Spørgsmål til alle seminarer Flashcards
Hej (130 cards)
1
Q
Hvem kan foretage vielser? - seminar 1
A
foretages af en borgerlig eller kirkelig myndighed med kompetence hertil, jf. ÆL § 15 stk. 1
2
Q
Hvad er ægteskabsbetingelserne og hvor står de? - seminar 1
A
En række ægteskabsbetingelser må være opfyldt før myndigheder kan udstede en ”prøvelsesattest” – se ÆL §§1-11b
- Slægtninge i ret op- og nedstigende linje må ikke indgå ægteskab, jf. ÆL § 6
- Man må ikke indgå nyt ægteskab/registreret partnerskab hvis det tidligere består – hvis partner er død er der krav om skifte – se ÆL §9-10
- Ægteskab må ikke indgås ml. adoptant og adoptivbarn, jf. ÆL § 8
3
Q
Hvad er gyldighedsbetingelserne for ægteskabets indgåelse? - seminar 1
A
- 1) De skal møde personligt og samtidigt
- 2) På spørgsmål af vielsesmyndigheden skal de erklære at vil ægte hinanden
- 3) Derpå skal de af vielsesmyndigheden forkyndes at være ægtefolk
- 4) begge parter skal ved vielsen være fyldt 18 år, jf. ÆL § 21, stk. 1, 2. Pkt.
4
Q
Hvad giver ret til en hurtig skilsmisse? - seminar 1
A
Utroskab ÆL § 33, stk. 1 og enighed ÆL § 29
5
Q
Hvad omfatter ægtefællers gensidige forsørgerpligt og hvor er den hjemlet? - seminar 1
A
Ifølge ÆFL § 4 stk. 1 har ægtefæller pligt til at forsørge hinanden og hvis dette ikke sker kan statsforvaltningen pålægge ægtefællebidrag jf. ÆFL §§ 56-58
Omfatter: udgifter til bolig, opvarmning, transport, mad, tøj, tandlæge- og lægeregninger, samt medicin, ferie og lommepenge
6
Q
Forklar surrugationsreglen? - seminar 1
A
Genstande der træder i stedet for delingsformue (f.eks. ved køb) indgår ligeledes i formuefælleskabet – gælder også indtægter der falder fra aktiver der er delingsformue
7
Q
Hvad går særråden og særhæften ud på? Er der nogle modifikationer? - seminar 2
A
- Særråden (Man råder selv over egen formue). ÆFL § 1
- Man skal råde på en måde, der er forsvarlig ÆFL § 1, stk. 2 (kvantitativ beskyttelsesregel?
- Man må ikke sælge helårsbolig uden samtykke (kvalitativ beskyttelsesregel) § 6
- Særhæften (Man har selv ansvar for sin egen gæld på nær skattegæld) ÆFL § 3.
- Man råder solidarisk for skattegæld jf. § 3
8
Q
Hvornår kan det lægges til grund, at der har foreligget misbrug efter §40? - seminar 2
A
- betydelige gaver til tredjemand
- overdrevent personligt forbrug
- store gældsforpligtelser (især kaution),
- risikabel spekulation, spil
- visse vanrøgtstilfælde
9
Q
Hvornår kan der ske vindikation? Hvad er undtagelsen? -seminar 2
A
En ægtefælle, kan kræve sin ting tilbage fra 3. mand, hvis ægtefællen har solgt denne med vanhjemmel. Undtagelsen er ekstinktion, som siger, at man ikke kan kræve tingen tilbage, hvis 3. mand har købt den i god tro. Der kan dog opnås vederlag fra ægtefællen.
10
Q
Hvad er et boslod? - seminar 2
A
- Den lod, normalt halvdelen af fællesboet – der herefter på skifte tilfalder en ægtefælle eller dennes arvinger
11
Q
Hvad er den bodel? - seminar 2
A
- Hver ægtefælle har en bodel, som består af det, ægtefællen indbragte ved ægteskabets indgåelse, og af det, ægtefællen senere har erhvervet, uanset erhvervelsesmåden
12
Q
Hvad forstås ved sameje? - seminar 2
A
- Et aktiv tilhører hver af ægtefællerne med en vis anpart (fx 50%)
- Anparten alene tilhører ægtefællens bodel
- Kan opstå ved stiltiende aftale
- Kan etableres på forskellige måder: gave / arv fra 3. mand, overførsler mv.
13
Q
Hvornår kan man foretage skævdeling ved skifte og hvor er det hjemlet? - seminar 2
A
Hvis en ligedeling er “åbenbart urimelig” eller ved kortvarige (max 5 år) ægteskaber uden økonomisk fællesskab af betydning kan man jf. ÆFL § 33 foretage skævdeling
14
Q
Hvad er særlig karakteristisk for fuldmagter ægtefæller imellem? - seminar 2
A
Stiltiende fuldmagter er normalt, passivitet kan være altafgørende, stærkt interessefællesskab. Hvis der fx er udvist en adfærdsfuldmagt
15
Q
Hvad er den afgørende forskel på tidligere og nuværende lovgivning om gaver mellem ægtefæller? - seminar 3
A
Hovedregel og udg.pkt.: Ægtefæller kan give hinanden gaver, jf. ÆFL § 2, stk. 1
- Dette kræver ikke ægtepagt, som det gjorde i den tidligere lov
16
Q
Er det muligt at indgå aftale om fremtidigt erhverv? - seminar 3
A
- Dog ikke muligt at indgå aftale om, at fremtidigt erhverv skal tilfalde den anden, jf. ÆFL § 2, stk. 3
17
Q
Nævn eksempler på hvornår gaver kan omstødes? - seminar 3
A
- Objektiv omstødelsesregel jf. Kkl § 64, stk. 1
- Gaver kan altid omstødes indtil senest 6 måneder efter den er givet
- Gaver til nærtstående kan omstødes indenfor 2 år jf. Kkl § 64, stk 2, 2. Pkt
- Medmindre gavemodtager bliver insolvent
- Lejlighedsgaver er undtaget jf. Stk. 3
- Omstødelse uden tidsbegrænsning jf. Kkl § 64, stk. 4
Gaver der står i “åbenbart misforhold til skyldners økonomiske forhold” - Kan dog ikke omstødes, hvis gavegiver ikke bliver insolvent ved gavegivningen
- Løbende pengeydelser kan også omstødes jf. Kkl § 64 stk. 5
- Hvis det ikke hører under normal forsøgelse
- Hvis gavegiver er insolvent og modtagerægtefælle er i ond tro, er omstødelse uden tidsfrist jf. Kkl §74
18
Q
Hvad er skilsmissesæreje - nævn fordele og ulemper? -seminar 4
A
Særeje ved separation og skilsmisse, delingsformue ved død, jf. ÆFL § 12, stk. 1, nr. 1
- Hvis “den uformuende” dør først, får “den uformuendes” kreditorer og/eller særbørn del af den formuendes værdier pga. Boslodskrav. Det kan derfor være fordelagtigt med kombinationssæreje.
19
Q
Hvad er fuldstændigt særeje? - seminar 4
A
Retsvirkninger:
- Delefritaget ved separation / skilsmisse.
- Ved en ægtefælles død er formuen stadig særeje
uskiftet bo udelukket, da ægterfællerne skal have udtages der særeje
- intet boslodskrav til LL
- Ingen udløsningsret efter AL §12 (man har ikke 1. Ret til huset, hvis det overstiger ægtefællens boslod)
- Men udtagelsesret efter AL §13 (Af den afdødes fuldstændige særeje kan LL inden for sin arvelod af særejet overtage aktiver til vurderingsbeløbet)
LL formue bliver særeje
20
Q
Hvad er kombinationssæreje? - seminar 4
A
Overbygning på skilsmissesæreje
- Skilsmissesæreje + fuldstændigt særeje for én af ægtefællerne
- Kan eliminere risikoen for, at “den formuende” ægtefælle kommer til at afgive en del af sin formue.
