Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Navigation > Tidevand > Flashcards

Tidevand Flashcards

1
Q

Hvad består tidevandskurver af

A

Sinuskurver

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

hvilke størrelser kigger vi på ved tidevandskurver

A

Range i meter

duration (tid) +-6 timer fra højvande til lavvande

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

hvilken bevægelse er Tidevand “tide”

A

Lodret bevægelse af vandet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvilken retning har tidevandsstrøm

A

Tidal, stream current, Vandrette bevægelse af vandet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Månens indflydelse på tidevand

A

Tidevand opstår pga. solen månen og jordens, samt vandets tiltrækning.

Hertil kommer centrifugalkræften som opstår ved rotation af himmellegemer om hinanden. “solen og månen omkring jorden”

Månen er det himmellegme med allerstørst indflydelse på tidevandet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

hvad er det teoretiske tidevand

A

Det teoretiske tidevan kan bedst forklares således:

-system som kun består af jorden og månen

-jorden og månen roterer om et fælles tyngdepunkt “barycenter” 4600 km fra jordens centrum. Jorden og månen holdes sammen af tiltrkræfter, men holdes på afstand af hinanden pga. centrifugalkraften.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

hvordan virker centrifugal kraften?

A

Centrifugalkraften er en kraft som ikke findes, som påvirker et legeme der roterer, og som søger at trække legemet væk fra centrum.

men vi kan beskrive den: står vi på jordens centrum “ækvator” og jorden drejer rundt, vil jorden på midten dreje hurtigere end ved polerne. Kaster vi en bod fra ækvator i en lige linje vil bolden ikke ramme det sted vi ønsker da jorden drejer rundt, derfor vil bolden få en cirkelbue og lande et andet sted.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

hvor lang tid tager det månen at dreje 1. fuld omgang rundt om jorden

A

27,3 dage.

Månen bevæger sig i samme retning som jorden og derfor vil vi opleve, at der et tilfældigt givent sted på jorden opleve at månen passerer stedet hver gang der er gået 24 timer og 50 minutter.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

hvor stor er månens afstand til jorden

A

Da månen kører i en elipseform rundt om jorden vil afstanden mellem dem variere. Derfor vil tidevandskraften også variere, den er størst når månen er tættest på og omvendt når den er længst væk.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Månens deklination

A

Månens deklination ændrer sig fra en maksimal nordlig og sydlig deklination i løbet af en cyklus på 27,3 døgn.

Da månens baneplan hælder 5 grader ift. jordens baneplan, svinger månens maksimale deklination mellem 18½ og 28½ grader i løbet af 18,6 år.

Når månens deklination er 0, vil en iagttager på ækvator vil opleve et større tidevandsforløb end end en iagtager nord eller syd på samme meridian “op og ned”, vil højvande vil være lige store.

Er månenens deklination forskellig på fra 0, til fx 20 grader syd eller nord på samme meridian, vil de opleve forskellig højde på tidevandet på både højvande og lavvande. Det samme gør sig gældende for tidsrummet vil variere.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Har solen også indflydelse på tidevand?

A

Ja, solen har også indflydelse på jordens tidevand, dog ikke i ligeså høj grad.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvor mange gange vil solen frembringe høj eller lavvande?

A

Solen vil i løbet af et døgn frembringe 2 høj og 2 lavvande, hvis solens deklination er 0. her vil der være 6 timer mellem hver lav og højvande.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad er solens deklination

A

Solens deklination er meget langsommere end månens. Der går 365 dage før jorden er på det samme sted igen, solen har en deklinationshøjde på 23,5 grader syd og nord for ækvator.

I januar er jorden tættest på solen ift. den nordligehavkugle “vinter hos os”, og sydligehalvkugle har sommer. Her er tidevandskræften størst, 1 juli er jorden længst væk fra solen, der påvirker solen tidevandskraften mindst.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

hvad er Niptid

A

Niptid forekommer når månen står vinkelret på linjen mellem jornde og solen. Her vil tidevandskræfterne fra månen og solen modvirke hinanden, så for vi et lavt højvande og et højt lavvande, og får dermed en lille flodbølge.

Niptid forekommer 0-4 dage efter 1. og 3 kvarter, med 14,75 dages mellemrum.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad er springtid

A

Springtid forekommer der en storflodhøjde mellem lav og højvande. Her står månen, jorden og solen på en lige linje. Højvande er kraftigst her og lavvande er meget lavt.

sprigtid forekommer 0-4 dage efter fuld og nymåne, ved 14,75 dages mellemrum.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Springflodens forsinkelse

A

Teoretisk set skal spirng og niptid forrekomme den dag der er spring og nip tid, dog er dette ikke altid tilfældet, derforsker der fænomenet springflodsforsinkelse eller tidevandets alder (age of tide). I vesteuropa er det omkring 2 dage.

