1. Klinisk farmaci, sundhedsydelser og/eller tværfagligt samarbejde Flashcards

1
Q

Hvordan defineres klinisk farmaci?

A

Sikring af optimal og rationel brug af lægemidler til gavn for patient og samfund ved et samarbejde mellem farmaceuter, andre sundhedsprofessionelle og patienten selv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvor udføres klinisk farmaci - og hvad er arbejdsopgaverne?

A

I primærsektoren:
- sundhedsydelser på apotek, fx TPI, MGG, medicinsamtaler
- medicinhåndtering i hjemmeplejen
I sekundærsektoren:
- Patientspecifik - medicinanamnese, medicinafstemning, ordinationsgennemgang, MGG

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er en medicingennemgang?

A

En systematisk og kritisk gennemgang af patientens lægemiddelbehandling, der har til formål at optimere behandlingen ud fra patientorienteret og rationel farmakoterapeutisk vurdering

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er ordinationsgennemgang, medicinafstemning og medicinanamnese?

A

Ordinationsgennemgang:
- En teknisk gennemgang af de enkelte lægemiddelordinationer med henblik på ordination og dispensering inden for sortiment
Medicinafstemning:
- En struktureret proces, hvor medicinanamnesen og ændringer i lægemiddelordinationer ved ambulatoriebesøg, indlæggelse, overflytninger og udskrivelse afstemmes med patientens aktuelle lægemiddelordinationer
Medicinanamnese:
- Proces, hvor der indhentes oplysninger om patientens lægemiddelbehandling med henblik på at udarbejde en aktuel medicinliste på baggrund af kildeafstemning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvor præcis kan en farmaceutstuderende optage en medicinanamnese i forhold til en farmaceut?

A

Ifølge et studie om best possible medication history (BPMH) fik de farmaceutstuderende 71% korrekte BPMH og havde 96% af lægemidlerne korrekte.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Formålet med medicingennemgang?

A

Bidrage til at forebygge, identificere og løse LRP i et samarbejde mellem apotek, læge og patient

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

MGG fire faser på farma?

A

Fase 1: Identificer samarbejdspartnere
- Udarbejd samarbejdsaftale med lægen
- Udvælg og identificer patienter til MGG
- Informer patienten om MGG
- Indhent samtykkeerklæring fra patient

Fase 2: Indsamle oplysninger vedrørende patientens medicinske behandling
- kilder til oplysninger om den medicinske behandling kan være patient, pårørende, FMK, hjemmeplejen, egen læge

Fase 3: Kritisk gennemgang af medicin versus patient
- Medicinafstemning
- Brug patienten som primær kilde til medicinafstemning
- Overensstemmelse med patientens tilstand og kliniske guidelines samt ubehandlede diagnoser eller unødig kompliceret behandling
- Overvejelser ved hvert lægemiddel –> pretty much hele pro.medicin
- Er lægemidlet det billigste alternativ sammenlignet med andre med samme virkning? –> brug SOATP modellen
- Udarbejd ændringsforslag

Fase 4: Handling og opfølgning
Overvej den kliniske relevans.
- Tag udgangspunkt i samarbejdsaftalen
- kontakt patient med vejleder
- Samtykke om lægen må informeres –> i så fald, kommuniker med lægen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvilke patienter har typisk gavn af en MGG?

A
  • Polyfarmaci patienter
  • Patienter med nedsat nyrefunktion, leverfunktion, kognitiv svækkelse
  • Ældre
  • Tværsektorielle patienter
  • Patienter der bruger risikolægemidler
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvilke forskellige niveauer kan medicingennemgangen udføres på?

A

Niveau 0 (nu patienten alligevel er her)
- Ikke systematisk. Ad hoc gennemgang, fokus på ordination og lægemiddel. Udføres på apoteket

Niveau 1 (uden journal, med patient)
- Systematisk. Ingen kliniske notater. Teknisk gennemgang, receptgennemgang, dosiskort, medicinliste fra hjemmeplejen. Udføres på apoteket

Niveau 2 (med journal, men ofte uden patient)
- Systematisk. Samlet behandling. Identificering af afvigelser fra behandlingsvejledninger. Inddragelse af kliniske notater. Udføres på hospitalet eller plejehjemmet.

