standardsvar Flashcards
(99 cards)
1
Q
ana 1a: kæbeled
- 1: Karakterisér articulatio temporomandibularis.
- 2: Beskriv kort ledfladerne, herunder hvilken type ledbrusk ledfladerne er beklædt med.
- 3: Angiv i hvilken ledhule henholdsvis glidebevægelse (protraktion og retraktion) og vinkelbevægelse foregår.
- 4: Redegør kort for de strukturer der stabiliserer kæbeleddet ved åben og lukket mund.
A
7.1:
Ægte led, enkelt led, kombineret led, delt led af discus, modificeret hængselsled
7.2:
Leddet er delt af discus som deler leddet i et øvre og nedre ledkammer. Ledfladerne i ledskålen er fossa mandibularis og tuberculum articulare. Ledhoved er caput mandibulae (proc. coronoideus). Ledfladerne er beklædt med fibrøs brusk.
7.3:
Glidebevægelsen foregår i øvre ledhule. Vinkelbevægelse foregår i nedre ledhule.
7.4:
Lukket mund: caput mandibularis og discus er i fossa mandibularis. Stabiliseres af m. tempolaris og m. masseter.
Åben mund: caput mandibularis er fremme på tuberculum articulare. Stabiliseres af m. temporalis, lig. stylomandibulare og lig. sphenomandibulare.
2
Q
ana 1a: kæbeled
7.5: Beskriv kort malebevægelsen (sidebevægelser indgår) ud fra en vurdering af bevægelserne i de to kæbeled.
A
7.5: Tygning består af en kombineret bevægelse: malebevægelse og åbne-lukke-bevægelse. Sidebevægelsen skyder underkæben fra side til side og åbne-lukke-bevægelsen er en kombination af glidebevægelse og vinkelbevægelse. Åbnebevægelsen trækker caput mandibulae frem på tuberculum articulare og lukkebevægelsen trækker caput mandibulae tilbage til fossa mandibularis. Malebevægelsen trækker den ene sides caput mandibulae frem på tuberculum articulare, mens den anden sides caput mandibulae sidder i fossa mandibularis.
3
Q
ana 1a: kæbeled
7.6: Angiv hvilken muskel, der især er af betydning for den skrå bevægelse af mandiblen.
A
7.6: m. pterygoideus medialis og lateralis trække mandiblen til siden
4
Q
ana 1a: kæbeled
7.8: Redegør kort for bevægelserne i articulatio temporomandibularis.
A
7.8: vinkelbevægelse, glidebevægelse og sidebevægelse.
Vinkelbevægelse: underkæben hæves og sænkes.
Gidebevægelse: protraktion og retraktion af underkæben
Sidebevægelse: underkæben skyde fra side til side
5
Q
ana 1a: kæbeled
7.9: Benævn de muskler der fremkalder henholdsvis protraktion og retraktion i kæbeleddet.
A
- 9:
protraktion: m. pterygoideus lat
retraktion: m. temporalis
6
Q
ana 1a: kæbeled
7.10: Benævn de muskler der medvirker ved åbning af munden.
A
7.10: Venter ant. et post. m. digastricus M. pterygoideus lateralis M. geniohyoideus M. mylohyoideus Platysma
7
Q
ana 1a: tyggemuskler
7.14: Benævn de nerver, der har relation til mm. pterygoideii.
A
7.14:
Grene til m. masseter og m. temporalis, n. buccalis, lingualis, n. alveolaris inf.
8
Q
ana 1a: kæbeled
Ved et kraftigt slag fortil på undekæben skubbes den bagud.
7.18: Angiv hvilke to nerver der især er udsat for beskadigelse (der er ikke tale om n. facialis).
A
- 18:
n. auriculotemporalis og n. lingualis
9
Q
ana 1a: tyggemuskler
7.20: Angiv den embryologiske struktur hvorfra tyggemusklerne udvikles, og benævn de øvrige muskler og skeletdele, der udvikles fra samme embryologiske struktur.
A
7.20:
struktur: 1. branchiebue
øvrige muskler: m. mylohyoideus, venter ant. m. digastrici, m. tensor tympani, m. tensor veli palatini
skeletdele: Meckel’s brusk og 2 høreknogler (malleus og incus)
10
Q
ana 1a: tungebenet
8.5: Angiv tungebenets overordnede funktion.
A
8.5:
Frit ophængt til ligamenter, membraner og muskler -> stor bevægelighed
11
Q
ana 1a: tungebensmuskler
8.6: Benævn de muskler, som er tilhæftet tungebenet (os hyoideum) og angiv de respective musklers innervation og udvikling (branchiebue- eller somitderiveret).
A
Både de suprahyoide og infrahyoide
Suprahyoide (5):
- m. stylohyoideus: n. facialis - 2. branchiebue
- m. digastricus venter post.: n. facialis - 2. branchiebue
- m. digastricus venter ant.: n. mandibularis - 1. branchiebue
- m. mylohyoideus: n. mandibularis - 1. branchiebue
- m. geniohyoideus: ramus ventralis af C1 - myotomderiveret
Infrahyoide (4):
- m. sternohyoideus: plexus cervicalis - myotomderiveret
- m. sternothyroideus: plexus cervicalis - myotomderiveret
- m. thyrohyoideus: ramus ventralis fra C1 - myotomderiveret
- m. omohyoideus: plexus cervicalis - myotomderiveret
12
Q
ana 1a: tungebensmuskler
8.7: Angiv for de suprahyoide muskler: navn, innervation, funktion og hvorfra de udvikles.
