Skeletvæv Flashcards
Brusk
“chondro” betyder brusk
Er en type af specialiseret form for bindevæv (Celler i det ekstracellulære matrix), som består af celler benævnt chondrocytter (en chondroblast (ung bruskcelle), der er helt omgivet af ECM - ekstracellulær matrix) og en ekstracellulær matrix. Brusk inddeles i hyalin, elastisk og fibrøs brusk.
Brusk er avaskulært: (indeholder ikke kar og nerver)
Brusk er omgivet. af et lag af tæt uregelmæssigt (kollagent) bindevæv - bruskhinden (perichondriet).
Hyalin brusk:
Består primært af kollagen type-II. Det er den mest almindelige bruskform, som findes i ribbensbruske, dele af næseskellettet samt andre steder. Det har et glasagtigt, blåligt udseende i frisk tilstand.
Elastisk brusk
Består overvejende af elastiske fibre, dog primært kollagen type-II. Har et gulligt udseende og er bøjelig/elastisk – heraf navnet. Matrix er gennemvævet af elastiske fibre. Disse fibre farver basofilt (Base elskende) – farves selektivt med Verhoeff og Orcein
fibrøs brusk
Består af kollagen type-I og type-II. Er overgangsformen mellem tæt bindevæv og hyalin brusk. Matrix indeholder kollagen type-II, og chondrocytterne (alene eller i isogene grupper)er separeret af kollagene fibre type-I. Dette findes altid sammen med tæt bindevæv.
Histogenense
Betyder vævsdannelse
chondrocytter
De “gamle” brusk celler “Er blevet dovne”
Chondroblaster
De “unge” brusk celler der producere og deler sig “de ugne produktive celler”
perichondriet (bruskhinden)
Kollagent (tæt, uregelmæssigt) bindevæv som er rig på kollagen type 1 fibre og fibroblaster
vaskulær og avaskulær
Vaskulært: Forsyning gennem kar og nerver
Avaskulært: Modsat
Interstitiel vækst:
Dette er vækst inde i eksisterende brusk. Væksten sker ved mitotisk deling af chrondrocytter, som danner disse isogene grupper. De isogene grupper består af celler, som alle er opstået ved mitotiske delinger udgående fra én enkelt chondrocyt. Denne form for vækst finder primært sted i ung brusk.
Appostitionel vækst:
Dette er vækst, som sker omkring bruskanlægget. Mesenchymceller differentierer til chrondroblaster, som herefter differentierer til chrondrocytter. Dette sker efter dannelsen af perichondriet i det såkaldte chondrogenetiske lag (det dybe lag). Denne form for vækst sker i hele fosterlivet samt – i langsommere tempo – i barndommen og pubertetens vækstperiode.
Knoglevæv:
Knoglevæv er en specialiseret form for tæt bindevæv. Dets funktion er at være et støtteorgan (til muskler), det er beskyttende (omkring hjerne, rygmarv og bryst- og bækkenorganer), og til sidst er det et led i calciumhomeostasen. Makroskopiske opbygning: Der findes to typer knoglevæv:
Alle knoglerceller hedder noget med OST
Kompakt knoglevæv (Cortikal knogle):
Kompakt masse uden synlige hulrum. Består af intercellulær substans – knoglematrix – der danner lag – lameller. Knoglecellerne er osteocytter, som ligger i små hulrum – lakuner – i lamellerne. Osteocytterne har mange udløbere der løber i finde kanaler – canaliculi. Disse canaliculi afgår vinkelret på lakunerne og anastomoserer med hinanden. På denne måde tilføres og afgives substanser via den sparsomme mængde vævsvæske der omgiver udløberne i canaliculi. Diffusion i matrix er ikke muligt pga. forkalkning af denne.
Spongiøst knoglevæv (Trabekulær knogle):
Fine plader, der danner svampeagtigt netværk. Det kommunikerende hulrum er udfyldt af knoglemarv. Kompakt masse uden synlige hulrum. Består af intercellulær substans – knoglematrix – der danner lag – lameller. Haverske og Volkmannske kanaler findes ikke – dette knoglevæv er avaskulært. Er opbyggetaf trabekulære osteoner. Trabekler er sammensat af én til flere trabekulære osteoner.I knoglevæv som belastes, er trabeklerne tykkest i belastningens retning. Ernæring af osteocytter sker ved diffusion fra knoglens endostale overflade via de kommunikerende canaliculi.
Mesennchymale celler
Umodent bindevæv
