Ø-N-H: Introduktion/undersøgelsesteknikker

Question 1

Nystagmus - hvordan beskrives dette?

Answer 1

1. Beskriv den hurtigste fase
2. Retning:
   i. horisontal
   ii. vertikal => neurolog (CNS + perifert)
   iii. Rotatorisk (med eller modsat uret)
   Ved retningsskifte => neurologerne

Question 2

Hvad har øresten og nystagmus med hinanden af gøre?

Answer 2

Hvis øresten kan stillingsændring fremkalde nystagmus (BPPV) - fx. når man ligger pt. ned

Question 3

I øre næse hals journalens objektive del, hvad høre da under generelt (altid udføres)?

Answer 3

1. Generelt:
   i. almen tilstand
   ii. Ernæringsstatus
   iii. Farve (fx anæmisk, icterus eller dårlig iltning af huden)
   iv. Respiration * Obs. inspiratorisk stridor og dyspnø skal altid dokumenteres ift. truede luftveje
   v. Stemme fx normal, nasal, guttural (kartoffeltale) eller hæs
   + BT, St. P og C

Question 4

Hvilken test kan bruges som indirekte mål for stemmelæbernes lukkeevne, og ved patologi kan det være pga. skader på hvilke strukturer?

Answer 4

Test:
+ Fonationstiden (FT: den tid, en person kan fonere et “a” på, fra maksimal inspiration, til fonationen ophører.
* obs. testen afhænger af pt.’s lungefunktion

Patologi:
+ n. recurrens-parese

Question 5

Nævn de 12 kranienerver:

Answer 5

1. N. Olfactorius
2. N. Opticus
3. N. Oculomotorius
4. N. Trochlearis
5. N. Trigeminus
6. N. Abducens
7. N. Facialis
8. N. Vestibulocochlearis
9. N. Glossopharyngeus
10. N. Vagus.
11. N. Accesorius
12. N. Hypoglossus

Question 6

Sensorisk og motorisk tager de 12 kranienerver sig af hvilke funktioner?

Answer 6

1. Olfactorius
   + Lugtesans
2. Opticus
   + Syn
3. Oculomotorius
   + Øjendrejning opad, medialt og nedad. Løft af øverste øjenlåg.
   + Pupilkonstriktion
4. Trochlearis
   + Øjendrejning nedad-udad
5. Trigeminus
   + Ansigt, hovedbund til vertex, mund- og næsekavitet, tungens forreste 2/3 (sensorisk), dura
   + Tyggefunktion
6. Abducens
   + Øjendrejning lateralt
7. Facialis
   + Smag på tungens forreste 2/3
   + Ansigtsmimik, tåre- og spytsekretion
8. Vestibulocochlearis
   + Hørelse, ligevægtsfunktion
9. Glossopharyngeus
   + Svælg, bløde gane, mellemøre, smag på bageste 1/3 af tungen, spytsekretion
   + Musculus stylopharyngeus.
10. Vagus
    + Øregang, smagsløg på tungeroden, torakale og abdominale viscera til og med flexura sin.
    + Pharynxmuskler, bløde gane, larynx, torakale og abdominale viscera
11. Accessorius: Hoveddrejning, skulderløft
12. Hypoglossus: Tunge

Question 7

Hvilken test benyttes ofte ifb. test af 1. kranienerve?

Answer 7

N. Olfactorius: Grov kvalitativ test, hvor pt. lugter til forskellige duftstoffer

+ husk at n. trigeminus også kan blive stimuleret af kemiske duftstoffer fx terpentin, pebermynte, kamfer, formaldehyd og ammoniak.

Question 8

Hvorledes undersøges 2. kranienerves funktion?

Answer 8

Undersøger synsstyrke og synsfelt, hvor pt. sidder med afstand til undersøgeren med én hånd foran det ene øje, og pt. skal angive hvornår undersøgerens finger fornemmes.

Question 9

Kranienerverne III, IV og VI har betydning for hvilke funktioner og hvordan undersøges de?

Answer 9

pupilreaktion, øjenaksernes position og øjets bevægelse.

1. Pupilstørrelse er ens, og reagerer egalt på lys?
2. Øjenakserne paralelle?
3. H-konfiguration - obs. evt. dobbeltsyn?

Question 10

Hvorledes undersøges kranienerve V?

