Tema G: refluks, ulcus, IBD Flashcards
(30 cards)
Symptomer på gastroøsofageal refluksygdom
Halsbrand
Sure opstød
Ructus (opstød, ræben, altså bøvse)
Regurgitation (opgylpning af ventrikelindhold)
Epigastrielle smerter
Dysfagi (synkebesvær - er et alarmsymptom)
Hvordan diagnosticeres gastroøsofageal reflukssygdom
Endoskopi: her kan ses rødme, uregelmæssige overflade, erosioner, ulcus. Der biopteres for at udelukke maligne/præmaligne forandringer
Hvis det ikke kan ses på endoskopi kan man lave øsofagusmannometri og pH-måling
Benævn differentialdiagnoser til gastroøsofageal reflukssygdom
- Ulcus
- Funktionel dyspepsi
- Øsofaguskræft
- Barretts øsofagus
Ved epigatrielle smerter skal der altid udelukkes kardiel årsag. Det kunne fx være myokardieinfarkt eller aortaaeurisme. Dysfagi er et alarmsymptom for malignitet og skal udredes hurtigt med endoskopi
Hvad er behandlingen for gastroøsofageal reflukssygdom
Generelle råd: Vægttab Motion Eleveret hovedgærde Reduktion/ophør af tobak og alkohol Undgå store og sene måltider
Medicinsk behandling:
Håndkøbsantacida kan forsøges ved lette symptomer
PPI
Kirurgisk behandling: tilbydes kun til yngre patienter med udtalte symptomer. Fundus af ventriklen løftes op og sys omkring den nederste del af øsofagus (hjælper omkring 80%) (kaldes Nissens fundoplikation)
Nævn komplikationer til langvarig refluks
Ulcus og striktur: endoskopisk ballondilatation
Barretts øsofagus: normale pladeepitel erstattes af cylinderepitel (metaplasi). Barretts øsofagus disponerer til dysplasi og disse patienter skal kontrolleres med endoskpi
Hvad er symptomerne på ulcus?
Dyspepsi (epigastrielle smerter eller ubehag) og blødning (anæmi, hæmatemese, melæna, fund af okkult blod i afføringen)
Hvordan diagnosticeres ulcus?
Endoskopi - her kan tages biopsier til histologi og H. pylori status
- Påvisning af H. Pylori kan også ske ved hjælp af pusteprøve eller afføringsprøve
Differentialdiagnoser til ulcus
Crohns sygdom, cancer, lymfom og gastrointestinal stromatumor (GIST). Alle ventrikelulcus skal biopteres for at udelukke malignitet
Hvad er behandlingen af ulcus?
H. pylori-positive skal igennem eradikationskur i 1 uge bestående af:
- PPI (standarddosis x2 - fx pantoprazol 40 mg x2 eller omeprazol 20 mg x2)
- Clarithromycin 500 mg x2
- Amoxicillin 1g x2 (ved penicillinallergi: metronidazol 500 mg x2)
Er man h.p-negativ behandles med PPI i fire uger og NSAID/ASA seponeres
Hvilke komplikationer til ulcus kan forekomme og hvordan behandles de?
Blødning
Behandling:
Endoskopisk med adrenalininjektion og elkoagulation
Hvis dette ikke hjælper kan man forsøge at ligere a. gastroduodenalis
Perforation:
Pludseligt indsættende stærke epigastrielle smerter, påvirket almentilstand og tegn på shock, bræthårdt abdomen
Behandling:
Kirurgi. Laparaskopisk og ved større defekter åben operation, evt. med resektion af ventriklen
Stenose
Større sår eller tilbagevendende sår kan medføre ødem og fibrosedannelse, og hvis de sidder et snævert sted kan de lave stenoser. Disse patienter vil da få kompromitteret ventrikeltømning med kvalme, opkastninger og vægttab
Behandling:
Sikre sufficient ulcusbehandling og endoskopisk ballondilatation. Hvis ballondilatationen ikke lykkedes, kan man lave en GEA (gastroenteroanastomose) (Altså en kirurgisk omkørsel udenom stenosen)
Hvad er symptomerne på Crohns sygdom?
Smerter (evt måltidsrelaterede) Diarré Vægttab Feber og mavesmerter (absces) Sekretion af tarmindhold og rødme ved anus (perianal fistel)
Hvad er symptomerne på colitis ulcerosa?
Diarré og blod i afføringen. Symptomerne afspejler ofte udbredningen Ved proktitis (kun rectum afficeret) ses blodig diarré uden almenpåvirkning Ekstensiv colitis (inflammationen breder sig oralt for venstre colonfleksur) kan give træthed, takykardi, feber, vægttab og påvirket biokemi
Hvad er patofysiologien bag de kroniske inflammatoriske tarmsygdomme?
Sygdomsudviklingen omfatter en abnorm immunreaktion på tarmens mikrobiota
Genetisk disposition og miljøfaktorer påvirker denne sygdomsudvikling
Den vigtigste miljøfaktor for udvikling af Crohns er rygning
Hos colitis ulcerosa debuterer sygdommen ofte hos disponerede personer ved rygestop (rygning har en eller anden beskyttende effekt på colitis ulcerosa)
Hvad er behandlingen af Crohns?
Behandlingen af Crohns afhænger af sværhedsgraden.
Ved mild aktivitet: oral budesonid
Ved moderat aktivitet: oral budesonid, oral kortikosteroid
Ved svær aktivitet: IV kortikosteroid, evt. biologisk lægemiddel
Perianal sygdom: ciprofloxacin/metronidazol, biologisk lægemiddel
Recidivprofylakse: oral azathioprin evt. biologisk lægemiddel
Stenoser: Stenoser under 5 cm kan dilateres endoskopisk, stenoser over 5 cm opereres ved tarmresektion
Hvad er behandlingen af colitis ulcerosa?