- Ved ægtepagt skal der fremgå en navngiven ægtefælle, førstafdøde eller længstlevende, hvilket giver 8 forskellige kombinationer se s. 159
Retsvirkninger:
- Kan optræde som alternativ til fælleseje, men det kan ikke aftales, at fremtidige erhvervelser skal tilfalde den anden (strider mod ÆFL § 2, stk.3 )
- Hverken samtykkereglen i § 6 eller krydsende udtagelsesret i § 48 stk. 3 finder anvendelse
- De kvantitative beskyttelsesregler gælder stadig §1, stk 2.
21
Q
Hvad er brøkdelssæreje? - seminar 4
A
ÆFL § 12, stk. 2, nr. 3
- En brøkdel af en ægtefælles formue eller et eller flere aktiver gøres til særeje
- Det kan ikke aftales, at en brkødel af parternes samlede formue skal være H eller M’s særeje(art) - brøkerne skal relatere sig til hver ægtefælles egen formue
- Brøkangivelsen er bindende og skal ændres på lige fod med andre formueordninger (ved ægtepagt)
Retsvirkning:
Krydsende udtagelsesret jf § 48, stk. 3 og kvantitative beskyttelsesregler i § 1, stk 2 finder anvendelse for den del, der er delingsformue.
22
Q
Hvad er sumdeling? - seminar 4
A
ÆFL 12, stk. 2, nr 5
Kan pristalreguleres jf. §12, stk. 3
- Sumdeling kan forhøjes eller optrappes jf §12, stk. 4
- “Hele en ægtefælles formue med undtagelse af et bestemt beløb eller med undtagelse af et bestemt beløb af værdien af et eller flere aktiver. Det beløb, der efter denne bestemmelse ikke er særeje, betegnes sumdeling”
23
Q
Hvad er sumsæreje? - seminar 4
A
ÆFL §12, stk. 2, nr 4
- Kan pristalreguleres jf. §12, stk. 3
- Sumsæreje kan IKKE forhøjes eller optrappes.
- “Et bestemt beløb eller et bestemt beløb af værdien af et eller flere aktiver. Særeje efter denne bestemmelse betegnes sumsæreje”
24
Q
Hvilke særejeformer, kan en 3. mand bestemme? - seminar 5
A
Tredjemandsbestemt særeje jf. ÆFL § 23 kan etableres som alle særejeformer UNDTAGEN sumsæreje og sumdeling jf. Stk. 1.
25
Hvilke betingelser er der for at oprette 3. mands bestemt særeje? - seminar 5
- Særejebestemmelse må træffes senest samtidig med gaveløftet, også ved arveforskud
- Ingen formkrav, men skriftlighed kan være at foretrække af hensyn til bevismæssige årsager.
- Ved gaver gælder ingen krav i modsætning til arv, hvor der kræves testamente, jf. § 23, stk. 3
- Tredjemandsbestemtsæreje kan KUN ske, såfremt det ikke strider mod gavegivers / arveladers intention jf. §14, stk. 2.
- Gavegiver / arvelader kan tillade ændringer jf. §23, stk. 2
26
Hvad kendetegner en delgave? - seminar 5
Hvis man for eksempel modtager et aktiv, der har gæld knyttet til sig, hvor man så skal betale gælden, men man får samtidig gaven. HELE aktivet er særeje, altså også gælde jf. §24, stk. 2
27
Hvad karakteriserer båndlagt arv? - seminar 5
Båndlagt arv er i medfør af Al §58, stk. 1, 1. Og 2. Pkt ægtefællebegunstigende kombinationssæreje. Andet kan dog bestemmes i testamente, jf. § 58, stk. 1, 2. Pkt.
- For tvangsarv gælder båndlæggelsen dog kun indtil arvingen fylder 25 år
28
Kan der træffes bestemmelse om særeje for forsikringer og pensioner? - seminar 5
Der kan træffes bestemmelser om særeje for pensioner og forsikringer jf. Fal. § 103, stk. 2 og Pol. § 3, stk. 2
29
Hvornår kan folk ændre formueordning? - seminar 5
- Ægtefæller kan altid ændre formueordning
- Det skal ske ved ægtepagt
- Ophør kan også ske ved forbrug ( hvis man fx forbruger sit særeje)
30
Hvilke retsvirkninger er der ved separation og skilsmisse? - seminar 6
- Forsørgelsespligten ophører
- Arveretten ophører jf. Al §49
- Formuefællesskabet ophører
31
Hvornår anses samlivet som genoptaget? og hvilke undtagelser er der hertil? - seminar 6
- Nogle måneder på samme adresse er anerkendt, hvis det kan være svært at finde et nyt sted at bo.
- Derudover statueres der ikke nødvendigvis genoptagelse af samliv hvis der er fællesbørn og de derfor bruger meget tid sammen
32
Hvad er betingelserne for skilsmisse? - seminar 6
- Ægtefæller som er ENIGE om det kan blive skilt UDEN forudgående separation jf. ÆL §29
- Ret til skilsmisse efter separation efter 6 måneder, jf. ÆL § 30
33
Hvad er betingelserne for ensidig ret til direkte skilsmisse? - seminar 6
- Utroskab, jf. ÆL § 33
- 2 års adskillelse pga uoverenstemmelser
- Vold eller seksuelt overgreb §34 (på børn, nærmest mv)
- Bigami, jf. § 35
- Børnebortførelse, jf. § 36
34
Hvor mange år kan der som udgangspunkt maksimalt pålægges en ægtefælle bidragspligt? og hvad er undtagelsen hertil? - seminar 6
- 10 år
| - Tidsubegrænset bidrag kræver “særlige omstændigheder”, jf. § 50, stk. 1, 2. Pkt.
35
Hvad har betydning for beslutningen om ægtefællebidrag? - seminar 6
ÆL §50 stk 2:
- Behovet (bidragssøgendes erhvervsmæssige stilling)
- Evnen (Den bidragspligtige evne / økonomiske muligheder
- Ægteskabets varighed (kortvarigt 5 år)
- Sammenligning af ægtefællernes økonomiske forhold
- Samlivsskade (Hvis ægtefællen er kommet i vanskelligt økonomisk situation grundet ægteskabet)
36
Hvornår kan et ægteskab omstødes? 2 paragraffer? - seminar 6
ÆL § 23 - ved DOM hvis:
- Indgået i strid med § 6 og § 9
- ÆL § 24 - ved DOM hvis:
Fornuftsmangel, fejltagelse, svig, tvang
37
Hvad er ligedeling? - seminar 7
Formuefællesskabet vigtigste retsvirkning, hvor formuegoderne deles lige i forbindelse med boopgørelsen, jf. ÆFL § 5, stk. 1. (kvanititativ ligedeling).
Det er således den deling der foretages EFTER fx særejeaktiver er opgjort
Hver ægtefælles delingsformue fratrukket gælden, jf. ÆFL § 26. Stk. 1 og stk. 2, jf. § 29 (kan foreligge aftale om gælden, jf. § 18)
Det er kun den positive nettobodel, der indgår i ligedelingen, jf. § 26, stk. 3 (“sættes til beregningsmæssigt til 0”)
38
Hvad er ophørsdagen og hvilke retsvirkninger medfører denne? - seminar 7
ÆFL § 27, stk. 1:
- De aktiver og passiver, der hører til bodelene på ophørsdagen indgår i formuedelingen
- Ophørsdagen = Udgangen af det døgn, hvor der er indgivet anmodning om separation eller skilsmisse til statsforvaltningen
39
Hvad er privat skifte? - seminar 7
Ved advokaters medvirken til privat skifte foreligger normalt:
- Boopgørelse - oversigt over bodelene med aktiver og passiver og det samlede resultat mht. Boslodskrav.
- Bodelingsoverenskomst, om udtagelse og betaling af resterende boslodskrav
Ingen formkrav til privat skifte.
