Tekster

Question 1

Brito - 2017

Answer 1

Sprog
Brito (2017) undersøger, hvordan socioøkonomiske faktorer påvirker børns sproglige udvikling. Børn fra lav SES oplever dårligere sproglige færdigheder, hvilket kan spores tidligt i deres udvikling. Forskellen skyldes både kvantiteten og kvaliteten af sproget. Miljøet har stor betydning, og forskning viser, at miljøfaktorer bedre forudser sproglige vanskeligheder end genetiske faktorer. Tidlige sproglige færdigheder er stærke indikatorer for skoleparathed og senere faglige resultater. Desuden beskrives, hvordan tosprogethed kan være en risikofaktor, især for børn med lav SES, da de modtager færre sproglige input på hvert sprog.

Question 2

Whitehouse et al. (2011)

Answer 2

Sprogtilegnelse
Whitehouse et al. (2011) fremsætter et nativistisk syn på sprog, da det beskrives hvordan genet CNTNAP2 påvirker sprogtilegnelse og kan øge risikoen for sprogvanskeligheder, også hos børn uden diagnoser. Effekten afhænger af samspillet med andre faktorer.

Question 3

Cassiba et al. (2017)

Answer 3

Tilknytning - nære relationer fra barndom til voksenalder
Cassiba et al. (2017) undersøger, hvordan tilknytningsstile nedarves på tværs af tre generationer, med fokus på moderens rolle. Resultaterne viser, at sikker tilknytning stiger i hver generation og primært transmitteres gennem moderen, ikke fædrene. To forældre med sikker tilknytning resulterede i et barn med sikker tilknytning, mens usikre tilknytningsstile hos begge forældre førte til et barn med usikker tilknytning. En usikkert tilknyttet far og en sikkert tilknyttet mor øgede sandsynligheden for, at barnet blev sikkert tilknyttet. Cassiba et al. (2017) fremhæver, at den italienske kultur, hvor moderen traditionelt er den primære omsorgsperson, kan forklare dette.

Question 4

Gopnik (2020)

Answer 4

Leg - Kulturel læring og ToM
Gopnik (2020) beskriver explore-exploit-dilemmaet, hvor man vælger mellem at udnytte kendte muligheder (exploit) eller afprøve nye for at få ny viden (explore). Hun argumenterer for, at den bedste strategi er at starte med at udforske og senere udnytte erfaringer. Barndommens ressourcekrævende periode giver mulighed for at udforske i et beskyttet miljø, hvilket fremmes af nysgerrighed og hjernens plasticitet. Gopnik mener, at denne udforskning udvikler kognitive evner som ToM og kulturel læring, og at dilemmaet afspejler den kognitive udvikling fra barn til voksen.

Question 5

Poulin og Chan (2010)

Answer 5

Leg - Venskaber
Teksten handler om venskabsstabilitet, som er evnen til at bevare venskaber over tid. Det fremhæves, at stabile venskaber er vigtige for udvikling, da de hænger sammen med mindre ensomhed, lavere aggressivitet og bedre trivsel. Stabiliteten påvirkes af faktorer som alder, venskabets kvalitet, og kontekst (f.eks. skole eller fritid). Børn har mange overfladiske venskaber, mens unge har færre, men dybere og mere stabile relationer. Teksten opfordrer til mere forskning, især om kulturens og miljøets betydning for venskaber.

Question 6

Jensen og Sonne (2020)

Answer 6

Fejlopfattelser af børns udvikling / perceptuel udvikling
Jensen og Sonne (2023) kritiserer myter om børns psykologiske udvikling, især deterministiske synspunkter, hvor én faktor ses som afgørende for udviklingen. De fremhæver videnskabens rolle i at afprøve antagelser og påpeger, at udvikling påvirkes af mange faktorer som socioøkonomi, tilknytning, kultur og barnets individuelle træk.

De diskuterer også tigerspring, et populært begreb om pludselige udviklingsfremskridt i de første 20 måneder. Teorien mangler dog empirisk støtte, da den oprindelige forskning ikke kunne replikere resultaterne, og individuelle forskelle blev ikke taget højde for.

