Uge 4 Flashcards
(102 cards)
1
Q
Hvad innerverer det motoriske system?
A
Det motoriske system innerverer kroppens muskulatur og kirtler
2
Q
Hvad er det motoriske systems’ funktion?
A
Det motoriske system er ansvarlig for organismens motilitet og sekretion, og varetager også i samspil med resten af nervesystemet de betydelige koordinative og integrative funktioner, der bevirker, at vores bevægelser og kirtelfunktioner bliver hensigtsmæssige og tjener til organismens opretholdelse på bedste måde.
3
Q
Hvilken er den væsentligste descenderende ledningsbane?
A
Tractus pyramidalis benævnes også pyramidebanen
4
Q
Hvorfra afgår pyramidebanen og hvor føres den til?
A
Tractus pyramidalis eller pyramidebanen afgår fra nervecellelegemer i den motoriske hjernebark og tilstødende naboområder, hvorefter fibrene løber ubrudt ned til de nedre motorneuroner i hjernestammens somatomotoriske kerner og rygmarvens forhorn.
5
Q
Hvilken descenderende ledningsbane leder viljestyrede bevægelser fra motorisk cortex?
A
Tractus pyramidalis/Pyramidebanen
6
Q
Hvilke descenderende ledningsbaner er ansvarlige for reflektorisk tilpasning af bevægelser i forhold til neurale input?
A
- Tractus reticulospinalis
- Tractus vestibulospinalis
- Tractus tectospinalis
- Tractus rubrospinalis
7
Q
Hvilke descenderende ledningsbaner har indflydelse på vores finmotorik?
A
De lateralt lokaliserede baner i funiculus lateralis, tractus corticospinalis lateralis og tractus rubrospinalis, får via deres relation til nedre motorneuroner i den laterale del af forhornet primært indflydelse på den distale ekstremitetsmuskulatur og dermed vores finmotorik.
8
Q
Hvilke descenderende ledningsbaner har indflydelse på vores grovmotorik?
A
De centrale descenderende motoriske baner i den mediale del af funiculus anterior, tractus corticospinalis anterior, tractus reticulospinalis, tractus vestibulospinalis og tractus tectospinalis, får via deres relation til nedre motorneuroner i den mediale del af forhornet primært indflydelse på kroppens grovmotoriske posturalt/aksiale muskulatur.
9
Q
Hvad er karakteristisk for det nedre motorneuron?
A
Det nedre motorneuron udgør ”the final common path”, da alle højereliggende centre og lokale refleksbuer må gå via det nedre motorneuron for at udløse en muskelkontraktion.
10
Q
Hvor har de nedre motorneuroner, der udgår fra rygmarven, deres cellelegemer?
A
De nedre motorneuroner, der udgår fra rygmarven, har deres cellelegemer i rygmarvens forhorn
11
Q
Hvad sker der ved overskæring eller anden læsion af pyramidebanen?
A
Dette vil føre til spastisk parese + hyperrefleksi
12
Q
Hvordan kontakter det nedre motorneuron den tværstrivede muskulatur?
A
- De nedre motorneuroner, der udgår fra rygmarven, har deres cellelegemer i rygmarvens forhorn, hvorfra deres myelinerede aksonale udløbere forlader rygmarvens ventrale overflade som fila radicularis, der ved sammensmeltning danner spinalnervens forreste rod, radix anterior.
- De somatomotoriske fibre fortsætter dernæst ubrudt igennem spinalnerven og de heraf afledte perifere nerver, indtil de når den tværstribede skeletmuskulatur.
- Her vil den enkelte somatomotoriske nervefiber dele sig i en række endegrene, der mister deres myelinering og via specialiserede kontaktpunkter (motoriske endeplader) formidler kontakten mellem nerve- og muskelfiberen.
De nedre motorneuroner, der udgår fra hjernestammens somatomotoriske kerner, formidler på tilsvarende måde via de somatomotoriske kranienerver kontakt til deres respektive tværstribede muskulatur.
13
Q
Hvilke funktionelle grupper inddeles de nedre motorneuroner i?