I stillehavet kan springtid forekomme lidt før fuld og nymåne, i virkeligheden er de forsinket 11-14 dage efter fuld og nymåne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad er flod

A

Når vandstanden stiger kalder vi det for flod (rise), månen og solen står overfor hinanden

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad er ebbe

A

Når vandstanden falder kalder vi det for ebbe., månen og solen står ikke direkte overfor hinanden. Månen er på 90 grader skråft for solen hvis vi tager det i en lige linje mellem solen, jorden og månen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad er flodhøjden/
range

A

Forskellen mellem flod og ebbe kalder vi for flodhøjden/range

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad er Slack

A

Det tidsrum hvor der ikke er nogen strøm er eller meget svag strøm klader vi for strømkæntring slack eller strømskifte (turn of the side).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad er strømskifte

A

Strømskifte (turn of the side): det tidsrum hvor der ikke er nogen strøm er eller meget svag strøm.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvad er UKC

A

Under keel clearence

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad er sætning

A

Strømmens retning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvad er en tidevandskurve

A

En kurve hvor vi kan aflæse høj og lavvande, mixed, halv eller heldagligt tidevand, hvornår de forekommer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

hvad er en lodskudsrettelse

A

Lodsskudsrettelsen er højden på tidevandet. Højden vil som regel altid være positiv, men ved nogle vertical charts være negativ, det sammehvis kortet har en LAT som datum, hvor der ikke er taget hjde for meteologiske forhold.

vanddybden=vertical chartdatum + lodsskudsrettelsen
Lodsskudsrettelsen skal bruges med sit fortegn.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

hvor kan vi finde lodskudrettelser

A

Lodsskudsrettelsen kan for høj og lavvande findes i tidevandstabeller. Mellem høj og lavvande kan lodskudsrettelsen beregnes ved brug af tidevandstabellerne. I programmet total tide vil lodsskudsrettelsen beregnes til et angivet tidspunkt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvad er et vertikalt datum

A

Et vertikalt datum er dybderne i søkortet angivet ved en bestemt vandstand der kaldes for kortets vertical chart datum.

Det er vedtaget på internationaltplan at vandstandsniveauet skal være så lavt at vanddybden ved lavvande ikke kommer meget under den angivende dybde.

I dag bruger vi kort med Lowest astroomical tide til at definere den laveste vandstand, der forekommer under almindelige meteologiskeforhold “solen og månens tidevandskraft i tidevandet.”

28
Q

Hvad er Eddies

A

Strømhvirvler der drejer rundt, diameteren på strømhvirvelerne er alt fra et par centimeter, til et par sømil.

Fx kan de ses i søer eller åer i Skagerrak i Sverige hvor du fx sejler i kano, her er det små strøm hvirvler på et par centimeter.

29
Q

Hvad er Overfall /tide rip

A

Strømsøer, er urolighavoverflader hvor stærk tidevandsstrøm nær havbunden kommer op til overfladen pga. forhindringer i tidevandsstrømmens bane.

30
Q

Hvad er Races (strømraser)

A

Turbulent tidevandsstrøm frembringes af en til flere kraftige tidevandsstrømme som passerer en kyst og mødes, disse tidevandsstrømninger skaber turbulent tidevandsstrøm.

31
Q

Hvad er skiftende tidevandsstrøm

A

Skiftende tidevandsstrøm er en strøm med kun 2 retninger der er modsat hinanden. Den kaldes for flod ved stigende vandstand, og ebbe når vandstanden falder igen.

Det tidsrum hvor der ikke er nogen strøm er eller meget svag strøm klader vi for strømkæntring SLACK eller strømskifte (turn of the side).

Vi finder den skiftende tidevandsstrøm typisk i ind og udsejlingskanaler, ind og ud af en havn, flodmundinger

32
Q

Hvad er roterende tidevandsstrøm

A

En roterende tidevandsstrøm er en strøm som hele tiden skifter retning.

I en cyclus har den skiftet retning 360 grader rundt.

En rotereende tidevandsstrøm findes hvor vandets bevægelse ikke er begrænset.

33
Q

Hvad er en strømdiamant

A

Den strømdiamant der er nærmest på din kurs/position vælges, du kan evt interpolere de 2 nærmeste strømdiamanter.