Question 7

Legare (2017)

Answer 7

Kulturel læring
Legare (2017) forklarer, hvordan børn lærer kulturelle færdigheder gennem imitation og undervisning. Kumulativ kulturel læring betyder, at hver generation bygger videre på den tidligere med nye ideer og traditioner. Mennesker har en naturlig motivation til at undervise, men metoderne varierer mellem kulturer. Fx bruger man i USA mere verbal kommunikation, mens man på Vanuatu fokuserer på nonverbal læring. Børn skelner mellem praktisk viden, der fremmer nytænkning, og traditionel viden, der kræver nøjagtig efterligning. Kulturel læring tilpasses miljøet og er en kombination af innovation og tradition.

Question 8

Meltzoff (1988)

Answer 8

Udvikling af hukommelse - kulturel læring / imiation
Meltzoff (1988) undersøger spædbørns evne til forsinket imitation, hvor der er en signifikant forsinkelse mellem observationen og imitationen af adfærd. 36 spædbørn på 14 måneder deltog i et forsøg med tre betingelser. Efter en uge fik børnene mulighed for at imitere handlingerne. Resultaterne viste, at børnene i imitationsbetingelsen udførte flere målhandlinger end dem i kontrolbetingelserne, hvilket indikerer, at spædbørn kan tilegne sig adfærd gennem imitation. Meltzoff (1988) konkluderer, at Piaget undervurderede spædbørns evne til at lære adfærd via imitation.

Question 9

Simcock og Hayne (2002)

Answer 9

Udvikling af hukommelse - barndomsamnesi

Simcock og Hayne (2002) undersøger, om sprogtilegnelse påvirker barndomsamnesi, den manglende evne til at huske begivenheder før 3-4 års alderen. De testede børn på 27, 33 og 39 måneder, der oplevede en “magisk krympemaskine” og lærte at bruge den. Efter 6 eller 12 måneder blev deres hukommelse testet via verbal genkaldelse og nonverbale metoder. Resultaterne viste, at hukommelsen forbedredes med alder, men børnene huskede bedre gennem adfærd end verbal genkaldelse. De brugte kun ord fra deres produktive ordforråd, hvilket tyder på, at præverbale minder lagres nonverbalt. Simcock og Hayne konkluderer, at sprogtilegnelse kan forklare barndomsamnesi.

Question 10

Dahl et al. (2015)

Answer 10

Udvikling af hukommelse - Barndomsamnesi
Dahl et al. (2015) undersøgte, om kontekstuelle cues påvirker børns evne til at huske og beskrive hændelser. 180 børn (33-39 måneder) blev introduceret til en “magisk krympemaskine” og testet ved tre tidspunkter. Resultaterne viste, at cues hjalp børn med at udvide deres ordforråd og genkalde maskinen, hvilket understøtter brugen af nye sprogfærdigheder.

Question 11

Krøjgaard et al. (2017)

Answer 11

Udvikling af hukommelse
Krøjgaard et al. (2017) undersøger børns hukommelse gennem spontan genkaldelse, som er mindre kognitivt krævende end strategisk genkaldelse, der kræver aktivitet i de umodne frontallapper. I et eksperiment deltog børn på 35 og 46 måneder, der blev præsenteret for en bamse eller et spil i et bestemt skab. Efter en uges pause blev deres spontane hukommelse vurderet ved at analysere deres udtalelser om hændelsen. Resultaterne viste, at børnene i begge aldersgrupper spontant kunne genkalde begivenheden, og at de brugte flere begivenhedsspecifikke ord i testen. Der blev også observeret en aldersforskel i strategisk genkaldelse, hvor de ældste børn klarede sig bedst, hvilket understøtter, at strategisk genkaldelse er forbundet med mere udviklede frontallapper.

