Tekster Flashcards
(46 cards)
Brito - 2017
Sprog
Brito (2017) undersøger, hvordan socioøkonomiske faktorer påvirker børns sproglige udvikling. Børn fra lav SES oplever dårligere sproglige færdigheder, hvilket kan spores tidligt i deres udvikling. Forskellen skyldes både kvantiteten og kvaliteten af sproget. Miljøet har stor betydning, og forskning viser, at miljøfaktorer bedre forudser sproglige vanskeligheder end genetiske faktorer. Tidlige sproglige færdigheder er stærke indikatorer for skoleparathed og senere faglige resultater. Desuden beskrives, hvordan tosprogethed kan være en risikofaktor, især for børn med lav SES, da de modtager færre sproglige input på hvert sprog.
Whitehouse et al. (2011)
Sprogtilegnelse
Whitehouse et al. (2011) fremsætter et nativistisk syn på sprog, da det beskrives hvordan genet CNTNAP2 påvirker sprogtilegnelse og kan øge risikoen for sprogvanskeligheder, også hos børn uden diagnoser. Effekten afhænger af samspillet med andre faktorer.
Cassiba et al. (2017)
Tilknytning - nære relationer fra barndom til voksenalder
Cassiba et al. (2017) undersøger, hvordan tilknytningsstile nedarves på tværs af tre generationer, med fokus på moderens rolle. Resultaterne viser, at sikker tilknytning stiger i hver generation og primært transmitteres gennem moderen, ikke fædrene. To forældre med sikker tilknytning resulterede i et barn med sikker tilknytning, mens usikre tilknytningsstile hos begge forældre førte til et barn med usikker tilknytning. En usikkert tilknyttet far og en sikkert tilknyttet mor øgede sandsynligheden for, at barnet blev sikkert tilknyttet. Cassiba et al. (2017) fremhæver, at den italienske kultur, hvor moderen traditionelt er den primære omsorgsperson, kan forklare dette.
Gopnik (2020)
Leg - Kulturel læring og ToM
Gopnik (2020) beskriver explore-exploit-dilemmaet, hvor man vælger mellem at udnytte kendte muligheder (exploit) eller afprøve nye for at få ny viden (explore). Hun argumenterer for, at den bedste strategi er at starte med at udforske og senere udnytte erfaringer. Barndommens ressourcekrævende periode giver mulighed for at udforske i et beskyttet miljø, hvilket fremmes af nysgerrighed og hjernens plasticitet. Gopnik mener, at denne udforskning udvikler kognitive evner som ToM og kulturel læring, og at dilemmaet afspejler den kognitive udvikling fra barn til voksen.
Poulin og Chan (2010)
Leg - Venskaber
Teksten handler om venskabsstabilitet, som er evnen til at bevare venskaber over tid. Det fremhæves, at stabile venskaber er vigtige for udvikling, da de hænger sammen med mindre ensomhed, lavere aggressivitet og bedre trivsel. Stabiliteten påvirkes af faktorer som alder, venskabets kvalitet, og kontekst (f.eks. skole eller fritid). Børn har mange overfladiske venskaber, mens unge har færre, men dybere og mere stabile relationer. Teksten opfordrer til mere forskning, især om kulturens og miljøets betydning for venskaber.
Jensen og Sonne (2020)
Fejlopfattelser af børns udvikling / perceptuel udvikling
Jensen og Sonne (2023) kritiserer myter om børns psykologiske udvikling, især deterministiske synspunkter, hvor én faktor ses som afgørende for udviklingen. De fremhæver videnskabens rolle i at afprøve antagelser og påpeger, at udvikling påvirkes af mange faktorer som socioøkonomi, tilknytning, kultur og barnets individuelle træk.
De diskuterer også tigerspring, et populært begreb om pludselige udviklingsfremskridt i de første 20 måneder. Teorien mangler dog empirisk støtte, da den oprindelige forskning ikke kunne replikere resultaterne, og individuelle forskelle blev ikke taget højde for.
