Spørgsmål 1

Question 1

Hvilke typer af overordnet metologi findes der

Answer 1

Kvantitative data - Tal, Hårde, Objektive, Præcise
Kvalitative data - Ord, Bløde, Subjektive, Ustruktureret

Den ene tilgang er ikke bedre/mere valid end den anden - to forskellige metodiske tilgange
Om man vælger en kvalitativ eller kvantitativ tilgang afhænger af, hvad man vil undersøge

Alternativt kan man blande de 2 metoder

Question 2

Hvordan skaber du viden?

Answer 2

Videnskabelig forskning/undersøgelse: at frembringe viden på en systematisk måde
1. Hvad ved vi allerede?
2. Hvad har vi behov for at vide, hvordan kan vi bidrage til eksisterende viden? (Videnshul)
3. Hvad ønsker vi svar på? (Forskningsspørgsmål)
4. Hvilke metoder skal vi anvende for at være i stand til at producere et svar?

Question 3

Hvad er de 3 kvalitetskriterier for kvalitativ metode

Answer 3

Reliabilitet (konsistens): tilnærmet gentagelighed, systematisk dataindsamling/analyse, flere forskere om analysen, pilotstudier
Validitet (nøjagtighed/gyldighed): længerevarende studier, analytisk induktion, triangulering
Troværdighed: detaljerig (‘thickness’), transparens, rød tråd i valg, respondent-validering

Question 4

Hvad kendetegner kvalitativ tilgang

Answer 4

Argumentation for kvalitativ tilgang:
Fokus på adfærd
Dyb/detaljeret forståelse
Manglende eksisterende viden/teori

Question 5

Hvilken rolle spiller teorien

Answer 5

Induktiv tilgang:
Starter med observationer og udvikler teorier ud fra data.
Nøgleord: Observation → Mønstre → Teori

Deduktiv tilgang: Starter med en eksisterende teori, som testes gennem observationer.
Nøgleord: Teori → Hypotese → Observation → Bekræftelse/Afkræftelse

Question 6

Hvad er fordelene og ulemperne ved induktiv/deduktiv tilgang

Answer 6

Den deduktive tilgang, fordele: man ved allerede hvad man vil undersøge, idet man har sat sig fast på en teori. Så en meget fokuseret undersøgelse, man ved også allerede hvad man vil spørge om. Ulempen er at man bliver blind for det andet der foregår I ens data, og kan overse meget interessante ting

Induktiv tilgang, fordele man anerkender man ikke helt ved hvad der foregår så det finder man ud af.
Ulempen: Det kan være mere forvirrende med de mange muligheder,

Question 7

Hvad er de videnskabsteoretiske afsæt

Answer 7

Ontologi (læren om verden, hvordan opfatter vi verden og det, vi studerer): én objektiv virkelighed eller en socialt konstrueret og flydende virkelighed (hvordan er verden og hvordan ser jeg den)

Epistemologi (læren om viden, hvordan er viden mulig samt hvad er vores rolle som forsker/relationen til den studerede)

Metodologi (den bedste måde at indsamle viden på) - de metoder som bruges til indsamling af viden; kvantitativ, kvalitativ eller mixed (den overordnede metodiske tilgang)

Question 8

Hvilke paradigmer findes der?

Answer 8

Afhængigt af vores syn på verden (ontologi) og viden (epistemologi) er der 3 paradigmer:

Positivisme
Interpretivisme
Konstruktionisme

Question 9

Hvad kendetegner paradigmet positivisme

Answer 9

At beskrive verden, som den er, da virkeligheden eksisterer uafhængigt af forskeren. Målet er at afdække årsager bag handlinger gennem objektive og normfri metoder. Objektivitet, præcision og neutralitet er centralt

Question 10

Hvad er forskerens rolle under positivisme

Answer 10

Forskeren holder afstand og undgår at påvirke undersøgelsen. Informanten ses som et ‘objekt’. Kontrollerede og strukturerede metoder som fx analyser af hjemmesiders indhold eller strukturerede interviews med fokus på fakta.