Question 12

Kingo et al. (2014)

Answer 12

Udvikling af hukommelse - Barndomsamnesi
Kingo et al. (2014) undersøger barndomsamnesi ved at teste børns hukommelse efter et langt retentionsinterval. Børn på 12 og 40 måneder blev præsenteret for objekter af en forsker og derefter en ny forsker. Deres hukommelse blev vurderet både verbalt og nonverbalt ved hjælp af en eyetracker, der målte opmærksomhed på videoer med de to forskere. Resultaterne viste, at børnene foretrak den nye forsker, hvilket indikerer langtidshukommelse. Kun 18% kunne svare verbalt, og 47% af dem svarede korrekt. Kingo et al. konkluderer, at børn udviste nonverbal langtidshukommelse, men yderligere forskning er nødvendig for at afklare hukommelsens natur.

Question 13

Walker og Gopnik (2014)

Answer 13

kulturel læring

Teksten omhandler børns evne til at forstå komplekse kausale sammenhænge baseret på relationelle træk mellem objekter, såsom om de er ens eller forskellige. Walker og Gopnik (2014) undersøgte dette i flere eksperimenter med børn i alderen 18-30 måneder. Resultaterne viste, at børnene allerede fra en tidlig alder kan lære og anvende højere-ordens kausale principper. De kunne for eksempel identificere, at to ens klodser aktiverede musik, og bruge denne viden til at vælge det rigtige objekt i nye situationer.

Question 14

Tomasello og Carpenter (2007)

Answer 14

Kulturel læring - det særligt menneskelige
Tomasello og Carpenter (2007) argumenterer for, at menneskets kognitive særpræg skyldes delt intentionalitet – evnen til at dele psykologiske tilstande og samarbejde. Menneskebørn adskiller sig fra chimpanser ved at skabe fælles opmærksomhed, kommunikere kooperativt og engagere sig i samarbejde for samarbejdets egen værdi. De lærer gennem instrueret vejledning, forstår sociale signaler og håndhæver normer, mens chimpanser primært forfølger individuelle mål og kommunikerer for at manipulere. Delt intentionalitet fremhæves som en evolutionært udviklet evne, der muliggør kultur og komplekse sociale strukturer.

Question 15

Baillargeon et al. (1985)

Answer 15

Motorisk og kognitiv udvikling - Udfordring af Piaget
Baillargeon et al. (1985) fandt, at spædbørn allerede ved 5 måneders alderen besidder objektpermanens, hvilket udfordrer Piagets teori, der antager, at børn først udvikler denne evne omkring 9 måneder. Piaget mente, at børn yngre end 9 måneder ikke søger efter skjulte objekter, og at objektpermanens ikke er fuldt udviklet før 18-20 måneder. Baillargeon brugte metoden violation-of-expectation (VOE) og viste, at børnene reagerede med længere kiggetid på en umulig begivenhed, hvor en skærm tilsyneladende bevægede sig gennem en kasse. Dette tyder på, at spædbørn allerede forstår, at objekter fortsætter med at eksistere, selv når de er skjult, hvilket er en tidligere udvikling end Piaget forudså.

Question 16

Tomasello (2000)

Answer 16

Kategorisering og begreber som sprogligt fundament - kulturel læring
Teksten handler om Tomasellos teori om sprogtilegnelse, hvor han mener, at grammatik ikke er medfødt, men noget børn lærer gennem imitation og brug af sproget i praksis. Ifølge teorien udvikler børn deres sproglige evner ved at bruge konkrete ord og udtryk og derefter kategorisere og kombinere dem ved hjælp af deres kognitive og sociale evner.

Tomasello konkluderer, at sprog opstår som en biologisk tilpasning til symbolsk kommunikation, mens grammatik er en kulturel konstruktion, der formes gennem social interaktion og læring. Børn bidrager aktivt til denne udvikling ved at bruge og videreudvikle eksisterende sproglige strukturer.

Question 17

Mandler (2012)

Answer 17

Kategorisering og begreber som sprogligt fundament
Mandler (2012) integrerer empiristiske og nativistiske perspektiver ved at introducere Perceptual Meaning Analysis (PMA), en medfødt mekanisme, der hjælper spædbørn med at danne tidlige koncepter ud fra spatiotemporal information. Disse koncepter udvikler sig i kompleksitet gennem erfaringer og sprog, som muliggør abstrakt tænkning, eksempelvis theory of mind.

