Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Veterinærsygeplejerske > HF5 sygepleje > Flashcards

HF5 sygepleje Flashcards

1
Q

nævn 1 fordel og 1 ulempe ved assisteret fodring + hvor lang tid må du give assisteret fodring

A

Fordel = kan have den fordel at dyret selv begynder at spise
ulempe = der kan ske foder-aversion (foder-modvilje)

nødløsning → max 2 dage

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvilken str. måles sonder i og hvilket materiale findes sonder i?

A

FG (French Gauge) → jo højere, jo større diameter
gummi (kan genbruges) og plastik (er rtg tætte)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvor går en Orogastrisk sonde fra og til

A

mund til mavesæk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvor lang tid må man bruge en Orogastrisk sonde og hvad skal man altid huske

A

må bruges i 2-3 dage (tages ud hver gang) og man skal altid huske en mundspærre

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvor går en Naso-oesophageal sonde fra og til

A

= fra næse til oesophagus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvor lang tid må man bruge en Naso-oesophageal og må den sidde samme sted hele tiden + hvad skal man altid huske

A

2-3 uger + der skal skiftes næsebor efter 3-4 dage + husk altid at skylle inden og efter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvor går en Pharyngostomi-sonde (P-tube) fra og til

A

= fra svælget til oesophagus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Fordele ved p-tuben?

A
  • må ligger i flere uger
  • munden er fri (evt hvis ætsninger i munden)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

ulemper ved p-tuben

A
  • kirurgisk indgreb
  • kan genere strubehovedet
  • dyret skal overvåget → kan få opkast eller savl, som de kan fejlsynke
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvor går Oesophagostomi-sonde (E-tube) fra og til

A

fra spiserør til spiserør

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad generer dyret mindst p-tuben el. e-tuben

A

e-tuben

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

skal e-tube patienter overvåges

A

ja pga opkast

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvor går Gastrostomi-sonde - PEG tube fra og til

A

fra flanken til mavesæk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

hvor lang tid skal Gastrostomi-sonde / PEG tuben minimum sidde? og hvorfor?

A

3-4 mdr fordi maven sætter sig fast på bugvæggen. Fjernes den inden har vi en ventrikel med hul i

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvor skal gastrostomi-sonden / PEG tuben sidde i forhold til mavesækken

A

øverste ⅔ dele af flanken, så der naturligt ikke er mad lige ved sonden

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvornår ville man bruge Enterostomi / Jujenostomi-sonde

A

I sjældne tilfælde, hvor ventrikel og duodenum ikke tåler foder, kan en sonde placeres direkte i jejunum

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvordan skal dyrets position være ved sondefodring

A
  • stå/sidde op
  • brystleje
  • ligger på højre side → mavesækken er på venstre side, så hvis den ligger på venstre, så “klapper” mavesækken mere sammen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Der kan fodres enten kontinuerlig eller periodevis, hvad betyder dette?

A

kontinuerlig = pumpe som hele tiden kører → kritiske patienter
periodevis = kobler fra og til

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad er ventrikelkapaciteten for hund og kat

A

hund = 90ml/kg
kat = 60-100ml/kg

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvor stor skal portionen være ved sondefodring og hvad er minimums antal for fodringen pr døgn

A

20 ml/kg
- eller max 1/3 del af daglig mængde ad gangen
Minimum 3 måltider om dagen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

hvor lang tid skal der sondefodres over + temp. på foder

A

minimum 5-10 min + stuetemp.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

hvor meget af fodermængden skal dyret selv spise før sonden kan seponeres

A

75%

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

hvilke mekaniske komplikationer kan der være ved sondefodring

A
  • tilstopning → foder el. tabl.
  • kinkning
  • opgylpning
  • irritation
  • atrofi af slimhinde
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

hvilke gastrointestinelle komplikationer kan der være ved sondefodring

A
  • opkastning (for hurtig indgift af foder)
  • oppustethed (obstruktion af pylorus) = sonden sidder - fysisk i tarmåbningen
  • diarré (lavt fiberindtag el. medicinering)
  • forstoppelse
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

hvilke stofskiftemæssige komplikationer kan der være ved sondefodring

A

diæt sammensætning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

hvilke infektiøse komplikationer kan der være ved sondefodring

A
  • nekrose (tryk) → ved forbindingen rundt om sonden
  • betændelse ved incision (lækage) = betændelse ved incision stedet
  • aspirationspneumoni = lungebetændelse
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvad er parenteral fodring? og hvornår bruges der?