A
Alfa-motorneuroner, der innerverer ekstrafusale muskelfibre med A-alfa-fubre
Gamma-motorneuroner, der innerverer intrafusale muskelfibre med A-gamma-fibre
14
Q
Hvilke motorneuroner innerverer ekstrafusale muskelfibre og med hvilke fibre?
A
Alfa-motorneuroner innerverer ekstrafusale muskelfibre med Aα-fibre
15
Q
Hvilke motorneuroner innerverer intrafusale muskelfibre og med hvilke fibre?
A
Gamma-motorneuroner innerverer muskeltenes intrafusale muskelfibre med Aγ-fibre
16
Q
Hvor har det øvre motorneuron deres cellelegemer?
A
Det øvre motorneuron har cellelegemer lokaliseret i højereliggende centre i hjernestamme og motorisk cortex.
17
Q
Hvordan leder det øbre motorneuron inpulser?
A
Det øvre motorneuron har cellelegemer lokaliseret i højereliggende centre i hjernestamme og motorisk cortex. Herfra afgives aksonale udløbere, der indgår i de centrale descenderende motoriske baner, som ender i tæt relation til de nedre motorneuroner.
* Tractus pyramidalis (pyramidebanen) er den vigtigste, idet den knytter den motoriske hjernebark sammen med de nedre motorneuroner i hjernestamme og rygmarv og hermed muliggør bevidste viljestyrede bevægelser
18
Q
Hvad dækker den motoriske cortex over?
A
Den motoriske cortex er betegnelsen for de dele af hjernebarken, der er knyttet til det somatomotoriske system og udgøres af:
* Primær motorisk cortex (nogenlunde ækvivalent med gyrus precentralis)
* Den præmotoriske cortex
* Den supplementær motoriske cortex.
19
Q
Hvilken rolle har primær motorisk cortex?
A
Primær motorisk cortex er hovedsæde for de øvre motorneuroner, der giver ophav til tractus pyramidalis
20
Q
Hvilken rolle har præmotorisk cortex og supplementær motoriske cortex?
A
Præmotoriske cortex og supplementær motoriske cortex har betydning for planlægning af bevægelser, og er også sæde for neuroner, hvis fibre indgår i tractus pyramidalis
21
Q
Hvad omfatter den præfrontale cortex?
A
Den præfrontale cortex omfatter den del af frontallappens hjernebark, der ikke udgøres af motorisk cortex og Brocas talecenter, og kommer herved til at omfatte frontallappens forreste pol.
22
Q
Hvad er den præfrontale cortex ansvarlig for?
A
Den præfrontale cortex er hovedansvarlig for vores eksekutive funktioner, og er således af betydning for initiativ, planlægning og målrettet adfærd, ligesom den tillader os at udvise fleksibilitet i sociale og kognitive sammenhænge. Den præfrontale cortex er derfor groft sagt ”bestemmende” for vores personlighed, og dermed for hvem vi er, hvilket også har vist sig klinisk, da læsioner af den præfrontale cortex ofte fører til ændret personlighed, initiativløshed og mangel på målrettet adfærd.
23
Q
Hvad inddeles den præfrontale cortex i?
A
Man inddeler den præfrontale cortex i tre dele af anatomisk såvel som fysiologisk betydning
* Dorsolaterale præfrontale cortex: betydning for komplicerede kognitive beregninger samt spiller en stor rolle for vores korttids/arbejdshukommelse
* Mesiale præfrontale cortex: betydning for vores stemningsleje, motivation og drive
* Orbitale præfrontale cortex: betydende inhibitorisk kontrol over de limbiske hjerneområder
24
Q
Hvad resulterer en skade på det øvre motorneuron?
A
Skade på øvre motorneuron giver øget tonus (muskelspænding) og hyperrefleksi - men ingen atrofi
25
Hvad resulterer en skade på det nedre motorneuron?
Skade på nedre motorneuron giver nedsat tonus, hyporefleksi og muskulær atrofi
26
Hvad er en 1. motorneuronskade?
Skade på øvre motorneuroner, dvs. skader på den neurale vej til forhornscellerne i medulla spinalis.
27
Hvad er symptomerne ved 1. motorneuronskade?
* Hyperrefleksi
* Øget tonus (muskelspænding)
* Parese/Paralyse
* Nedsat trofik
28
Hvad er symptomerne ved 2. motorneuronskade?
