Vertikale aftaler

Question 1

Falder underleverandør aftale ind under art. 101(1)

Answer 1

Nej, ikke hvis de udelukkende producere bestemte produkter til ordrgiveren (guidelines pkt. 22)

Question 2

Hvornår vil der være købermagt?

Answer 2

Finder art. 101(1) anvendelse på aftaler med den endelige forbruger?

Question 3

Finder art. 101(1) anvendelse på aftaler med den endelige forbruger?

Answer 3

Nej skal være indgået mellem virksomheder (se guidelines pkt. 26)

Question 4

Hvad fortås der ved ved aktivt og passivt salg?

Answer 4

1. Aktivt: Individuel henvendelse til kunder fx uopfordrede email, eller besøg eller henvensle til en bestemt kunde gruppe (guidelines pkt 51).
2. Passivt: Besvarelse af uopfordrede henvelser, generelle reklamer eller salgsfremstød,

Question 5

Er salg over internet aktivt eller passivt salg?

Answer 5

Det er aktivt salg( guidelines pkt. 52).

Question 6

Hvad er vertikal integration? s. 630

Answer 6

Når en virksomhed både står for salg og distribution.

Question 7

Er en vertikal integreret virksomhed omfattet af art. 101(1)? s. 633

Answer 7

Nej, vil udgøre single economic entity.

Question 8

Anses en agent der handler på agenturgivers vegne, uden at påtage sig risiko, som en selvstædig enhed? s. 634

Answer 8

Nej, de er en del af samme economic entity. Agentens egen risiko er det afgørende element.

Question 9

Hvad vil det som UP kræve, hvis en vertikal aftale skal have “til følge” at begrænse konkurrencen? s. 637

Answer 9

Enten at leverandør, køber eller begge har en vis grad af markedsmagt.

Question 10

Hvad gik Consten & Grundig ud på? s. 638

Answer 10

Grundig havde udpeget Consten til eksklusiv distributør i frankrig af deres elektronik produkter. Grundig beskyttede Consten, ved at kræve at andre distributører ikke eksportede til Frankrig, samtidig med at man overdragede varemærket til Consten. Herved kunne Consten nedlægge forbud, hvis der var parralel import, hvorfor man havde absolut territorial beskyttelse. Kommssionen fandt at eklsusiv aftalen og absolute territoriale beskyttelse, var i strid med art. 101(1)

Question 11

Hvornår kan begræsninger af intrabrand konurrencen blive et problem? s. 639

Answer 11

Hvis interbrand konkurrencen er svag.

Question 12

Hvilken analyse anvendes ved når en vertikal aftales mulige negative effekter skal undersøges? s. 639

Answer 12

Kontrakfaktiske analyse.

Question 13

Nævn 3 fordele ved vertkale aftaler.

Answer 13

1. Eliminering af freeriding. 2. Stodriftsfordele der kan lede til lavere priser. 3. Belønning af distributør eller leverandør, der investerer for at åbne nye markeder.

Question 14

I praksis: Vil du først undersøge om den vertikale aftale er omfattet af 101(1) eller om den er gruppe fritaget? s. 642

Answer 14

Undersøg først om den er gruppefritget.

Question 15

Finder der de minimis for vertkale aftaler? s. 643

Answer 15

Ja. Hvor markedesandele for hver virksomhed er under 15% er den en formodning om at man falder uden for.

Question 16

Hvad er et eksport forbud og vil det falde ind under art. 101(1)? s. 646.

Answer 16

Et forbud mod at en distributør sælger til specifikke territorier. VIl have til formål at begrænse konkurrencen = forbudt. Stort se alle vertikale sager ved kommissionen siden 2000 har omdhandlet eksport forbud.

Question 17

Hvordan kan et indirekte eksport forbud påstå? s. 648

Answer 17

Hvis en leverandør ikke vil gøre garantier gældende i en MS, hvis man ikke køber fra en distributør i denne MS:

Question 18

Hvad er skadesteorien ved eneforhandler aftaler/single branding agreements? s. 651

Answer 18

Andre leverandører afskræmes = inter-brand konkurrencen svækkes.

Question 19

Har eneforhandler aftaler til formål at begrænse konkurrencen? s. 652

Answer 19

Nej.

Question 20

Hvad er skadesteorien ved eksklusive distributionsaftaler? s. 653

Answer 20

Begrænsning af intrabrand-konkurrencen, ved at leverandøren tildeler rettigheder og afholder sig fra at sælge ind i territorier. Der kan også forekomme begræsning af interbrand konkurrencen, hvis der er store netværk af eklsuvi distribution, da dette vil kunne føre til “collusion”.

Question 21

Hvad er betingelserne i Metro-doktrinen, for at der kan opsættes en selektiv distributions system, der kan betegnes som kvalitattiv? s. 655

Answer 21

1. Selve produktet og dets egenskaber skal retfærdiggøre at prodcenten begrænser salget(fx teknisk komplekst produkt eller high end). 2. Kriterierne der anvendes for at finde distributører er objektive og ens for alle / “ purely qulitative”(fx krav til indretning af lokaler). 3. Begrænsninger skal være proportionale/nødvendige.

Question 22

Hvad er tying? s. 660

Answer 22

Når leverdøren binder et primært produkt med et sekudært produkt. Falder hovedsagligt inde under art. 102, men kan have single branding effekt, hvorfor det kan falde ind under art. 101

Question 23

Må en leverandør påbyde sælger hhv 1) minimumspriser og specifikke priser, 2) max priser, 3) vejledende priser? s. 662

Answer 23

1) Nej = hardcore begrænsning! 2) Ja, medmindre det reelt ikke er muligt at sænke prisen efterfølgende. 3) Ja.