- Boet er delt, hvis der foreligger klar og endelig aftale herom
- Boslodskrav kan bortfalde ved passivitet, men der skal meget til (retspraksis har tilkendegivet, at der stadig er boslodskrav efter 10 år)
- En urimelig aftale om bodelingen kan senere anfægtes efter fx Aftl § 36 eller ÆL § 58
40
Hvad er offentligt skifte? - seminar 7
Ved uenighed om bodelingen kan én af ægtefællerne anmode om offentligt skifte, jf. ÆFSL § 9
Foretages efter reglerne i ÆFSL:
- ÆFSL § 54, stk. 1: Under det offentlige skifte beholder hver ægtefælle normalt rådigheden over sin del af fællesboet
- ÆFSL § 55: Skiftet påvirker ikke kreditorernes ret til at forfølge deres krav mod en ægtefælle
- ÆFSL § 17: Skiftet kan afsluttes under vejlednings- og forligsmøde, eller kan henvises til bobehandler
- Tvistløsning foregår ved skifteretten
41
Hvorledes bliver aktiver værdiansat? - seminar 7
- Bliver fastsat ved skiftets afslutning
- HR: Aktiver skal optages til salgsværdi, hvilket følger af retspraksis
- U: Hvis realisation ikke er mulig - en beregnet nutidsværdi (skønnet værdi)
42
Hvordan bliver passiver værdiansat? - seminar 7
- Værditidspunktet: boopgørelsestidspunktet jf ÆFSL §28 (skal vurderes ud fra selvangivelser, renter, kontoudskrifter mv)
- Forfalden gæld kan kræves optaget til pari (pålydende, kurs 100)
Rentebærende lån
- Optages med størrelsen pr. boopgørelsestidspunktet (dvs. inkluderet nettorenter, idet der tages hensyn til fradragsretten)
43
Hvordan afgøres det, om et passiv er delingsformuegæld eller særejegæld? - seminar 7
- Gældens formuestatus fastlægges ved stiftelsen. Dvs, at optager man et kreditforeningslån i et særejehus bliver gælden særeje.
- Gæld som har sikkerhed i aktiver der er delingsformue fradrages ved opgørelsen af delingsformue jf. ÆFL §29
- Omvendt fradrages gæld der er særeje ikke i delingsformuen
- Ved solidarisk hæftelse placeres gælden hos den, der efter det indbyrdes forhold endelig skal bære denne.------- Gælden placeres altså formelt hos en, selvom man hæfter solidarisk.
44
Hvad forstås der ved passivering og den latente skattebyrde? - seminar 7
Latent: Noget der er skjult, nuværende inaktivitet eller er potentielt eksisterende, men endnu ikke udløst.
- I forbindelse med værdiansættelse af aktiver ved formuedeling under familieretten forstås latent skattefordel ved, at selve delingen og udlægget på skifte ikke normalt vil udløse beskatning, men realisation af nogle aktiver derimod vil udløse en beskatning - kaldes en latent skattebyrde.
- Ved bodeling udtages således et skønnet beløb, der udgør en del af den latente skattebyrde således, at man beregner en potentiel beskatning af aktivet ved realisation.
- Værdien af aktivet passiveres ved bodeling således højere alt efter, hvor høj en beskatning, der forventes ved udløsning samt, hvornår det forventes udløst.
Værdien ved bodelingen fremgår således ved bodeling mindre end det reelt er.
45
Hvad er et misbrugskrav? - seminar 7
Har en ægtefælle ved misbrug af rådigheden over sin formue eller på anden uforsvarlig måde væsentligt reduceret delingsformuen, har den anden ægtefælle krav på at blive stillet, som om formindskelsen ikke havde fundet sted.
Eksempler på misbrug:
- Betydeligt personligt forbrug
- Gaver til 3. Mand
- Uhensigtsmæssig spekulationer
- Arveforskud
- Begunstigelse
- Momenter der kan indgå til vurderingen:
- Ægtefællernes indtægts- og formueforhold
- Udgifternes omfang
- Forbrugets karakter
- Hensigten bag
- Den tidsmæssige sammenhæng med en skiftesituation
46
Hvad er et reguleringskrav (ved overførsel af særeje til delingsformue)? - seminar 7
ÆFL § 39 - Det er en præceptiv bestemmelse (kan ikke fraviges)
- En ægtefælle, der har overført midler, der ikke indgår i formuedelingen, til sin delingsformue, eller som har anvendt midler, der ikke indgår i formuedelingen, til betaling af egen gæld, der kan fradrages i ægtefællens delingsformue, har et reguleringskrav.
- Størrelsen af reguleringskravet fastsættes ud fra den forøgelse af delingsformuen, der er sket ved overførslen. -- Der lægges ved afgørelsen herom vægt på tidspunktet for overførslen, stigning og fald i værdien af de aktiver, som midlerne er overført til, ægtefællernes formueforhold og omstændighederne i øvrigt.
- Eksempler hvor særejebeskyttelseskrav kommer i spil:
Det kræves ikke, at der foreligger direkte misbrug, men forbruget af delingsformuen må ikke være uvæsentlig
47
Hvad er et reguleringskrav (ved overførsel af delingsformue til særeje)? - seminar 7
ÆFL § 38 - Det er en præceptiv bestemmelse (kan ikke fraviges)
- Har en ægtefælle overført sin delingsformue til egne aktiver, der ikke indgår i formuedelingen, eller har ægtefællen anvendt sin delingsformue til betaling af egen gæld, der ikke kan fradrages i delingsformuen, har den anden ægtefælle et reguleringskrav.
- stk. 4: Overstiger reguleringskravet delingsformuen, udtages halvdelen af den manglende del af kravet af særeje eller alders- og kapitalpension, supplerende engangssum og supplerende engangsydelse, jf. § 34, stk. 2, og § 35, stk. 2, der tilhører den ægtefælle, der har foretaget overførslen, jf. stk. 1.
Eksempler hvor særejebeskyttelseskrav kommer i spil:
- Det kræves ikke, at der foreligger direkte misbrug, men forbruget af delingsformuen må ikke være uvæsentlig
Momenter der kan indgå i vurderingen:
- Tidspunkt for overførslen
- Værdistigning / fald ( hvor stor )
- Ægtefællernes formueforhold
- Omstændighederne i øvrigt
48
Hvilke aktiver indgår ikke i formuedelingen, selvom der er formuefællesskab? - seminar 8
Rettigheder efter §37 ÆFL som fx goodwill, ophavsrettigheder, båndlagte kapitaler
“Rettigheder som ikke kan overdrages eller i øvrigt har personlig karakter”
- Det er således en modifikation af formuefællesskabet, da disse ikke indgår i ligedelingen.
- Det afgøres konkret ud fra den enkelte rettigheds karakter, om hvorvidt denne bør indgå (for eksempel indgår rimelige pensioner ikke jf ÆFL § 34, men ikke-rimelig er derimod ikke og bør indgå i lige delingen jf. § 34 stk. 4)
49
Hvad går forlodsret ud på (§ ÆFL 31)? - seminar 8
- Genstande der udelukkende tjener til ægtefællernes personlige forbrug
- Kan udtage INDEN formuedeling (forlodsudtagelse)
- Det er både en kvalitativ og kvantitativ ret
Betingelser for forlodsudtagelse:
- Aktivet må ikke stå i misforhold til ægtefællernes økonomiske forhold
50
Hvilke kompensationsregler findes for pension? - seminar 8
- Fællesskabskompensation jf. §44
“Hvad ville ægtefællen have opsparet, hvis vedkommende ikke havde været på deltid / hjemmegående?”
Kan højst udgøre halvdelen af forskellen af værdien af hver ægtefælles pensionsopsparing foretaget under ægteskabet
- Rimelighedskompensation jf. §45 (Synd for)
Typisk ved længerevarende ægteskaber ( 15 år eller længere )
Ved stor forskel i værdierne af ægtefællernes pensioner
“Stillet urimeligt i pensionsmæssigt henseende”
- Normalt er en årlig forskel af udbetalinger op til 50.000 -ikke nok til at anvende rimelighedskompensation
- Derudover bør rimelighedskompensationen ikke bringe ægtefælles over pensionsloftet (hvad der svarer til den gældende årlige pension, som en faglært tjenestemand med fuld pensionsalder vil opnå ved sit 65. År. Beløbet er for tiden 135.000.