* Arefleksi
* Slap tonus
* Parese/Paralyse
* Atrofi
29
Hvad er en 2. motorneuronskade?
2. motorneuron skade er en skade på de nervefibre, der afgår fra forhornscellen i medulla spinalis til de motoriske endeplader på den tværstribede muskulatur.
30
Angiv hjernens evne til bevægelseskontrol
31
Angiv ændringer i neurotransmitteres forekomst ved Parkinsons sygdom
Parkinsons sygdom forårsages af degeneration af de dopaminerge celler i substantia nigra pars compacta i mesencephalon. Der optræder først symptomer, når omkring 80 % af cellerne i substantia nigra er destrueret. Årsagen til de dopaminerge cellers undergang er ukendt. Nervecellerne i substantia nigra akkumulerer metallet jern med tiden. Denne jernakkumulation er forøget hos Parkinsonpatienten. Jern har en prooxidativ virkning, fordi det fremmer dannelse af skadelige frie radikaler, og det forøgede jernindhold hos parkinsonpatienten bidrager måske til den forøgede celledød.
32
Angiv at læsioner i cortex cerebris motoriske del giver modsidige motoriske symptomer
Læsioner i motoriske cortex giver kontralaterale symptomer pga. overkrydsning ved decussatio pyramidum.
33
Angive at læsioner i cortex cerebris sensoriske del giver modsidige sensoriske symptomer
Læsioner giver kontralaterale symptomer pga. de fleste sensoriske baner krydser i medulla spinalis niveau eller i hjernestammeniveau.
34
Angiv årsager til lændesmerter fra led, muskler og diskus
* Diskusprolaps
* Brud
* Sbulst
* Gigt
* Overstrækning
* Overbelastning af muskler og ledbånd
* Skæv ryg
35
Hvad er en diskusprolaps?
En diskusprolaps er en udposning af den geleagtige diskuskerne, som bryder igennem diskusskivens bindevævsring og ledbånd bagud mod rygmarvskanalen.
36
Hvad skyldes diskusprolaps?
En diskusprolaps skyldes en aldersbetinget nedbrydning af bindevævsringen i diskus, der medfører en svaghed, så den bløde del kan pose ud mod rygmarvskanalen.
Muligvis disponerer hårdt fysisk arbejde til diskusprolaps. En såkaldt traumatisk diskusprolaps ses af og til i tilslutning til faldulykker, trafikulykker eller anden pludselig overbelastning af rygsøjlen.
37
Hvorfor kan diskusprolaps medføre sensoriske og motoriske udfaldssymptomer?
Diskusprolaps kan medføre sensoriske og motoriske udfald pga. at udposningen af diskus kan trykke på rygmarven, og dermed trykke på neuroner med betydning for sensorisk og motoriske aktiviteter.
38
Hvilke sensoriske og motoriske udfaldssymptomer ses ved nerverodskompression?
Symptomerne afhænger af hvilke baner der rammes samt hvor i rygsøjlen, der er sket en nerverodskrompression, men ellers ses lignende symptomer som ved 1. og 2. motor neuron skade.
Symptomer:
* Nedsat kraft
* Parese/Paralyse
* Føleforstyrrelse
39
Beskriv responset ved Babinskis tåfænomen
Plantar reflex er en refleks som udløses ved stimulering af plantar med et fladt instrument. Den normal refleks vil medføre en flexions af fødderne, mens babinskis vil medføer en opadgående ekstension af tæerne. Babinskis tegn tyder oftest på skader/sygdom i medulla spinalis eller i hjernen, da babinskis tegn kun ses som en primitiv refleks hos børn.
* Ved positiv babinski angiver det at der er øvre motor neuron skade højst sandsynlig i pyramidebanen.
40
Hvad er dysartri?
**Dysartri**: Angiver en funktionsnedsættelse i forbindelse med udtale - dette går ud over formulering af ord samt taletydeligheden.
Dysartri kan skyldes skader i øvre motorneuron i hemisfæren eller skader i nedre motorneuron på hjernesammen. Desuden kan dysartri skyldes problemer med integration af aktiviteter i basalganglier, øvre motorneuroner og cerebellum.