Answer 10

1. Sensorik: berøring, smerte og temperatur i alle tre trigeminusgrene
   V1: ofthalmica
   V2: maxillaris
   V3: mandibularis
2. Corneasensibilitetsundersøgelse: let berøring af cornea lige lateral for pupillen med en lille vatpind
3. motorisk: pt. bider kraftigt sammen og samtidig inspicere og palpere m. masseter og m. temporalis mhp. muskelfylde og atrofi.

Question 11

Hvorledes undersøges kranienerve VII?

Klinik:
1. Hvad er Bells fænomen?

Answer 11

1. Motoriske funktion:
   + observere den voluntært udløste kontraktion af ansigtsmuskulaturen - obs. mærker efter om der er kraftnedsættelse
   + M. stapedius undersøges ved tympanometri
2. smagssansen (tungens forreste 2/3)
   + især surt og sødt
3. sekretorisk parasympaticus
   + gld. lacrimalis, nasales, palatini, submandibularis, sublingualis

Klinik:
Bells fænomen optræder ved forsøg på sammenknibe øjnene => bulbus drejes opad på den ene side. Se side 36

Question 12

Hvorledes undersøges kranienerve VIII?

Answer 12

De vestibulære fibre: ligevægtsorganet (gang. vestibulare) med koordinationstest:
+ finger-næse, finger-næse-finger og knæ-hæl-forsøg
+ Ligevægtsforstyrrelser: Rombergs test, blindgang og diverse steptest

(undersøgelse af det vestibulære systems funktioner har primært til formål at skelne imellem evt. skader perifere eller mere centrale læsioner i systemet)

De cochleære fibre: hørelsen (gang. spirale)

1. primær: Rinne og Weber
2. Audiometri

Question 13

Hvorledes undersøges kranienerve IX?

Answer 13

N. Glossopharyngeus
1. Motorisk (m. stylopharyngeus, som er vigtig ifb. synkning) - kan IKKE undersøges isoleret!
+ man kan få indtryk ved at inspicere den bløde gane og få pt. til at sige “ah” => normalt: den bløde gane løftes symmetrisk

2. Sensative: bedømme sensibiliteten på ganebuer, tonsilleje og svælgets bagvæg ved at berøre disse områder med en vatpind.
3. Sekretoriske funktion: evt. kvantitativ måling af spytmængde, hvilket ikke udføres ofte.

Question 14

Hvorledes undersøges kranienerve XI?

Answer 14

N. Accesorius er 100% motorisk for hhv:
1. M. Sternocleidomastoideus
+ Undersøgelse: pt. drejer hovedet til siden mod modstand, og samtidig palperes den modsidige m. SCM

2. M. trapezius
   + undersøgelse: skulderløft ved modstand
   + inspektion af scapulae (symmetri)

Question 15

Hvordan kan kranienerve XII undersøges?

Answer 15

N. hypoglossus er ren motorisk (tungens tværstribede muskulatur)
+ undersøg tungens bevægelser og evt. atrofi af muskulaturen.

Patologi:

i. Ensidig hypoglossus-parese: tungen kan ikke rækkes lige ud, men devierer mod den syge side.
ii. Ved nukleær og infranukleær affektion ses mere udtalt tungeatrofi ende ved supranukleær affektion

Question 16

I hvilket frekvensområde kan mennesket høre?

Answer 16

Frekvensområde 16-20.000 Hz

En lyd beskrives ved sin:

1. frekvens, Hz
2. Styrke, dB
3. varighed

Question 17

Hvilke typer høretab kan forekomme, og hvilke test kan hjælpe med udredning?

Answer 17

1. Konduktivt høretab
   + dvs. patologiske tilstande i øregangen og mellemøret
   + Rinnes prøve: stemmegaflen høres kraftigst på processus mastoideus = Rinnes prøve negativ.
   * kan findes negativ ved svær ensidig sensorineural hørenedsætelse pga. overhøring af det raske øre = falsk negativ
   + Weber: ved ensidig konduktiv lidelse ved tonen høres bedst i det dårlige øre
2. Sensorineurale høretab
   + dvs. Lidelser i n. cochlea n. cochlearis eller mere central placering.
   + Rinnes prøve: stemmegaflen høres kraftigst foran øret = Rinnes prøve positiv
   + Weber: ensidig sensorineurallidelse vil tonen høres bedst i det raske øre.
3. Blanding af 1 og 2

Question 18

Hvad er et audiometer?

Answer 18

en elektrisk generator, som kan frembringe rene toner af forskellig frekvens, intensitet og varighed.