Legare (2017)
Kulturel læring
Legare (2017) forklarer, hvordan børn lærer kulturelle færdigheder gennem imitation og undervisning. Kumulativ kulturel læring betyder, at hver generation bygger videre på den tidligere med nye ideer og traditioner. Mennesker har en naturlig motivation til at undervise, men metoderne varierer mellem kulturer. Fx bruger man i USA mere verbal kommunikation, mens man på Vanuatu fokuserer på nonverbal læring. Børn skelner mellem praktisk viden, der fremmer nytænkning, og traditionel viden, der kræver nøjagtig efterligning. Kulturel læring tilpasses miljøet og er en kombination af innovation og tradition.
Meltzoff (1988)
Udvikling af hukommelse - kulturel læring / imiation
Meltzoff (1988) undersøger spædbørns evne til forsinket imitation, hvor der er en signifikant forsinkelse mellem observationen og imitationen af adfærd. 36 spædbørn på 14 måneder deltog i et forsøg med tre betingelser. Efter en uge fik børnene mulighed for at imitere handlingerne. Resultaterne viste, at børnene i imitationsbetingelsen udførte flere målhandlinger end dem i kontrolbetingelserne, hvilket indikerer, at spædbørn kan tilegne sig adfærd gennem imitation. Meltzoff (1988) konkluderer, at Piaget undervurderede spædbørns evne til at lære adfærd via imitation.
Simcock og Hayne (2002)
Udvikling af hukommelse - barndomsamnesi
Simcock og Hayne (2002) undersøger, om sprogtilegnelse påvirker barndomsamnesi, den manglende evne til at huske begivenheder før 3-4 års alderen. De testede børn på 27, 33 og 39 måneder, der oplevede en “magisk krympemaskine” og lærte at bruge den. Efter 6 eller 12 måneder blev deres hukommelse testet via verbal genkaldelse og nonverbale metoder. Resultaterne viste, at hukommelsen forbedredes med alder, men børnene huskede bedre gennem adfærd end verbal genkaldelse. De brugte kun ord fra deres produktive ordforråd, hvilket tyder på, at præverbale minder lagres nonverbalt. Simcock og Hayne konkluderer, at sprogtilegnelse kan forklare barndomsamnesi.
Dahl et al. (2015)
Udvikling af hukommelse - Barndomsamnesi
Dahl et al. (2015) undersøgte, om kontekstuelle cues påvirker børns evne til at huske og beskrive hændelser. 180 børn (33-39 måneder) blev introduceret til en “magisk krympemaskine” og testet ved tre tidspunkter. Resultaterne viste, at cues hjalp børn med at udvide deres ordforråd og genkalde maskinen, hvilket understøtter brugen af nye sprogfærdigheder.
Krøjgaard et al. (2017)
Udvikling af hukommelse
Krøjgaard et al. (2017) undersøger børns hukommelse gennem spontan genkaldelse, som er mindre kognitivt krævende end strategisk genkaldelse, der kræver aktivitet i de umodne frontallapper. I et eksperiment deltog børn på 35 og 46 måneder, der blev præsenteret for en bamse eller et spil i et bestemt skab. Efter en uges pause blev deres spontane hukommelse vurderet ved at analysere deres udtalelser om hændelsen. Resultaterne viste, at børnene i begge aldersgrupper spontant kunne genkalde begivenheden, og at de brugte flere begivenhedsspecifikke ord i testen. Der blev også observeret en aldersforskel i strategisk genkaldelse, hvor de ældste børn klarede sig bedst, hvilket understøtter, at strategisk genkaldelse er forbundet med mere udviklede frontallapper.
Kingo et al. (2014)
Udvikling af hukommelse - Barndomsamnesi
Kingo et al. (2014) undersøger barndomsamnesi ved at teste børns hukommelse efter et langt retentionsinterval. Børn på 12 og 40 måneder blev præsenteret for objekter af en forsker og derefter en ny forsker. Deres hukommelse blev vurderet både verbalt og nonverbalt ved hjælp af en eyetracker, der målte opmærksomhed på videoer med de to forskere. Resultaterne viste, at børnene foretrak den nye forsker, hvilket indikerer langtidshukommelse. Kun 18% kunne svare verbalt, og 47% af dem svarede korrekt. Kingo et al. konkluderer, at børn udviste nonverbal langtidshukommelse, men yderligere forskning er nødvendig for at afklare hukommelsens natur.