* I allt tilfælde forstyrres musklerne der er vigtige for talen i larynx
41
Hvad er dysfasi?
Dysfasi er sproglige forstyrrelser, som kan være ekspressiv eller impressiv
* **Ekspressiv afasi**: Problemer med at sammensætte sætninger som giver mening, men personen kan forstå talen
* **Impressiv afasi**: Har oftest et sprog som har normal rytme og udtale, men de kan ikke fortolke det de selv siger eller hvad andre siger
Dysfasi skyldes oftest sskade i den dominante hemisfære, dette ses for eksempel i Brocas (ekspressiv) eller Wernickes (impressiv)
42
Hvad vil en skade i Brocas område føre til?
Ekspressiv afasi
43
Hvad vil en skade i Wenickes område føre til?
Impressiv afasi
44
Beskriv basalgangliernes opbygning
Basalganglierne er store grå kernemasser beliggende i den ventrale del af telencephalon. Ved den klassiske neuroanatomiske beskrivelse inddeles basalganglierne i:
**Corpus striatum**
* Nucleus caudatus
* Nucleus lentiformis: Putamen, Globus pallidus
**Claustrum**
**Corpus amygdaloideum (amygdala)**
45
Skitser impulstrafikken gennem basalganglierne med angivelse af stimulerende og hæmmende neurotransmittere
46
Beskriv basalgangliernes betydning for bevægelse
Basalganglierne er en del af det motoriske system, og de modtager impulser fra hele cortex cerebri, især præmotoriske områder, der efter gennemløb af basalganglierne løber tilbage til motorisk cortex via thalamus
* Aktiviteten i dette kredsløb påvirker aktiviteten i pyramidecellerne, og kan dermed koordinere den udgående aktivitet i primær motorisk cortex og dermed også impulserne i den store motoriske projektionsbane, tractus corticopinalis.
47
Hvilke er basalgangliernes input-kerner?
Striatum, der modtager projektioner fra cortex cerebri, benævnes ofte basalgangliernes input-kerner.
48
Hvilke er basalgangliernes output-kerner?
Globus pallidus internus og substantia nigra pars reticularis kaldes basalgangliernes output-kerner.
49
Hvilke er basalgangliernes intrinsic-kerner?
Globus pallidus externus og nucleus subthalamicus, som er intermediære kerner i den indirekte forbindelse, kaldes for basalgangliernes intrinsic-kerner.
50
Hvilke bevægelsesforstyrrelser er relateret til defekter i basalganglierne?
* **Parkinsons sygdom** - tab af dopaminerge neuroner i substantia nigra pars compacta
* **Huntingtons chorea** - degeneration af neuroner i striatum
* **Hemiballisme** - destruktion af nucleus subthalamicus
* **Dystoni** - nedsat aktivitet af basalganglierne
51
Hvad er cerebellums funktion?
* Opretholdelse af balance og kropsholdning
* Koordinering af (somatiske) muskelbevægelse (sammen med basalganglierne)
* Motorisk indlæring
* Kognitiv funktion
52
Hvordan får cerebellum de informationer, som den skal bruge?
For at kunne varetage sine funktioner tilfredsstillende er cerebellum afhængig af neural information fra ligevægtsapparatet, hjernestammen, storhjernen og rygmarven, der via tre massice fiberbundter, **pedunculi cerebellares**, når lillehjernebarken, **cortex cerebelli**, og de dybereliggende intracerebellare kerner, **nuclei cerebelli**.
53
Hvordan formidler cerebellum information ud til resten af kroppen?
1. I lillehjernebarken sker der en bearbejdelse af den tilførte information, hvorefter denne information via lillehjernebarkens Purkinjeceller ultimativt påvirker de intracerebellare kerner.
2. Herfra afgives endeligt fibre, hvorad det formidlede respons via penduculi cerebellares når ud til kerner i hjernestammen og thalamus, som dernæst er ansvarlige for lillehjernens videre indflydelse på det motoriske system.
54
Hvad kan sygdomme og skader i cerebellum resultere?