Frekvens ≈ 125-8000 Hz
Decibelskala ≈ -10-110 dB

=> tærskelværdier for lydledning og knogleledning + tærskelerne for stapediusreflekser
_________________________
Aflæsning s. 44:

1. Konduktivt høretab: knogleledningstærsklerne bedre end lydledningstærskerne, air-bone-gap

Question 19

Hvad forståes ved taleaudiometri?

Answer 19

Der anvendes bånd- eller cd-afspiller med styrkeregulering, som er kalibreret i dB.

i. Speech reception threshold: tærsklen for tale, forstås den intensitet i dB, ved hvilken patienten forstår 50% af prøveordene
ii. Theshold carhart, TC: gennemsnitlige tærskel for talefrekvenserne (500, 1000, 2000 Hz)
iii. discrimination i %, DS: skelneevnen, for hvor stor en del af prøveordene udtrykt i procent der forstås.
* jo større et sensorineuralt høretab, jo større diskriminationstab.

Question 20

Hvad er ørets akustiske impedans, og hvilken klinisk betydning har det at måle på denne parameter?

Answer 20

Den modstand, som ørets transmissionssystem (øregang, trommehinde, øreknoglekæde og fenestre i det ovale og runde vindue) yder ved lydpåvirkning.
* modstanden er frekvensafhængig

Måles via Madsen paparatur
+ Stor betydning for måling af mellemøretstykket og isærlig grad til påvisning af væske i mellemøret som ved sekretorisk otitis media
(impedensmålingerne vil være upåvirket af trykændringer i ovenstående tilfælde)

Question 21

Hvad er meningen med stapedius effekten?

Answer 21

Muskel reflektorisk kontraheret og dermed dæmper øreknoglernes udsving ved kraftig lyd mhp. beskyttelse af det indre øre.
+ obs. latenstid
+ oftest ved intensiteter større end 70-80 dB

Question 22

Hvad er recruitment, og hvornår ses det oftest?

Answer 22

Dif. forhøjet høretærskel.

+ Recruitment ses især ved høretab lokaliseret til cochlea
+ medføre kvantitativt såvel som kvalitativ høretab (dynamisk forvrængning af lydbilledet, fx at tale)
+ Årsag: formentlig et helt eller delvist bortfald af de ydre hårceller i det cortiske organ, som varetager hørelsen for lavere intensiteter = høretærsklen er forhøjet

obs. Fowlers prøve kan kun benyttes såfremt der er forskel i høretærsklen på de to ører.

Question 23

Hørescreening foretages af alle nyfødte i DK. Hvorledes kan der udføres den mellem 2. og 10. levedøgn, og hvilke børn er risikobørn?

Answer 23

Hjernestammeaudiometri og/eller måling af ptpalistiske emissioner

Risikobørn:
+ arvelig disposition til sensorineuralt høretab
+ præmaturitet
+ syndromer associeret med hørenedsættelse
+ medfødte kraniedeformiteter
+ kongenitter og tidligt erhvervede høreskadelige infektioner

Question 24

Inddel de vestibulære reaktioner:

Answer 24

1. Vestibulookulære reflekser (VOR)
   i. Nystagmus => Bartels briller
   ii. Kompensatoriske øjenbevægelser (medrulning af øget ved hældning af øjet)
   iii. Pupilreaktioner
2. Vestibulospinale reflekser, der giver anledninger til ændringer i kropstilling og bevægelser.
   i. Ataksi: FN, FNF, KH og gang med både lukkede og åbne øjne.
   ii. Dysmetri (forbipegning): FNF-forsøg og staktarmtest
   iii. asynergi: dysdiadokokinese (manglende evne til at udføre hurtige gentagne bevægelser
   iv. intensionstremor: FN-forsøg
3. Vestibuloautonom regulering, der omfatter reaktioner udløst fra det autonome nervesystem (subjektiv bevægelsesillusion, kvalme, opkastninger og ændringer i puls samt i respiration)
   + obs. påvirkning af følsomhed for bevægelsessyge, respirationskontrol, kardiovask-kontrol, søvn, affektiv og emotionel respons, især angst.

Question 25

Karakteriser vestibulær nystagmus

Answer 25

Def. Ufrivillig rytmisk øjenbevægelse, hvor de langsom bevægelse efterfølges af en modsatrettet hurtig bevægelse.
+ kan enten være fysiologisk eller patologisk (fx spontan nystagmus, blikretningsnystagmus og positionsudløst nystagmus)

Via Bartels briller forstørres bulbus + forhindre at øjet fiksere:

i. Horisontal-rotatorisk => evt. perifer nystagmus (obs. udløses med variende grad af forsinkelse og med trætbarhed, hvilket nedenstående ikke gør)
ii. Vertikal nystagmus => affektion af CNS

Question 26

De patologiske former for nystagmus omfatter hvilke symptomer og fund?