Question 11

Hvad kendetegner paradigmet interpretivisme

Answer 11

Forstå den subjektive oplevelse af verden og menneskets livsverden. Fokus er på meningsuniverser, motiver og forskellige menneskers subjektive erfaringer. Verden er dét, som mennesket oplever.

Question 12

Hvad er forskerens rolle under interpretivisme

Answer 12

Målet er at forstå verden ”indefra” gennem empati og en åben, fordomsfri tilgang. Relationen er subjekt-subjekt, hvor informanten ses som ekspert i egne oplevelser. Velegnet til deltagerobservation og individuelle interviews med fokus på erfaringer, holdninger og oplevelser

Question 13

Hvad kendetegner paradigmet konstruktionisme

Answer 13

Verden konstrueres kontinuerligt gennem sociale processer. Fænomener er historisk og socialt betingede (kontingente). Fokus er på kontekst, sprog og kompleksitet.

Question 14

Hvad er forskerens rolle under kontruktionisme

Answer 14

Fokus på hvordan noget konstrueres (processen) frem for hvad. Sprog og samspil er centralt, og forskeren bidrager selv til konstruktionen. Det kræver opmærksomhed på egen rolle. Velegnet til fx fokusgruppeinterviews og undersøgelser af, hvordan fælles forståelser konstrueres gennem sprog og kommunikation.

Question 15

Hvilke former for overordnede metoder bruges inden for kvalitativ forskning

Answer 15

Casestudier
Aktionsforskning

Question 16

Hvad kendetegner casestudier

Answer 16

At udforske virkelige cases, personer, situationer, social praksis i detaljer og deres kompleksitet og i dybden.

Fokus på en specifik case (fx en organisation eller et fænomen).
Vægter kompleksitet og kontraster – virkeligheden kan ikke forenkles.
Konteksten er central – undersøgelsen gennemføres dér, hvor fænomenet udspiller sig.
Anvender ofte flere dataindsamlingsmetoder for at opnå en dybdegående forståelse.
Ofte en induktiv tilgang: Udgangspunkt i casen, særligt hvis der mangler detaljeret viden.

Question 17

Hvorfor anvende casestudier i kvalitative studier?

Answer 17

Bagside (forklaring):

Giver dybdegående og detaljeret indsigt i en specifik case.
Fremhæver lokale praksisser og casens unikhed, som kan bibringe ny viden.
Muliggør kontekst-afhængig viden, hvor konteksten er central for forståelsen.
Definition og afgrænsning af casen er afgørende for undersøgelsens fokus og kvalitet.

Question 18

Hvilke typer af casestudier findes?

Answer 18

Eksplorativt (udforskende) casestudie
Beskrivende casestudie
Forklarende casestudie

Question 19

Hvad kendetegner et eksplorativt casestudie

Answer 19

Eksplorative (udforskende):
Induktiv tilgang.
Anvendes når et nyt fænomen undersøges eller en situation udforskes.
Ofte som en pilotundersøgelse, hvor der er manglende detaljeret viden.

Question 20

Hvad kendetegner et beskrivende casestudie

Answer 20

Beskrivende:
Giver dybdegående, fokuserede beskrivelser af et fænomen.
Anvendes til at give en komplet beskrivelse af et fænomen i dets kontekst.
Bruges når et allerede kendt fænomen undersøges.

Question 21

Hvad kendetegner et forklarende casestudie

Answer 21

Forklarende:
Ofte deduktiv tilgang.
Anvendes når man vil teste, forklare eller sammenligne fænomeners årsager og effekter.
Bruges til at forklare fænomener.

Question 22

Hvad er et aktionsforskningsstudie?