Walker og Gopnik (2014)
kulturel læring
Teksten omhandler børns evne til at forstå komplekse kausale sammenhænge baseret på relationelle træk mellem objekter, såsom om de er ens eller forskellige. Walker og Gopnik (2014) undersøgte dette i flere eksperimenter med børn i alderen 18-30 måneder. Resultaterne viste, at børnene allerede fra en tidlig alder kan lære og anvende højere-ordens kausale principper. De kunne for eksempel identificere, at to ens klodser aktiverede musik, og bruge denne viden til at vælge det rigtige objekt i nye situationer.
Tomasello og Carpenter (2007)
Kulturel læring - det særligt menneskelige
Tomasello og Carpenter (2007) argumenterer for, at menneskets kognitive særpræg skyldes delt intentionalitet – evnen til at dele psykologiske tilstande og samarbejde. Menneskebørn adskiller sig fra chimpanser ved at skabe fælles opmærksomhed, kommunikere kooperativt og engagere sig i samarbejde for samarbejdets egen værdi. De lærer gennem instrueret vejledning, forstår sociale signaler og håndhæver normer, mens chimpanser primært forfølger individuelle mål og kommunikerer for at manipulere. Delt intentionalitet fremhæves som en evolutionært udviklet evne, der muliggør kultur og komplekse sociale strukturer.
Baillargeon et al. (1985)
Motorisk og kognitiv udvikling - Udfordring af Piaget
Baillargeon et al. (1985) fandt, at spædbørn allerede ved 5 måneders alderen besidder objektpermanens, hvilket udfordrer Piagets teori, der antager, at børn først udvikler denne evne omkring 9 måneder. Piaget mente, at børn yngre end 9 måneder ikke søger efter skjulte objekter, og at objektpermanens ikke er fuldt udviklet før 18-20 måneder. Baillargeon brugte metoden violation-of-expectation (VOE) og viste, at børnene reagerede med længere kiggetid på en umulig begivenhed, hvor en skærm tilsyneladende bevægede sig gennem en kasse. Dette tyder på, at spædbørn allerede forstår, at objekter fortsætter med at eksistere, selv når de er skjult, hvilket er en tidligere udvikling end Piaget forudså.
Tomasello (2000)
Kategorisering og begreber som sprogligt fundament - kulturel læring
Teksten handler om Tomasellos teori om sprogtilegnelse, hvor han mener, at grammatik ikke er medfødt, men noget børn lærer gennem imitation og brug af sproget i praksis. Ifølge teorien udvikler børn deres sproglige evner ved at bruge konkrete ord og udtryk og derefter kategorisere og kombinere dem ved hjælp af deres kognitive og sociale evner.
Tomasello konkluderer, at sprog opstår som en biologisk tilpasning til symbolsk kommunikation, mens grammatik er en kulturel konstruktion, der formes gennem social interaktion og læring. Børn bidrager aktivt til denne udvikling ved at bruge og videreudvikle eksisterende sproglige strukturer.
Mandler (2012)
Kategorisering og begreber som sprogligt fundament
Mandler (2012) integrerer empiristiske og nativistiske perspektiver ved at introducere Perceptual Meaning Analysis (PMA), en medfødt mekanisme, der hjælper spædbørn med at danne tidlige koncepter ud fra spatiotemporal information. Disse koncepter udvikler sig i kompleksitet gennem erfaringer og sprog, som muliggør abstrakt tænkning, eksempelvis theory of mind.