Beløbet betales som HR kontakt jf. § 46
51
Hvad er principperne for udtagelse for aktiver? - seminar 8
Aktivfordeling (ÆFL § 48)
- § 48, stk. 1: Hver af ægtefællerne kan udtage ejendele fra delingsformuen efter en konkret vurdering (affektionsværdi, handicapbil e.l.)
- HR, § 48, stk. 2: Ejeren har fortrinsret
Derudover krydsende udtagelsesret efter §48, stk. 3
52
Hvad er medvirkenskompensation? - seminar 9
- § 41
Medvirken til at bevare eller forøge den andens særeje kan blandt andet ske ved fx:
- Arbejde i hjemmet
- Omsorg for børnene
- Fordeling af familiens udgifter
- Eller lignende måder.
Der foretages overordnet en helhedsvurdering
- § 41 kan gøres gældende ved død jf. ÆFL §53 stk 1
53
Hvad er rimelighedskompensation? - seminar 9
§ 42
Kompensation hvis en ægtefælle bliver “urimeligt stillet” ved fx:
- Ægteskabets varighed + forudgående samliv
- Parternes økonomiske forhold
- Omstændighederne i øvrigt
Kan ikke gøres gældende ved død
54
Hvilke aftaler kan defineres som familieretlige aftaler? - seminar 9
Aftaler der vedrører familieforholdet fx:
- Forældremyndighed
- Samvær
- Separation/skilsmisse
- Ophævelse af troskabspligten
Der kan således ikke laves forhåndsaftaler herom.
55
Hvilke aftaler kan defineres som familieformueretlige aftaler? - seminar 9
- Formueordningen (særeje - forhåndsafkald)
- Bodeling
- Bidragspligt
- Kompensation og anden afhjælpning af særejeaftale
- Der kan ikke laves forhåndsaftaler om fx, at der ikke senere må kunne gøres bidragspligt gældende mv.
56
Hvilke aftaler kan defineres som formueretlige aftaler? - seminar 9
Hovedreglen: Aftalefrihed jf. ÆFL §2, stk 1
- Aftaler der vedrører økonomien parterne imellem.
- Aftaler som ALLE kan indgå, ikke kun ægtefæller
- Aftalerne kan tilsidesættes ved urimelighed ved fx aftaleloven § 36
- Der er dog udgangspunkt aftalefrihed, men visse regler er præceptive
- Eksempler på formueretlige aftaler: Salg, lån, gave, pantsættelse, kaution, arbejdsaftaler, sameje
57
Hvad kan der, og hvad kan der ikke indgås forhåndsaftaler om? - seminar 9
Det er i loven udtykkeligt skrevet, hvilket forhåndsaftaler, der kan indgås:
- Særeje ÆFL § 12
- pensioner som særeje ÆFL § 13
- ændring af tredjemandsbestemt særeje § 14
- §§ 15, 16, 17 deling af pensioner, personlige erstatninger, personlige rettigheder
- Og noget nyt: aftaler om hvorvidt gæld skal fradrages §18 (skal ske ved ægtepagt)
Ægtefæller kan IKKE indgå forhåndsaftale om:
- at bidrag ikke skal kunne pålægges
- retten til fælles lejelejlighed
- at reglerne om kompensation i særlige tilfælde skal sættes ud af kraft (§§ 41 og 42)
- afkald på regulerings-/misbrugskrav
Under samlet betegnelse: “Behovsregler”
Der gælder et hjemmelskrav til særejeaftaler, hvorfor der ikke kan indgås “kompensationsaftaler”
58
Hvornår er en aftale ugyldig og hvor er ugyldighedsreglerne hjemlet? - seminar 9
Aftalelovens almindelige ugyldighedsregler gælder
- Tvang
- Svig
- Udnyttelse
- Vildfarelse
- I strid med almindelig hæderlighed
- Den generelle rimelighedsregel i Aftl. § 36
Ugyldighedsreglerne ÆL § 58 og aftl. § 36:
- § 58 kan være fordelagtig at anvende ud fra en lex specialis betragtning
- § 58 - Aftaler om bodeling, bidragspligt og andre vilkår kan ændres/tilsidesættes “såfremt den skønnes urimelig… på tidspunktet for dens indgåelse”
- Gælder kun for aftaler indgået i forbindelse med aktuel skilsmisse
- Gælder kun for aftaler, som skønnes at være urimelige på indgåelsestidspunktet
Aftl. § 36
- Generalklausul - kan anvendes på såvel forhåndsaftaler og aftaler ved aktuel sep./sk., og både ved oprindelig og efterfølgende urimelighed
- Favner langt bredere end ÆL §58 og kan anvendes på ALLE familieformueretlige aftaler.
§ Aftl. 36 i Praksis anvendt Hvor ægtefællen:
- Har været presset til at indgå aftale
- Ikke har været rådgivet af advokat
- Ikke har kunnet overskue konsekvenserne
59
Hvilke karakteristiske træk er der ved samlivsforhold? - seminar 10
- Fælles bopæl
- Vis grad af fælles økonomi
- Lever på samme måde som ægtefæller
- Ikke undergivet fælles lovgivning
- Tilbageholdenhed med direkte anvendelse af ægtefælleregler på samlevende par
60
Er der forsørgelsespligt mellem samlever? - seminar 10
- Ingen legal privatretlig forsørgelsespligt
- Kan indgås aftale om forsørgelse (efter aftalelovens regler)
- Faktisk forsørgelse giver ret til erstatning for tab af forsørger
- Der er heller ikke indbyrdes forsørgelsespligt ift. det offentlige (som der fx er for ægtefæller mht skat jf indrivelsesloven § 12)
61
Er der formuefællesskab mellem samlever? - seminar 10
- Intet formuefællesskab (kan ikke indgå aftaler herom).
| - Hver ejer sit og hæfter for sin egen gæld.
62
Hvad kan der etableres i stedet for formuefællesskab mellem samlever? - seminar 10
- Der kan etableres formueretligt sameje
- Der kan laves stiltiende fuldmagter ligesom ægtefæller grundet det nære interessefælleskab
- Parterne kan indgå aftaler om lån - dog tung bevisbyrde såfremt der ikke foreligger urimelighedsaftale
63
Hvad er hhv. individualprincip og familieprincip ift. samlevere? - seminar 10
- Ift. kontanthjælp er det individualprincip.
- Ift. indtægtsregulering om folkepension og førtidspension er det familieprincip
- Særbeskatning er individualprincip
64
Gælder inddrivelsesloven for samlever? - seminar 10
Der hæftes ikke for hinandens gæld til skat jf. inddrivelsesloven § 12, som der fx gør i ægteskaber.
65
Kan der opnås underholdsbidrag som samlevere? - seminar 10
- Ikke hjemmel til underholdsbidrag
- Kan være indgået aftale om underholdspligt
- Hvis overskuelig på indgåelsestidspunktet kan den blive opretholdt, med mindre konsekvenserne måtte være så urimelige, at der kan ske tilsidesættelse efter Aftl. § 36
66
Hvad gælder ift. lejeboliger for samlevere? kan ikke-lejer forsætte lejemålet? - seminar 10
Lejelovens § 77 a - krav om 2 års samliv - Præceptiv regel
| Aftale: ikke-lejeren kan fortsætte lejemålet uden udlejers samtykke
67
Kan en samlever opnå kompensation? - seminar 10
Retspraksis hjemler kompensationskrav - minder om ÆFL § 41 (medvirken)
uden anvendelse af ”urimeligt-ringe-regelen” ÆFL § 42 (billighedsreglen)
68
Hvordan deles formuen ved samlevere? - seminar 10
- Udgangspunkt: Hver part udtager egne aktiver
| - Stillet som ved fuldstændigt særeje, dog uden anvendelse af ”urimeligt-ringe-regelen” ÆFL § 42 (billighedsreglen)
69
Hvad er de tre arveklasser? - seminar 11
1. : Livsarvinger: Børn, børnebørn, oldebørn osv.
2. : Forældre, forældres børn (dvs. søskende), søskendebørn osv.