Question 18

Onishi og Baillargeon (2005)

Answer 18

Socialkognition
Teksten handler om Onishi og Baillargeons (2005) studie, der undersøger, om spædbørn på 15 måneder har en basal form for theory of mind (ToM) – evnen til at forstå, at andre kan have tro og antagelser, der adskiller sig fra virkeligheden. Ved hjælp af en metode, der målte spædbørns kiggetid som reaktion på forventede og uventede handlinger, fandt forskerne, at børn reagerer på uventede handlinger, når en person har en falsk antagelse om et objekts placering. Dette tyder på, at spædbørn kan forudsige andres adfærd baseret på deres tro og dermed besidder en tidlig form for ToM..

Question 19

Perner og Ruffman (2005)

Answer 19

Socialkognition
Perner og Ruffman (2005) kritiserer Onishi og Baillargeons (2005) teori om spædbørns theory of mind. De foreslår, at børns reaktioner i stedet skyldes habituering til associationer mellem skuespillere og objekters placering eller en læring af adfærdsregler, snarere end en dybere forståelse af andres mentale perspektiver. De mener, at spædbørns mentale udvikling starter med perceptuelle kerneteorier og senere udvikles gennem kulturelle og sproglige erfaringer.

Question 20

Meltzoff (1995)

Answer 20

Socialkognition
Meltzoff (1995) konkluderer, at spædbørn på 18 måneder har en grundlæggende forståelse for intentioner bag voksnes handlinger, da disse blev imiterer selv når handlingerne ikke fuldføres. Eksperimenterne fremsat viste desuden, at spædbørn kan skelne mellem menneskers intentioner og handlinger udført af maskiner, hvilket indikerer, at de betragter mennesker som intentionelle væsener. Denne evne demonstrerer tidlige byggesten til udviklingen af Theory of Mind, hvilket gør studiet banebrydende inden for spædbørnsforskning.

Question 21

Scott og Baillargeon (2017)

Answer 21

Socialkognition
Scott og Baillargeon (2017) konkluderer, at evnen til at forstå falske antagelser udvikles tidligt, og at små børns udfordringer med traditionelle opgaver skyldes begrænsninger i kognitive ressourcer snarere end manglende forståelse. De argumenterer for, at opgavekravene bør tilpasses for bedre at afspejle børns faktiske evner.

Question 22

Murray og Trevarthen (1985)

Answer 22

Socialkognition
Murray og Trevarthen (1985) konkluderer, at spædbørn under tre måneder er født med sociale præferencer og har en forventning om gensidig og tilstedeværende kommunikation. Deres eksperimenter viser, at spædbørn reagerer positivt på synkroniseret interaktion, mens forstyrrelser, som en udtryksløs mor eller forsinket kommunikation, skaber urolighed og negative reaktioner. Dette udfordrer tidligere antagelser om spædbørns begrænsede sociale evner og understreger deres tidlige evne til at engagere sig i meningsfuld kommunikation.

Question 23

Allen et al. (2020)

Answer 23

Socialkognition
Allen et al. (2020) konkluderer, at sociale udviklingsopgaver i teenageårene, særligt gennem ikke-romantiske relationer, er afgørende for senere romantisk tilfredshed i voksenlivet. Positive forventninger, selvhævdelse, social kompetence og evnen til at skabe tætte venskaber er centrale faktorer, mens romantiske erfaringer som fysisk tiltrækning og seksuel erfaring ikke er signifikante. Studiet bekræfter udviklingsopgaveperspektivet og understreger betydningen af tidlige sociale relationer for at opbygge kompetencer til stabile voksne romantiske forhold. Dog bemærkes det, at resultaterne kun viser korrelationer og forklarer en begrænset del af variansen i voksen romantisk tilfredshed.