Sygdomme og skader i cerebellum resulterer i dårlig muskelkoordination, ataksi, der manifesterer sig ved usikker og bredsporet gang, balanceproblemer og manglende evne til at lave hurtige modsatrettede bevægelser, adiadochokinesis, samt nedsat evne til at føre pegefingeren til næsen (finger til næse-test) eller til at køre hælen langs modsatte skinneben til knæet (hæl til knæ-test) med lukkede øjne.
* De to sidstnævnte handlinger udføres usikkert, hvilket viser sig ved, at patienten rammer forkert, **dysmetri**, samt ryster på hånden eller foden under udførelsen af testen (**intetionstremor**)
Den forstyrrede muskelkoordination viser sig også i talen, der kan fremtræde stødende og abrupt, med stærkt svingende toneleje, såkaldt **skanderende tale**, samt ved **nystagmus** og problemer med udførelsen af samordnede og refleksbetingede øjenbevægelser.
Endelig kan skader i cerebellum forårsage ændringer i musklernes tonus, idet cerebellum har forbindelser, der kan påvirke aktivitetsniveauet i rygmarvens Aγ-motorneuroner:
* Skader i cerebellums lobus posterior vil ofte medføre hypotoni
* Skader i cerebellums lobus anterior oftere medfører hypertoni
55
Hvordan inddeles cerebellum?
Cerebellum består af en central midtstillet del, **vermis cerebelli**, der lateralt omgives af lillehjerne-hemisfærerne, **hemispherium cerebelli**.
* Cerebellums overflade består af talrige tværgående lillehjernevindinger, **folia cerebelli**, der adskilles af fine lillehjernefurer, **fissurae cerebelli**.
Tre af disse furer er særligt dybe og benævnes rostralt fra **fissura prima, fissura horizontalis** og **fissura posterolateralis**. To af disse furer adskiller cerebellum i tre dele, idet fissura posterolateralis afgrænser **lobus flocculonodularis** fra den overliggende rostrale **corpus cerebelli**, der igen kan opdelles i en **lobus cerebelli anterior** og en **lobus cerebelli posterior** svarende til fissura prima.
56
Hvilke funktionelle områder kan cerebellum opdeles i?
Funktionelt kan cerebellum opdeles i tre områder **vestibulocerebellum, spinocerebellum** og **pontocerebellum**, der primært modtager afferente forbindelser fra henholdsvis de vestibulære kerner, rygmarven og storhjernen.
* **Lobus flocculonodularis = Vestibulocerebellum**
* **Central del af corpus cerebelli = Spinocerebellum**
* **Lateral del af corpus cerebelli = Pontocerebellum**
* **Overgangsområdet mellem spinocerebellum og pontocerebellum = Intermediærzonen**
57
Hvilken rolle har vestibulocerebellum?
Lobus flocculonodularis = Vestibulocerebellum
Forbindelser til de vestibulære kerner, nuclei vestibularis, og er af stor betydning for balance og ligevægtsmæssig tilpasning af motorisk, herunder øjenbevægelser.
58
Hvilken rolle har spinocerebellum?
Central del af corpus cerebelli = Spinocerebellum
Forbindelser til rygmarven, og er af stor betydning for justering og tilpasning af posturale/grovmotoriske bevægelser.
59
Hvilken rolle har pontocerebellum?
Lateral del af corpus cerebelli = Pontocerebellum
Forbindelser til cortex cerebri, og er af stor betydning for planlægning af bevægelser, ligesom det også deltager i kognitive processer.
60
Hvilken rolle har intermediærzonen?
Overgangsområdet mellem spinocerebellum og pontocerebellum = Intermediærzonen
Forbindelser til rygmarven og storhjernen, hvilket gør den særlig betydningsfuld for justering af finmotoriske bevægelser.
61
Skematiser impulstrafikken gennem cerebellum
De afferente mostråde danner synapse med granulacellerne, mens klatretrådene danner synapse direkte med purkinjecellerne. Granulacellerne fører mostrådenes impulser videre til purkinjecellernes dendritter i stratum moleculare. Golgiceller, kurvceller og stellate celler inhiberer purkinjecellerne.