3. : Bedsteforældre og bedsteforældres børn (mostre, fastre, farbrødre og morbrødre), men ikke videre
70
Hvor går udelukkelsesprincippet ud på? - seminar 11
ingen fjernere arveklasse kan arve legalt, såfremt der blot er en arveberettiget arving i foranstående arveklasse – dvs. er der blot et barnebarn, arver arveladerens søskende eller forældre ikke
71
Hvad går stirpalgrundsætningen ud på? - seminar 11
Arven inden for hver arveklasse fordeles efter stammer – arven fordeles lige mellem flere stammer
- En stamme udgøres af hvert af børnene, hver af de to forældre og af hver af de fire bedsteforældre
- Et barnebarn arver således ikke efter loven, så længe barnet lever – tilsvarende arver søster ikke, så længe begge forældre lever
72
Hvad går repræsentationsprincippet ud på? - seminar 11
En slægtnings børn (og børnebørn osv.) ”repræsenterer” den afdøde og arver indbyrdes lige. De skal således dele den arv, der ellers tilkom den afdødes slægtning.
73
Hvordan fordeles arven, hvis der ikke er en ægtefælle? - seminar 11
- Børn: 1/1 Al § 1
- - Hvis der er flere børn arver de lige
- Forældre: Hvis begge er i live arver de ½ hver jf. Al § 2, stk. 1
- - Hvis én forældre er død, træder dennes børn (altså arveladers søskende i sted jf. § 2, stk. 2 osv (altså nevøer / niecer )) jf. repræsenationsprincippet
- Bedsteforældre jf. Al § 3:
- - Hvis alle er i live arver de ¼ hver
- - Hvis én er død tilfalder arv dennes børn (DOG IKKE BØRNEBØRN)
- - Hvis den døde bedsteforældre ikke har børn tilfalder det bedsteforældre på anden side
74
Hvad er livsarvingers tvangsarv? - seminar 11
- Tvangsarv reduceret fra ½ til ¼ ved 2007-loven
| - Mulighed for beløbsbegrænsning på 1.000.000 kr./pr. barn (2018: 1.260.000)
75
Hvad er livsarvings kvalitative arveret? - seminar 11
Al § 6
- Stk. 1: Arvingerne kan for deres arvelod overtage boets aktiver til vurderingsbeløbet
- Stk. 2: Hvis flere arvinger ønsker det samme aktiv: Lodtrækning
- Dog fortrinsret hvis”særlig erindringsværdi”
76
Hvad er ægtefællers legale arveret? - seminar 11
- Ingen livsarving = Ægtefællen arver alt jf. Al § 9, stk. 2
- Hvis der er livsarving = Ægtefællen arver ½ Al § 9, stk. 1
livsarving arver også ½
- Tvangsarv ¼ i konkurrence med livsarving jf. §10
- Friarv er derfor ¾
- Suppleringsarv § 11 stk. 2
Denne ret er præceptiv og kan ikke fraviges ved testamente
- Prioriteres over børns arv herunder tvangsarv
77
Nævn nogle ægtefællevenlige regler ved FA’s død: - seminar 11
- Forlodsret AL § 11 stk 1
- Suppleringsarv AL § 11 stk. 2
- Kvalitative regler - fortrinsret
- Retten til at sidde i uskiftet bo hvis der er fælles livsarvinger. Hvis der er særbørn kræves der samtykke fra disse.
- Modtage pension udenom arvedeling + man som bekendt beholder sine egne, da de jo ikke skal i skifte.
- Ingen boafgift
78
Hvad indgår ikke i boslodsudvekslingen? - seminar 11
HR: Alle aktiver medregnes i boslodsudvekslingen (men en række særlige regler)
- § 37-rettigheder og andre personlige rettigheder, som fx pensioner modtager ægtefællen uden om.
79
Hvad kendetegner suppleringsarv? - seminar 11
LL har altid ret til så stor en del af boet efter førstafdøde, at der sammenlagt er 600.000 kr., jf. AL § 11, stk. 2
- 2018: 760.000 - reguleres efter Al § 97
- Retten går forud for for eksempel livsarvingers tvangsarv såfremt ikke alt kan blive dækket
80
Hvilke kvalitative rettigheder findes ifht overtagelse af aktiver for ægtefæller? - seminar 11
Ægtefæller kan som UP udtage ethvert aktiv der er delingsformue, medmindre der er særligt tilhørsforhold til dette for en livsarving. Samme med særeje, der skal dog mindre til, før en livsarving kan lægge til grund, at de skal have det.
- § 14 siger, at en ægtefælle ikke kan udtage aktiver, der er rådet over ved testamente.
81
Hvad er svogerskabsarv og hvornår kan det blive aktuelt? - seminar 11
- Deling af bo med en halvdel til hver slægt ved LL’s død, dvs. Arveret til nogen, der ikke er i biologisk familie med afdøde, men kun forbundet ved “svogerskab”
Betingelser:
Når LL dør efter at have arvet førstafdøde:
- Som eneste arving (§ 15)
- Ved at have benyttet ret til suppleringsarv (§16)
- Ved overtagelse af uskiftet bo efter at alle førstafdødes livsarvinger er afgået ved døden (§ 34)
Når LL er eneste legale arving og LL IKKE:
- Indgået nyt ægteskab
- Efter FA’s død arvet en samlever efter udvidet samlevertestamente
- Efterladt sig livsarvinger
82
Hvad er en legatar? - Seminar 12
Testator kan jf. Dsl. (dødsboskifteloven) § 13, stk. 1, træffe bestemmelse om, at en person skal modtage en bestemt angivet pengesum (sumlegat) eller bestemt angivne formuegenstande (genstandslegat)
- Har ikke bestemmelsesret i boet.
83
Hvad er en arving? - seminar 12
Har bestemmelsesret i boet
- Genstandslegater og sumlegater skal udredes foran friarv, også selvom det går ud over størrelsen på friarven eller eksistensen af friarvelodderne i boet
- Dsl § 13, stk. 2: Testator kan bestemme, at en person, der alene skal modtage friarv, skal have stilling som legatar (en tvangsarving kan således ikke få status som legatar
- På samme måde kan testator bestemme om, en person der er legatar skal gøres til arving og hermed få den samme retsstilling.
84
Hvad er habilitetskravene til testator? - seminar 12
- Alder (18 år eller gift, jf. Al § 62, stk. 1)
- Evne til at råde fornuftsmæssigt (Al § 74 fornuftsmangel) ved oprettelsen af testamentet
- Værgemål ikke i sig selv diskvalificerende
- Det er både et retligt og medicinsk spørgsmål
- Medicinsk: sindssygdom (demens, hæmmet psykisk udvikling, sindsforvirring mv)
- Retligt: Det er afgørende om han på grund af sindstilstanden er ude af stand til at råde fornuftsmæssigt.
- Indsigelse efter §79 kan rejses af enhver, som ellers ville arve
- Hvis ingen indsigelser: testamente lægges til grund
- Hvis en person rejser indsigelse skal den, der vil påberåbe sig sig testamentet godtgøre, at det er ugyldigt oprettet Al § 71, stk. 1
85
Hvad er et notartestamente? - seminar 12
Al § 63
- ordinært testamente
Gyldighedsbetingelser: skriftligt og underskrevet eller vedkendt for en notar, jf. Al § 63, stk. 1.
Notaren skal ved påtegning af testamentet afgive erklæring om jf. Al § 63, stk. 2:
1) Testators identitet
2) Afgive erklæring om testators identitet, og fornufttilstand
3) Anføre hvilke personer der er til stede under notarialforretningen (opmærksomhed på pression mod arvelader)
4) Afgive erklæring om evt. Andre omstændigheder, der kan have betydning for testamentets gyldighed
- Notarens påtegning anses som bevis for de forhold, der er omfattet af attestationen jf. Al § 70
86
Hvad er et vidnetestamente? - seminar 12
Al § 64
- ordinært testamente
Gyldighedsbetingelser (alle betingelser i Al § 64):
- Skriftligt og underskrevet af testator og to vidner som samtidigt skriver deres navne på testamentet jf. Al § 64, stk. 1, 1. Pkt.