Question 24

Zeifman og Hazan (2008)

Answer 24

Nære relationer fra barndom til voksen
Zeifman og Hazan (2008) konkluderer, at Bowlbys fire tilknytningskomponenter også gælder for voksenrelationer, specifikt romantiske parforhold. Disse relationer bygger på samme tilknytningssystem som forælder-barn-forhold og deler funktionelle overlap, herunder emotionelle bånd og sundhedsmæssige fordele. Dog adskiller voksenrelationer sig ved at være gensidige, ikke-genetiske og seksuelt motiverede. Tilknytningsforhold tjener en adaptiv funktion ved at fremme velvære, mindske sundhedskonsekvenser og øge reproduktiv fitness.

Question 25

Faircloth (2014)

Answer 25

**Familiens stabilitet og forandring** Faircloth (2014) beskriver, at barndom og forældreskab ikke udelukkende kan forstås som biologisk betingede, men i høj grad er socialt og kulturelt konstruerede. Historiske og samfundsmæssige forandringer har gradvist ændret opfattelsen af barndom og forældrerollen, hvor idealer som intensive parenting og total motherhood har øget forventningerne til især mødre. Disse idealer skaber pres, der varierer afhængigt af køn, klasse og kulturel kontekst. Samtidig bidrager moderne udviklinger som medieeksponering og overvågning til en kompleks dynamik mellem barndommens beskyttelse og forcerede modenhed. Disse forhold illustrerer, hvordan barndom og forældreskab kontinuerligt formes af både historiske og nutidige faktorer.

Question 26

Jacobsen og Christenen (1998)

Answer 26

**Familiens stabilitet og forandring** Jacobsen og Christensen (1998) præsenterer en adfærdsmodel, der beskriver, hvordan parforhold udvikler sig fra harmoni til konflikt og separation. Modellen fremhæver gensidig reinforcement og selvforstærkende interaktioner som centrale mekanismer. Ligheder og forskelle, der oprindeligt styrker relationen, kan med tiden udvikle sig til uforeneligheder og konflikter, som eskalerer gennem tvingende samspil, fjendtliggørelse og polarisering. Individuelle og eksterne faktorer som personlighed og stress påvirker også parrets evne til at håndtere konflikter.

Question 27

Cecil et al. (2012)

Answer 27

**Familiens stabilitet og forandring - opdragelse** Cecil et al., 2012 undersøger sammenhængen mellem maladaptive opdragelsstile børns selvkontrol og udfald som 12-årig. Cecil et al. (2012) fandt, at hård disciplin og negative følelser fra forældre er forbundet med lav selvkontrol hos børn, hvor begge faktorer gensidigt forstærker hinanden. Lav selvkontrol som 9-årig var en stærk indikator for emotionelle og adfærdsmæssige problemer som 12-årig. Negative følelser fra forældrene bidrog indirekte til disse vanskeligheder ved at påvirke selvkontrollen, særligt hos drenge. Resultaterne understreger behovet for tidlige indsatser, der forbedrer opdragelsesstile og styrker børns selvkontrol.

Question 28

Beck-Gernsheim (1998)

Answer 28

**familiens stabilitet og forandring** Beck-Gernsheim (1998) konkluderer, at familien har udviklet sig fra traditionelle strukturer til den fleksible og individualiserede "post-familiære familie." Denne udvikling, drevet af industrialisering, velfærdsstatens opbygning og kvindefrigørelse, har gjort familierelationer frivillige og mere baseret på individuelle valg. Den traditionelle families rolle er ikke forsvundet, men dens dominans er erstattet af mangfoldige og tilpassede familieformer.

Question 29

Mortensen (2011)

Answer 29

Mortensen omhandler forholdet mellem aldring og intellektuel funktion. Det kan udledes, at kognitive evner forbliver stabile indtil omkring 65-årsalderen, hvorefter der ses gradvis tilbagegang, som accelererer efter 80 år. Denne udvikling varierer dog betydeligt mellem individer, afhængigt af faktorer som genetisk disposition, livsstil og kognitiv reserve. Studier som Glostrup- og Seattle Longitudinal Study viser, at metodiske forskelle er afgørende for at forstå aldersrelaterede kognitive ændringer, og at kognitiv tilbagegang ikke nødvendigvis er universel, men afhænger af både individuelle og miljømæssige faktorer.

