sundhedsfremme og forebyggelse

Question 1

Hvad betyder princippet om autonomi?

Answer 1

Retten til selvbestemmelse – individet har ret til at træffe beslutninger om egen behandling og liv.

Question 2

Hvordan støtter sundhedsprofessionelle patientens autonomi?

Answer 2

Ved at give tilstrækkelig information og inddrage patienten i beslutninger om pleje og behandling.

Question 3

Hvad er et kritikpunkt ved autonomiprincippet?

Answer 3

Det kan placere skyld og ansvar for sygdom hos individet og overse sociale årsager til sygdom.

Question 4

Hvad betyder paternalisme?

Answer 4

Når sundhedsprofessionelle eller staten træffer beslutninger på vegne af borgeren for at beskytte eller gavne dem.

Question 5

Hvad er forskellen på hård og blød paternalisme?

Answer 5

Hård: handling uden patientens accept. Blød: handling med hensyn til patientens manglende evne til selvbestemmelse (fx ved demens).

Question 6

Giv et eksempel på statslig paternalisme i praksis.

Answer 6

Rygelovgivning eller krav om sikkerhedssele – beslutninger truffet for at beskytte borgerens sundhed.

Question 7

Hvad er retfærdighedsprincippet?

Answer 7

Alle har lige ret til sundhedsydelser uanset sociale forhold, alder, køn eller baggrund.

Question 8

Hvilket dilemma opstår i retfærdighedsprincippet?

Answer 8

At nogle grupper (fx hjemløse, migranter) reelt får dårligere sundhedstilbud trods lovgivning om lighed.

Question 9

Hvad er ikkeskadeprincippet?

Answer 9

Sundhedsindsatser må ikke skade – de skal gøre mere gavn end skade.

Question 10

Giv et eksempel på potentiel skade i forebyggelse.

Answer 10

Screening for sygdom kan føre til falsk positivt resultat → unødig bekymring og sygeliggørelse.

Question 11

Hvad er velgørenhedsprincippet?

Answer 11

At gøre godt og gavne patienten, ofte med samfundets bedste for øje – fx via vaccinationer.

Question 12

Hvad er et kritikpunkt ved velgørenhedsprincippet?

Answer 12

Det kan bruges til at retfærdiggøre tvang – fx tvangsvaccinationer – hvis det er for ‘det fælles bedste’.

Question 13

Hvem har det overordnede ansvar for sundhedsvæsenet i Danmark?

Answer 13

Sundheds- og Ældreministeriet.

Question 14

Hvad er kommunernes rolle i sundhedsfremme og forebyggelse?

Answer 14

At skabe lokale rammer og tilbud, der fremmer sundhed og trivsel og forebygger sygdom og funktionstab.

Question 15

Hvad er borgerens ansvar i forhold til sundhed?

Answer 15

At træffe valg og handle i forhold til egen sundhed og trivsel.

Question 16

Hvad siger sundhedslovens §1?

Answer 16

At formålet med sundhedsvæsenet er at fremme sundhed og forebygge og behandle sygdom og funktionsbegrænsning.

Question 17

Hvordan sikres patientens autonomi i sundhedsloven?

Answer 17

Gennem informeret samtykke og medinddragelse.

Question 18

Hvornår kan autonomi begrænses ifølge lovgivningen?

Answer 18

Ved øjeblikkeligt behandlingsbehov, alvorlig psykisk sygdom eller tvang efter anden lovgivning.

Question 19

Hvad er formålet med epidemiloven?

Answer 19

At forebygge og begrænse spredning af farlige, smitsomme sygdomme.

Question 20

Hvilke foranstaltninger tillader epidemiloven?

Answer 20

Tvangsundersøgelse, isolation, indlæggelse og vaccination af borgere i risikogrupper.

Question 21

Hvad viste COVID-19 om anvendelsen af epidemiloven?

Answer 21

At staten kan indføre midlertidige love, der begrænser bevægelsesfrihed og autonomi for folkesundhedens skyld.

Question 22

Hvad er et eksempel på stærk paternalisme i forebyggelse?

Answer 22

Tvangsvaccination eller nedlukning ved epidemier for at beskytte befolkningen.