- De to vidner skal være til stede efter testators ønske + kendskab til bevidne af testamente foregår, jf. Al § 64, stk. 1, 2. Pkt.
Krav til vidner:
- Fyldt 18 år,
- Må ikke lide af fornuftmangel
Person må ikke være testamentsvidne hvis jf. Al § 64, stk. 3:
- testamentet begunstiger den pågældende eller dennes ægtefælle, samlever, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linje, søskende eller andre nærtstående
minus øvrige omstændigheder, som er egnede til at svække den pågældendes habilitet (f.eks. nært venskab mellem begunstigede og vidne).
- testamentet begunstiger en person eller institution, som den pågældende ved testamentets oprettelse har en sådan tilknytning til, at testamentsvidnet har haft en særlig interesse i begunstigelsen, eller
- der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om den pågældendes habilitet.
Fysisk bortkommes et vidnetestamente → kan ikke lægges til grund.
87
Hvad er et indbotestamente? - seminar 12
Al § 66
- ordinært testamente
Gyldighedsbetingelser:
- Skriftligt og underskrevet, jf. Al § 66, stk. 1.
- Alderskravet jf. Al § 62 (18 år)
Også formgyldige testamentariske bestemmelser:
- Datering er blot en ordensforskrift
- sedler sat på indbo underskrevet af arvelader
- tilkendegivelser i breve el.lign., hvori arvelader anfører vedkommendes fortrinsret til nærmere identificerede indbogenstande
Personkreds: alle kan begunstiges
88
Hvad udgør sædvanligt indbo? - seminar 12
- Konkret vurdering ud fra boets størrelse jf. Dsl § 27, stk. 1 og afdødes forhold
- % værdifulde samlinger, eks. malerier, sølvtøj
89
Hvad er et nødtestamente? - seminar 12
Al § 65
- Ekstraordinært testamente
- Al § 65, stk. 1 – hjemler oprettelse af nødtestamente for en testator, grundet sygdom eller nødstilfælde er forhindret i at oprette ordinært testamente
Ingen formkrav, jf. Al § 65. (Altså gyldigt, når det med sikkerhed anses for at hidhøre fra testator og skildrer hans sidste vilje)
- Enhver tilkendegivelse fra afdøde, der er udtryk for en testamentarisk disposition, og som med sikkerhed hidrører fra afdøde, er omfattet af bestemmelsen.
o Eks. lydbånd, video, e-mail, mobiltelefon f.eks. sms eller besked til telefonsvarer, eller andre elektroniske kommunikationsmidler.
o Sygdommen skal være så alvorlig, at testator med rette føler, at døden kan indtræde når som helst,
- Afgørende for gyldighed: at den testamentariske disposition med sikkerhed kan anses at hidrøre fra testator og er udtryk for testators sidste vilje.
- Testamentet bortfalder efter 3 måneder, hvis der ikke har været nogen hindring for at oprette ordinært testamente
90
Hvad er betingelserne for og retsvirkningerne af tilbagekaldelse af testamente? - seminar 12
Al § 67, stk. 1 – tilbagekaldelse og ændring (kodicil) af testamente skal ske i testamentsform.
- Ægtefællers indbyrdes arveret bortfalder ved separation eller skilsmisse, Al § 49 (formodningsregel)
- Al § 80 - Ved fælles/gensidigt testamente:
Tilbagekald skal meddeles den anden part, med mindre det ikke er muligt.
- § 67, stk. 2 og 3 - Et testamente anses som tilbagekaldt ved separation, skilsmisse, samlivsbrud (det er en formodningsregel)
91
Hvad er betingelserne for og retsvirkningerne af tilbagekaldelse af testamente? - seminar 12
Al § 68, stk. 2
- Erklæring om uigenkaldelighed skal afgives i testamentsform
- Yderligere skal løftet om uigenkaldelighed være kommet til den eller de relevante arvingers kundskab
92
Hvad forstås ved nullitet? - seminar 12
den testamentariske bestemmelse eller hele testamentet er ugyldigt. Fordi det:
o Strider mod lov og ærbarhed,
o er falsk eller,
o disponerer over arven efter en anden person
93
Hvornår er et testamente anfægteligt? - seminar 12
- Hvis alderskrav, fornuftskrav eller formkrav jf. AL §§ 63-66 ikke er overholdt
- Indsigelse efter § 79 kan rejses af enhver, som ellers ville arve
- Hvis ingen indsigelser: testamente lægges til grund
- Hvis en person rejser indsigelse skal den, der vil påberåbe sig sig testamentet godtgøre, at det er ugyldigt oprettet §71, stk. 1
- Testator udsat for tvang, svig eller utilbørlig påvirkning - Al § 75
- Herunder misbrug af manglende dømmekraft mm.
- Hvis disse omstændigheder har fremkaldt den testamentariske bestemmelse, er denne ugyldig (anfægtelig) jf. Al §75
Tvang
- Mekanisk tvang = rettet mod testator fysisk
- Kompulsiv tvang = testators vilje
Testamentet skal afspejle testators frie vilje!
94
Hvad er urigtige forudsætninger? - seminar 12
(Motivvildfarelser) - Al § 77, stk. 1, nr. 1
- Testator ved oprettelsen befandt sig i en vildfarelse om omstændigheder, som var afgørende for bestemmelsen
- Ugyldighed kun, hvis det ikke er muligt at foretage korrigerende fortolkning jf. §77, stk. 2
95
Hvad er bristede forudsætninger? - seminar 12
- Al § 77, stk. 1, nr. 2
Forhold, der var afgørende for bestemmelsen, efter oprettelsen har ændret sig på en sådan måde, at testator med kendskab dertil ville have tilbagekaldt bestemmelsen
96
Hvordan skal/kan et testamente fortolkes? - seminar 12
Hensigten ved fortolkning er at finde testators vilje - subjektiv fortolkningsmetode
- Testamentsbestemmelse skal forsøges gennemført efter dens rettes mening jf. §76 og §77, stk. 2
Forklarende fortolkning
- Hvis testamentet er tvetydigt eller upræcist, fx to børn skal “arve det samme”
Korrigerende fortolkning
- Bestemmelsen er i og for sig klar og utvetydig, men grund til at tro, at testator havde anden hensigt
- - Erklæringsvildfarelse - fejlskrift, fejltagelse
- - Motivvildfarelse, jf. § 77, stk. 1, nr. 1 - om faktiske el. Retlige forhold
- - Bristede forudsætninger, jf. § 77, stk. 1, nr. 2
- - Retspraksis - konkret, dog kan generelle fortolkningsprincipper udledes
- - Selve testamentet er udgangspunktet
- - Andre bevis er fx vidneforklaringer (ex advokat), notater osv.
- Udfyldningsregler (anvendes hvis umuligt at finde testators vilje ved konkret og individuel fortolkning og der “sidste mulighed”)
- Testamentsindsættelse anses for en personlig ret for den indsatte
- der ikke er indtrædelsesret for den indsattes livsarvinger eller andre arvinger.
- Kan bestemmes: ”til X eller dennes livsarvinger”.
97
Hvad forstås ved tilvækstret? - seminar 12
- Hvis arvelod (uforudset) ledigt ved arveladers død, kræver det en konkret fortolkning hvorledes de tiloversblevne midler skal fordeles mellem arvingerne.
- Udfyldningsreglen er, at hvis det ikke står anført i testamentet, må de tiloversblevne midler tilkomme de legale arvinger.
98
Hvad forstås ved permutationsret? - seminar 12
En ret til at afvige fra testamentariske bestemmelser, såfremt særlige grunde taler for det.
- Kvalificeret uhensigtsmæssighed
- Testationens formål og karakter
- Ændrede retslige eller faktuelle forhold
- Hensynet til arvingen
- Justitsministeren er tillagt denne kompetence, gælder kun pålæg og rådighedsindskrænkelser.
99
Hvad er Mortis causa-disposition? - seminar 13
Testamentet får først virkning efter testators død.