Question 30

Larsen et al. (2022)

Answer 30

Larsen et al. (2022) konkluderer, at intelligens udvikler sig forskelligt gennem livet og spiller en central rolle som prædiktor for vigtige livsudfald. Flydende intelligens topper i ungdommen og falder derefter, mens krystalliseret intelligens stiger og forbliver stabil indtil det sene voksenliv. Intelligens forudsiger skolepræstationer, uddannelse, socioøkonomisk succes og helbred i forskellige livsfaser, hvilket understreger dens betydning for livsforløb og udvikling.

Question 31

Carstensen (2021)

Answer 31

Carstensen (2021) introducerer den socioemotionelle selektivitetsteori (SST) for at give et positivt perspektiv på aldring. SST forklarer, hvordan kortere tidshorisonter, ofte hos ældre, skifter fokus til emotionelle mål og nære relationer frem for langsigtede mål. Studier viser, at ældre oplever flere positive emotioner og vægter meningsfulde relationer, hvilket skyldes ændrede mål og motivation. Carstensen udfordrer også ideen om, at mindre sociale netværk kun skyldes alder, og fremhæver aldring som en positiv og meningsfuld proces.

Question 32

Siedlecki et al. (2008)

Answer 32

**Sen voksenalder - vellykket aldring - livstilfredshed** Siedlecki et al. (2008) undersøger, hvordan affekt, værdier og intelligens påvirker subjektivt velvære (SWB) på tværs af aldersgrupper. De konkluderer, at negative følelser som angst og depression har en stærk negativ effekt på livstilfredshed i alle aldre. Ældre voksne rapporterer dog høj livstilfredshed trods helbredsproblemer, hvilket tilskrives et fald i negativ affekt og et skift mod emotionelt meningsfulde mål. Intelligens har en aldersspecifik rolle, hvor flydende intelligens påvirker yngre og midaldrende mest, mens følelsesmæssige faktorer generelt er vigtigere for livstilfredshed på tværs af aldersgrupper.

Question 33

Schulz og Heckhausens (1996)

Answer 33

**Sen voksenalder -vellykket aldring** Teksten handler om Schulz og Heckhausens (1996) teori om, hvordan mennesker udvikler sig gennem hele livet ved at tilpasse sig udfordringer og udnytte deres potentiale. De beskriver fire vigtige principper: at udforske forskellige muligheder, at fokusere på områder, der passer til ens evner, at håndtere udfordringer strategisk og at fordele ressourcer fornuftigt. Deres teori skelner mellem primær kontrol, hvor man forsøger at ændre ting i omgivelserne, og sekundær kontrol, hvor man tilpasser sine mål og forventninger. Primær kontrol er vigtigst for udvikling, men med alderen bliver sekundær kontrol mere central, fordi det bliver sværere at ændre omgivelserne. For at udvikle sig succesfuldt skal man kunne håndtere fiaskoer og bevare sin motivation, samtidig med at man tilpasser sine mål til sine muligheder og ressourcer.

Question 34

Larsen (2022)

Answer 34

**Sen voksenalder - vellykket aldring - intelligens** Larsen et al. (2022) undersøger intelligensens udvikling gennem livet og dens betydning for centrale livsudfald som skolepræstationer, socioøkonomisk succes og livslængde. Intelligens topper i det tidlige voksenliv og forbliver stabil gennem midtlivet, før den falder efter 65-årsalderen. Flydende intelligens falder fra midt i 20’erne, mens krystalliseret intelligens stiger og først falder sent i alderdommen. Differentiel stabilitet stiger hurtigt fra barndommen og muliggør tidlig forudsigelse af intelligens og livsudfald. Høj intelligens forudsiger succes i uddannelse, arbejdsmarkedet og bedre sundhed, mens lav intelligens er forbundet med negative livsudfald og øget dødelighed.