Answer 22

Forskeren arbejder tæt sammen med praktikerne for at analysere og afprøve løsninger på et praktisk problem, samtidig med at der skabes ny teoretisk viden. Tæt samarbejde og involvering af dem, der oplever problemet

Question 23

Hvorfor anvende et aktionsforskningsstudie

Answer 23

Giver dybdegående indblik i en proces.
Skaber indsigt i lokale praksisser gennem deltagelse og involvering.
Muliggør kontekst-afhængig viden om et konkret problem.

Question 24

Hvad er sampling i kvalitativ forskning?

Answer 24

Sampling i kvalitativ forskning refererer til udvælgelsen af deltagere eller data, der skal undersøges for at besvare forskningsspørgsmålet.
Fokus er ikke på antal, men kvalitet, dybde og deltaljer.
Vi arbejder med overordnet sampling (valg af case) og sampling til dataindsamling (dem vi studerer i casen)

Question 25

Hvilke overvejelser bør man gøre sig om sampling?

Answer 25

Formålet er at vælge deltagere eller cases, der muliggør en intensiv og dybdegående analyse af fænomenet. Hellere studere få i dybden. Mætning: Indsamlingen anses som afsluttet, når der ikke længere genereres nye indsigter fra dataene.

Question 26

Hvilke typer af sampling findes?

Answer 26

Bekvemmelighedssampling Målrettet sampling - med underkategorierne snebold-sampling og teoretisk sampling

Question 27

Hvad kendetegner bekvemmelighedssampling

Answer 27

Valg ud fra tilgængelighed og bekvemmelighed der er intet andet formål forbundet med at vælge denne samplestrategi end at man nemt kan få adgang til data

Question 28

Hvad kendetegner målrettet sampling

Answer 28

Strategisk valg ud fra relevansen i forhold til forskningsspørgsmålet Hvem kan vi sample for at få dybere indsigt i emnet.

Question 29

Hvad er snebold-sampling

Answer 29

Sneboldsampling er en form for målrettet sampling, hvor du begynder med en lille gruppe personer, der er relevante for forskningsspørgsmålet. Denne udvalgte gruppe henviser derefter andre personer i deres netværk, som de anser for relevante for undersøgelsen. Formål: At få adgang til svært tilgængelige eller skjulte grupper ved at udnytte eksisterende sociale netværk.

Question 30

Hvad er teoretisk sampling

Answer 30

En type sampling, hvor udvælgelsen af deltagere, data eller cases baseres på udviklingen af teori under forskningsprocessen. Formålet er at udbygge og finpudse teorier ved at vælge data, der kan hjælpe med at udvide forståelsen af et fænomen. Bliver ved med at indsamle data indtil teoretisk mætning (indtil koncepter er fuldt udviklet) opnås

Question 31

Hvad er kvalitetskriterierne for kvalitativ forskning

Answer 31

Reliabilitet Skabelse af konsistente resultater Validitet Resultaternes nøjagtighed Troværdighed (kredibilitet) Tillid til et studie og dets resultater

Question 32

Hvad betyder reliabilitet?

Answer 32

Reliabilitet handler om gentagelighed og konsistens i forskningsprocessen.

Question 33

Hvordan sikres reliabilitet i forskningen?

Answer 33

Gentagelighed: Man kan ikke direkte gentage. Handler om at klargøre forskerens rolle, og have den samme rolle på tværs af studiet Datanære følgeslutninger: Brug beskrivelser tæt på, hvad deltagerne sagde eller hvad der blev observeret, uden at tilføje egne fortolkninger. Systematik: Standardiserede måder at udføre sit arbejde på fx lave feltnoter, transskriptioner, etc. Konsistent brug af begreber. Inter-rater reliability: Flere forskere analyserer data uafhængigt og diskuterer forskelle for at opnå enighed om kategorisering. Værktøj: pilotstudier fx afprøvning af interviewguide inden brug for at sikre standard/systematik af dataindsamling