Question 23

Hvad er det nationale fokus for sundhedsfremme i 2025?

Answer 23

Puljer og strategier rettet mod mental sundhed, ulighed, livsstil og forebyggelse – ikke ét samlet program.

Question 24

Hvad er de vigtigste sundhedspolitiske mål i dag?

Answer 24

Flere gode leveår, bedre trivsel og mindre social ulighed – særligt for børn, unge, ældre og sårbare.

Question 25

Hvad er sundhedsaftaler mellem regioner og kommuner?

Answer 25

Aftaler, der sikrer sammenhæng og fælles retning for sundhedstilbud og patientforløb.

Question 26

Hvad er formålet med Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker?

Answer 26

At sikre systematisk og fagligt funderet forebyggelse i alle kommuner.

Question 27

Hvordan arbejdes der med kvalitet i sundhedsvæsenet i dag?

Answer 27

Via målbare indikatorer, nationale retningslinjer og økonomiske incitamenter frem for ét samlet kvalitetsprogram.

Question 28

Hvordan belønnes kommuner økonomisk for sundhedsfremme?

Answer 28

De sparer penge og modtager tilskud, hvis de forebygger indlæggelser, især hos ældre og kronikere.

Question 29

Hvordan måles effekten af kommunale forebyggelsesindsatser?

Answer 29

Med indikatorer som fx forebyggelige indlæggelser og deltagelse i sundhedstilbud.

Question 30

Hvad er Statens Serum Instituts rolle?

Answer 30

Overvåger og forebygger smitsomme sygdomme og rådgiver sundhedsmyndighederne.

Question 31

Hvad laver Statens Institut for Folkesundhed (SIF)?

Answer 31

Forskning og undersøgelser af befolkningens sundhed – fx sundhedsprofiler og ulighedsanalyser.

Question 32

Hvad viser en historisk analyse om forståelsen af sundhedsfremme og forebyggelse i Danmark?

Answer 32

At der er stor uenighed blandt eksperter om, hvordan begreberne skal defineres, og at begge handler om styring af befolkningens sundhed

Question 33

Hvordan adskiller nutidens sundhedsfremme sig fra tidligere tiders?

Answer 33

Tidligere blev sundhed styret med direkte forskrifter og rådgivning, hvor det i dag foregår mere subtilt gennem fx motiverende samtaler og nudging.

Question 34

Hvordan definerer Sundhedsstyrelsen forholdet mellem sundhedsfremme og forebyggelse?

Answer 34

Som "sideordnede delvist overlappende begreber", hvor strukturel forebyggelse betragtes som det samme som sundhedsfremme

Question 35

Hvad er sundhedsfremme ifølge WHO?

Answer 35

At styrke borgeres ressourcer og handlekompetence for at fremme sundhed.

Question 36

Hvad handler Ottawa-deklarationen (1986) om?

Answer 36

At give mennesker kontrol over deres sundhed og livsvilkår.

Question 37

Hvad er WHO's brede sundhedsbegreb fra 1948?

Answer 37

Sundhed er fysisk, psykisk og socialt velvære – ikke kun fravær af sygdom.

Question 38

Giv 2 eksempler på sundhedsfremmende indsatser.

Answer 38

Hjerteruter og sunde madordninger.

Question 39

Hvad er strukturel sundhedsfremme?

Answer 39

Fx høje tobakspriser eller cykelstier – ændringer i omgivelser.

Question 40

Hvad er den motiverende samtale?

Answer 40

en metode til at skabe indre motivation for adfærdsændring.

Question 41

Hvem har størst effekt af motiverende samtaler?

Answer 41

Ressourcestærke og højtuddannede

Question 43

Hvad står ABC for i ABC-mental sundhed?

Answer 43

A: Aktiv, B: Fællesskab, C: Mening

Question 44

Hvad er nudging?

Answer 44

Et "skub" mod sunde valg uden at fjerne valgfrihed.

Question 45

Hvad betyder liberalistisk paternalisme?

Answer 45

At påvirke valg uden at tvinge – frihed kombineret med vejledning

Question 46

Hvordan kan sygeplejersker mindske ulighed i sundhed?