34
Q

Hvor kan man finde tidspunktet for højvande?

A

Tidspunktet for højvande i tidevandsstrømtabellen i en havn, kan findes i admiralty tide tabels.

35
Q

Hvor kan vi finde datoen for nærmeste sprig og neap tid

A

Dato for nærmeste sprig og neap tid findes i admiralty tide tabels, eller i almanakken.

36
Q

Forskel i tid mellem højvande og ønsket tidspunkt.

A

Forskel i tid mellem højvande og ønsket tidspunkt beregnes på nærmeste time.

37
Q

hvordan tages sætning ift strømdiamanter i søkort

A

Sætning udtages til det beregnede tidspunkt før eller efter højvande og farten udtages fra enten spring eller niptid, den afhænger af hvilken dato ift. spring og tid.

Skal farten være mere præcis skal der interpoleres mellem spring og niptid da der er 7 dage imellem de to.

38
Q

Hvad angiver de fleste søkort tidevandshøjden i?

A

Mange kort angiver dybder i LAT, hvor vandstanden stortset altid er større end det der er angivet på kortet.

Der finde kort som angiver vanddybden efter andre datums som fx middelvandstanden. Er det middelvandstanden vil det være mindre end angivet på kortet, da det er gennemsnittet.

39
Q

er der lokale regler for UKC?

A

ja det er der.

Der kan være lokale regler ift. UKC i havne og stræder, krav til maksimal dybgang.

ved bestemmelse af den mindste UKC som er tilladt, skelner vi imellem sejllads, haveophold eller på en ankerplads. Ved ophold ved kaj eller anker tillades en mindre UKC.

40
Q

hvad er amfidromiske systemer

A

Er der meget land i et område som spærer for en tidevandsbølges bevægelse, bliver de delt idn i tidevandsbølger. Lokale tidevandsbølger er påvirket af corrioliskraften der afbøjer tidevandsbølgen til en nordlig (højre) eller sydlig (venstre) bredde.

41
Q

hvad er det Amfidromiske punkt

A

Så i stedet for at den lokale tidevandsbølge går fra øst mod vest, kommer bølgen til at rotere om et punkt vi kalder fir det amfidromiske punkt. Det amfidromiske punkt er centrum i systemet, hvor flodhøjden er = 0.

42
Q

Co-tidal-lines (blå linjer)

A

Co-tidal linjerne er linjer omkring det amfidromiske punkt gennem punkter med samme flodhøjde, jo længer væk fra det amfidromiske punkt, desto større flodhøjde.

43
Q

Co-range lines (røde linjer)

A

er de linjer, som går ud fra det amfidromiske punkt, hvor tidevandet er på samme stadie.

Tallene ved co-tidal linjerne angiver hvor mange timer efter månenspassage ved greenwich eller utc, hvornår højvandet på den pågældende linje forekommer.

Står der 4h vil højvande indtræffe 4 timer efter månens meridian passerer UTC.

44
Q

hvad er Semidiurnal tide/
Halvdalgitgt tidevand

A

Er hvor to daglige høj- og to daglige lavvande indtræder inden for et døgn. Det er den mest almindelige form for tidevand.

Forekommer ved Atlanterhavet, indiske ocean og Stillehavet.

45
Q

Hvad er Diurnal tide/ Dagligt tidevand

A

Det daglige tidvand er en gang daglig med høj og lavvande inden for 24 timer.

Mexikanske bugt, japan, tonkinbugten,java havet.

46
Q

Hvad er blandet / mixed tidevand

A

Det består af to høj og lavvande inden for 24 timer, dog er der stor forskel på de to høj og lavvande i højden.

Stillehavet, indiske ocean og caribiske hav.

47
Q

hvad sker der når en tidevandsbølge rammer en munding/bugt

A

Når tidevandsbølgen bevæger sig ind i en bugt eller flodmunding vil bølgens flodhøjde forøges jo længere ind i bugten eller flodmundingen man kommer. Der er kan forekomme meget store flodbølger.

eksempelvis Saint Malo i Frankrig.

48
Q

Hvad er Bores

A

Bores er en tidevandsbølge med en storflodhøjde løber ind i en flod, kan vandstanden stige på meget kort tid, og falde i meget lang tid. Fx i ekstreme tilfælde vil vandstanden stige 1,5 time og være meget lang tid om at falde igen.

