Skeletvæv/A6 Flashcards

1
Q

Brusk: Vævstype, cellenavn, matrix

A

Specialiseret form for bindevæv
Cellerne benævnes chondrocytter
Matrix består af fibre indlejret i en grundsubstans
Avaskulært
Skeletmateriale under fosterudvikling

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Perichondriet

A

Hyalinbrusk og elastisk brusk er omgivet at et lag tæt, uregelmæssigt (kollagent) bindevæv - Bruskhinden

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Brusk inddeles i:

A

Hyalin brusk
Elastisk Brusk
Fibrøs Brusk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Diffusion

A

Diffusion er transport af partikler, fx atomer eller molekyler, fra et område med høj koncentration mod områder med lavere koncentration af partiklerne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Histogenese

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Definer isogen gruppe
Hvad kaldes denne form for vækst

A

Celler, der stammer fra mitotisk deling af en enkelt chondrocyt. Den kraftigt farvbare ring omkring hver isogen gruppe kaldes territorial matrix.
Kaldes Interstitiel vækst
Primært i ung brusk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Appositionel vækst

A

Vækst udefra/oppefra
Mesenchymceller differentierer til chondroblaster og efterfølgende til chondrocytter
Sker i det chondrogenetiske lag
Cellerne huses i lakunerne lige under perichondriet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Immature chondrocytter (chondroblaster)
Placering, udseende, basofilt/acidofilt

A

Ligger i ovale lakuner parallelt med overfladen
Ovale cellekerner
Basofilt cytoplasma
veludviklet RER (aktive)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Mature chondrocytter, placering, cellekerne acidofilt/basofilt cytoplasma

A

Ligger dybere i brusken i afrundede laguner
Runde cellerkerner
Acidofilt cytoplasma

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Bruskmatrix bestanddele

A

Omkring de isogene grupper er matrix kraftig basofil (territorial matrix)
Nær perichondriet acidofil
Proteoglykaner: Flaskerensere, hvor vandet ligger, og grunden til at brusk er stødabsorberende

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Perichondriet (bruskhinden)

A

Tæt, uregelmæssigt (kollagent) bindevæv
Rig på kollagen type I fibre og fibroblaster
Essentiel for vækst og vedligehold af brusk
”Huser” den vaskulære forsyning til den avaskulære brusk samt nerver og lymfekar

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hyalin brusk

A

Fibre: Kollagen type 2
-Mest almindelige bruskform
-Glasagtig, blålig i frisk tilstand
Findes i ribbensbruske, næseskelettet, larynx (strube), trachea (luftrør), bronchier og ledflader

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Elastisk brusk

A

Fibre: elastiske og kollagen type 2
Gullig og bøjelig/elastisk
Matrix er gennemvævet af tæt netværk af spinkle, elastiske fibre - specielt tætte omkring lakuner
Kollagene fibriller > elastisk
Disse fibre farver basofilt - farves selektivt med Verhoeff og Orcein
Findes bla. i det ydre øre og larynx (epiglottis/strubelåget)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Fibrøs brusk (fibrocartilago)

A

Fibre: Kollagen type 1 og 2
Overgangsform mellem tæt bindevæv, og hyalin brusk (både chondroblast og fibroblast)
Forekommer i visse led (menisk)
Mangler perichondium

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Degeneration

A

De mekaniske egenskaber forringes
(dårlige ernæringsmuligheder)
Brusken forkalkes (omdannes til knoglevæv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Regeneration

A

Beskadiget brusk erstattes af bindevæv via indvækst fra perichondriet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Er følgende udsagn sandt eller falsk om hyalin brusk:
1. Hulrummet markeret med X er et lille kapillær
2. Cellerne markeret med Y secernerer matrix
3. Z markerer perichondrium
4. W markerer territorial matrix
5. Denne type brusk findes i næseskelettet

A

falsk, brusk er avaskulært. Er nok en lagune, eller lipiddråbe (usandsynligt)

Ja, formentlig chondroblaster
Sandt
Sandt
Sandt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Knoglevæv/benvæv.
Vævstype og funktion:

A

Specialiseret form for tæt bindevæv
Funktion:
1. Støtteorgan
2. Led i calciumhomeostasen (og phospat)
3. Beskyttelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

De 2 typer af knoglevæv:

A

Spongiøst knoglevæv
- Substantia spongiosa - Trabekulær knogle

Kompakt knoglevæv
- Substantia compacta - cortikal knogle

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvordan ser spongiøst knoglevæv ud?