Question 34

Hvad betyder validitet

Answer 34

Handler om ”undersøger du dét, som du siger, du gør”. Refererer til nøjagtigheden af dine resultater og om de virkelig afspejler det, du har målt eller observeret. Gode validitetskrav sikrer, at de fundne data er relevante og ægte i forhold til det fænomen, der er i fokus for forskningen. Længerevarende tid giver større indsigt Triangulering Analytisk induktion (revider pga. data)

Question 35

Hvordan sikres validitet

Answer 35

Længere tidsundersøgelser: Undersøgelser over længere tid giver en dybere indsigt, da det øger sandsynligheden for at forstå fænomenet grundigt. Triangulering: Brug af flere metoder (fx interviews, observationer) til at opnå en mere præcis og dybdegående forståelse af undersøgelsen, ved at krydstjekke data fra forskellige kilder. Analytisk induktion: En iterativ proces, hvor du reviderer dine første antagelser baseret på de data, du indsamler, for at forbedre og præcisere din analyse løbende.

Question 36

Hvad betyder kredibilitet?

Answer 36

Kredibilitet handler om tillid til et studie og dets resultater. Det handler ikke om at finde én objektiv sandhed, men om at vurdere studiets troværdighed og om forskeren har været ærlig og nøjagtig i sin tilgang.

Question 37

Hvordan sikres kredibilitet

Answer 37

Respondentvalidering: Præsenter dine resultater for deltagerne for at sikre, at de stemmer overens med deres oplevelser Dybdegående forståelse (‘thick description’): Har du opnået en dybdegående forståelse og stor detaljegrad og er det synligt i din præsentation af din undersøgelse og dine resultater Åbenhed omkring begrænsninger: Vær kritisk over for eget studie og tydeliggør begrænsninger Transparens: Giv en detaljeret beskrivelse af og argumenter for alle dine valg (hvordan gjorde du og hvorfor). Kohærens (rød tråd): Er der sammenhæng mellem paradigme, teori, metoder og forskningsspørgsmål, så undersøgelsen er konsistent og kan besvare spørgsmålet.

Question 38

Hvilke typer af dataindsamling findes i kvalitativ forskning

Answer 38

Interviews Observationer Fokusgrupper Dokumenter

Question 39

Hvad er et interview som dataindsamlingsmetode?

Answer 39

Et interview er en kvalitativ dataindsamlingsmetode, hvor forskeren indsamler information gennem en samtale med en deltager. Formålet er at forstå deltagerens perspektiv, erfaringer, meninger eller følelser om et bestemt emne. Det giver mulighed for dybdegående indsigt og personlige erfaringer, og kan bruges til at udforske komplekse sociale fænomener.

Question 40

Hvilke typer af interview findes

Answer 40

Interviews kan være: strukturerede, semi-strukturerede eller u-strukturerede afhængigt af graden af forudbestemte spørgsmål og fleksibilitet.

Question 41

Hvilke overvejelser bør man gøre ifm. interviews

Answer 41

Hvem vil du interviewe? hvem, hvor mange (mætning), Adgang? Hvor og hvordan vil du interviewe? Sted, Ansigt til ansigt, Online, telefon mm, Adgang? Hvilken slags interview vil du gennemføre? Åbent, semistruktureret, struktureret Individuelt, fokusgruppe Forberedelse af interviewguide - Struktur på spørgsmål (emner), Forskellige typer af spørgsmål (åben/lukket) - probing Længde og dermed dybde på interview Dokumentation af interview - Lyd/video/noter - (tilladelse til at optage?) Transkribering Pilottestning og opfølgning

Question 42

Hvordan relaterer paradigmerne sig til interviews

Answer 42

Positivisme Interviews giver adgang til fakta om verdenen Strukturerede (standardiserede) interviews Interpretivisme Interviews giver indsigt i menneskers autentiske oplevelser Som udgangspunk semistrukturerede interviews Konstruktionisme Interviews er en fælles præstation (gensidigt konstrueret opfattelse af verden) mellem intervieweren og den interviewede Som udgangspunkt åbne interviews

Question 43

Hvad er deltagerobservation som dataindsamlingsmetode i kvalitativ forskning?