Niveau 3 (med patient og journal)
- Systematisk. Klinisk gennemgang, patientcenteret (med brug af patient som kilde). Komplet medicinoverblik, f.eks. med fokus på concordance/adherence. Mest ressourcekrævende. Udføres i almen praksis eller på hospitalet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er indholdet af SOATP-modellen?

A

SOATP anvendes til at beskrive LRF (lægemiddel-relaterede fund):
- S: subjektive tegn eller fortællinger - symptomer som patienten beskriver –> lyt til patienten og stil systematiske spg.
- O: Objektive tegn/data - objektive beviser på patientens symptomer –> Opnås fra sygehistorie, undersøgelser, laboratorietests, medicin og indikationer
- A: Assessment - farmaceutisk vurdering –> en vurdering af årsager for symptomer
- T: Target - Det terapeutiske mål –> fx reducere antallet af tabletter, bivirkninger osv
- P: Plan - hvad er planen for at opnå målet?

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Informationskilder der kan anvendes til MGG?

A
  • Pro.medicin
  • Interaktionsdatabasen
  • Den nationale rekommendationsliste (IRF)
  • Seponeringslisten
  • Månedsblad for Rationel Farmakoterapi
  • Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM behandlingsvejledninger)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er en lægemiddelrelateret problem (LRP)?

A

En uønsket situation, som patienten oplever, der skyldes eller mistænkes lægemiddelterapi, og som indebærer eller muligvis indebærer problemer for det ønskede resultat af lægemiddelbehandlingen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvordan kan lægemiddelrelaterede problemer (LRP) kategoriseres ifølge Helper & Strand?

A
  • Ubehandlet indikation
  • Uhensigtsmæssigt præparatvalg
  • Underdosering/overdosering
  • Bivirkninger
  • Interaktioner
  • Manglende medicingivning
  • Manglende indikation
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvilke problemer med lægemidler kan der være ifølge Susanne Kaaes ABC-model?

A

Problem A: Modtage og indtaget medicinen
- Organisering: bestille medicin og få indkøbt
- Restordre
- Hvilken af forskellige recepter fra forskellige læger - forvirring
- Huske at indtage –> compliance

Problem B: Få indtaget medicinen korrekt
- Vide hvor meget, hvor tit og hvor længe
- Vide hvorfor
- Kende de tekniske forhold ift. indtagelse af mad, køl, omrystning osv.
- Forvirring - usikkerhed

Problem C: Finde rimelig balance mellem effekter og bivirkninger
- Effekter efter indtag
- Manglende effekt - symptomerne er der stadig
- Bivirkninger
- Frygt for bivirkninger
Nervøsitet - angst

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvilket stadie var samarbejde mellem læge og farmaceut på i din medicingennemgang? (redegør for stadierne i McDonough og Doucettes model for samarbejdsrelation):

A

Stage 1: “faglig accept”
- Ubalanceret udveksling af information:
- Farmaceuten skal i dialog med lægen og øge opmærksom på de ressourcer de kan tilbyde
- Farmaceuten kan levere information til lægen for at øge interesse
- Samarbejdet skal have det fælles formål at gavne patientens helbred

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvor mange ældre hører under kategorien polyfarmaci (5 eller flere lægemidler)?

A
  • 51 % af de 75+-årige danskere
  • 66 % af de 90+-årige danskere
17
Q

Hvad er deprescribing eller afmedicinering defineret som?

A

“den planlagte, superviderede dosisreduktion eller seponering af et lægemiddel, hvor de potentielt gavnlige effekter ikke længere opvejer de potentielt skadelige effekter”

18
Q

Hvad kan barrierer for deprescribing være?