62
Angiv stimulerende og hæmmende neurotransmittere i impulstrafikken gennem cerebellum
Stimulerende:
* Klatrefibre - aspartat
* Mostråde - glutamat
* Granulaceller - glutamat
Hæmmende:
* Golgiceller - GABA
* Kurveceller - GABA
* Stellate celler/stjerneceller - GABA
* Purkinjeceller - GABA
63
Hvilke bevægelsesforstyrrelser er relateret til defekter i cerebellum?
Ved lidelser i cerebellum optræder der generelt altid balanceproblemer og koordinationsforstyrrelser.
64
Nævn en hyppig årsag til symptomer fra cerebellare skader
En hyppig årsag til symptomer fra cerebellare skader er følgevirkninger til alkoholisme, hvor der optræder tab af nerveceller og deres forbindelser. Den alkoholiske forgiftning medfører ofte skade på vermis, man kan dog også beskadige andre områder, som kan give lignende symptomer, for eksempel skade på de proprioceptive baner i PNS, bagstrengene og de spinocerebellare baner.
65
Hvilke klassiske symptomer sesv ed cerebellare lidelser?
En langsom tale (**dysartri**), dyskoordination af arme og ben (**cerebellar ataksi**) og **nystagmus** kaldes **Charcots triade** og er klassiske symptomer ved cerebellare lidelser.
66
Hvilken side opstår symptomer ved læsioner af cerebellum?
Læsioner på cerebellum giver samsidige symptomer
67
Hvordan er cerebellum histologisk inddelt?
Cerebellum er inddelt i hvid og grå substans ligesom cerebrum
* Den hvide substans, **corpus medullare cerebelli** danner en trælignende struktur, der også benævnes **arbor vitae** (livets træ).
* Den grå substans, **cortex cerebelli** er gennemskåret af fissurer, der dermed danner **folia**.
68
Hvordan er cerebellum forankret til truncus encephali?
Cerebellum er forankret til hjernestammen via tre massive fiberbundter (af den hvide substans), der kaldes peduncler:
* Pedunculus cerebellaris superior
* Pedunculus cerebellaris medialis
* Pedunculus cerebellaris inferior
69
Angiv cerebellums syv afferente ledningsbaner
Medulla spinalis til spinocerebellum (påvirkning af den tværstribede muskulatur)
* Tractus spinocerebellaris posterior
* Tractus cuneocerebellaris
* Tractus spinocerebellaris anterior
Vestibulærapparatet til vestibulocerebellum (ligevægt og balance)
* Tractus vestibulocerebellaris
Formatio reticularis til spino-, vesti- og cerebrocerebellum
* Tractus reticulocerebellaris
Cortex til pontine kerner til cerebrocerebellum (planlægning af motoriske muskelbevægelse)
* Tractus cortico-pontino-cerebellaris
Nucleus olivaris caudalis til vesti-, spino- og cerebrocerebellum
* Tractus olivocerebellaris
70
Nævn de fire dybe cerebellare kerner
Fire parrede kerner (lateralt mod medialt):
* Nucleus dentatus
* Nucleus emboliformis
* Nucleus globusus
* Nucleus fastiguus
Nucleus emboliformis og nucleus globusus kaldes også samlet for nucleus interpositus
71
Hvad dækker nucleus interpositus over?
Nucleus emboliformis og nucleus globusus kaldes også samlet for nucleus interpositus.
72
Hvilke lag er den cerebellare cortex inddelt i?
Den cerebellare cortex er organiseret i tre cellelag
1. Stratum moleculare - molekylærlaget
2. Stratum purkinji - purkunjelaget
3. Stratum granulosum - granulalaget
73
Hvilke efferente ledningsbaner føres fra cerebellum?
* Cerebellovestibulære - til cortex og medulla spinalis gennem nucleus vestibulares
* Cerebelloreticulære - til medulla spinalis gennem formatio reticularis
* Cerebellothalamiske - til cortex gennem thalamus
74
Hvilken betydning har cerebellum for bevægelse?
Cerebellum er medvirkende ved planlægning og koordination af somatiske muskelbevægelser
75
Angiv at ensidige læsioner i cortex cerebelli giver samsidige motoriske symptomer
Cerebellum kommunikerer med den modsidige del af CNS, hvilket betyder, at énsidige lidelser i cortex cerebelli påvirker de kontralaterale projektioner fra cortex cerebri. Dette har den vigtige betydning, at énsidige lidelser i cerebrum, til forskel fra lidelser i cortex cerebri, giver anledning til samsidige symptomer.