A

= udenom tarmen (via blodbanen) bruges evt ved konstant opkast
bruges KUN hvis enteral (via tarmen) ernæring ikke kan bruges

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

hvor placeres parenteral fodring

A

Vena Jugularis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Komplikationer ved parenteral fodring

A
  • Katetersepsis (blodforgiftning)
  • Mekaniske/tekniske problemer (tilstopning/frakobling)
  • Metaboliske forandringer (dehydrering, ændring i mineralbalancen, glukoseustabilitet) = mineralbalance
  • Manglende opretholdelse af enterocytfunktionen (optagelse af næringsstoffer i tarmen) → atrofi og bakteriel translokation fra tarm til kredsløb → blodforgiftning
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvor stor skal næse-svælg sonden være?
Til kat/mini hund
Til mindre hund
Til større hund

A

Til kat/mini hund
5-6 FG
Til mindre hund
8 FG
Til større hund
10-12 FG

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Hvad er ulempen hvis man er nødt til at vælge en sonde med lille lumen (lavt FG)

A

Det begrænser fodringen til blot flydende diæter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Hvad hedder de 3 væske rum og “hvor” findes de
+ hvilke rum er del af det ekstracellulære væskerum (ECV)

A

Det intracellulære væskerum (ICV) = i cellerne
Det interstitielle væskerum = mellem cellerne
Plasma væskerum = i blodbanen
Det interstitielle væskerum + Plasma væskefasen = det ekstracellulære væskerum (ECV)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

hvilket væskerum er det største

A

Det intracellulære væskerum (ICV)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

i hvilket væskerum finder vi ioner og plasmaproteiner

A

plasma væskerum

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

hvilke “elementer” kan diffundere over cellemembranen

A
  • vand
  • små gasser (O2 (ilt) og CO2(kulstoffer))
  • urinstof og ethanol
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

hvilke “elementer” kan diffundere over kapillæremembranen

A
  • vand
  • gasser
  • ioner (Na+, Cl- , K+)
  • urinstof og ethanol
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Forklar:
Det osmotiske tryk
Det kolloidosmotiske tryk
Det hydrostatiske tryk

A

Det osmotiske tryk = kroppen sørger for at der er ligevægt → vand flytter sig fra lav ionkoncentration til høj ionkoncentration
Det kolloidosmotiske tryk = suger væsken tilbage i blodbanen → er et osmotisk tryk, der afhænger af kolloiderne (plasmaproteiner) i blodet (plasmaproteiner er med til at trække væske til sig)
Det hydrostatiske tryk = presser vand ud af blodbanen → fordi vores blod sættes under tryk → ergo det hydrostatiske tryk = blodtryk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

hvad gør hyperton væske og hvordan er koncentrationen cellen cellerne og væsken udenfor

A

væske ud af cellerne
højere koncentration af ioner udenfor, så cellerne sender væske ud

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

hvad gør hypoton væske og hvordan er koncentrationen cellen cellerne og væsken udenfor

A

cellerne holder på væsken + trækker væske ind
lavere koncentration af ioner udenfor, så de trækker mere væske ind

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

hvad gør isoton væske

A

isoton → balance (cellerne tager lige meget væske ind som ud)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

hvis dyret er dehydreret hvilke type væsketab er det?

A

hypoton væsketab (kun vand)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

hvis dyret har diarre el. ascites (væske i bughulen), hvilken type væsketab er det?

A

Isotont væsketab = vand + ioner (elektrolyt tab)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
43
Q

hvis dyret har brandsår + indre/ydre blødning, hvilken type væsketab er det

A

Tab af plasma eller fuldblod

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
44
Q

hvad betyder sammensat væsketab

A

flere typer væsketab fx ikke drukket + blodig diarre

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
45
Q

ved hypoton væske tab, hvilke væskerum tabes der væske fra? forklar hvorfor

A

alle væskerum fordi:
1) det ekstracellulære væskerum får en opkoncentrering af elektrolytter (for lidt væske)
2) opstår en koncentrationsforskel
3) cellerne vil derfor sende væske fra det intracellulære væskerum (ergo for lidt væske der også), for at udligne → alle rummene deles om væsketabet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
46
Q

hvor mange % af kropsvægten kan dyret tåle at miste ved hypoton væsketab før hypovolæmi? og hvorfor

A

15-20% fordi væsketabet fordeler sig over alle rum

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
47
Q

hvad er symptomer på hypoton væsketab?