Question 35

Baltes (1997)

Answer 35

**Sen voksenalder - vellykket aldring** Teksten omhandler Baltes' (1997) ramme for menneskets livsforløbsudvikling, hvor biologiske begrænsninger og kulturelle muligheder former udviklingen. Det beskrives, hvordan aldring medfører voksende ufuldstændighed, der påvirker funktionsevnen, og præsenterer SOC-teorien (Selektion, Optimering og Kompensation) som en metode til at opretholde livskvalitet. Baltes opfordrer til tværfagligt samarbejde for at adressere livsforløbets udfordringer.

Question 36

Stern (2000) kap 5-7

Answer 36

**Emotioner, temperament, tilknytning og Stern** Teksten omhandler Daniel Sterns (2000) analyse af spædbarnets udvikling af selvfornemmelse og sociale relationer. Stern argumenterer for, at barnet tidligt skelner mellem sig selv og andre, hvilket muliggør fælles oplevelser og selvregulering gennem RIG’er. Han fremhæver affektiv afstemning som central for barnets følelsesmæssige forståelse, tryg tilknytning og regulering. Stern forbinder disse tidlige processer med udviklingen af sociale, emotionelle og sproglige evner senere i livet.

Question 37

Fagan et al. (2014)

Answer 37

**Kønsidentitet og kønsroller** Teksten handler om, hvorvidt moderskab og faderskab bør betragtes som separate begreber. Den argumenterer for, at de to roller er strukturelt ens og har lignende effekter på børns udvikling, understøttet af forskning. Artiklen foreslår, at fokus i stedet bør være på ligheder mellem kønnene i forældreskab.

Question 38

Paquette (2004)

Answer 38

**Kønsidentitet - Leg** Teksten omhandler far-barn forholdet og fædres unikke rolle i børns udvikling. Den fremhæver fædres betydning for mod, sociale kompetencer og emotionel regulering gennem fysisk leg og aktiveringsrelationen. Evolutionære, historiske og empiriske perspektiver belyser fædres rolle som beskyttere, forsørgere og disciplinerende figurer. Teksten påpeger, at forskning primært fokuserer på mødre og efterlyser mere opmærksomhed på fædres bidrag.

Question 39

Larsen og Hartmann (2011)

Answer 39

**Metodiske overvejelser** Larsen og Hartmann (2011) konkluderer, at en solid metodologisk tilgang er afgørende for at forstå psykologiske forandringer gennem livet. Geropsykologien kræver nøje operationalisering, valide og pålidelige måleinstrumenter samt omhyggeligt udformede forskningsdesigns for at kunne adskille aldersrelaterede ændringer fra eksterne faktorer som kohorteeffekter. Ved at anvende kombinerede metoder og innovative designs kan forskningen opnå mere nuancerede og troværdige resultater.

Question 40

Costa et al. (2019)

Answer 40

**voksenalder - den aldrende personlighed** Teksten omhandler personlighedens stabilitet og forandring gennem livet med udgangspunkt i The Big Five-modellen. Costa et al. (2019) beskriver, hvordan personlighedstræk som åbenhed, samvittighedsfuldhed, udadvendthed, venlighed og neuroticisme er relativt stabile, men ændrer sig med alderen. Eksempelvis stiger venlighed og samvittighedsfuldhed, mens neuroticisme og udadvendthed falder. Stabiliteten øges især efter 30-årsalderen og forklares gennem principper som kumulativ kontinuitet og korresponsivitet, hvor biologiske og miljømæssige faktorer bidrager til både stabilitet og mindre forandringer.

Question 41

Larsen et al. (2011)

Answer 41

** Voksenalder - Den aldrende personlighed** Teksten handler om, hvordan personlighedstræk som neuroticisme, ekstroversion, åbenhed, venlighed og samvittighedsfuldhed ændrer sig gennem livet. Larsen et al. (2011) viser, at træk er mest stabile efter 30-årsalderen, men at folk med alderen ofte bliver mere stabile, ansvarlige og samarbejdsvillige. Personligheden påvirkes både af arv og miljø, men forskningen er uenig om deres relative betydning. Livshændelser som stress kan medføre midlertidige eller permanente ændringer, mens folk ofte vælger miljøer, der passer til deres personlighed, hvilket styrker stabiliteten.

