Svampe Flashcards
Apikal vækst
Spidsevækst: Hyfer vokser kun i spidsen ved at celleindholdet transporteres frem hertil.
Woronin-legemet
Hos ascomyceterne har tværvæggenes porer i hyferne en kugleformet prop (Woronin-legemet), der kan lukke poren.
Dolipore
Hos Basidiomyceterne har tværvæggenes porer i hyferne en læbeformet, fortykket kant og et membransystem på hver side af poren, der kan regulere kernernes bevægelse gennem hyferne.
Hyfevæggen består af…
Inderst et lag af kitin og yderst et lag af proteiner. Plasmamembranerne indeholder desuden ergosterol.
Et fysiologisk individ
Et sammenhængende mycelium.
Et genetisk individ
Flere genetisk ens fragmenter af et mycelium.
Frugtlegeme (opbygning og funktion)
Opbygget af hyfer med det formål at danne og sprede sporer.
Sklerotier
Hvilestruktur hos nogle planteparasitiske og saprotrofe svampe, så de kan overleve en periode (vinter eller uden værtsplante). Den er hård og næringsfyldt, og består af fint grenede hyfer med mange tværvægge. Der er et højt indhold af energireserver i form af stivelse og fedtstoffer. Ofte er sklerotiet omgivet af et beskyttende lag af døde mørkfarvede hyfer. Når forholdene igen bliver favorable kan sklerotiet spire.
Gær
Et éncellet vækststadium hos visse svampe, der er en tilpasning til vandigt substrat og som deler sig vha. knopskydning (en celle producerer efter mitose en dattercelle).
Næringsoptag (transport-proteiner og ekstracellulære enzymer)
Næringsoptag ved hyfespidsen, hvor transport-proteiner i plasmamembranen aktivt transporterer nærringsstofferne (simple monosakkarider eller aminosyrer) ind i svampen. De ekstracellulære enzymer transporteres i vesikler til hyfespidsens cellemembran og frigives til miljøet. Enzymproduktionen reguleres af feedback mekanisme ift. mængden af substrat. Alternativt kobler de sig direkte til en monosakkarid kilde.
Sapotrofe svampe
Lever af dødt organisk materiale
Antibiotiske stoffer (funktion)
Produceres til at dræbe konkurrerende mikroorganismer, der også vil have den frigjorte næring. De produceres omkring hyferne, hvor den ekstracellulære fordøjelse jo også sker.
Biotrofe svampe
Får deres næring fra en levende partner i symbiose, der enten kan være mutualistisk eller parasitisk.
Plasmogami
Cytoplasma i to celler/hyfer med haploide kerner fusionerer. Dette er starten på svampenes kønnede livscyklus.
Karyogami
Kernene fra to haploide individer smelter sammen til diploid. Herefter indtræder meiose.
Dikaryotfasen
Kernefase, hvor der i de enkelte hyfeafsnit er to kerner, der ikke umiddelbart fusionerer til diploid kerne. I stedet deles de synkront tæt på hinanden (n + n). Ses hos ascomyceter og basidiemyceter.
Heterothalli (parringstype)
Parringstyper. Genetisk set er et parringstypesystem et gen-locus, hvor der kan sidde forskellige alleler.
Zygomycota
Har hyfer uden tværvægge med porer og er typisk saprotrofe. De har evnen til at kolonisere hurtigt og udnytte frie sukkerarter. De er generelt hurtigt voksende og producerer mange ukønnede sporer (mitosporer = sporangiesporer) i sporangier. (mug)
Rhizomorfer
Nogle svampe spreder sig til rødder i jorden vha. 1-3 mm tykke, rodlignende myceliestrenge (rhizomorfer).
Ascomyceter
- Kønnet stadie: Ascus (n, n+n, 2n, hvor n dominerer)
- Frugtlegemer: Apotesier, kleistotesier og peritesier.
- Ukønnet stadie: Konidier på fialider
Basidiemyceter
- Kønnet stadie: Basidier (n, n+n, 2n, hvor n+n dominerer)
- Frugtlegeme: Padehat eller ingen (rust med vinterspore)
- Ukønnet stadie: Rust: Sommerspore
Zygomyceter
- Kønnet stadie: Zygosporer (n og 2n, hvor n dominerer)
- Frugtlegeme: Ingen
- Ukønnet stadie: Sporangium
Apotesier, kleistotesier og peritesier
Frugtlegemetyper hos ascomyceter.
- Apotesier: skåleformet med asci opad.
- Kleistotesier: lukket kugle med asci indeni (trøffel)
- Peritesier: pæreformet med åbning og asci indeni
Symbiosetyper
- Parasitisk: Til gavn for den ene
- Mutualistisk: Til gavn for begge