Answer 43

Forskeren deltager aktivt i de aktiviteter, der undersøges, samtidig med at de observerer og registrerer adfærd, interaktioner og sociale dynamikker. Forskeren er til stede i feltet over en længere periode for at opnå en dyb forståelse af deltagerne og deres sociale, kulturelle og organisatoriske kontekster

Question 44

Hvilke overvejelser skal man gøre ved deltagerobservationer

Answer 44

Omgivelser “Lukkede” vs “åbne” omgivelser Lukket: private omgivelser (brug af ”gatekeeper”) Åben: offentlige omgivelser Adgang “Skjult” (covert) vs “synlig” (overt) adgang Skjult: afslører ikke rollen som forsker Synlig: transparent om rollen som forsker Hvor finder observationen sted? Hvem observerer vi? Hvor lang tid observerer vi? Deltagelsesniveau Fokus

Question 45

Hvilken rolle spiller valg af sted og fokus i deltagerobservationer

Answer 45

Valg af forskningssted Hvad ville være en relevant case for dit studie? Planlagte vs. ikke-planlagte begivenheder? (Grad af) strukturen på dine observationer (guide) Observationer kan fokusere på forskellige dimensioner af sociale situationer: Typisk enten aktiviteterne (det menneske gør) eller selve menneskene involveret

Question 46

Hvilken rolle kan forskeren have under observationer?

Answer 46

Aldrig helt enten eller, men afhænger af graden af involvering og hvad formålet er med observationen. Observere udefra (minimal involvering): Deltager ikke aktivt i aktiviteterne, men observerer fra sidelinjen, som en "flue på væggen". Der er begrænset interaktion med deltagerne, hvilket gør det lettere at tage noter, men det kan være sværere at opbygge tillid. Aktiv deltager (maximal involvering):$ Forskeren deltager aktivt i de sociale aktiviteter og opbygger tillid gennem deres egen personlige oplevelse og interaktion. Det kan give dybere indsigt, men også skabe vanskeligheder ved at holde afstand til deltagerne, hvilket kan påvirke objektiviteten.

Question 47

Hvordan dokumenteres deltagerobservationer

Answer 47

Feltnoter Detaljerede grundige observationer/noter Tage noter i felten? – skjult eller åbent? Analysen starter nu: hvad skal og skal ikke med? Adskille neutrale beskrivelser og subjektive oplevelser

Question 48

Hvordan relaterer paradigmerne sig til observationer

Answer 48

Findes ikke under positivisme Interpretivistisk tilgang: Etnografi repræsenterer menneskers verden – målet er at forstå denne. Observationsstudier som udgangspunkt interpretivistiske. Konstruktionistisk tilgang: Etnografi giver indsigt i menneskers egne forklaringer, relationer i fokus  fx brug af konversationsanalyse

Question 49

Hvad er fokusgrupper

Answer 49

Interviewform, hvor en gruppe mennesker udspørges om/diskuterer deres opfattelser, meninger, overbevisninger og holdninger Formålet er ikke at komme i dybden med de individuelle svar, men at få indblik i forskellige perspektiver (identificere forskellige individers perspektiver) og interaktionen i gruppen (social interaktion/fælles forståelse).