A
5 muskler
m. stylohyoideus:
- n. facialis
- trække os hyoideum tilbage og løfter os hyoideum
- 2. branchiebue
m. digastricus venter post.:
- n. facialis
- mundåbner og løfter os hyoideum
- 2. branchiebue
m. digastricus venter ant.:
- n. mandibularis
- mundåbner og løfter os hyoideum
- 1. branchiebue
m. mylohyoideus:
- n. mandibularis
- mundåbner og løfter mundhulens gulv
- 1. branchiebue
m. geniohyoideus:
- ramus ventralis af C1
- mundåbner og trækker os hyoideum frem
- myotomderiveret
13
Q
ana 1a: mimiske muskler
9.2: Angiv innervationen af kinden (den sensitive innervation af huden og slimhinden samt den motoriske innervation af musklen i kinden).
A
sensitiv innervation: n. buccalis
motorisk innervation af m. buccalis: n. facialis
14
Q
Facialisparese
Hvilke symptomer ses ved perifer facialisparese?
A
Parese af samme sides ansigtshalvdel = infranukleær parese
Symptomer: Pt kan ikke rynke panden (m. epicranius venter frontalis), har ikke blinkerefleks (m. orbicularis oculi), har hængende mundvig (m. orbicularis oris) og kan ikke holde føden inde (m. buccinator)
15
Q
Facialisparese
Hvilke sympotomer ses ved central facialisparese?
A
Parese af modsatte sides ansigts nedre del = supranukleær parese
Symptomer: pt har hængende mundvig (m. orbicularis oris) og kan ikke holde føden inde (m. buccinator)
16
Q
ana 1a: mimiske muskler
Blinkrefleksen kan trigges ved berøring af cornea.
9.8: Angiv hvilken hjernenerve der danner den afferente del og hvilken hjernenerve der danner den efferente del af refleksen.
A
Affarent: n. ophthalmicus fra n. trigeminus
Efferent: n. facialis
17
Q
ana 1b: læber
1.1: Angiv læbernes motoriske og sensoriske innervation.
A
4 nerver
motorisk: n. facialis
sensorisk:
- overlæbe: n. infraorbitalis fra n. ophthalmicus
- underlæbe: n. mentalis fra n. maxillaris
- mundvig: n. buccalis fra n. mandibularis
18
Q
ana 1b: læber
1.2: Angiv den parasympatiske innervation af kirtlerne i overlæbe og underlæbe med angivelse af forløbet af både de præ- og postganglionære neuroner samt hvor neuronerne danner synapse.
A
Overlæbe:
præganglionære fibre løber fra n. facialis til n. petrosus major, som danner synapse i ganglion pterygopalatina med det postganglionære cellelegeme. de postganglionære fibre løber i n. infraorbilatis til kitlerne i overlæben.
Underlæbe:
præganglionære fibre løber fra n. facialis til chorda tympani som fører fibrene til ganglion submandibulare. I submandibulare løber postganglionære fibre via n. mentalis til kirtlerne i underlæben
19
Q
ana 1b: læber
1.3: Angiv de lymfeknuder, som modtager lymfen fra læberne.
A
overlæbens lymfer går til lnn. submandibulares
underlæbens lymfer går til lnn. submentales
20
Q
ana 1b: læber
1.4: Beskriv kort udviklingen af over- og underlæbe herunder hvilke udviklingsanomalier der kan opstå.
A
overlæbe: fusion af midtpandelap og overkæbelap danner filtrum og tuberculum labii superior
underlæbe: sammenstødning af de to underkæbelapper
siderne dannes af overkæbelapperne
anomalier: ensidigt/dobbeltsidig læbespalte med gumme-gane-spalte
21
Q
ana 1b: mundhulen
2.1: Beskriv kort vestibulum oris.
A
Hesteskoformet spalterum mellem læber, kinder og tandbuer.
Loft: sulcus alveolabialis sup. ved læberne / sulcus alveobuccalis sup. ved kinden
Gulv: sulcus alveolabialis inf. ved læberne / sulcus alveobuccalis inf. ved kinden
Indgang: rima oris
Der er kommunikation mellem vestibulum oris og cavitas oris gennem spatium retrodentale bag sidste molar
22
Q
ana 1b: mundhulen
2.3: Angiv beliggenheden af de store spytkirtlers indmundinger i cavitas oris
A
Udmundig i vestibulum oris:
- gl. parotidea, hvor ductus parotideus udmunder ved 2. molar
Udmunding i cavitas oris propria:
- gl. submandibularis, hvor ductus submandibularis munder på caruncula sublingualis
- gl. sublingualis, hvor ductus sublingualis munder på caruncula sublingualis og plica sublingualis
23
Q
ana 1b: mundhulen
Beskriv kort cavitas oris propria.
A
Det er den egentlige mundhule.
Loft: hårde og bløde gane
Gulv: regio sublingualis
Bagtil: de første ganebuer
24
Q
ana 1b: mundhulen
2.4: Angiv fra hvilken/hvilke hjernenerve/-r de store spytkirtlers sekretoriske innervation kommer fra.
A
Sekretorisk innervation = parasympatisk innervation
Gl. parotidea
n. glossopharyngeus -> n. tympanicus -> plexus tympanicus -> n. petrosus minor -> ganglion oticum -> n. auriculotemporalis -> gl. parotidea
Gl. submandibularis
n. facialis -> chorda tympani -> n. lingualis -> ganglion submandibularis -> gl. submandibularis
Gl. sublingualis
n. facialis -> chorda tympani -> n. lingualis -> ganglion submandibularis -> gl. sublingualis
25
ana 1b: mundhulen
2.5: Beskriv den makroskopiske opbygning af kinden (bucca) og angiv dens sensoriske og motoriske innervation.
Opbygning udvendigt fra: hud - subcutis - m. buccinator - tela submucosa med kirtler og tunica mucosa
m. buccinator innerveres motorisk af n. facialis og sensorisk af n. buccalis fra n. mandibularis
26
ana 1b: tænder
3.1: Benævn de nerver som innerverer tænderne og gingiva i over- og undermund og beskriv kort nervernes forløb fra tænderne til det sensitive ganglion.