A

Fine bjælker eller plader (trabeculae), der danner svampeagtigt netværk. Det kommunikerende hulrum er udfyldt af knoglemarv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Kompakt knoglevæv

A

Kompakt masse uden synlige hulrum
De fleste knogler består af begge typer knoglevæv, i varierende mængder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Om knoglen:

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad består kompakt/cortikalt knoglevæv af, og hvor befinder osteocytterne sig?

A

Består af intercellulær substans “knoglematrix” der danner ca. 3 um tykke lag, lameller
Osteocytter ligger i små hulrum - Lakuner - i lamellerne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Canaliculi

A

Mikroskopiske kanaler mellem lakune og forbenet knogle

25
Haversk kanal
50 um i diameter Indeholder 1-2 kapillærer, nervefibre, bindevæv
26
Haversk system/osteon
Udgøres af cirka 15 lameller =150 um i diameter, 3 mm lang Ses på tværsnit som ringe omkring kanalen En lamel består overvejende af parallelt løbende, kollagene fibre (type I) - fiberretning skifter fra lamel til lamel
27
Interstitielle lammer
Rester af nedbrudte haverske systemer
28
Cementlinier
Afgrænser de forskellige lamelsystemer - Indeholde få kollagene fibre, er kraftigt mineraliseret
29
Volkmannske kanaler
Karførende kanaler som forbinder de haverske kanaler med: -Hinanden -Knoglens indre og ydre overflade -Kar i marvhule og periost Løber transversalt og er ikke omgivet af lameller
30
Spongiøst/trabekulært knoglevæv
Består af intercellulær substans - Knoglematrix - der danner - Lameller Vævet er opbygget af trabekulære osteoner - flade skiver, opbygget af ca. 20 lameller, løbende parallekt med skivens flade
31
Trabekler
Trabekler er sammensat af én eller flere trabekulære osteoner med mellemliggende cementlinier. Haverske og Volkmannske kanaler findes ikke - det spongiøse knoglevæv er avaskulært
32
Spongiøst/trabekulært knoglevæv videre
I knoglevæv som belastes, er trabeklerne tykkest i belastningens retning Disse afstives af tyndere, tværgående trabekler Ernæring af osteocytterne sker ved diffusion fra knoglens endostale overflade (endost) via de kommunikerende canaliculi
33
Vævet/non-lamellær knogle
Umodent knoglevæv uden lamellært. De kollagene fibre løber tilfældigt Findes under anlæggelse af knogler samt ved knoglebrud Erstattes ved re-modellering af lamellær knogle
34
Periost/benhinden
løst, vaskulariseret bindevæv I vækstperioden ses osteoblaster og osteoprogenitorceller. Efter vækstperioden ses spredte, hvilende osteoprogenitorceller samt ”lining cells”, der stammer fra osteoblaster
35
Periost/Benhinden Ydre lag (ydre lag af periost)
tæt bindevæv med nerver og blodkar (leverer grene til de Volkmannske kanaler) Bundter af kollagene fibre
36
Sharpeyske fibre
Løber fra periost til ydre del af knoglen Altså udefra ind: ydre lag af periost=Tæt bindevæv. Indre del af periost=løst bindevæv. Efter det=knogle Sharpeyske fibre binder de 3 ting sammen
37
Lækkert billede
38
Endost
Består af et enkelt lag af flade, ”lining cells” samt osteoprogenitorceller og osteoblaster Endost er meget tyndere end periost Beklæder knogleoverfladen på trabeklerne, marvhulen, de Haverske- og Volkmannske kanaler
39
Knoglematrix (osteoid)
Består af organisk matrix og uorganiske salte: Organiske matrix: Kollagene fibre (type 1) indlejret i grundsubstans (eosinofil) Grundstubstans består af proteoglykaner, andre små molekyler Uorganiske matrix: ca. 75% af tørvægten hos voksne Består af krystallinsk form af calcium-fosfat, Hydroxyapatit/Ca10(PO4)6(OH)2 og andre ioner
40
Mineralisering/calcifikation
Deponeringen af mineraler i den organiske matrix i brusk og knoglevæv Udfældningen af Calcium- og fosfationer – disse omdannes til hydroxyapatitkrystaller, der lægger sig inde i og langs med de kollagene fibriller