Answer 26

1. Spontan nystagmus: uprovokeret i sidden og stående stilling
   i. Perifert i det vestibulære system:
   + horisontal-rotatorisk med stor frekvens og lille amplitude
   +++ udtalt svimmelhed
   ii. Centralt placering
   + oftest rent horisontal, vertikal eller rotatorisk med langsom frekvens og stor amplitude
   + mindre svimmelhed
2. Blikretningsudløst nystagmus
   + optræder ved sideblik og har kun betydning ved sideforskel.
   fx alkoholpåvirkning (jo højere promille, jo mere udtalt nystagmus)
   + Nystagmus ved blik opad eller nedad (vertikal nystagmus) er ALTID patologisk! => Head-shake og impulstest
3. Positionsudløst nystagmus
   + afhænger af hovedets position
   + Dix-Hallpikes test (tester primært posteriore buegangs funktion)

(Den laterale buegang undersøges med den kaloriske prøve med hhv. 30 og 44 grader varmt vand i rygleje => nystagmus. Obs. tidskrævende!!!)

Question 27

Hvorledes inddeles svimmelhed?

Answer 27

1. Vertigo (bevægelsesillusion)
   + Kan både være fysiologisk (køresyge, højdesvimmelhed…) og patologisk
   + Beskrives: gyratorisk (snurrende) eller nautisk karakter (skibdækssvimmelhed, gyngende)
   + inddeles i 4 kliniske syndromer s. 59
2. Præsynkope/synkope
   Fornemmelse af at skulle besvime eller miste bevidtsheden
3. Ligevægtsforstyrrelse
   Følelse af usikkerhed eller tab af balance
4. En ukarakteristisk ørhed

Question 28

Udover inddelingen af svimmelhed, så kommer man nærmere ætiologien ved at spørge om følgende?

Answer 28

? Akut eller gradvist indsættende debut
? Varighed
? udløsende/aggraverende faktorer fx positionsændring
? auditive symptomer fx hørenedsættelse, tinnitis, fylde eller trykken i ørene og smerter => os. perifer vestibulær dysfunktion
? Tidl. hovedtraumer, infektioner, forbrug af toksika og medicin

Tegn på central neurologisk dysfunktion inkl.:
+ diplopi (dobbeltsyn), attaksi, dysfasi, dysfoni og sensoriske og/eller motoriske klager

Question 29

Nævn nogle indikationer for bronkoskopi:

Answer 29

1. diagnostik ved langvarig luftvejsinfektioner samt hæmoptyse med eller uden røntgenologiske forandringer
2. Diagnostik ved røntgenologiske forandringer i luftveje og lunger med eller uden symptomer
3. Terapeutisk ved inspireret fremmedlegeme, atelektase, lungeabsces og bronkostenose.

Question 30

Inddel og karakteriser dysfagi?

Answer 30

1. Orofaryngeal dysfagi
   + problemer med bolusformation og -transport
   + evt. aspiration og refurgitation
   + pt. angiver oftest nøje lokalisationen af generne.
2. Øsofageal dysfagi => altid øsofagoskopi
   + passagen af væske eller mad stopper efter synkningen
   + diffus lokalisation bag brystbenet
   obs. + hæshed obs for cancer med spredning til n. laryngeus recurrens.

Question 31

Hvad er de hyppigste årsager til dysfagi?

Answer 31

Akut tonsillitis eller faryngitis

eller senskader fra stråle- og kirurgibehandling.

Question 32

Hvad er globulus?

Answer 32

Fornemmelse af en klump eller et fermmedlegeme i halsen uden måltidsrelation og adskiller sig således fra dysfagi.

Question 33

Hvorledes undersøges synkefunktionen?

Answer 33

1. Fiberlaryngoskopi med
   i. FEES
   ii. Videofluroskopi
   iii. ved Øsofageal dysfagi => altid øsofagoskopi
   iv. Røntgenundersøgelse
   v. Øsofagusmanometri obs. motilitetsforstyrrelser
   vi. intraøsofageal pH-måling
2. CT eller MR-skanning afhængigt af symptomer og fund ved objektive undersøgelse.

Question 34

Hvad bruges Technetium 99 ved?

Answer 34

Thyroideaskintigrafi: til patienter med patologiske processer i glandula thyroidea (vurderet ved UL)

Tachnetium 99 er traceren, som optages i områder med hormonproduktion.