A

Patient:
- Manglende viden om muligheden for afmedicinering
- Bekymringer om potentielt negative effekter af afmedicinering
- Forståelse af behandling

Praktiserende læge:
- Tilbageholdenhed med afmedicinering af behandling startet på sygehus (silo-tænkning)
- Bekymringer om usikkerhed forbundet med afmedicinering
- Manglende vejledning til afmedicinering i kliniske behandlingsvejledninger

Organisation/struktur:
- Gennemførlighed

Kultur:
- Ordinationskultur

19
Q

Hvorfor kan der være sundhedsydelser på et apotek?

A
  • I apotekerloven er angivet, at bevilling til at drive apotek indebærer ret til udøvelse af servicevirksomhed og afholdelse af sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende aktiviteter, som naturligt knytter sig til apotekets øvrige opgaver.
  • Fordi farmaceuter og farmakonomer er en uudnyttet sundhedsfaglig ressource, sundhedsvæsenet har til rådighed
  • Fordi apoteket er det eneste sted i sundhedsvæsenet, hvor man kan gå ind fra gaden og få sundhedsfaglig rådgivning på højt niveau
20
Q

Hvilke eksempler på sundhedsydelser kan den studerende nævne og har han/hun erfaringer med nogle af ydelserne?

A
  • TPI
  • medicinsamtaler/compliance samtale
  • MGG
  • BT måling
  • Vaccination
  • Dosisdispensering
  • Rygestop
  • Behandlerfarmaceut
21
Q

Hvilke to typer af medicinsamtaler udbydes på de danske apoteker, og hvad går de hver især ud på?

A
  1. Medicinsamtalen - for patienter med nydiagnosticeret kronisk sygdom
    - ordineret medicinen indenfor de seneste 6 måneder
    - formål: borger kommer godt i gang med ny behandling, samt afdække evt. spørgsmål og tvivl fra borgeren
  2. Compliancesamtalen - for patienter de oplever manglende medicinefterlevelse (compliance)
    - ordineret medicinen i min. 12 måneder for en kronisk sygdom og har manglende medicinefterlevelse
    - identificere årsag og finde løsninger til manglende compliance hos borgere
    - én compliance samtale pr. år pr. borger
22
Q

I hvilke situationer indgår farmaceuten i tværfagligt samarbejde?

A

Mange forskellige situationer, men bl.a:
- Sektorovergang
- MGG
- Sundhedsydelser

23
Q

Beskriv samarbejde ud fra de fem stadier i modellen CWR af McDonough og Doucette:

A

Modellen beskriver forskellige samarbejdsniveauer mellem læger og farmaceuter.
Stage 0: Professional Awareness ”faglig bevidsthed”.
Diskret interaktion:
- Identificering af lægemiddelinteraktioner
- Svare på lægemiddelrelaterede spørgsmål

Stage 1: Professional Recognition ”faglig accept”.
Ubalanceret udveksling af information:
- Farmaceuten skal i dialog med lægen og øge opmærksom på de ressourcer de kan tilbyde
- Farmaceuten kan levere information til lægen for at øge interesse
- Samarbejdet skal have det fælles formål at gavne patientens helbred

Stage 2: Exploration and Trial ”udforskning og afprøvning”.
Vurdering af samarbejdets fordele og ulemper:
- Farmaceuten er fortsat initiator
- Etablering af en service der opfylder patienter og læges
behov
- Tydelig kommunikation mellem læge og farmaceut

Stage 3: Professional Relationship Expansion ”udvidelse af fagligt samarbejde”.
Vurdering af præstation:
- bibeholde eller øge kvaliteten af informationsudvekslingen så samarbejdet kan udvikle sig
- Fokus på at samarbejdet fortsætter positivt og produktivt

Stage 4: Commitment to the Collaborative Working Relationship ”forpligtelse til samarbejde”.
Balance i samarbejdet:
- Højt bidrag med høj ensartethed over en længere periode
- Ligeligt bidrag mellem læge og farmaceut
- Fortsat kommunikation er vigtig for at samarbejdet kan
udvikle sig
- Et effektivt samarbejde kræver at alle parter forpligter sig til samarbejdet med det formål at forbedre patienters behandling

24
Q

Nævn elementerne i PCPC metamodellen over samarbejde:

A

Spg. 27 i komp.