Question 50

Hvilke overvejelser skal man gøre i forbindelse med fokusgrupper

Answer 50

1. Antal fokusgrupper Mætning: når nye fokusgrupper ikke bidrager med nye/yderligere indsigter Ens analytiske standpunkt vil have betydning for antal af fokusgruppeinterviews: Flere interviews, hvis man behandler data som fakta Færre interviews, hvis man behandler data som en meningsskabelsesproces 2. Størrelse på fokusgrupper 6-10 medlemmer anbefales Mere kontroversielle eller komplekse emner --> mindre fokusgrupper 3. Omfanget af indblanding fra moderator Interessereet i fakta - mere indblanding Interreseret i meningsdannelse - mindre indblanding 4. Sampling: udvælgelse af deltagere Er en særlig viden nødvendig? Vigtigt at redegøre for udvælgelseskriterier Kender deltagerne hinanden? Er deltagerne ens (homogen) ? 5. Sted 6. Materiale? 7. Dokumentation - oftest video - samtykke

Question 51

Hvad er dokumenter i kvalitativ forskning

Answer 51

Data, der består af ord og/eller billeder, som er blevet nedfældet uden forskerens intervention. Data eksisterer forud for det studie, de bliver en del af og som foreligger i håndgribelig form. Består ofte af tekst, men kan også indeholde tal, fotografier, grafer, diagrammer, visuel data.

Question 52

Hvilke typer af dokumenter findes der

Answer 52

Personlige dokumenter produceret af individer fx dagbøger, blogs Offentlige dokumenter fx juridiske dokumenter Organisationsdokumenter fx hjemmesider, årsrapporter Mediedokumenter fx nyhedsartikler, opslag på sociale medier

Question 53

Hvordan anvendes dokumenter i kvalitativ forskning

Answer 53

Hvilke og hvor mange dokumenter – sampling: i enhver undersøgelse foretages en afgrænsning Hvordan og hvor finder man dokumenterne – adgang - nogen er offentlige, andre kræver tilladelse Sætte spørgsmålstegn ved, hvem der har produceret dokumentet og med hvilket mål/hvilken målgruppe - kildekritik

Question 54

Hvordan relaterer paradigmerne sig til dokumenter

Answer 54

Positivisme Fokus på repræsentation/indhold – virkeligheden kan dokumenteres, fakta herom Interpretivisme Fokus på forståelse og fortolkning af dokumenter Kombineres tit med interviews Konstruktionisme Fokus på hvordan dokumentet er med til at konstruere/skabe forskellige virkeligheder, også over tid

Question 55

Hvad er dataanalyse

Answer 55

Kvalitativ dataanalyse involverer en systematisk proces med og procedurer for at analysere (tekstuel) data og derved få en forståelse for samt forklaring og fortolkning af mønstre og temaer i disse data.

Question 56

Hvilke analytiske tilgange findes der

Answer 56

Tematisk analyse Grounded theory Narrativ analyse Diskursanalyse Konversationsanalyse

Question 57

Hvad er diskursanalyse

Answer 57

Diskursanalyse er en metode til at undersøge, hvordan sprog, kommunikation og tekst former og konstruerer vores forståelse af verden. Fokus ligger på, hvordan bestemte diskurser (sæt af betydninger) skaber virkeligheder, identiteter og sociale relationer. Undersøger både hvad der siges og hvordan det siges i en given kontekst. Fokus er på sproget

Question 58

Hvordan foretages diskursanalyse

Answer 58

1. Udvælg materiale (tekster, interviews, medier) og identificér mønstre i sprogbrug og betydninger. 2. Fokusér på, hvordan ord, begreber og formuleringer bruges til at skabe bestemte forståelser 3. Undersøg, hvordan konteksten (social, kulturel, historisk) påvirker betydningerne 4. Analyser, hvilke normer, værdier og magtstrukturer, der ligger bag diskursen 5. Beskriv, hvordan diskursen former identiteter, sociale relationer og forståelser af verden.

