Videnskabelige Metoder Flashcards
(32 cards)
Hindsight Bias
Når et individ overdriver, hvor meget de kunne have forudset en begivenhed - efter den er sket
The observational method
Går ud på at man observerer mennesker og systematisk nedskriver deres adfærd. Denne metode er specielt god til at skabe en hypotese eller beskrive et fænomen.
Etnografi
Når forskere prøver at forstå en gruppe eller kultur ved objektivt at observere den indefra. - uden at bringe evt fordomme, de har, med sig
Arkivanalyse
Når forskere kigger på den mængde data og viden, der findes i akkumulerede arkiver og dokumenter af en kultur
The correlational method
Når to variabler bliver målt og man derefter undersøger forholdet imellem dem, for at se om man kan forudsige den ene variabel ud fra den anden.
Denne metode bruges ofte til analysere spørgeskemaer.
Korrelationskoefficient
En statistisk teknik, der beskriver sammenhængen mellem to variabler. Koefficienten kan bære enten negativ, positiv eller 0.
Correlation does not equal causation
Bare fordi der er en grad af sammenhæng mellem to fænomener, betyder det ikke at der er en logisk forbindelse mellem dem.
(Der kan være en tredje variabel, man skal tage hensyn til)
Den eksperimentelle metode
Har den uafhængige variabel en effekt på den afhængige variabel?
Forskere udsætte test-deltagere for identiske betingelser bortset fra en uafhængig variabel.
Kausal effekt
Årsagssammenhæng
Den uafhængige variabel
X-variablen. Den variabel som forskere ændrer, for at se om den har en effekt på den anden variabel. (Den afhængige variabel)
Den afhængige variabel
Y-variablen. Den variabel som forskere måler, for at se om den bliver påvirket af den uafhængige variabel
Høj og lav Intern validitet
I hvor stor grad alt i forsøget, bortset fra den uafhængige variabel, er identisk for de forskellige deltagere.
Høj intern validitet er altså, når man sørger for at alt i et eksperiment, bortset fra den uafhængige variabel, er identisk
Ekstern validitet
Hvor meget man kan generalisere undersøgelsen ift det virkelige liv.
Kan fx øges via replikationer eller felt-eksperimenter
Field-experiments
Når forskere rykker ud af laboratorierne for at lave undersøgelserne i deres naturlige ramme
Socialpsykologernes basale dilemma
Det er svært både at have høj ekstern og intern validitet, da man bliver nødt til at gå på kompromis med om man vil have kontrollerede rammer i laboratorie (høj intern) eller et feltmiljø hvor man ikke kan kontrollere alle irrelevante variabler - men dog har høj ekstern validitet.
Hvilken tilgang, man skal vælge, er det basale dilemma
Basic vs applied research
Basic research = når man undersøger noget fordi man er nysgerrig omkring svaret
Applied research= når man undersøger noget for at løse et socialt problem
Taxonomi
At identificere og navngive noget inden for et bestemt videnskabsfelt.
Fx er det periodiske system et taxonomi for alle kendte elementer i universet.
Mean level stability
at en population/gruppe i gennemsnit vil beholde samme egenskaber stabilt over tid.
Rank order stability
at et individ generelt vil beholde den samme plads i en rangorden/rækkefølge inden for en gruppe stabilt over tid.
Kan ens personlighed ændre sig?
Personligheden er ikke 100 procent stabil over tid og i forskellige situationer - men den er heller ikke fuldstændig formbar af miljømæssige faktorer.
Den befinder sig snarere et sted midt imellem: Den svinger omkring et relativt fast punkt, som er forskelligt for hvert individ
S-data (self report data)
Spørgeskemaer, interviews. Den information, man får fra personen selv.
Det er den mest almindelige metode hvor man kan indsamle data om en person.
Dog er det ikke altid helt pålideligt, da nogle mennesker kan have tendens til at beskrive sig selv mere positive end de i virkeligheden er
O-data (observer report data)
Den information, man får gennem venner, familie, lærere osv. kan man samle en masse viden om den ene person.
Ved denne metode kan man undersøge hvordan personen ses af andre.
Selection bias er en vigtig fare i denne metode, idet nære venner og familie måske ville forvrænge sandheden og kun se det gode i personen. Som en mor overfor sin søn.
T-data (test data)
Empirisk. Man sætter testpersoner i et lokale og beder dem udføre en opgave. Her overvåger man og filmer det der sker og ser igennem det på personlighedsstrukturer. Man kan også se om forskellige personer reagerer og handler forskelligt i den samme situation.
Risiko for at test-deltagerne, pga the self esteem motive, prøver at gætte hvilket træk, der skal måles, for at ændre deres respons og derved kreere en bestemt udgave af sig selv.
L-data (life-outcome data)
En grundlæggende viden om hvad man har opnået i sit liv. Hvilket job, ægteskab, skilsmisser, børn man har. Man bruger især S-data og O-data til at forudse hvordan L-data ender ud. Og så når personen bliver ældre kan man sammenligne om det så passer det man forsøgte at forudsige.