41
De 5 knogleceller:
Osteprogenitorceller Osteoblaster Osteocytter Lining cells/Knoglebeklædende celler Osteoklaster
42
Osteprogenitorceller
Udvikles fra mesenchymale celler Forekommer i fostrets mesenchym nær ossifikations-centre og senere i knoglemarv, endost og det dybe lag af periost Ovale, lyse kerner og uregelmæssigt, afgrænset, lyst cytoplasma (ligner fibroblaster) Kan udvikles (differentiere) til osteoblaster Stamceller
43
Osteoblaster
De knogledannede celler - syntetiserer og secernerer organisk knoglematrix (osteoid) Cellekernen er lokaliseret modsat den nydannede osteoid (Cellen er polariseret) Høj aktivitet (Vedudviklet RER og Golgi) ≈ 10 % af cellerne indlejres i det nydannede knoglevæv og omdannes til osteocytter - resten omdannes til lining cells eller undergår apoptose
44
Osteocytter
Den egentlige knoglecelle Opstår fra osteoblaster - tilbagedannelse af RER og Golgi Ligger i lakuner omgivet af knoglematrix Kommunikerer med hinanden og lining cells via gap junctions Ernæres via den interstitielle vævsvæske i canaliculi Levetid 10-20 år
45
Lining cells
Kaldes også knoglebeklædende celler eller overfladeosteocytter Opstår fra osteoblaster efter afsluttet knogledannelse Beklæder alle indvendige og udvendige knogleoverflader, hvor der ikke er aktivitet af osteoblaster eller osteoklaster Hviler på tyndt lag osteoid ( knogleresorption) Kan efter aktivering secernere kollagenase → osteoid nedbrydes → lining cells viger pladsen for osteoklaster !! Knoglenedbrydning finder aldrig sted på overflader, der er beklædt med osteoid eller anden ikke-mineraliseret knoglematrix (kollagen)!!
46
Osteoklaster
Knoglenedbrydende celler Multinukleære kæmpeceller (100 µm) med 5-10 kerner (under patologiske forhold op til 200 kerner/celle) Cytoplasmaet er typisk eosinofilt (unge celler basofilt) Ligger i Howshipske lakuner - men er aktivt bevægelige EM: ”Bølgekant” - cytoplasma med Golgi, mange mitochondrier og vakuoler (med ”surt” indhold) Mellem osteoklasten og knogleoverfladen findes det forseglede - subosteoklastiske rum (pH ≈ 4 pga. H+) Secernerer lysosomale enzymer (Cathepsin-K) Enzymerne nedbryder den organiske knoglematrix Lav pH opløser den uorganiske matrix Under knoglenedbrydning fagocyterer osteoklaster rester af osteocytter, kollagen og mineral Efterfølgende lukkes knogleoverfladen af cementlinje Osteoklaster frigiver calcium, osteoplasten binder calcium
47
Ossifikation
Forbening - betegner dannelsen af knoglevæv Osteoblaster syntetiserer og secernerer organisk knoglematrix (osteoid) der undergår mineralisering Forbeningen udgår fra en benkerne - ossifikationscentrum (primære & sekundære)
48
Intramenbranøs ossifikation
- udvikling af knogle direkte i det primitive mesenchym
49
Endochondral ossifikation (se slide 44 A6 for mere information)
udvikling af knogle finder sted i anlagt bruskmodel (indirekte) langt de fleste knogle
50
Hvad består begge type primitivt knoglevæv af?
Vævet/non-lamellær knogle
51
Endochondral ossifikation
52
Endochondral ossifikation videre
53
Endochondral ossifikation videre
54
Længdevækst, redegør:
Sammensmeltning af brusklakuner leder til danelse af primitiv marvhule, der udvider sig i retning af de kommende epifyser. De forkalkede brusktrabekler (stillads) resorberes af osteoklaster Proliferation: Deling af celler Hypertrofi: Cellerne bliver store Disse 2 zoner er hvor knoglen reelt vokser Kort sagt: Bruskceller dør, knogleceller invadrer
55
Længdevækst:
56
Sekundære - epifysale - ossifikationscentre
Man kan se om folk er færdige med at vokse, ved at kigge på om der er hyalinbrusk
57
Modellering af knogler:
58
Remodellering af knogler:
59
Falsk osteoklast Ja, de skal nedbryde det ødelagte knoglebrud Ja Ja