100
Hvad er Inter vivos-dispostion? - seminar 13
Dispositioner, der har virkning i overdrages levende live, fx en gave.
101
Hvad er en kodicil? - seminar 13
Efterfølgende tilføjelser til allerede oprettede testamenter. Kodiciller skal - for at være gyldige - Tilsvarende foreligge i testamentsform.
102
Hvad er hhv. den kvantitative og den kvalitative testationskompetence? - seminar 13
Den kvantitative testationskompetence → hvor stor en andel af boet testator kan råde over
Den kvalitative testationskompetence → hvilke aktiver testator kan råde over
103
Hvad er en successionsrækkefølge? - seminar 13
- Inden for sin friarv kan en oprette en såkaldt succesionsrækkefølge jf. AL §60. Stk. 1 (ikke for tvangsarv)
- Der indsættes således en arving eller legatar på 1. Plads og derefter en eller flere andre arvinger eller legatarer på anden eller senere pladser - kan også være tidsbegrænset jf. Al § 60, stk.
104
Hvor længe kan hhv. friarven og tvangsarven båndlægges? - seminar 13
- Man kan kun båndlægge tvangsarven i 25 år, mens friarven kan båndlægges hele livet.
- Båndlæggelse af tvangsarv regulereret i Al §§ 53-58 og friarv i Al §61.
- Kreditorer er afskåret fra den båndlagte arv
105
Hvad er et fælles og et gensidigt testamente? - seminar 13
Fælles testamente
- Når to eller flere personer i fællesskab opretter ét testamente (ét dokument)
Gensidigt testamente
- Når to eller flere personer gensidigt indsætter hinanden til at arve, OFTEST i et dokument, men det er ikke et krav.
106
Hvad sker der, når en ægtefælle sidder i uskiftet bo? - seminar 14
```
Arvefald efter førstafdøde udskydes
- Ejers rådighed for længstlevende
- Udelukkende mulighed for forbrug, men ikke misbrug
Ulemper
- Overtager gældsansvar
```
107
Hvilke betingelser er der for, at en ægtefælle kan sidde i uskiftet bo? - seminar 14
- Der har været formuefællesskab
- Livsarvinger efter FA:
- - Ved fælles livsarvinger er der ret til at sidde i uskiftet bo
- - Ved særlivsarvinger kræves der samtykke jf. §18, stk. 1. --- Hvis særlivsarving er umyndig, kan der fåes tilladelse fra skifteretten og samtykke fra værge jf. §18 stk.
- LL overtager ved at sidde i uskiftet bo ansvar for FA gæld jf. Al § 25, stk. 1
- Der er i forlængelse heraf et krav om solvens jf. §19
- Skal kunne dække sine forpligtelser af: sin bodel, sit særeje + arv fra FA
- Præklusivt proklama
Kreditorer indkaldes og kan gøre krav på gældende indenfor en bestemt frist (ellers bortfalder kravet)
108
Hvornår kan det lægges til grund, at der har foreligget misbrug af en ægtefælle i uskiftet bo og hvad er retsvirkningen? - seminar 14
LL har ejers rådighed, men har ikke fuldstændig fri rådighed, da LL jo også råder over FA’s livsarvingers potentielle arv.
Der gælder derfor regler om både krav på skifte, vederlag og omstødelse:
Krav på skifte: Er boet væsentligt formindsket eller foreligger der nærliggende fare herfor, skal der skiftes, hvis en arving forlanger det jf. Al § 29, stk. 1.
Eksempler:
- Uforsvarlige spekulationer
- Urimeligt forbrug
- Tegning af uforholdsmæssig stor pension eller forsikringsordning
- Ydelser af gaver og andre begunstigelser, der står i misforhold til det uskiftede bo.
LL har dog ret til at højne sin levestandard, hvorfor forbruget skal være ekstravagant eller meningsløst før misbrug statueres
Vederlagskrav: Al § 30, stk. 1 - Enhver LA kan forlange vederlag, når det uskiftede bo skiftes, hvis der foreligger misbrug fra LL
Omstødelse: Hvis LL’s misbrug består i bortgivelse af gaver / arveforskud, kan en LA forlange omstødelse af disse jf. Al § 31, stk. 1
109
Hvornår SKAL det uskiftede bo skiftes? - seminar 14
- LL ønsker selv at skifte med én eller flere arvinger, jf. § 26, stk. 1
- LL skal indgå nyt ægteskab, jf. § 26, stk. 2
- Særlivsarving bliver myndig, og ønsker ikke at samtykke til fortsat uskifte, jf. § 27, stk. 1
- Umyndig særlivsarving dør og efterlader børn, der ikke ønsker at samtykke til fortsat uskifte, jf. § 27, stk. 2
- LL har forsømt forsørgelsespligt over for særlivsarving, jf. § 29, stk. 3
- Livsarving forlanger skifte pga. misbrug, jf. § 29, stk. 1
110
Hvad betyder succesivt skifte? - seminar 14
- Et uskiftet bo kan skiftes af flere omgange
Fx løbende i takt med, at flere umyndige arvinger bliver myndige
- Det oprindelige delingsforhold LL og FA’s LA bevares.
111
Hvad er LL’s rådighed mortis causa? - seminar 14
LL kan råde over alle genstande i det uskiftede bo medmindre det strider imod FA testamente jf. Al § 24, stk. 2, 2. Pkt., jf. § 91
112
Gælder der legal arveret for samlevere? - seminar 15
Ingen legal arveret til samlever
113
Hvilke betingelser skal der være opfyldt ved oprettelsen af et udvidet samlevertestamente? - seminar 15
Betingelser ved oprettelsen, jf. § 88,stk. 1
- Kan ikke sidde i uskiftet bo
- Ægteskabsbetingelserne skal være opfyldt, jf. ÆL §§ 6, 9, 10
- Ej samlevertestamente til anden samlever
- Det er ikke en gyldighedsbetingelse, at parterne har betegnet testamentet som udvidet samlevertestamente, men de kan fx skrive at “de vil arve hinanden som ægtefæller”, eller hvis de har skrevet “begunstige hinanden mest muligt”.
114
Hvilke betingelser skal være opfyldt på tidspunktet for den førstes død, ved et udvidet samlevertestamente? jf. § 88, stk. 2 - seminar 15
Et testamente efter § 87 er endvidere kun gyldigt, hvis parterne på tidspunktet for den førstafdøde samlevers død
- levede sammen på fælles bopæl og
ventede, havde eller havde haft et fælles barn eller
- havde levet sammen på den fælles bopæl i et ægteskabslignende forhold i de sidste 2 år
115
Hvilke retsvirkninger gør sig gældende for udvidet samlevertestamente? - seminar 15
- Arveret 1/1 hvis ingen livsarvinger eller ½ jf Al § 9
- Forlodsret jf § 11, stk. 1
- Ret til suppleringsarv, §11, stk. 2
- Fortrinsret til at overtage aktiver indenfor arvelod Al § 13
- Svogerskabsarv kan blive aktuelt for livsarvinger jf. §§ 15-16
- Arvehenstand §35-39
Retsvirkningerne tager udgangspunkt i udfyldningsreglen
Dvs. såfremt testamentet ikke siger noget andet, antages det at alle retsvirkningerne skal indtræde
- Der er derfor valgfrihed mht ovenstående retsvirkninger. Man kan frit vælge nogen af dem fra.
- Samleveren kan maks opnå ⅞, hvis der er livsarvinger
Hvis det fx fremgår at det ønskes at samleveren “skal arve mest muligt” ( dvs livsarvingen kun får sin tvangsarv).
116
Kan man som samlever sidde i uskiftet bo? - seminar 15
Nej, og dette kan heller ikke bestemmes i testamente
117
Hvilke regler gælder om ugyldighed og bortfald af udvidet samlevertestamente? - seminar 15
- Arvelovens almindelige regler om oprettelse, tilbagekaldelse, ugyldighed og anfægtelste finder anvendelse
- Et udvidet samlevertestamente kan til hver en tid tilbagekaldes jf Al § 67
- Ensidig tilbagekaldelse skal meddeles den anden part jf Al § 80
- Det er muligt at bestemme, at testamentet skal være uigenkaldeligt, men det bortfalder automatisk ved samlivsophævelse.