Eksempelvis sker i: Servern i england, seinen i Frankrig, og fundy bay i Canada

49
Q

Dobbelt høj eller lavvande

A

Mere end halvdagligt tidevand.
Der kan forekomme lægtvandseffekt, hvor der i løbet af et døgn, kan opstå mere end 2 høj eller lavvande. Det kalder vi for dobbelt høj og lavvande.

Ved Portland i england sydkysten og ved Hoek van Holland.

50
Q

Hvad er lægtvandseffekt?

A

en virkning lavt vand har på et skibs fart og manøvreevne.
shallow water effect.

51
Q

Meteologi. hvordan påvirker Barometertryk tidevandet?

A

Tidevandsoplysningerne enten kan beregnes eller tages af et barometermål.

trykket stiger = så falder vandstanden,
trykket falder = vandstanden stiger

En trykforskel på 34 milibar, ændrer vandstanden med 34 centimeter.

52
Q

Meteologi. hvordan påvirker vind tidevandet

A

Vindens effekt på vandstanden afhænger af vindens vindstryke. Den retning vinden blæser til, vil vandstanden også stige i den retning. Vandstanden vil også falde den retning vinden kommer fra,

Pålandsvind forøger vandstanden

Fralandsvind formindsker vandstanden.

Ved storm kan der komme op til flere meters forskel.

53
Q

Hvordan beregnes vanddybden?

A

Et steds vanddybde til et givent tidspunkt er summen af et steds vertikal datum og lodsskudsrettelse.

54
Q

Hvad er et steds vertikale datum

A

Tidevandets højde.

55
Q

Hvad er LAT

A

Lowest astronomical tide “Laveste astronomiske tidevand”
Definitionen ved laveste vandstand som kan forekomme under metoeologiske forhold, såsom solens og månens placering ift. jorden, og hvordan de trækker i jorden.

56
Q

Hvad står HAT for

A

Highest astronomical tide “højeste astronomiske tidevand”.
Definitionen ved den højestevandstand som kan forekomme under metoeologiske forhold, såsom solens og månens placering ift jorden, og hvordan de trækker i jorden.

57
Q

Hvad står MHWS for

A

Mean high water springs “Middel springtids højvande”.

I engelske søkort “BA” angives højden for et fyrs flammehøjde med områder med halvdagligtidevand.

58
Q

Hvad står MLWS for

A

Mean low water springs “middel springtids lavvande”

MLWS er gennemsnittet af alle de lavvande der er kommet i løbet af et år.

59
Q

Hvad står MHWN for

A

Mean high water neep “middel højvande ved niptid”

Gennemsnittet af alle højvande i løbet af et år ved niptid.

60
Q

Hvad står MLWN for

A

Mean low water neep “middel niptids lavvande”

Gennemsnittet af alle lavvande ved niptid igennem af et år.

61
Q

Hvad står HW for

A

High water “højvande”

Et tilfældigt højvande ved bøjden camping eller ved Skiveren camping, havn osv.

62
Q

Hvad er LW

A

Low water “lavvande”

Tilfældigt lavvande ved en strand, havn osv.

63
Q

Hvad er ML

A

Mean sea level “middelvandstanden”, Gennemsnittet af middelvandstanden måles over en periode på 18,6 år eller mere.

Middelvandstanden blev tidligere brugt som vertical chardatum i danske søkort, det samme gør sig gældende for andre lande.

64
Q

Hvad er MHHW

A

Mean higher high water

Mean high water er gennemsnittet af de to daglige højeste højvande over en lang periode. Er der kun et dagligt højvande ved betragtes det som højeste højvande.

I engelske søkort angives højden i land med mean higher high water i områder med dagligt tidevand

65
Q

Hvad er standard ports/
Standart havne

A

Standard havne er de havne som er mest trafikerede havne. Der findes 230 standard havne.

Tidspunkterne for høj og lavvande er angivet hele året rundt. I europæiske havne er der opgivet kurvediagrammer over tidevandet.

Ikke europæiske havne er der en fælleskurve som kan bruges, hvis flod og ebbens varighed er mellem 5 -7 timers varighed.

66
Q

hvad er Secoundary ports/
Sekundære havne

A

Sekundære havne “mindre havne” som knytter sig til de større havne da tidevandet ligner hinanden.

Tidspunkterne og højden på lav og højvande kan beregnes ved brug af en korrektion på standardhavnen som den sekundære havn er tilknyttet til.

Geografisk placering ift. sekundær og standard havne kan du have store afstande imellem dem.
Derfor skal man også tage dette med i sine overvejelser, når man beregner sin korrektion på tidevandet.

Navigation (4 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions