Strålehygiejne og strålebeskyttelse

Question 1

Hvor længe udsender røntgenapparatet røntgenstråler?

Answer 1

Kun i det splitsekund, man trykker på “Tag billede”.

Question 2

Hvad er pointen i nuklearmedicinsk arbejde?

Answer 2

F.eks. radio-iodbehandling til katte med hyperthyroidisme, hvor man indgiver radioaktivt iod, der optages af thyroidea og dræber cellerne. Der udsendes radioaktiv stråling fra katten og ud i alle retninger.

Question 3

Hvilken type stråling er røntgen- og gammastråling?

Answer 3

Elektromagnetisk stråling.

Question 4

Hvilken type stråling er alfa- og betapartikler?

Answer 4

Partikelstråling.

Question 5

Hvad er ioniserende stråling?

Answer 5

Stråling med tilstrækkelig høj energi, typisk af størrelsen nogle megaelektronvolt, der er i stand til at ionisere det stof som strålingen passerer igennem.
Med andre ord: Ioniserende stråling kan påvirke levende celler.

Question 6

Hvilke tre outcomes er der for en celle, der modtager ioniserende stråling?

Answer 6

Reparation til normal celle,

Ingen/Fejlreparation, der kan resultere i enten en mutant celle eller en død celle.

Question 7

Hvad kaldes deterministiske stråleskader også?

Answer 7

Akutte stråleskader.

Question 8

Hvad kaldes stokastiske stråleskader også?

Answer 8

Senskader.

Question 9

Hvad er properties for deterministiske stråleskader?

Answer 9

Skaden etableres hurtigt efter bestrålingen (timer, dage, uger),
Tærskelværdi findes,
Skadens omfang stiger med dosis.

Question 10

Hvad kan man bruge som eksempel på en deterministisk stråleskade?

Answer 10

Overdrevent alkoholindtag.

Question 11

Hvad er properties for stokastiske stråleskader?

Answer 11

Skaden etableres på et senere tidspunkt, ofte mange år efter bestråling,
Ingen tærskelværdi, risiko ved selv den mindste stråledosis,
Skadens omfang er uafhængigt af dosis,
Risikoen for en stokastisk skade vokser med stråledosis,
Stokastisk fordelt, men til at beregne statistisk,
Kan ikke skelnes fra skade forårsaget af andre påvirkninger.

Question 12

Hvad kan man bruge som eksempel på en stokastisk stråleskade?

Answer 12

Lungecancer og rygning.

Question 13

Hvilke deterministiske skader ses ved stråledosis på 2-4 Gy?

Answer 13

Mild hæmapoetisk påvirkning.

Question 14

Hvilke deterministiske skader ses ved stråledosis på 4-6 Gy?

Answer 14

Alvorlig hæmapoetisk påvirkning.

Question 15

Hvilke deterministiske skader ses ved stråledosis på 6-7 Gy?

Answer 15

Gastrointestinale symptomer.

Question 16

Hvilke deterministiske skader ses ved stråledosis på 8-10 Gy?

Answer 16

Respirationsinsufficiens mm.

Question 17

Hvilke deterministiske skader ses ved stråledosis på >10 Gy?

Answer 17

Cerebrale symptomer.

Question 18

Hvad er dosis for LD50 akut stråledosis?

Answer 18

5 Gy akut stråledosis.

Question 19

Man har fundet, at sammenhængen mellem cancer og strålingsdosis ved stokastiske stråleskader er lineær, således at jo mere stråling desto større risiko. Hvilken patientgruppe har man fundet denne sammenhæng ud fra?

Answer 19

Atombombeoverlevende fra Japan, typisk små gule mænd med sushi mellem tænderne.

Question 20

Hvad er livstidsrisikoen for dødelig cancer i DK?

Answer 20

25%.

Question 21

Livstidsrisikoen for dødelig cancer i DK var 25%. Hvor meget øges denne procentdel, hvis man udsættes for hhv. 1mSv pr år i 40 år og 20 mSv pr år i 40 år?

Answer 21

1 mSv pr år i 40 år: 0,2% mere.

20 mSv pr år i 40 år: 4% mere.

Question 22

Hvor stammer halvdelen af den stråling, man modtager i DK på et år, fra?

Answer 22

Radon - 2 ud af 4 mSv.

Question 23

Hvad er de grundlæggende regler for god strålehygiejne?

Answer 23

Anvendelsen skal være berettiget (fordele skal opveje risici)
Alle stråledoser skal holdes så lave som rimeligt opnåeligt under hensynstagen til økonomiske og øvrige samfundsmæssige forhold
ALARA: as low as reasonably achievable
Ingen personer må modtage doser, der overstiger dosisgrænserne.

Question 24

Hvor meget mindskes den spredte stråling, hvis indblændingen ændres fra 4040 cm til 1015 cm?

Answer 24

10 gange.

Question 25

Hvor meget stråling får man som hhv. direkte stråling, spredt stråling hvor man ikke har forklæde, og spredt stråling hvor man har forklæde, hvis man tager et røntgenbillede med 80kV, 30mAs, 2mm AI?

Answer 25

Direkte stråling (patient eller handskeløse hænder i billedet): 4,5mSv Spredt stråling ikke dækket af forklæde: 0,09mSv Spredt stråling under blyforklæde: 0,001 mSv.

Question 26

Er blyforklæder og blyhandsker sufficiente til at beskytte mod primær stråling?

Answer 26

NEJ - hold aldrig hænderne inde i indblændingen, også selv om man har handsker. Blyforklæde og blyhandsker beskytter kun effektivt imod spredt/sekundær stråling.

Question 27

Hvorfor skal man for så vidt muligt undgå at bruge horisontal strålegang?

Answer 27

For at mindske spredt stråling (Meget spredt stråling ved horisontal strålegang).

Question 28

Forklæder og handsker behøver ikke være lavet af bly, men krav til deres egenskaber er defineret ud fra blyækvivalenter. Hvad er disse krav?

Answer 28

At der skal anvendes forklæder med minimum 0,35mm blyækvivalent og handsker med minimum 0,25mm blyækvivalent. Hvis røntgenapparatets maximale spænding ikke overstiger 100kV, er kravet til forklæderne dog kun 0,25mm blyækvivalent.

Question 29

Hvornår er halskrave og blyglasbriller indiceret?

Answer 29

Ved langvarige gennemlysninger.

Question 30

Må personer godt holde kassetter direkte?

Answer 30

Nej - de må kun holde kassetterne med en fastgjort kassetteholder.

Question 31

Hvad er en blyækvivalent?

Answer 31

En afskærmnings-blyækvivalent er den blytykkelse, der giver samme strålingssvækkelse som afskærmningen. En afskærmnings blyækvivalent vil variere med dens tykkelse, strålekvaliteten og feltstørrelsen.

Question 32

Hvad bruger røntgenpersonale for at kontrollere, at de ikke modtager mere end max stråledosis pr. år?

Answer 32

Bærer et Thermo Luminiscence dosimeter.

Question 33

Hvordan fungerer Thermo Luminiscence dosimetre?

Answer 33

Det aktive materiale i et TL-dosimeter har den egenskab, at når det opvarmes (Thermo), så udsender det lys (Luminescence). Den mængde lys, der udsendes, er proportional med den mængde stråling, materialet har været udsat for. Opvarmningen af TL-tabletterne og registrering af udsendt lys (udlæsning) foregår i et specielt måleapparat.

Question 34

Hvilken institution foretager overvågning af dosis i DK?

Answer 34

SIS - Statens institut for stråleovervågning.

Question 35

Hvad beskriver absorberet dosis, og hvad måles det i?

Answer 35

Absorberet dosis beskriver strålingens energiafsættelse pr kg bestrålet stof. Det måles i Gray (Gy) og har enheden Joule/kg.

Question 36

Hvordan udregnes dosisækvivalent, og hvilken enhed har det?

Answer 36

Ækvivalent dosis = Absorberede dosis x strålingsvægtningsfaktor. Angives i enheden Sv (sievert) og angives i J/kg.

Question 37

Hvad er strålingsvægtningsfaktor? Og hvilken strålingsvægtningsfaktor har røntgen- og gammastråling og alfapartikler?

Answer 37

Strålingsvægtningsfaktor karakteriserer strålingstypens relative biologiske effekt. Røntgen- og gammastråling har strålingsvægtningsfaktor 1, hvor eksempelvis alfapartikler har 20.

Question 38

Hvad er dosisækvivalent et mål for?

Answer 38

Er et mål for strålingens biologiske skadevirkning. Ækvivalent dosis tager højde for, at samme absorberede dosis til et organ eller væv kan have forskellig biologisk effekt, afhængigt af strålingens kvalitet.

Question 39

Hvilke væv er mere strålingsfølsomme end andre?

Answer 39

Væv med mange celler i deling er mere strålefølsomt end væv med få celler i deling.

Question 40

Hvad er de 5 mest strålefølsomme væv i kroppen (angivet i vævsvægtfaktor)?

Answer 40

Kønskirtler mest følsomme (0,2), rød knoglemarv, tyktarm, lunger og mave deler andenpladsen (alle 0,12).

Question 41

Hvad er de 2 mindst strålefølsomme væv i kroppen?

Answer 41

Hud og knogleoverflade. (0,01)

Question 42

Hvad er effektiv dosis?

Answer 42

ækvivalent dosis for hvert organ x organets vævsvægtfaktor. Effektiv dosis angives i J/kg, kaldet Sievert (Sv). Effektiv dosis er en regnestørrelse, der gør det muligt at sammenligne den biologiske effekt ved en uensartet bestråling af kroppen med effekten af en bestråling, hvor alle kroppens organer modtager den samme absorberede dosis.

Question 43

Hvilken af følgende bruger man i forbindelse med deterministiske skader - ækvivalent dosis, absorberet dosis eller effektiv dosis?

Answer 43

Absorberet dosis (Gy).

Question 44

Hvilke af følgende bruger man i forbindelse med stokastiske skader - ækvivalent dosis, absorberet dosis eller effektiv dosis?

Answer 44

Ækvivalent dosis og effektiv dosis som et mere direkte udtryk for den biologiske effekt (forstået som risikoen for en senskade) (Sv).

Question 45

En flytur til New York svarer i mSv til hvilket røntgenbillede?

Answer 45

Røntgenbillede af Thorax har en effektiv dosis på 0,05 mSv - det samme som en flytur til New York.

Question 46

Hvilke regler gælder for gravide og røntgenarbejde?

Answer 46

Fosteret må maximalt udsættes for 1mSv, hvilket svarer til, at moderens mave udsættes for 2mSv.

Question 47

Ifølge årsberetningerne for persondosimetri, hvor meget udsættes en dyrlæge så for i mSv pr år?

Answer 47

Kun meget få udsættes for over 2mSv - som altså er det, moderens mave maximalt måtte udsættes for - så i praksis er det ikke alarm-alarm at blive gravid og arbejde med røntgen.