Question 42

Bronfenbrenner (1979)

Answer 42

**Økologisk validitet** Omhandler Bronfenbrenners økologiske systemteori, som fremhæver, hvordan menneskelig udvikling sker i samspil med miljøet. Han introducerer fire niveauer: mikrosystemet (nære relationer og aktiviteter), mesosystemet (interaktioner mellem forskellige miljøer), exosystemet (indirekte påvirkninger som forældres arbejdsmiljø) og makrosystemet (samfundets og kulturens overordnede påvirkninger). Teorien kritiserer tidligere psykologiske tilgange, der overså miljøets rolle, og understreger udviklingens afhængighed af både interne og eksterne faktorer. Bronfenbrenner redefinerer også økologisk validitet som afhængig af, hvad der undersøges, frem for hvor det foregår.

Question 43

Stern Kap. 3-4

Answer 43

**Emotioner, temperament, tilknytning og Stern** Teksten omhandler Sterns (2000) teori om spædbarnets tidlige selvudvikling. Stern kombinerer psykodynamiske og empiriske perspektiver for at forstå, hvordan spædbarnet udvikler en fornemmelse af sig selv. Han kritiserer traditionelle stadieteorier og foreslår i stedet en lagdelt model med to tidlige udviklingsfaser: det emergente selv (0-2 måneder) og kerneselvet (2-7 måneder). Det emergente selv indebærer spædbarnets evne til at organisere oplevelser, mens kerneselvet repræsenterer en stabil individualitet gennem relationer og hukommelse. Teorien fremhæver spædbarnets sociale og aktive rolle i udviklingen.

Question 44

Baron-Cohen

Answer 44

**Socialkognition** Teksten omhandler Baron-Cohen et al.'s (1995) studie, der undersøger børn med autismespektrumsforstyrrelsers vanskeligheder med at forstå andres overbevisninger og intentioner, også kaldet theory of mind (ToM). Ved hjælp af Sally-Anne-eksperimentet sammenlignes tre grupper: børn med autismespektrumsforstyrrelse, Downs syndrom og normalt udviklede børn. Resultaterne viser, at børn med autismespektrumsforstyrrelse har en specifik kognitiv mangel i ToM, da de ofte fejler testen, mens børn med Downs syndrom og normalt udviklede børn klarer sig markant bedre. Studiet konkluderer, at denne mangel ikke skyldes intellektuelle udviklingsforstyrrelser, men er unik for autismespektrumsforstyrrelser.

Question 45

Tomasello (2016)

Answer 45

**Kulturel læring** Teksten omhandler Tomasello et al.'s (1993) teori om kulturel læring og dens videreudvikling i Tomasello (2016). Tre læringsformer beskrives: imitativ læring, hvor børn lærer gennem observation og overimitation for at tilpasse sig gruppen, instrueret læring, hvor børn bruger sociale signaler som øjenkontakt til at modtage instruktioner, og samarbejdsorienteret læring, hvor børn arbejder mod fælles mål og udvikler sociale og kognitive evner. Menneskebørn overgår menneskeaber i alle tre former, hvilket styrker kulturel evolution.

Question 46

Overall & Simpson (2015)

Answer 46

**Familiens stabilitet og forandring** Teksten omhandler Overall og Simpsons (2015) undersøgelse af, hvordan tilknytningsteori og reguleringsprocesser påvirker parforhold. Den beskriver, hvordan usikre tilknytningsmønstre, som undgående og angstfyldte stilarter, skabt af tidlige relationer, kan føre til destruktiv adfærd i nære forhold. Dyadisk regulering fremhæves som en vigtig strategi, hvor partnerens respons kan modvirke disse negative mønstre. Respekt for autonomi hjælper personer med undgående tilknytning, mens tydelig forpligtelse skaber tryghed for dem med angstfuld tilknytning. Dette kan føre til en stabil og sikker dyadisk kontekst, som fremmer forholdets kvalitet og stabilitet.