Onishi og Baillargeon (2005)
Socialkognition
Teksten handler om Onishi og Baillargeons (2005) studie, der undersøger, om spædbørn på 15 måneder har en basal form for theory of mind (ToM) – evnen til at forstå, at andre kan have tro og antagelser, der adskiller sig fra virkeligheden. Ved hjælp af en metode, der målte spædbørns kiggetid som reaktion på forventede og uventede handlinger, fandt forskerne, at børn reagerer på uventede handlinger, når en person har en falsk antagelse om et objekts placering. Dette tyder på, at spædbørn kan forudsige andres adfærd baseret på deres tro og dermed besidder en tidlig form for ToM..
Perner og Ruffman (2005)
Socialkognition
Perner og Ruffman (2005) kritiserer Onishi og Baillargeons (2005) teori om spædbørns theory of mind. De foreslår, at børns reaktioner i stedet skyldes habituering til associationer mellem skuespillere og objekters placering eller en læring af adfærdsregler, snarere end en dybere forståelse af andres mentale perspektiver. De mener, at spædbørns mentale udvikling starter med perceptuelle kerneteorier og senere udvikles gennem kulturelle og sproglige erfaringer.
Meltzoff (1995)
Socialkognition
Meltzoff (1995) konkluderer, at spædbørn på 18 måneder har en grundlæggende forståelse for intentioner bag voksnes handlinger, da disse blev imiterer selv når handlingerne ikke fuldføres. Eksperimenterne fremsat viste desuden, at spædbørn kan skelne mellem menneskers intentioner og handlinger udført af maskiner, hvilket indikerer, at de betragter mennesker som intentionelle væsener. Denne evne demonstrerer tidlige byggesten til udviklingen af Theory of Mind, hvilket gør studiet banebrydende inden for spædbørnsforskning.
Scott og Baillargeon (2017)
Socialkognition
Scott og Baillargeon (2017) konkluderer, at evnen til at forstå falske antagelser udvikles tidligt, og at små børns udfordringer med traditionelle opgaver skyldes begrænsninger i kognitive ressourcer snarere end manglende forståelse. De argumenterer for, at opgavekravene bør tilpasses for bedre at afspejle børns faktiske evner.
Murray og Trevarthen (1985)
Socialkognition
Murray og Trevarthen (1985) konkluderer, at spædbørn under tre måneder er født med sociale præferencer og har en forventning om gensidig og tilstedeværende kommunikation. Deres eksperimenter viser, at spædbørn reagerer positivt på synkroniseret interaktion, mens forstyrrelser, som en udtryksløs mor eller forsinket kommunikation, skaber urolighed og negative reaktioner. Dette udfordrer tidligere antagelser om spædbørns begrænsede sociale evner og understreger deres tidlige evne til at engagere sig i meningsfuld kommunikation.
Allen et al. (2020)
Socialkognition
Allen et al. (2020) konkluderer, at sociale udviklingsopgaver i teenageårene, særligt gennem ikke-romantiske relationer, er afgørende for senere romantisk tilfredshed i voksenlivet. Positive forventninger, selvhævdelse, social kompetence og evnen til at skabe tætte venskaber er centrale faktorer, mens romantiske erfaringer som fysisk tiltrækning og seksuel erfaring ikke er signifikante. Studiet bekræfter udviklingsopgaveperspektivet og understreger betydningen af tidlige sociale relationer for at opbygge kompetencer til stabile voksne romantiske forhold. Dog bemærkes det, at resultaterne kun viser korrelationer og forklarer en begrænset del af variansen i voksen romantisk tilfredshed.
Zeifman og Hazan (2008)
Nære relationer fra barndom til voksen
Zeifman og Hazan (2008) konkluderer, at Bowlbys fire tilknytningskomponenter også gælder for voksenrelationer, specifikt romantiske parforhold. Disse relationer bygger på samme tilknytningssystem som forælder-barn-forhold og deler funktionelle overlap, herunder emotionelle bånd og sundhedsmæssige fordele. Dog adskiller voksenrelationer sig ved at være gensidige, ikke-genetiske og seksuelt motiverede. Tilknytningsforhold tjener en adaptiv funktion ved at fremme velvære, mindske sundhedskonsekvenser og øge reproduktiv fitness.