Question 59

Hvad er interpretive repetoires

Answer 59

Interpretative repertoires er en måde at forstå, hvordan mennesker bruger sprog til at skabe mening i forskellige situationer. De er: Gentagende mønstre af betydninger og argumenter, som folk trækker på i deres kommunikation. En slags ”værktøjskasse” af ord, begreber og narrativer, der bruges til at beskrive og fortolke verden. Kontekstuelt afhængige

Question 60

Hvad er konversationsanalyse

Answer 60

Konversationsanalyse er en metode til at studere samtalers struktur og mønstre i naturlig interaktion. Fokus på hvordan samtaler organiseres, og hvordan betydning skabes gennem samtalens detaljer (pauser, tone, gentagelser, rækkefølge). Målet er at afdække de uskrevne regler, der styrer hverdagsinteraktion og kommunikativ adfærd.

Question 61

Hvad har man fokus på under konversationsanalyse

Answer 61

Hvad, hvordan og hvornår? 4 ressourcer Verbal Ordene, der siges Paraverbal Måden, hvorpå ordene siges Kropsliggjort Brug af gestik, blik, krop Materiel Brug af materielle ressourcer

Question 62

Hvad er narrativ analyse

Answer 62

I analysen er der fokus på historier, sammenhængen mellem forskellige handlinger og handlingernes kontekst, for at få en dybere forståelse af et specifikt fænomen. Mål: at forstå og fortolke strukturen, indholdet og betydningen af historier

Question 63

Hvordan foretages narrativ analyse

Answer 63

Identificer fortællinger i data Der ses på følgende elementer i fortællingerne: Kronologisk fortælling af handlinger (begyndelse, midte og slutning) Scene/omgivelser Vendepunkter/konflikter Roller (helten, hjælpere, “onde”) - negative og gode kræfter Pointe (moralsk) eller temaer

Question 64

Hvad er kodning i dataanalyse

Answer 64

Kodning er en analytisk proces, hvor data organiseres og kategoriseres for at identificere mønstre og temaer. Definition: At tildele korte labels (koder) til tekstdele, der repræsenterer centrale idéer eller betydninger. Formål: At skabe overblik og systematisere store mængder data. Kodning er en iterativ proces, hvor forskeren bevæger sig frem og tilbage mellem data og analyse.

Question 65

Beskriv første runde i kodningsprocessen

Answer 65

Åben kodning er første step i kodningsprocessen og er induktiv – tæt knyttet til data. Proces: Gå igennem data linje for linje og spørg: Hvad handler denne del af data om? Navngiv tekst-bidder Sammenlign nye ukodede data med eksisterende koder for at se, om de passer. Iterativ proces

Question 66

Beskriv anden runde i kodningsprocessen

Answer 66

Anden kodningsrunde handler om at refinere og organisere de første koder fra åben kodning for at finde mønstre og relationer: Fokus: Koderne fra første runde samles i overordnede kategorier. Sammenlign koder og grupper dem efter fælles træk. Formål: At bevæge sig fra en beskrivende til en mere analytisk forståelse af data.

Question 67

Hvad er tematisk analyse

Answer 67

En metode til at identificere, analysere og rapportere mønstre (temaer) i kvalitative data. Beskriv hvert tema præcist og relater det til forskningsspørgsmålet. Kodning i sig selv ikke er nok, du skal bruge teori til at forstå/fortolke det, der foregår i dine data.

Question 68

Hvad er grounded theory

Answer 68

Forskerens mål er, at skabe ny teori på baggrund af data hentet i den virkelige verden/forankret i praksis (induktiv). Indsamlingen af data og analysen foregår simultant/igennem en iterativ proces. Benytter teoretisk sampling.

Question 69

Hvad er processen i grounded theory

Answer 69

Åben (initial) kodning: identificering/kategorisering af fænomener i teksten. Aksel (udvælgelse/fokuseret) kodning: linker data til konteksten. Samles i overordnede kategorier. Selektiv/teoretisk (afsluttende) kodning: formulering af teori på baggrund af de fundne hovedkategorier, som ‘testes’, forfines og videreudvikles. Bliver ved indtil teoretisk mætning opnås (indtil teori/koncepter er fuldt udviklet)