Answer 46

Ved at støtte, inddrage og styrke patientens egne ressourcer.

Question 47

Hvorfor er det vigtigt at tage sig tid til at lytte og forklare?

Answer 47

Det styrker patientens forståelse og gør det lettere at tage aktive valg.

Question 48

Hvad betyder det at inddrage patientens egne ressourcer?

Answer 48

At tage udgangspunkt i, hvad patienten selv kan og tidligere har haft succes med.

Question 49

Hvordan skaber man tillid hos en ressourcesvag patient?

Answer 49

Ved at møde dem med respekt, tålmodighed og anerkendelse af deres livssituation.

Question 50

1. Hvad er primær forebyggelse?

Answer 50

Primær forebyggelse er en indsats, der skal forhindre sygdomme og ulykker i at opstå. Den er rettet mod raske mennesker og kan f.eks. være vaccinationer, kostvejledning eller oplysningskampagner.

Question 51

Hvad er sekundær forebyggelse?

Answer 51

Sekundær forebyggelse handler om tidlig opsporing og begrænsning af sygdom. Det gælder fx screening for kræft eller faldforebyggelse hos ældre, hvor sygdom opdages, før personen selv mærker symptomer.

Question 52

Hvad er tertiær forebyggelse?

Answer 52

Tertiær forebyggelse sigter mod at forhindre forværring og tilbagefald hos patienter med kronisk sygdom. Som sygeplejestuderende kan du fx arbejde med rehabilitering eller støtte patienter i at leve bedst muligt med sygdommen.

Question 53

Hvad er kvartær forebyggelse?

Answer 53

Kvartær forebyggelse skal beskytte patienter mod overdiagnosticering og overbehandling. Det handler om at undgå unødig medicin eller behandling, der kan skade mere end gavne.

Question 54

Hvad betyder "medikalisering", og hvordan relaterer det til kvartær forebyggelse?

Answer 54

Medikalisering betyder, at flere aspekter af livet bliver forstået som sundhedsproblemer. Kvartær forebyggelse forsøger at modvirke dette ved at vurdere, om en sundhedsfaglig indsats er nødvendig og gavnlig.

Question 55

Hvad er iatrogen skade?

Answer 55

Iatrogen skade er skade, der opstår som følge af medicinsk behandling, fx bivirkninger eller komplikationer. Som sygeplejestuderende er det vigtigt at være opmærksom på dette i din kliniske praksis.

Question 56

hvordan relaterer kvartær forebyggelse sig til sygeplejefaget?

Answer 56

Kvartær forebyggelse understøtter det etiske ansvar i sygepleje: at gøre mindst mulig skade. Det kræver kritisk refleksion over, hvornår interventioner er nødvendige og etisk forsvarlige

Question 57

Hvilken rolle spiller sygeplejersken i alle fire former for forebyggelse?

Answer 57

Sygeplejersken spiller en central rolle ved at identificere behov, vejlede patienter, formidle viden og støtte beslutningstagning – altid med respekt for patientens autonomi og velbefindende.

Question 58

Hvad er formålet med strukturel forebyggelse?

Answer 58

At skabe sundhedsfremmende rammer og gøre det sunde valg nemt – fx via lovgivning, nudging eller byplanlægning.

Question 59

Hvem har ansvar for strukturel forebyggelse?

Answer 59

Politikere og myndigheder – fx gennem love, kampagner og afgifter.

Question 60

Hvad kendetegner strukturel forebyggelse?

Answer 60

Den retter sig mod samfundsrammer – ikke det enkelte menneskes aktive valg.

Question 61

Hvad er borgerrettet forebyggelse?

Answer 61

Primær forebyggelse rettet mod raske borgere – med fokus på at mindske risikoen for, at sygdom opstår.

Question 62

Hvilke faktorer arbejder borgerrettet forebyggelse med?

Answer 62

KRAM-faktorer, svær overvægt og smitsomme sygdomme – fx sund skolemad og stisystemer

Question 63

Hvem har ansvar for borgerrettet forebyggelse?

Answer 63

Kommunerne.

Question 64

Hvad er patientrettet forebyggelse?

