning. Det fremgår i den forbindelse af skønserklæringen, at antændelsen af tectyl under arbejde med tectylbehandlede biler var almindeligt forekommende, og at mekanikerne derfor sædvanligvis var forberedt på sådanne situationer.
På den baggrund, og under hensyn til at A havde relevant slukningsudstyr – pulverslukker og vandslange – til stede, finder Højesteret, at hans adfærd ikke kan anses for at have forvoldt denne ved grov uagtsomhed, jf. EAL § 19, stk. 2, nr. 1.
U2000.1093H – Dækning iht. ulykkesforsikring opretholdt, da ej groft uagtsomt efter FAL § 18, stk. 2 vejkryds, uden at være opmærksom på, at der var rødt.
Faktum:
- C havde tegnet ulykkesforsikring hos forsikringsselskabet F, der havde en ansvarsfraskrivelsesklausul vedr. skader forvoldt forsætligt og groft uagtsomt.
- C cyklede i mats 1996 ind i et vejkryds, uden at være opmærksom på, at der var rødt.
- C forsøgte at undgå faren ved ude i krydset at vende om og cykle tilbage. C blev herved påkørt og afgik 3 dage senere ved døden.
Dommens resultat:
- Landsretten udtalte, at denne adfærd fra afdødes side findes at have indebåret en så indlysende fare for den indtrådte skade, at afdøde må anses at have forvoldt denne ved grov uagtsomhed, jf. FAL § 18, stk. 2.
- Højesteret omgjorde landsrettens resultat. Højesteret udtalte, at C, da han cyklede ind i krydser, ikke var opmærksom på, at der var rødt lys, og han ude i krydset søgte at undgå faren ved at vende og køre tilbage. Uanset overtrædelsen af færdselsloven fandt Højesteret, at der ikke er tale om en så dadelværdig adfærd, at der foreligger grov uagtsomhed med den virkning, at ulykken er undtaget fra dækning under ulykkesforsikringen, jf. FAL § 18, stk. 2.
Hvad kan dommen bruges til?: Efter FÆL defineres grov uagtsomhed ikke, som ’en indlysende fare for den faktiske skete skade’, men spørgsmålet er, om skadelidte har udvist en ’så dadelværdig adfærd, at der foreligger grov uagtsomhed’. Vi går fra en objektiveret til en subjektiveret dimension, hvorefter man ved sidstnævnte går ind og vurderer om SV vidste eller havde forudsætninger for at vide, at handlemåden kunne bebrejdes denne.
1.6 U1998.1693H – Opbevaringen af nøgler var groft uagtsomhed efter FAL § 18, stk. 2
Faktum:
- I en sikringsboks i et auktionshus blev der stjålet smykker mv. for ca. 850.000 tilhørende en af auktionshusets kunder.
- Der var ikke sket voldeligt opbrud af sikringsboksen, nøglen sad heri.
- Der var tegn på voldeligt opbrud af alarmboksen.
- Nøglen til sikringsboksen var opbevarer bag eller på nøgle bøger i en bogreol på et kontor i samme bygning.
Dommens resultat:
- Højesteret udtalte, at auktionshuset opbevarede jævnligt betydelige, let realisable værdier i boksen. Opbevaringen af boksnøglen skete gennem flere år på det samme, let tilgængelige sted, som et betydeligt antal personer efterhånden fik kendskab til.
- […] auktionshusets adfærd under disse omstændigheder indebar en så indlysende fare for et tyveri som det begåede, a firmaet har udvist en uagtsomhed, der må betegnes som grov, jf. FAL § 18, stk. 2, nr. 1.
U2008.1521V – Ulykkesforsikrings dækning bortfaldt pga. grov uagtsomhed, jf. FAL § 18, stk. 2 (forlystelse)
Faktum:
- S, som er 17 år, var i 2004 til byfest sammen med venner.
- På festpladsen var opstillet forlystelsen ’det flyvende tæppe’, som var indhegnet, så man kun kunne komme ind og ud via lågner.