- Bortfalder hvis parterne indgår ægteskab med hinanden § 89 - Da der herefter skal laves en formueordning som ikke kan laves medmindre man er gift
- Bortfalder når der indgås ægteskab med en anden
118
Hvad er køberet (udløsningsret) jf. Dødsboskifteloven §111 a? - seminar 15
Efterlevende samlever har ret til at overtage fælles bolig og sædvanligt indbo
- Mod betaling af vurderingsbeløbet til boet jf. Stk 1
- Eller evt et overskydende beløb, hvis samlever er arving efter testamente jf. Stk 3
- Efterlevende samlever har fortrinsret fremfor livsarving jf stk. 4
- Det er en deklaratorisk regel - kan fraviges ved testamente jf stk. 5
119
Hvad forstås ved en “gave”? - seminar 16
- Vederlagsfri overførsel
- - Formindsker giverens formue og forøger modtagerens
- - Sker ikke til opfyldelse af juridisk eller naturlig pligt
- - Fremstår som udslag af gavmildhed
- Dvs., at gensidigt bebyrdende aftaler falder udenfor - kan være svært at vurdere, hvorvidt ydelserne står i rimeligt forhold til hinanden, eller om der foreligger (del) gave
120
Hvad er en livsgave? - seminar 16
- Hvis opfyldelsen af en gave er bestemt til at blive opfyldt i levende live
OGSÅ selvom den ikke nåede at blive det. Det er således hensigten.
121
Hvad er sædvanlige gaver og hvad gælder for disse? - seminar 16
Al § 93, stk. 2 - Testamentskrav gælder ikke for sædvanlige gaver
- Vurdering af giverens indkomst- og formueforhold
122
Hvad er en dødsgave? - seminar 16
Al § 93, stk. 1, nr. 1
- Dødgaver er omfattet af testamentereglerne, idet disse finder anvendelse på:
- - Gaver der gives i levende live, men er bestemt til at opfyldes efter giverens død
- - Gaver der gives kort før giverens død og døden må anses nærtstående (både subjektivt (følte at han var tæt på at dø) og objektivt (rent faktisk var tæt på at dø))
- Der kan imidlertid opstå problemer ifht Al § 93, stk. 1, nr. 1, da det ikke står specificeret hvornår gaven er fuldbyrdet og om giveren kan få gaven tilbage mv.
123
Hvad er en dødslejegave? - seminar 16
Al § 93, stk. 1, nr. 2
- Døden anses nært forstående og giveren var klar over dette
- Dvs objektiv og subjektiv vurdering
- Begge kriterier skal være opfyldt
- Beror på konkret bevisbedømmelse - vurdering af omstændigheder i forbindelse med sygdommens karakter og forløb
- Afhænger ligeledes af konkret vurdering af, om giveren yder en dødsgave eller realiserer en allerede eksisterende plan om at yde en livsgave
- Afhænger af givers, modtagers (og arvingernes) forhold, samt bedømmelse af gavens art og værdi.
124
Redegør for de obligatoriske arbejdsmarkedspensioner - seminar 17
- Løbende, livsbetinget pensionsydelse fra pensionsalder til død
- Retten til egenpension falder ikke i arv, men ophører ved den berettigedes død.
- Den kan alt efter vedtægternes indhold afløses af en ægtefællepension, børnepension eller i visse tilfælde en ydelse til en efterladt samlever
125
Redegør for ratepensioner - seminar 17
- Udbetales (med start fra) pensionsalderens indtræden, fx 60 eller 65 år, eller død forinden
- Fx rater på 10.000 kr. Månedligt i 10 år.
- Oprettes i pengeinstitutter som i forsikringsselskaber
- Ordningerne er skattebegunstigede inden for visse beløbsmæssige ret snævre rammer.
- Pensionsopsparingen falder i arv
- Der indsættes - stort set - altid en begunstiget
126
Redegør for Kapitalpension, aldersopsparing, eller livsforsikring - seminar 17
- Udbetales som en sum ved død.
- Overordnet meget begrænset skattebegunstigelse
- Disse pensioner og forsikringer kan antage mange former
- Men normalt opsparingsordninger, der falder i arv.
- Normalt indsat en begunstiget
127
Redegør for begunstigelsesreglerne for forsikring og pension - seminar 17
Forsikringsaftaleloven §§102-105 b og pensionsopsparingsloven §§ 2-5 b
- Hvis der er indsat en begunstiget får denne forsikringssummen og pensionsopsparingen udbetalt udenom dødsboet
Formkrav:
- Skal skriftligt meddeles selskabet eller optages i eller påtegnes policen af selskabet jf. Fal § 103, stk. 1
- Fravigelse af formkrav godkendt ved nødtestamenter jf. UfR 1997.118 H
- En indsættelse der ikke opfylder formkravene vil få betydning som testamentarisk disposition men vil ikke gå udenom dødsboet
- Det kan ved testamente bestemmes at forsikringssummen skal være den begunstigedes særeje jf. Fal §103, stk. 2
- Modast kan bestemmelse om båndlæggelse ske ved skriftlig underretning til selskabet jf. § 103, stk 3
- Det kan forekomme uhensigtsmæssigt, at der ikke blot kan anvendes testamente til alle sine
128
Hvordan fortolkes Fal § 105 og Pol § 5? - seminar 17
- Fortolkningsregler der anvendes, når “ikke andet fremgår af omstændighederne”
- - “Ægtefælle”: Den, som AL ved sin død levede sammen med
- - “Børn”: Børn/adoptivbørn og deres livsarvinger er begunstigede hver for den andel, arveloven tildeler den pågældende
- - “Arvinger”: Er begunstigede hver for den andel, den pågældende er berettiget efter testamente eller efter loven
129
Hvordan fortolkes Fal § 105 a og Pol § 5 a? - seminar 17
Fal § 105 a og Pol § 5 a - Rækkefølge ved fortolkning af “nærmest pårørende”:
1. Ægtefælle
2. Samlever - der opfylder visse betingelser
3. Børn
4. Andre arvinger
- - Krav til samliv for at kunne være “nærmeste pårørende”, jf. Fal § 105 a, stk. 2 samt Pol § 5a, stk. 2:
- Leve sammen på fælles bopæl og enten:
- - Have eller have haft et barn sammen eller
- - Have levet sammen i ægteskabslignende forhold på den fællesbopæl i de sidste 2 år før dødsfaldet
- - NB!: Hvis afdøde havde både ægtefælle (men varigt afbrudt samliv) og samlever, er udg.pkt. Ifølge motiverne, at summen tilfalder samleveren.
- Fal § 105 b, samt Pol § 5 b: Hvis der ikke er indsat en begunstiget, skal summen tilfalde den “nærmest pårørende”
- Det kræves således udtrykkelig bestemmelse for at forsikringssummen eller pensionsopsparingen tilfalder dødsboet, jf. § 105 b, stk. 2
130
Hvornår kan der ske anfægtelse af en begunstigelse? - seminar 17
- Tvangsarvinger kan anfægte indsættelsen af en begunstiget jf. Fal §104 og Pol § 4
- - Bestemmelserne kan KUN påberåbes af ægtefælle og livsarvinger og altså ikke en eventuel samlever.
- Såfremt en begunstigelse må anses som urimelig ifht livsarving eller ægtefælle kan det ved dom bestemmes, at summen helt eller delvis skal tilfalde livsarvingen eller ægtefællen
- - Beløbet kan dog ikke overstige, hvad der ville være tilfaldet den pågældende som boslod og tvangsarv!
- Til vurderingen foretages et skøn mht til om regulering skal ske efter Fal §104:
- Baggrunden for indsættelsen jf. Stk. 2, nr. 1
- - Den begunstigedes og ægtefællens / livsarvingernes økonomiske behov jf stk. 2, nr 2
- - Omstændigheder i øvrigt jf stk. 2, nr 3