Tænder i overmunden:
motorisk: nn. alveolares sup
sensorisk: n. maxillaris -> ganglion trigeminale
Tænder i undermund:
motorisk: nn. alveolares inf
sensorisk: n. mandibularis -> ganglion trigeminale
27
ana 1b: tænder
3. 2: Benævn de huller og kanaler som nerverne benytter ind og ud af over- og underkæben.
3. 3: Angiv hvordan man anlægger ledningsanæstesi (lokalbedøvelse) af tænder i over- og undermund.
Besvares samlet
Nn. alveolares superiores, der afgår fra n. infraorbitalis i canalis infraorbitalis kan bedøves via foramen infraorbitale.
n. alveolaris inferior løber i foramen mundibulae (ledningsanæstesi). N. alveolaris inferior forlader mandibula som n. mentalis gennem foramen mentale.
28
ana 1b: tunge
4.3: Beskriv tungeryggens slimhinderelief (makroskopisk).
Tungen er slimhindebeklædt og opdeles i pars postsulcalis og pars præsulcalis, delt via sulcus terminalis som indeholder foramen caecum.
4 papiltyper:
- papillae circumvallatae - smag - n. glossopharyngeus
- papillae filiformes - mekanisk
- papillae fungiformes - smag - n. vagus
- papillae foliate - smag - n. glossopharyngeus
29
ana 1b: tunge
4. 4: Angiv for m. genioglossus udspring, insertion, funktion og innervation.
4. 5: Angiv hvorledes man vil kunne konstatere en énsidig afbrydelse af nerveforsyningen til musklen.
4. 4
m. genioglossus
- udspring: spina mentalis
- insertion: os hyoideum via i aponeurosis linguae
- innervation: n. hypoglossus
- funktion: række tunge (egentlige tungemuskel)
4.5
Tungen deriveres til den lammede side
30
ana 1b: tunge
4.6: Angiv hvad der forstås ved radix linguae.
4.6
Radix linguae er det sted, hvor tungemusklerne tilhæftes.
31
ana 1b: tunge
4.9: Benævn tungens ”extrinsic” muskler og angiv de enkelte muskelindividers funktion.
3 egentlige, men 4 mulige. De tre egentlige innerveres af n. hypoglossus og den sidste innerveres af n. vagus.
m. genioglossus: trækker tungen frem med de bagerste fibre og trækker tungen tilbage med de forreste fibre.
m. hyoglossus: trækker tungen bagud og nedad
m. styloglossus: trækker tungen bagud og opad
(m. palatoglossus: trækker tungen opad og lukker isthmus )
32
ana 1b: tunge
4.13: Angiv innervationen af smagsløgene i papillae fungiformes og papillae vallatae.
Papillae fungiformes er på tungens forreste 2/3 - n. facialis
Papillae circumvallatae (og papillae foliate) er på tungens bagerste 1/3 - n. glossopharyngeus
33
ana 1b: tunge
4.14: Beskriv kort passagen af smagstråde fra papillae fungiformes til deres sensoriske ganglion.
Papillae fungiformes er på tungens forreste 2/3. Smagstråde går via n. facialis.
Papillae fungiformes -> n. lingualis -> chorda tympani -> ganglion geniculum hvor det sensitive ganglion findes
chorda tympani har både smagstråde og præganglionære parasymatiske nervetråde
34
ana 1b: tunge
4.15: Angiv den sensitive innervation af dorsum linguae.
Pars presulcalis:
- sensitiv: n. lingualis
- smagsløg: chorda tympani
Tonsil og pars postsulcalis:
- sensitiv: n. glossopharyngeus
- smagsløg: n. glossopharyngeus
35
ana 1b: tunge
4.16: Angiv den sekretoriske (parasympatiske) innervation af tungens kirtler med angivelse af nervefibrenes forløb fra hjernestammen til kirtlerne.
Kirtler fortil:
præganglionære fibre via n. facialis -> meatus acusticus internus -> canalis facialis -> chorda tympani -> n. lingualis -> præganglionære parasympatiske nervefibre danner synapse med postganglionære parasympatiske neuroner i ganglion submandibulare -> postganglionære parasympatiske fibre via n. lingualis til kirtlerne fortil på tungen
Kirtler bagtil:
præganglionære parasympatiske nervefibre via n. glossopharyngeus -> antager at præganglionære parasympatiske nervefibre danner synapse med postganglionære parasympatiske neuroner bagtil i tungen
36
ana 1b: tunge
4.17: Beskriv kort tungens arterieforsyning og venedrænage.
Arterieforsyning:
a. carotis ext -> a. lingualis -> a. profunda lingualis og a. sublingualis.
Venedrænage:
generelt følger venerne arterierne
v. lingualis -> v. jugularis int
37
ana 1b: tunge
4.18: Beskriv kort tungens lymfedrænage.
Tungespids: lnn. submentales
Forreste 2/3 lnn. submentales og lnn. submandibularis til lnn. cervicale profundi. Unilateral drænering
Bagerste 1/3: direkte til lnn. cervicale profundi. Bilateral drænering
38
ana 1b: tunge
4.21: Beskriv kort udviklingen af tungens slimhinde og tungemuskulaturen, herunder innervationen.
```
Tungen dannes ved gællebuerme.
Gællebue 1: n. mandibularis
Gællebue 2: n. facialis
Gællebue 3: n. glossopharyngeus
Gællebue 4: n. vagus
```
Presulcalis dannes af 1. og 2. gællebue. 2. gældebue fortrænges i udviklingen, som svarer til smagsdelen på forreste 2/3 af tungen.
Postsulcalis dannes af 3. gællebue.
Epiglottis dannes af 4. gællebue.
39
ana 1b
5. 1: Angiv hvad der forstås ved isthmus facium.
5. 2: Angiv hvad der forstås ved faucium/fauces.
5.1
Isthmus facium er forbindelsen mellem mundhule og oropharynx.
Begrænset opad af undersiden af palatum molle. Begrænset lateralt ved arcus palatoglossus.
Begrænset ned ved dorsum linguae.
5.2
Faucium/fauces er det område mellem arcus palatoglossus og arcus palatopharyngeus med tonsillejet i midten.
40
ana 1b: tonsillen
5. 4: Beskriv form og beliggenhed af tonsilla palatina.
5. 5: Angiv hvilke strukturer der afgrænser tonsillejet.
5.4
Tonsilla palatina er et mandelformet lymfoidt organ. Den ligger mellem de to ganebuer i fossa tonsillaris. Der er en lateral og medial flade, øvre og nedre pol, og forreste og bagerste kant. Der er tonsilkrypter og tonsilkapsel. Tonsillen innerveres af n. glossopharyngeus.
5.5
Anteriort: arcus palatoglossus
Posteriort: arcus palatopharyngeus
Lateralt er tonsilla palatina adskilt ved tonsilkapslen fra tonsillejet, der udgøres af m. constrictor pharyngis superior.
41
ana 1b: tonsillen
5.6: Benævn de arterier med tæt relation til tonsillens lateralflade, som kan beskadiges ved tonsillectomi (operativ fjernelse af tonsilla palatina).
A. carotis externa et interna, a. facialis evt. a. pharyngea ascendens.
42
ana 1b: tonsillen
5.9: Benævn de lymfatiske strukturer, som indgår i Waldeyers lymfatiske svælgring.
Tonsilla palatina, tonsilla lingualis og tonsilla pharyngealis
43
ana 1b: tonsillen
5.10: Angiv placering af den/de lymfeknude/-r, der primært modtager lymfen fra tonsilla palatina.
Angulærknuden
44
ana 1b: ganen
6.3: Angiv arterieforsyning og sensitive innervation af ganen samt innervationen af ganens kirtler
Arterieforsyning: a. maxillaris afgiver 3 grene
- a. palatina major
- aa. palatina minores
- a. sphenopalatina
Sensitive innervation: n. maxillaris afgiver 3 grene
- n. palatinus major
- nn. palatini minores
- n. nasopalatinus
Parasympatiske innervation: De præganglionære parasympatiske nervefibre føres til ganglion pterygopalatinum via n. petrosus major fra n. facialis. Postganglionære parasympatiske nervefibre føres fra ganglion pterygopalatinum via sensitive grene.
45
ana 1b: ganen
6.4: Angiv hvilken muskel der har relation til hamulus pterygoideus.
m. veli palatini
46
ana 1b: ganen
6.5: Benævn de ganemuskler, der fremkalder fremhvælvinger i svælgets slimhinde, og angiv fremhvælvingernes navne og beliggenhed.
Nasopharynx:
m. levator veli palatini danner torus levatorius. Ligger under ostium pharyngeum tubae auditivae.
Oropharynx:
arcus palatoglossus indeholder m. palatoglossus
arcus palatopharyngeus indeholder m. palatopharyngeus
47
ana 1b: gl. parotidea
7.3: Benævn superficielt fra de strukturer som passerer igennem gl. parotidea.
plexus parotideus -> v. retromandibularis -> a. carotis ext i deling -> n. auriculotemporalis
48
ana 1b: gl. parotidea
7.4: Benævn de kar der er beliggende i gl. parotidea.
v. retromandibularis, a. carotis ext, a. carotis i deling til a. maxilaris og a. temporalis superficialis
49
ana 1b: gl. parotidea
7.7: Angiv for ductus parotideus forløb, relationer og udmunding.
Ductus parotideus afgår øverst på kirtlen -> krydser m. masseter -> passerer medialt gennem et fedtlegeme og m. buccinator -> munder på papilla parotidea ved 2. molar i vestibulum oris
50
ana 1b: gl. parotidea
7.8: Benævn de autonome ganglier, hvorfra gl. parotidea modtager parasympatiske og sympatiske postganglionære nervefibre.
Parasympatisk ganglie: ganglion oticum
| Sympatisk ganglie: ganglion cervicale superius
51
ana 1b: gl. parotidea
7.9: Angiv de nerver i hvilke de sekretoriske tråde til gl. parotidea forløber nævnt fra hjernestammen til kirtlen.
n. glossopharyngeus -> n. tympanicus -> plexus tympani -> n. petrosus minor -> ganglion oricum -> n. auriculotemporalis
52
ana 1b: gl. parotidea
7.10: Angiv med begrundelse om tåresekretion, stapediusrefleks og lukning af øjet er påvirket.
Tåresekretion og stapediusrefleks er ikke påvirket da det er parasympaticus; n. petrosus major med de parasympatiske fibre til ganglion pterygopalatinum afgår fra geniculum n. facialis, n. stapedius til m. stapedius afgår fra 3. stykke af n. facialis.
Lukning af øjet vil sandsynligvis være påvirket, da de muskulære grene først afgår i kirtlen hvor tumoren sidder.
53
ana 1b: gl. submandibularis
7. 13: Angiv for gl. submandibularis:
a. beliggenhed
b. relation til mundhulens gulv
a: Kirtlen ligger i trigonum submandibulare (mellem mandibula og de to buge i m. digastricus).
b: Den overfladiske del er under m. mylohyoideus og m. hyoglossus. Den profunde del er i spalten mellem disse to muskler. De to dele af kirtlen er forbundet med hinanden omkring bagkanten af m. mylohyoideus.
54
ana 1b: gl. submandibularis
7.14: Angiv for den overfladiske del af gl. submandibularis de strukturer, som har relation til henholdsvis kirtlens laterale og mediale flade.
Laterale flade: corpus mandibulae
| Mediale flade: m. mylohyoideus, m. hyoglossus og n. facialis
55
ana 1b: gl. submandibularis
7.15: Angiv i hvilke nerver de parasympatiske fibre til gl. submandibularis forløber fra centralnervesystemet og til kirtel.
N. facialis -> chorda tympani -> ganglion submandibularis -> tråde til gl. submandibularis
De postganglionære neuroner er i ganglion submandibulare.
56
ana 1b: gl. submandibularis
7.17: Beskriv forløbet af ductus submandibularis med angivelse af de strukturer, som den har relation til samt lokalisationen af udmundingen.
Ductus submandibularis løber frem mellem m. hyoglossus og m. myloglossus -> løber under mundhulens gulv medialt for gl. sublingualis -> kommer frem på caruncula sublingualis. Den krydses undervejs af n. lingualis.
57
ana 1b: gl. sublingualis
7.18: Angiv for gl. sublingualis nedre, øvre, laterale og mediale relationer.
Nedre: m. mylohyoideus
Øvre: slimhinde i regio sublingualis, plica sublingualis
Laterale: inderside af mandiblen
Mediale: m. genioglossus, m. hyoglossus og ductus submandibularis
58
ana 1b: gl. sublingualis
7.19: Benævn den hjernenerve som fører de parasympatiske tråde til gl. sublingualis og benævn de postganglionære trådes trofiske centrum.
N. facialis -> n. chorda tympani -> n. lingualis -> ganglion submandibularis -> n. sublingualis
59
ana 1b: gl. sublmandibularis
7.20: Benævn den nerve ganglion submandibulare er ophængt til.
n. lingualis
60
ana 1b
7.21: Angiv navn og placering for de anatomiske strukturer, der innerveres af nervefibre hvis trofiske centrum (nervecellelegemets beliggenhed) er placeret i ganglion submandibulare.
Gl. submandibularis, gl. sublingualis, kirtler fortil på tungen samr underlæben.
61
ana 1b
7.22: Angiv beliggenheden af cellelegemerne for de postganglionære sympatiske neuroner, der innerverer gl. submandibularis.
Ganglion cervicale superius ved C2-C3
62
ana 1b
7.23: Redegør kort for hvordan citronsaft påvirker spytsekretionen, herunder de nerver der fører de afferente og efferente impulser.
Afferent: smagsløg via n. facialis (forreste 2/3) og n. glossopharyngeus (bagerste 1/3).
Efferent: parasymatiske fibre via n. facialis (forreste 2/3) og n. glossopharyngeus (bagerste 1/3).
63
ana 1b
7.24: Angiv den embryonale udvikling af de tre store spytkirtler, herunder hvilket kimblad de er deriveret fra.
Nedvækst af epithel ved udførselsgangenes udmunding. Ektoderm deriveret epithel.
64
ana 1b
8. 1: Benævn svælgets cirkulære muskulatur og angiv musklernes generelle arrangement.
8. 2: Angiv i rækkefølge oppefra hvorfra disse muskler udspringer.
8. 3: Angiv musklernes innervation.
Cirkulære muskulatur = konisk = constriktor
De er arrangeret som 3 koniske rør, der er skudt ind i hinanden.
m. constrictor pharyngis superior: proc. pterygoideus
m. constrictor pharyngis medius: os hyoideum
m. constrictor pharyngis inferior: skjoldbrusk
Husk: POS
Innervation: plexus pharyngeus eller n.vagus
65
ana 1b
8.4: Benævn svælgets longitudinelle muskler og angiv deres udspring, insertion og innervation.
Svælget = -pharyngeus
m. stylopharyngeus, m. salpingopharyngeus og m. palatopharyngeus.
M. stylopharyngeus
udspring: processus styloideus
inserertion: skjoldbrusken
Innervation: glossopharyngeus
M. salpingopharyngeus
udspring: tuba auditiva
inserertion: m. stylopharyngeus
Innerveres: plexus pharyngeus
M. palatopharyngeus
udspringer: palatum molle
inserertion: skjoldbrusken
Innervering: plexus pharyngeus.
66
ana 1b
9.1: Beskriv kort synkningsprocessens tre faser.
Fase 1: orale fase
- bolus på dorsum
- mundhulens gulv løftes af m. levator veli palatini (plexus pharyngeus), m. tensor veli palatini (n. mandibularis), og m. constrictor pharyngis superior (plexus pharyngeus)
- tungen løftes op og bagud mod isthmus faucium
Fase 2: pharyngeale fase
- isthmus faucium åbnes og isthmus pharyngealis lukkes
- strubelåg lukker struben
- bolus ned i oesophagus
Fase 3: oesophagale fase
- peristaltisk fører bolus ned i ventriklen
67
ana 1b
10. 3: Benævn de to nervegrene, der passerer mellem de to mm. pterygoidei ind i fossa infratemporalis.
10. 4: Angiv de to nervegrenes innervationsområde.
10.3
N. alveolaris inferior og n. lingualis.
10.4
N. alveolaris inferior:
afgiver n. mylohyoideus til m. mylohyoideus og m. digastricus venter anterior -> løber ind i canalis mandibulae -> plexus dentalis inferior -> tænder og gingiva
foramen mentalis til hud og underlæbe ->
N. lingualis deler sig i n. sublingualis og sensitive endegrene til forreste 2/3 af tungen.
68
ana 1b
11.1: Benævn de funktionelle trådkomponenter i chorda tympani, deres trofiske centrum (nervecellelegemets beliggenhed) samt de strukturer, som bliver innerveret via trådkomponenterne.
Smagstråde og præganglionære parasympatiske fibre.
Smagstråde:
- trofiske centrum: ganglion geniculum
- innerverede strukturer: papilla fungiformes på tungens forreste 2/3
Parasympatiske fibre:
- trofiske centrum: ganglion submandibulare
- innerverede strukturer: gl. submandibularis, gl. sublingualis samt små kirtler forrest på tunge og underlæbe
69
ana 1b
```
12: Angiv for n. glossopharyngeus:
motorisk innervation
parasympatisk innervation
sensorisk innervation
de fysiologiske stimuli fra henholdsvis sinus caroticus og glomus caroticum, som udløser afferente impulser i nerven.
```
Motorisk: m. stylopharyngeus
Parasympatisk: gl. parotidea
Sensorisk: bagerste 1/3 af tungen + oropharynx
Baroreceptor fra sinus caroticus og kemoreceptor fra glomus caroticum
70
ana 1b
14: Angiv for n. hypoglossus relationer til muskler og kar i forløbet fra canalis hypoglossi til tungens indre muskulatur.
Løber lateralt frem på de to carotider -> spatium lateropharyngeum -> mellem v. jugularis int og a. carotis int -> følger m. digastrici venter post -> over tungebenet -> ned i spalten mellem m. myloglossus og m. hyoglossus -> tungen
71
ana 1b
15. 1: Angiv beliggenheden af ganglion cervicale superius.
15. 2: Angiv princippet i fordelingen af de postganglionære nervefibre fra gangliet til spytkirtlerne og mundhulen.
C2-C3 medialt for n. vagus, foran de prævertebrale muskler. Postganglionære fibre fordeles via plexer langs carotiderne. De sympatiske postganglionære fibre føres fra kar til parasympatiske ganglier til nerver, som afgår her
72
ana 1b
```
16: Benævn de primære (regionære) lymfeknuder som modtager lymfe fra følgende områder:
Overlæbe
Underlæbe
Tonsillejet
Tungens bageste 1/3
Tungespidsen
```
```
Overlæbe: lnn. submandibulares
Underlæbe: lnn. submentales
Tolsillejet: angulærknuden
Tungens bagerste 1/3: lnn. cervicales profundi
Tungespidsen: lnn. submentales
```
73
ana 1b
Benævn superficielt fra er de strukturer der passerer igennem gl. parotidea:
NVAN (en vand)
n. facialis
v. retromandibularis
a. carotis externa
n. auriculotemporalis
74
ana 1b
I hvilke grene deles a. carotis ext?
(FA LI TE MA - fald i tema)
a. facialis, a. lingualis, a. temporalis superior, a. maxillaris
75
ana 1b
I hvilke grene deles a. maxillaris?
Kommer fra a. carotis ext.
(alle mennesker inde på scenen)
a. alveolaris inferior
a. meningea media
a. infraorbitalis
a. palatina descendens
a. sphenopalatina.
76
ana 2a
Beskriv McBurneys’s punkt
Punktet mellem den laterale 1/3 og mediale 2/3 af spina-umbilicallinien.
77
ana 2a
1.12: Redegør kort for rectusskedens opbygning kranielt og kaudalt for linea arcuata.
1.12: linea arcuata, som markerer det sted hvor bugmusklernes aponeuroser går foran rectus abdominis, ligger ca. 4 cm under umbilicus.
Kranielt: rectusskeden består af et forreste og bageste blad.
Forreste blad dannes af externus- og internus-aponeurosen.
Bageste blad dannes af internus- og transversusaponeurosen.
Caudalt: alle aponeuroser går foran mm. recti.
Forreste blad: alle 3 aponeuroser.
Bageste blad: aponeuroser mangler – her kun fascia transversalis.
78
ana 2a
1. 13: Angiv hvorledes lig. inguinale dannes.
1. 14: Benævn de to knoglefremspring på os coxae om lig. inguinale er tilhæftet.
1. 15: Benævn de strukturer der passerer fra det store bækken ned på låret under lig. inguinale.
1. 13: Den nedre afrundede kant af m. obliquus externus-aponeurosen.
1. 14: spina iliaca anterior superior og tuberculum pubicum.
1. 15: M. iliopsoas, n. cutaneus femoris lateralis, n. femoralis, a. femoralis, v. femoralis, n. genitofemoralis (ram. femoralis).
79
ana 2a
1.17: Angiv hvilke strukturer (benævnt i superficiel-profund retning) en nål passerer på sin vej ind i bughulen ved punktur på navleniveau sv. t. midtaxillærlinien.
svar
1.17: Hud – subcutis – tynd fascie – m. obliquus ext. – m. obliquus internus – m. transversus abdominis – fascia transversalis– peritoneum parietale.
80
ana 2a
1.19: Benævn de muskler der indgår i etableringen af et øget intraabdominalt tryk.
1.19: især kontraktion af bugmusklerne, men diaphragmas rolle med lukning af stemmeridsen kan også tages med. Dvs. Diaphragma kan nævnes og den/de larynxmuskler der adducerer/ lukker stemmeridsen, nemlig m. cricoarytenoideus lateralis samt m. arytenoideus transversus et obliquus.
81
ana 2a
1.21: Angiv hvilke strukturer der afgrænser anulus inguinalis superficialis og anulus inguinalis profundus.
Annulus inguinalis superficialis:
Afgrænsningensen dannes ved at fibre som crus laterale hæfter på tuberculum pubicum og fibre som crus mediale hæfter på crista pubica. Spaltens laterale grænse bliver intercrurale fibre i externus-aponeurosen. Nedadtil er annulus begrænset af crista pubica.
Annulus inguinalis profundus:
Nedadtil: lig. inguinale
Medialt: lig. interfoveolare, en forstærkning i fascia transversalis omkring vasa epigastricae inferiores.
Lateralt: m. transversus abdominis med fascia transversalis, som eksvagineres.
Opadtil: nedre buede fibre i m. transversus abdominis.
82
ana 2a
1.22: Benævn de strukturer som danner lyskekanalens forvæg, loft, gulv og bagvæg ud for de to steder markeret med 2 og 3.
Svar 1.22:
sted 2:
Forvæg: externusaponeurose og m. obliquus internus abdominis
Loft: m. transversus abdominis
Gulv: lig. Inguinale
Bagvæg: fascia transversalis evt. med lig. interfoveolare.
sted 3:
Forvæg: externusaponeurosen
Loft: m. obliquus internus abdominis og m. transversus abdominis
Gulv: lig. Inguinale
Bagvæg: fascia transversalis, medialt for markeringen 3 findes falx inguinalis.