* En blødning. ihøjre hjernehemisfære vil give venstresidige lammelser, mens en blødning. ihøjre cerebellare hemisfære vil give højresidige bevægelsesforstyrrelser.
En anden forklaring er, at ensidige cerebellare lidelser samt læsioner giver samsidige symptomer, da de fleste cerebellare baner dobbeltkrydser.
76
Hvilke strukturer består diencephalon af, og hvilke funktioner har de?
Thalamus og hypothalamus er begge områder, der er en del af diencephalon, der foruden disse to udgøres af metathalamus, subthalamus og epithalamus - strukturerne er funktionelt meget forskellige:
* Thalamus og subthalamus er involveret. isensoriske og motoriske funktioners koordination og integration
* Metathalamus varetager formidling af visuelle og auditive impulser
* Epithalamus og hypothalamus er hormonproducerende sturkturer
* Hypothalamus varetager desuden den overordnede styring af det autonome nervesystem
77
Beskriv thalamus' struktur
Thalamus er to store ovoide samlinger af grå substans, der hver består af tre kernegrupper, adskilt af et Y-formet hvid substans, **lamina medullaris thalami**
1. Den anteriore kernegruppe, **nuclei anteriores**
2. Den mediale kernegruppe, **nuclei mediales**
3. Den laterale kernegruppe, **nuclei laterales**
78
Hvad står VPL for?
Nucleus ventralis posterolateralis
79
Hvad står VPM for?
Nucleus ventralis posteromedialis
80
Hvad hedder den bagerste del af thalamus?
Pulvinar
81
Hvor ligger hypothalamus?
Hypothalamus ligger under thalamus
82
Hvordan er hypothalamus opbygget?
Hypothalamus deles af fornix i et medialt og lateralt hypothalamisk område. I rostro-kaudal retning beskrives der fire områder:
1. Regio preoptica (mest rostralt - ligger foran chiasma opticum)
2. Regio supraoptica (ligger over chiasma opticum)
3. Regio tuberalis (omkring tuber cinereum med hypofysestilkens afgang)
4. Regio mamillaria (mest kaudalt)
83
Hvor mange kerner findes i hypothalamus og hvilke er de største kerner?
I hypothalamus findes mere end 30 kerner, hvor de største kerner er:
* Nucleus paraventricularis
* Nucleus supraopticus
* Nucleus arcuatus
* Nucleus anterior
* Nucleus posterior
* Nucleus suprachiasmaticus
* Nucleus dorsomedialis
* Nucleus ventromedialis
84
Hvad er hypothalamus' funktion?
Hypothalamus er et neuroendokrint center
Hypothalamus' mange kerner har mange funktioner, som udøves ved projektion til adeno- eller neurohypofysen og/eller det autonome nervesystem
85
Angiv projektionsforhold til og fra thalamus' kerner
Forbindelser mellem thalamus og cortex cerebri kaldes thalamokortikale og corticothalamiske forbindelser. Afferente fiber bundter forbinder thalamus med alle afsnit af cortex cerebri og kaldes **radiationes thalami** (afgår fra lateralsiden af thalamus), og inddeles i fire:
* Radiatio thalamica superior
* Radiatio thalamica inferior
* Radiatio thalamica anterior
* Radiatio thalamica posterior
86
Angiv de største og mest karakteristiske hormonproducerende kerner i hypothalamus
De største og mest karakteristiske hormonproducerende kerner i hypothalamus er de magnocellulære kerner, **nucleus supraopticus** og **nucleus paraventricularis**, der syntetiserer neurohypofysehormonerne **vasopressin** (også kaldet antidiuretisk hormon, ADH) og **oxytocin**
* Disse hormoner syntetiseres i perikarya og transporteres ved anterograd axonal transport i tractus hypothalamo-hypophysialis til neurohypofysen, hvor hormonerne afgives til blodbanen i fenestrerede kapillærer.