Answer 64

Sekundær og tertiær forebyggelse – forebygger forværring af sygdom og hjælper patienten til egenomsorg.

Question 65

Hvem har ansvar for patientrettet forebyggelse?

Answer 65

Kommuner (i hjemmepleje og sundhedscentre) og regioner (på hospital og hos læge)

Question 66

Hvad er højrisikostrategi i folkesundhedsarbejde?

Answer 66

En individorienteret strategi, der retter sig mod personer i særlig risiko for sygdom, fx rygere eller personer med højt blodtryk.

Question 67

Hvad er en ulempe ved højrisikostrategien?

Answer 67

Den forhindrer ikke, at nye risikopersoner opstår, da den kun retter sig mod de allerede i risiko.

Question 68

Hvad er massestrategi i forebyggelse?

Answer 68

En befolkningsorienteret strategi, der retter sig mod hele befolkningen uanset risikofaktor – fx gennem sundhedskampagner eller ændringer i omgivelserne.

Question 69

Hvem står typisk bag massestrategiske indsatser?

Answer 69

Politikere, offentlige myndigheder og samarbejdspartnere som Rådet for Sikker Trafik.

Question 70

Hvad er forebyggelsens paradoks?

Answer 70

At små ændringer i hele befolkningen kan give større sundhedseffekt end store ændringer i en lille højrisikogruppe.

Question 71

Hvorfor vælger myndigheder ofte højrisikostrategien?

Answer 71

For at undgå at begrænse den enkeltes frihed i hele befolkninge

Question 72

Hvad er forskellen på strukturelle og individuelle indsatser i folkesundhedsarbejdet?

Answer 72

Strukturelle indsatser retter sig mod omgivelser og samfund, mens individuelle indsatser fokuserer direkte på det enkelte menneske

Question 73

Hvilke grupper har størst gavn af strukturelle indsatser?

Answer 73

Sårbare og ressourcesvage grupper – fx lavtuddannede og socialt udsatte

Question 74

Hvilke former kan individuelle indsatser tage?

Answer 74

Biologiske, pædagogiske, kirurgiske, psykologiske og farmakologiske – fx rådgivning, medicin eller rygestopkursus.

Question 75

Hvad er et eksempel på en strukturel indsats med stærk evidens?

Answer 75

Øgede tobakspriser – WHO anbefaler det, da det reducerer antallet af rygere i befolkningen.

Question 76

Hvad er formålet med screening i sundhedsvæsenet?

Answer 76

At opspore skjult sygdom eller risikofaktorer tidligt i en ellers rask befolkningsgruppe – og tilbyde forebyggelse, udredning eller behandling.

Question 77

Hvilken type forebyggelse hører screening under?

Answer 77

Screening er en del af sekundær forebyggelse, fordi den opsporer sygdom tidligt.

Question 77

Q: Hvad betyder testens sensitivitet og specificitet?

Answer 77

Sensitivitet viser evnen til at finde de syge; specificitet viser evnen til at identificere de raske.

Question 78

Hvad er en ulempe ved screening?

Answer 78

: Risiko for overdiagnostik, falsk tryghed, unødig bekymring og patientgørelse – særligt ved falsk positive og falsk negative svar.

Question 79

Hvad er et krav til nationale screeningsprogrammer ifølge Sundhedsstyrelsen?

Answer 79

Programmet skal have dokumenteret effekt, respektere patientens autonomi og give mere gavn end skade – både fysisk, psykisk og økonomisk.

Question 80

Hvorfor er sundhedsfremme og forebyggelse vigtige i sundhedsvæsenet?

Answer 80

De sikrer, at borgerne lever sundere og længere liv – og er højt prioriteret både politisk og sundhedsfagligt.

Question 81

Hvad er forskellen mellem sundhedsfremme og forebyggelse?

Answer 81

Sundhedsfremme handler om at styrke borgerens handleevne, mens forebyggelse fokuserer på at undgå sygdom.

Question 82

Hvad er vigtigt at overveje etisk i sundhedsfremme og forebyggelse?

Answer 82

Etiske principper som autonomi, retfærdighed, ikkeskade og velgørenhed – for at undgå tvang og overgreb