Behandlingnen af colitis ulcerosa afhænger af sværhedsgraden.
Ved mild aktivitet: Oral/rektal 5-ASA
Ved moderat aktivitet: Oral/rektal 5-ASA, rektal kortikosteroid
Ved svær aktivitet: IV kortikosteroid, evt. biologisk lægemiddel
Ved recidivprofylakse: Oral/rektal 5-ASA, evt. azathioprin, evt. biologisk lægemiddel
Kolektomi er kurativ og kan overvejes, hvis behandlingen ikke har nok effekt. Der kan efter en periode med aflastende stomi anlægges J-pouch (tyndtarmen trækkes ned og danner et ileoanalt resevoir). Omkring 10% får komplikationer i form af antibiotikakrævende pouchitis
Nævn differentialdiagnoser til Crohns og colitis ulcerosa
Crohns og colitis ulcerosa er selvfølgelig differentialdiagnoser til hinanden. Hos op til 5% med inflammation i colon kan man faktisk ikke afgøre om det er Crohns eller colitis ulcerosa (så kalder man det indeterminant colitis)
Herudover er der en række differentialdiagnoser, der gælder for begge:
- Infektiøs diarré
- Medikamentel induceret tarmaffektion
- Mikroskopisk colitis
- Colon irritabile
- Appendictis
- Divertikulitis
- Maligne tilstande (fx lymfom, cancer)
- Malabsorption (fx cøliaki, laktoseintolerans)
Hvordan diagnosticeres Crohns?
Minimum to kriterier af følgende:
- Mavesmerter, vægttab og/eller diarré i mindst tre måneder
- Endoskopiske forandringer (er ofte segmentære): after, ulcerationer, erosioner, cobblestone relief, stenoser
- Histologiske forandringer: granulomer, transmural segmentær inflammation
- Fistel eller absces udgået fra inflammeret tarm (ses ofte perianalt)
- Radiologisk påvist stenose eller inflammation af tyndtarm eller colon
Hvordan diagnosticeres colitis ulcerosa?
- Diarré med blod og/eller pus
- Endoskopisk kontinuerlig inflammation fra rectum og oralt: ødem, granulering, vulnerabilitet, erosioner, ulcera
- Histologiske forandringer: ændret kryptarkitektur, kryptabscesser, kronisk mukosal inflammation
- Radiologisk vægfortykkelse i colon
Hvilke undersøgelser kan sættes i værk ved mistanke om kronisk inflammatorisk tarmsygdom og hvad kan man forvente af dem?
Biokemi:
Nedsat albumin og hæmoglobin samt forhøjet CRP taler for IBD.
Ved tyndtarmssygdom: nedsat ferritin, vitamin D, vitamin B12
Fæcesdyrkning: differentialdiagnostisk for tarmpatogene bakterier og Clostridium difficile
Fæces-calprotectin kan afspejle graden af inflammation i tarmen
Koloskopi med biopsi fra hele colon og terminale ileum er med til at afgøre udbredningen og skelne mellem Crohns og colitis ulcerosa
Kapselendoskopi: Undersøgelse af tyndtarmen ved mistanke om Crohns sygdom. Kan påvise after eller ulcera i tyndtarmen
Billeddiagnostik:
CT-scanning benyttes ved almenpåvirkede patienter og kan påvise absces, colondilatation, vægfortykkelse og evt fistel.
Perianal fistelsgydom udredes med MR scanning af bækken og rectum
Hvilke ekstraintestinale manifestationer i bevægelsesapperatet ses ved IBD?
Led:
Der findes to typer.
Type I: rammer de store led, asymmetrisk, følger aktivitet i tarmsygdommen. Symptomer er ledhævelse, smerte og ømhed. Ved behandling af tarmsygdom svinder ledgenerne
Type 2: rammer de små led ofte fingre, kan være symmetrisk, aktivitet ikke afhængig af tarmsygdom. Symptomer er smerter og bevægelsesindskrænkning
Derudover ses også
- Morbus Bectherew der er en lidelse i ledbåndet foran rygsøjlen, der stivgør ryggen. Følger ikke tarmsygdommen
- Sakroiltei. betændelse mellem nedre ryg og bækken. følger kun i let grad tarmsygdommen
Hvilke ekstraintestinale manifestationer i øjnene ses ved IBD?
Der findes to typer: Inflammation i hele øjet (uveitis) Betændelse i den hvide substans (episcleritis) Følger ofte tarmsygdommen Behandles med lokal prednisolon .:: skal ses af øjenlæge ::.
Hvilke ekstraintestinale manifestationer i huden ses ved IBD?
Erythema nodosum:
Blåligrøde hævede knuder på forsiden af underbenene. Følger tarmsygdommen
Pyoderma gangraenosum:
Sterile sår. Ingen sikker sammenhæng med tarmsygdommen
Hvilke ekstraintestinale manifestationer i lever/galdevejene ses ved IBD?
- Betændelse i galdevejene (scleroserende cholangititis). Kan give forsnævringer. Infektion. Disponerer til cancer og kan ende med transplantation. Følger ikke tarmsygdommen
- Galdesten (ses ved Crohns med resektion)
- Kronisk leverbetændelse
I hvilke organer kan der ses ekstraintestinale manifestationer ved IBD?
- Bevægeapparatet
- Øjne
- Hud
- Lever/galdevejer
- Nyrer/lunger/hjerte