87
Angiv parvocellulære neuroners hormonproduktoin
Flere parvocellulære neuroner i hypothalamus er hormonproducerende. De danner forskellige såkaldte overordnede hormoner (releasing factors og inhibiting factors) som påvirker hormonsekretionen fra adenohypofysen.
* Disse neuroner sender deres axoner til **eminentia mediana**, hvorfra hormonerne frigøres og løber ud. idet portale kredsløb
Vigtig parvocellulære kerner er **nucleus arcuatus** og **nucleus paraventricularis**
88
Angiv hypothalamus' producerende hormoner, der har en effekt på adenohypofysen
* Corticotropin releasing hormone
* Luteinising hormone-releasing factor
* Folikkelstimulerende hormon
* Somatostatin
* Growth hormone releasing factor
* Thyrotropine releasing hormone
89
Beskriv hypothalamus' funktion som en integreret del af det autonome nervesystem
Hypothalamus har centre for følgende, der er ansvarlig for regulation af autonome funktioner:
* Appetitregulation
* Døgnrytmeregulation
* Temperaturregulation
* Søvncenter
* Respiration
* Blodtrykscenter
* Regulation af blodets osmolaritet
90
Beskriv hypothalamus' blodforsyning
Følgende forsyner hypothalamus:
* **Arteria hypofysialis superior** - nederste del af hypothalamus
* **Arteria cerebelli anterior** & **Arteria communicans anterior** - lateral del af hypothalamus
* **Arteria communicans posterior** - kaudal del af lateral del af hypothalamus
91
Hvordan afgiver hypothalamus sine hormoner til adenohypofysen?
Hypothalamus afgiver hormoner til adenohypofysen via det såkaldte **portale kredsløb**. Et portalt kredsløb er et venesystem, der ligger mellem to kapillære netværk. Hypothalamiske hormoner afgives til blodbanen igennem fenestrerede kapillærer i eminentia mediana. Herfra opsamles kapillærblodet og løber mod adenohypofysen. Helt særegenet forgrener venen sig nu et i et nyt kapillært netværk, hvilket tillader de hypothalamiske hormoner at diffundere ud i adenohypofysen, hvor de ved binding til receptorer på hypofyseforlappens celler direkte kan påvirke syntesen af de adenohypofysære hormoner.
92
Hvilken effekt har vasopressin (ADH)?
Vasopressin påvirker nyrerne, så kroppen reabsorberer vand
93
Hvilken effekt har oxytocin?
Oxytocin er kærlighedshormonet
94
Hvilken funktion har det limbiske system?
Det limbiske system indeholder funktionelt set områder af betydning for individets mere **primitive emotioner**, men også **hukommelse**.
95
Hvilke strukturer består det limbiske system af?
Det limbiske system befinder sig medialt på hemisfærerene, som en hestesko omkring corpus callosum og består af:
* **Area subcallosa**
* **Gyrus cinguli**
* **Gyrus parahippocampalis**
* **Hippocampus**
* **Amygdala**
96
Hvad består hippocampusformationen af?
Hippocampusformationen består af hippocampus og gyrus dentatus
97
Hvad er gyrus cingulis funktion?
Vilje, målrettet adfærd og selvopfattelse
98
Hvad er hippocampusformationens funktion?
Vigtig for korttidshukommelse samt indlæring
* Ved fjernelse mistet en massiv indlæringseffekt, men allerede indklærte evner mistet ikke, og heller ej nedsat intelligens
99
Hvad er amygdalas funktion?
Emotionelle farvning af sanseindtryk, samt konsolidering af indlærte ting i langtidshukommelsen, angst, lystfølelse og emotionel farvning af sensoriske stimuli
100
Hvad sker der ved læsioner/sygdom af hippocampus?
Fjernelse medfører tab af korttidshukommelse samt indlæring
101
Hvad sker der ved læsioner/sygdom af amygdala?
Fjernelse medfører nedsat aggressiv adfærd, men ved læsion medfører det overreaktion på udfordringer, samt giver flad emotionalitet og hyperseksualitet og frygtløshed.
102
Hvad sker der ved Alzheimer?
Ved alzheimers destrueres neuronerne i hippocampus samt dets forbindelse til hjernen.