83
ana 2a
1. 23: Angiv forskellen mellem et direkte og indirekte hernie.
1. 24: Angiv hvordan man kan skelne mellem et direkte og indirekte inguinalhernie, såfremt de begge kan reponeres.
1. 25: Angiv hvad der forstærker anulus inguinalis superficialis posteriort.
1.23
Indirekte: annulus inguinales profundus -> annulus inguinales superficiales
Direkte: falx inguinales og lig. interfoveolare
1.24
Et direkte hernie er mere medialt end det indirekte hernie. Reponering sker ved pres fra tommelfingeren.
1.25
Falx inguinales
84
ana 2a
1.29: Angiv den kutane innervation i epigastriet, regio umbilicalis og regio pubica med angivelse af de spinale segmentniveauer.
regio epigastrica: T7-T9
regio umbilicalis: T10
regio pubica: T12-L1
85
ana 2a
1.30: Beskriv princippet i bryst- og bugvæggens lymfedrænage herunder hvilke lymfeknuder lymfen dræneres til.
Over navlen: axillens lymfeknuder
- lnn. axillares
Under navlen: lyskens lymfeknuder
- lnn. inguinales superficiales
Profunt:
- lnn. parasternales
- lnn. intercostales
- lnn. phrenici superiores
86
ana 2a
1. 31: Definér bugvæggens neurovaskulære lag.
1. 32: Beskriv princippet i kar- og nerveforsyning af bugvæggen.
svar
1.31: det neurovaskulære lag (plan) er det bindevævslag hvor nerver og kar løber: mellem m. obliquus internus og m. transversus abdominis.
1.32:
Det vertikale system: a. epigastrica superior fra a. thoracica interna og a. epigastrica inferior fra a. iliaca externa.
Superficielt: a. epigastrica superficialis som anastomoserer med vener fra v. axillaris, v. thoracoepigastrica.
Generelt er det sådan at arterierne følges af vener med samme navn.
Det transverselle system dannes af aa. lumbales.
Nerveforsyning: rr. anteriores fra spinalnerverne innerverer bugvæggen. Segmenterne T6 - L1.
87
ana 2a
3. 3: Angiv hvilket kimblad tarmrørsepitelet udvikles fra.
3. 4: Definér kloakmembranen.
3. 5: Benævn forbindelsen mellem blommesæk og mellemtarm og angiv anomalier, som stammer fra denne forbindelse.
3. 3 Endoderm
3. 4 Kloakmembranen dannes i den kaudale ende af den trilaminære kimskive. Membranen ligner i opbygning den prochordale plade; den består af tæt forbundne ectodermale og endodermale celler uden mellemliggende mesoderm.
3. 5 Ductus vitellinus (blommesæksgang), Meckel’s divertikel bruges ofte som betegnelse for rester af ductus vitellinus.
88
ana 2a
3.6: Beskriv kort med udgang i den trelagede kimskive hvorledes fosterets tarmrør dannes.
Epithel: endoderm
Andet i væggen: mesoderm
Endoderm beklæder den ventrale overflade og er loftet i blommesækken. Den vender indad mod fosteret. Fortamen dannes cephalt, bagtarmen dannes kaudalt, og det i mellem danner mellemtarm. Mellemtarmen kommunikerer med blommesæk via Ductus Vitellinus.
Cephalt: fortamen lukkes midlertidigt af en ektodermal-endodermal membran, den buccopharyngeale membran (prochordalpladen).
I 4. uge gennembrydes membranen og der dannes en åben forbindelse mellem amnionhulen og fortarmen. Caudalt lukkes bagtarmen også midlertidigt af en ektodermal-endodermal membran, kloakmembranen., som brydes i 7. uge for at danne endetarmsåbningen.
89
ana 2a
3.7: Angiv det embryologiske grundlag for et Meckel’s divertikel samt beliggenheden af et evt. divertikel hos voksne.
3.7: Hos 2 – 4 % persisterer ductus vitellinus som et lille divertikel (=udposning) på ileum = Meckeløs divertikel. Divertiklet findes ca. 50 – 100 cm fra ileocaecalstedet. Divertiklet er ofte symptomfrit, men kan indeholde pancreasvæv eller ventrikelslimhinde.
90
ana 2a
3. 8: Beskriv kort udviklingen af henholdsvis omentum majus og omentum minus.
3. 9: Angiv hvorledes den frie kant af omentum minus dannes.
Fortamen er ophængt til et ventralt og dorsalt krøs (mellem- og bagtarm er kun ophængt til dorsalt krøs).
Ventriklen drejer om en længdeakse (med urets retning), og drejer de to krøs med sig. Det dorsale krøs drejer mod venstre og danner lille sæk (bursa omentalis). Det ventrale krøs drejer mod højre.
Ventriklen drejer også om en anterior-posterior akse. Det dorsale krøs drejer med og vokser nedad. Dette danner omentum majus, som hænger ned ved curvatura major. Det ventrale krøs bliver opdelt i 2 dele pga. leverens udvikling, til lig. falciforme og omentum minus. Omentum minus løber ved curvatura minor og inddeles yderligere i lig. hepatogastricum og lig. hepatoduodenale. Den fri rand af omentum minus er lig. hepatoduodenale, som strækker sig fra leveren til duodenum. Den fri kant af omentum minus danner forvæg i foramen epiploicum.
91
ana 2a
3.15: Beskriv kort udviklingen af et sekundært retroperitonealt organ.
3.15: Et sekundært retroperitonealt organ anlægges som et intraperitonealt organ, som ved rotation føres til bageste bugvæg; herved forsvinder den bageste del af peritoneum. Organet er nu dækket af peritoneum anteriort og til siderne.
Fx colon ascendens
92
ana 2a
3. 17: Beskriv kort udviklingen af oesophagus.