- S havde drukket øl og løb (for at skyde genvej?) hen mod det flyvende tæppe, der var i gang. S kom inden for det afspærret område og blev ramt af forlystelsen og kom alvorligt til skade.
Dommens resultat:
- Byretten fandt ikke, at der forelå grov uagtsomhed.
- Landsretten udtaler, at S ved sin adfærd har bragt sig i en situation, hvor det var tydeligt for enhver, at der var en indlysende fare for den indtrådte skade. Det må på den baggrund anses for godtgjort, at han har fremkaldt følgerne af ulykken ved grov uagtsomhed […].
- Bedømmelsen af uagtsomhedens grovhed kan ikke ændres som følge af S’ alder og uerfarenhed. Han, der dengang var 17 år gammel, måtte efter forlystelsens karakter og indretning indse, at hans adfærd indebar en indlysende fare for at blive ramt af det ’flyvende tæppe’. Hans adfærd kan efter karakteren og den tidsmæssige udstrækning af det samlede handlingsforløb ikke karakteriseres som en klapfejl.
Hvad kan dommen bruges til?: Dommen antyder indirekte at man i praksis anerkender klapfejl (et øjebliks uopmærksomhed), og at resultatet (måske) ville være blevet anderledes, såfremt der rent faktisk forelå en klapfejl.
2009.3044H – Lovpligtig ansvarsforsikring skulle bære det fulde ansvar i intern ansvarsfordeling
Faktum:
- Asfaltfirmaet A udførte asfaltarbejde på en motorvej. A havde lagt et tjæreklædemiddel ud over kørebanen, der pga. pludseligt opstået regnvejr var blevet spejlglat.
- B kørte galt og forårsagede omfattende skader på flere andre køretøjer.
- Forsikringsselskabet F, som var lovpligtig ansvarsforsikrer for B, udbetale erstatning for persons- og tingsskader, men krævede regres af A’s ansvarsforsikringsselskab S.
Dommens resultat:
- Både landsretten og Højesteret frifandt S.
- ”Ved dommen gengivet i UfR 1999 s. 83 udtalte Højesteret, at et forsikringsselskab, der i kraft af en lovpligtig ansvarsforsikring på objektivt grundlag hæfter for skader forvoldt af motorkøretøjer, som altovervejende hovedregel må bære erstatningsbyrden frem for et forsikringsselskab, der hæfter i medfør af en almindelig ansvarsforsikring. Højesteret finder, at hensynet til, at der er klare regler for fordelingen af erstatningsbyrden, jf. herved den nævnte højesteretsdom og Højesterets dom gengivet i UfR 2000 s. 2058, fører til, at dette også må gælde i tilfælde, hvor den skadevolder, der er dækket af en almindelig ansvarsforsikring, er erhvervsdrivende.
Efter bevisførelsen finder Højesteret, at der ikke har været noget at bebrejde B i forbindelse med uheldet. […] Den simple uagtsomhed, som A har udvist, giver ikke grundlag for at fravige den nævnte hovedregel for fordelingen af erstatningsbyrden.
FED2004.1855V – Ej groft uagtsom at antænde en tjørnebusk placeret op af en husmur
Faktum:
- A kunne ikke fjerne en tjørnebusk placeret op ad en husmur ved maskinkraft.
- A lagde gløder omkring plantens rod, der gik herefter brand.
- A var blevet hjemme for at holde øje med afbrændingen, slukkede branden med sin haveslange. Branden blussede op igen senere og forvolde brandskade på huset.
- Forsikringsselskabet reduceret bygningsskaden med 40 % med henvisning til grov uagtsomhed.
Dommens begrundelse:
- Landsretten fandt, at A ved afbrænding af træroden med friske skud umiddelbart op ad husmuren havde udvist en betydning grad af uagtsomhed. Da det så ud som, at branden var helt slukket, fandt landsretten dog ikke, at A handlig havde indebåret en indlysende fare for den faktiske, skete skaden. Der var ikke grov uagtsomhed.
