Venepunktur og biokemi

Question 1

Hvad kendetegner klinisk biokemi som speciale?

Answer 1

Det handler om at analysere blod, urin og andre prøver for stoffer og vurdere, om værdierne ligger inden for normalområdet.

Question 2

Hvilke prøvematerialer anvendes typisk til klinisk biokemiske analyser?

Answer 2

Blod, urin og spinalvæske.

Question 3

Hvad er forskellen på fuldblod, plasma og serum?

Answer 3

Fuldblod: ucentrifugeret blod.

Plasma: blod uden celler, indeholder koagulationsfaktorer.

Serum: plasma uden koagulationsfaktorer.

Question 4

Hvorfor er der vakuum i blodprøverør?

Answer 4

For at blodet automatisk suges ned i røret under venepunktur.

Question 5

Hvilken funktion har citrat i lyseblå rør?

Answer 5

Citraten binder calcium og forhindrer koagulation. Bruges til koagulationsanalyser som INR og APTT.

Question 6

Hvorfor bruges et spildrør før det lyseblå rør ved sommerfuglenål?

Answer 6

For at fjerne luft i slangen og sikre korrekt blodmængde i røret, så citrat:blod-forholdet ikke forstyrres.

Question 7

Hvilket rør bruges til tungmetalanalyse?

Answer 7

Mørkeblåt rør.

Question 8

Hvad indeholder grønne rør, og hvad bruges de til?

Answer 8

Lithium- eller natriumheparin. Bruges til fx elektrolytter, nyretal og blodgasser.

Question 9

Hvad gør EDTA i lilla rør?

Answer 9

Binder calcium (chelatering), forhindrer koagulation. Kan ødelægge celler og give falsk forhøjet kalium.

Question 10

Hvorfor bruges fluorid i lyserødt rør til glukosemåling?

Answer 10

Det hæmmer glykolyse, så glukose ikke nedbrydes efter prøvetagning.

Question 11

Hvad er rækkefølgen ved venepunktur, og hvorfor er den vigtig?

Answer 11

Bakteriekolber → citrat → serum → heparin → EDTA → fluorid. Rækkefølgen sikrer, at additiver ikke forurener efterfølgende rør.

Question 12

Giv 2 eksempler på præanalytiske procedurer.

Answer 12

Løsne stase før prøvetagning.

Undgå prøvetagning i arm med drop pga. fortyndingsrisiko.

Question 13

Hvad står ‘P’ for i P-Kreatinin?

Answer 13

Plasma.

Question 14

Hvad står ‘stofk’ for?

Answer 14

Stofkoncentration – mængde stof per volumen (fx mmol/L).

Question 15

Hvad står ‘µmol/L’ for?

Answer 15

Mikromol pr. liter – enhed for stofmængdekoncentration.

Question 16

Hvilket rør bruges til P-Kreatinin?

Answer 16

Grønt rør med lithiumheparin eller natriumheparin.

Question 17

Hvad er indikationen for analyse af P-Kreatinin?

Answer 17

Mistanke om eller opfølgning på nedsat nyrefunktion.

Question 18

Hvornår skal der ringes til lægen pga. P-Kreatinin?

Answer 18

Ved nyopdaget værdi over 500 µmol/L.

Question 19

Hvad betyder ‘B’ i B-Hæmoglobin?

Answer 19

Det står for “blod”, dvs. det måles i fuldblod.

Question 20

Hvilket rør bruges til B-Hæmoglobin?

Answer 20

Lilla rør med K-EDTA.

Question 21

Hvilket rør bruges til P-CRP?

Answer 21

Grønt rør med heparin.

Question 22

Hvad er CRP en markør for?

Answer 22

Akut inflammation eller infektion.

Question 23

Hvilket rør bruges til P-Triglycerid?

Answer 23

Grønt rør med heparin.

Question 24

Hvilken type blod anvendes til hæmoglobinmåling?

Answer 24

Fuldblod.

Question 25

Hvilken analyse bruges som screeningsmetode for anæmi?

Answer 25

B-Hæmoglobin.

Question 26

Hvilken analyse bruges til vurdering af infektionsniveau?

Answer 26

P-CRP.

Question 27

Hvad kan give et falsk positivt analyseresultat?

Answer 27

Kontaminering, hæmolyse, forkert opbevaring eller forurening af prøven.

Question 28

Hvad kan give et falsk negativt analyseresultat?

Answer 28

Prøven er taget for tidligt i sygdomsforløbet, eller koncentrationen er under detektionsgrænsen.

Question 29

Hvad betyder POCT?

Answer 29

Point-of-care testing – analyser, der udføres tæt på patienten, fx på sengeafdeling eller i hjemmet.

Question 30

Hvilke fordele har POCT?

Answer 30

Hurtige svar og bedre klinisk beslutningsstøtte.

Question 31

Hvilke ulemper har POCT?

Answer 31

Lavere analysekvalitet, større risiko for præanalytiske og analytiske fejl, samt dyrere pr. analyse.

Question 32

Hvad sker der, hvis du tager et EDTA-rør før serumrør?

Answer 32

Kalium og calcium kan forurene serumprøven og give falske resultater.

Question 33

Hvad skal man altid tjekke før venepunktur?

Answer 33

Patientens identitet, rekvisition, korrekt rørtype og holdbarhed på rør.

Question 34

Hvad gør man, hvis patienten har drop i begge arme?

Answer 34

Undgår blodprøvetagning – kontakt lægen eller find alternativ placering.

Question 35

Hvornår løsnes stase ved venepunktur?

Answer 35

Umiddelbart efter blod begynder at løbe i røret.

Question 36

Hvorfor må man ikke tage blod i arm med drop?

Answer 36

Risiko for fortynding og forkerte analyseresultater.

Question 37

Hvad bruges serumrør til?

Answer 37

Analyser, hvor koagulationsfaktorer ikke skal være til stede – fx hormonanalyser.

Question 38

Hvordan undgår man hæmolyse?

Answer 38

Brug korrekt nålestørrelse, undgå voldsom vakuum, og undgå at ryste røret hårdt.

Question 39

Hvis der anvendes fuldblod til en analyse

Answer 39

skal prøvetagningsrøret været tilsat..?

Question 40

Hvad er et referenceinterval oftest?

Answer 40

Det interval

Question 41

Hvis en måling ligger uden for referenceintervallet

Answer 41

er personen pr. definition..?

Question 42

Hvis en måling ligger uden for referenceintervallet

Answer 42

men personen er rask

Question 43

Hvis en måling ligger inden for referenceintervallet

Answer 43

men personen er syg

Question 44

Hvad betyder det at anvende en analyse til prognose?

Answer 44

At analysen er rekvireret med henblik på

Question 45

Hvad betyder det at anvende en analyse til screening?

Answer 45

At analysen bruges til at undersøge en rask person uden symptomer for at opdage sygdom tidligt.

Question 46

Hvad betyder det at anvende en analyse til diagnostik?

Answer 46

At analysen er rekvireret med henblik på