3. 18: Redegør kort for den hyppigste udviklingsdefekt, herunder hvorledes den opstår.
3. 17: udvikles fra fortarmen. Oesophagusanlægget strækkes, er i en kort periode tillukket, men rekanaliseres hurtigt.
3. 18: ved manglende lukning af den laryngotracheale fure kan der optræde fistler mellem oesophagus og trachea. Fistlerne er ofte ledsaget af atresi af et stykke af oesophagus.
93
ana 2a
5.3: Angiv de væsentligste kutane hudområder, hvor patienten kan fornemme viscerale smerter fra ventriklen, galdeblæren, appendix, colon sigmoideum samt hvis peritoneum under diaphragma er påvirket.
5.3:
ventrikel og galdeblære er i epigastriet, ved galdeblære evt. til højre under scapula;
appendix vermiformis fornemmes periumbilicalt (regio umbilicalis);
colon sigmoideum fornemmes i regio inguinalis og regio pubica;
under diaphragma er peritoneum sensitivt innerveret af n. phrenicus, derfor forskudt smerte til skulderen (C4).
94
ana 6
3. 1: Benævn de muskler mamma hviler på.
3. 2: Beskriv kort mammas bindevævsopbygning og angiv hvorledes mamma er adskilt fra de munderliggende muskelfascier.
svar
3.1: hviler især på m. pectoralis major, kan også komme i berøring med m. serratus anterior og m.obliquus externus abdominis.
3.2: mamma er opbygget af interlobært, interlobulært og intralobulært bindevæv. Profundt for kirtelvævet findes en fortætning i bindevævet kaldet bundfascien. Bundfascien er adskilt fra de underliggende musklers fascier ved løst bindevæv. Mammas kirtelvæv skal være forskydeligt mod de underliggende muskler.
95
ana 6
4. 1: Definér en lobus.
4. 2: Benævn udførselsgangen fra en lobus.
4. 3: Definér en lobulus.
4. 4: Definér processus axillaris (mammas hale).
4. 5: Beskriv kort gll. areolares (de Montgomeriske kirtler), herunder sekret og sekretionsformer.
svar
4.1: lobus: en selvstændig kirtel bestående af lobuli. Hver lobus munder i en enkelt udførselsgang, ductus lactiferus.En lobus er omgivet af interlobært bindevæv.
4. 2: ductus lactiferus.
4. 3: en lobulus består af alveoler, alveolerne i en lobulus munder fælles via intralobulære udførselsgange i en terminal ductus. Hver lobulus er omgivet af interlobulært bindevæv.
4. 4: processus axillaris er den del af kirtlen der trænger gennem fascia axillaris op i axillen.
4. 5: Gll. areolares findes i periferien af areola mammae; prominerer gennem huden som små knuder på areola. De beskrives som apokrine svedkirtler. De secernerer et fedtholdigt sekret, der beskytter areola under laktation.
96
ana 6
6.1: Beskriv mammas arterieforsyning og venedrænage.
svar
6.1:
Arterieforsyning: a. thoracica interna (fra a. Subclavia) og a. thoracica lateralis (fra a. Axillaris) er de vigtigste.
Venedrænage: v. thoracica lateralis, v. thoracica interna og vv. intercostales, som drænerer til azygossystemet: husk forbindelsen mellem azygossystemet og plexus venosi vertebrales (kan forklare metastaser til columna vertebralis).
97
ana 6
6.2: Angiv hvorledes kræftceller kan spredes til hvirvelsøjlen via venesystemet.
svar
6.2: her skal nævnes forbindelsen til azygossystemet og dettes anastomose med plexus venosi vertebrales (externe og interne), klapløse og via de basivertebrale vener er der adgang til knoglemarven i hvirvlernes corpora.
98
ana 6
6. 3: Beskriv mammas lymfedrænage.
6. 4: Angiv beliggenheden af den lymfeknudegruppe, som modtager hovedparten af lymfen fra mamma.
svar
6.3:
Der er talrige lymfekar i mamma. 75% af karrene ender i axillens lymfeknuder. De resterende 25% ender næsten alle i de parasternale lymfeknuder.
Hovedafløbet går lateralt især primært til den pektorale gruppe. Herfra føres lymfen stort set til de andre knuder i axillen, den laterale, centrale, scapulære og videre til den apikale gruppe og den supraklavikulære gruppe. Herfra vil lymfen via ductus subclavius munde i venerne. (Lymfekarrene løber på deres vej til axillen i bindevævet.
Lymfekar fra den mediale del af mamma perforerer m. pectoralis major til l.nn. parasternales.
Fra den øvre del af mamma går lymfekar direkte til den apikale gruppe.
Lymfekar fra den nedre del af mamma perforerer rectusskeden og komunikerer med lymfekar i peritoneum parietale
6.4: Den pectorale gruppe – l.nn. pectorales, ligger i midtaxillærlinien langs med vasa thoracica lateralia på m. serratus anterior; den nederste af knuderne ligger helt fremme på underkanten af m. pectoralis major
Kommentar: spørgsmålet er ikke formuleret så godt, der menes den gruppe der er vigtigst ved metastasering af mammacancer.
99
2. 1: Angiv på hvilket hvirvelniveau truncus coeliacus afgår fra aorta abdominalis og angiv dens hovedgrene.
2. 2: Angiv de dele af pancreas som a. mesenterica superior passerer igennem.
svar
2.1: L1. Dens hovedgrene er a. splenica, a. hepatica communis og a. gastrica sinistra.
Kommentar: det er ikke afgørende hvor i forhold til L1 den afgår. A. mesenterica superior afgår også ud for L1 blot lige kaudalt for.
2.2: a. mesenterica superior passerer bag corpus pancreatis, men ud gennem pancreas foran det taplignende fremspring processus uncinatus pancreatis.
Kommentar: spørgsmålet er ikke velformuleret. Spørgsmålet i 3.2 vedr. relationer til pancreas er bedre.