A

tørre slimhinder, nedsat hudelasticitet, indsunkne øjne, øget kapillærfyldningstid

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
48
Q

hvilken type væske vil du bruge til hypoton væsketab

A

isoton glukose = får hurtigt væske ind i cellerne → op til 60-80% af væsken + hurtig energi
isoton væske (Ringer Acetat) → 30-20% af væsken

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
49
Q

ved isoton væske tab, hvilke væskerum tabes der væske fra? forklar hvorfor

A

det ekstracellulære væskerum fordi:
1) det osmotiske aktivitet ikke ændres
2) fordi vi både har tabt vand og ioner, så der er ikke sket noget ved koncentrationen (osmolaritet) → ergo hjælper cellerne ikke til

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
50
Q

hvor mange % af kropsvægten kan dyret tåle at miste ved isoton væsketab før hypovolæmi? og hvorfor

A

4-5% tab før symptomer fordi væsken ikke udlignes vil det hurtigere føre til hypovolæmi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
51
Q

symptomer på isoton væsketab

A
  • kredsløbsdepression = sænket kredsløb
  • hæmatokritten og plasmaprotein-værdien stige → medmindre dyret har tabt blodlegemer eller plasmaprotein
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
52
Q

hvilken væske vil du bruge til isoton væsketab

A
  • isoton væske → hvilken afhænger af hvilke elektrolytter der er mistet
    fx opkast = mistet mavesyre, som er saltsyre = giv NaCL
  • man kan give hyperton væske = cellerne sender væske ud
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
53
Q

ved tab af fuldblod el. plasmablod, hvilke væskerum tabes der væske fra? forklar hvorfor

A

plasmavæskerummet + lidt interstitielle (ekstracellulære væskerum) Fordi:
1) det osmotiske aktivitet ikke ændres
2) Igen tabes der både væske og ioner, så ICV hjælper ikke til.
3) Det interstitielle væskerum vil bidrage med lidt væske, når det hydrostatiske tryk (blodtryk) falder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
54
Q

hvor mange % af kropsvægten kan dyret tåle at miste ved tab af fuldblod el. plasmablod før hypovolæmi?

A

1,5 – 2 % af kropsvægten

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
55
Q

symptomer ved tab af fuldblod el. plasmablod

A
  • kredsløbspåvirkninger ses hurtigt
  • tab af erytrocytter = blodet fortyndes senere i forløbet
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
56
Q

hvad er terapien ved tab af fuldblod el. plasmablod

A

plasma-/blodtab erstattes med flere forskellige typer væske
- isoton væske i 3-4 gange større mængde end tabet
- hypertonisk væske suppleret med isoton væske

  • blodtransfusion
  • plasmaekspanders (kolloidvæsker) + isoton væske → obs mange ulemper
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
57
Q

hvordan vurderes hvilken væske der skal gives ved sammensat væsketab

A

ud fra anamnese og kliniske symptomer, hvilke væskerum der har mistet væske

58
Q

hvad betyder hypovolæmi og hvad kan årsagerne være?

A

= Utilstrækkelig volumen af intravaskulær væske
Årsager:
- blødning (indre/ydre)
- Vitamin K-antagonist-forgiftning
- alvorlig dehydrering (fx parvo-hvalpe)

59
Q

kredsløbsterapis (4) prioriteringer

A

1) isoton shock bolus → høj mængde
2) hyperton → nr 2 prioritering, fordi de ofte allerede ligger på isoton ellers nr. 1
3) kolloid væske
4) blodtransfusion

60
Q

4 kritiske kredsløbs symptomer

A
  • forlænget crt (kapillærfyldningstid)
  • hurtig/svag puls
  • blege slimhinder
  • kolde ekstremiteter
61
Q

hvordan kan vi vurdere hvor stort et væsketab dyret har haft?

A
  • klinisk vurdering af dehydreringsprocenten
  • observeres tab (tælle opkast / diarre)
  • ud fra blodprøve → hæmatokrit (PCV) + total protein + elektrolyt
62
Q

når vi skal observerer tab kan vi tælle opkast/diarre, hvor mange ml siger vi, at vi mister pr. opkast/diarre

A

4ml/kg

63
Q

hvor mange % skal dehydreringsprocenten være på før der vises symptomer

A

under 5% giver ikke symptomer

64
Q

Hvilke former for væske findes der (ikke hypo,hyper og iso)

A

Krystalloider
Kolloider
Blodprodukter

65
Q

Hvad gør/er krystalloid væske

A

= fordeler sig i hele organismen → bliver ikke i blodbanen
= en krystalloid væske er en opløsning af vand med forskellige elektrolytter, salte eller sukker (samt evt. en buffer) = er kategoriseret efter sin osmolaritet i forhold til plasma fx isoton krystalloid

66
Q

Hvad er/gør kolloide væske

A

= plasma”substitut” → forsvinder ikke fra blodbanen + absorberer væske til sig
- øger det kolloidosmotiske + hydrostatiske tryk
- øger volumen i blodbanen
- syntetiske kollioder kan være svære for nyrerne at udskille
- kan give for højt blodtryk

67
Q

Hvad er/gør blodprodukter

A

= blod fra bloddonorer
- fuldblod
- plasma → fungere som kolloid væske
- pakkede røde blodlegemer → fokus på iltbærende elementer

68
Q

hvad betyder en buffer?

A

opløsning med molekyler som mindsker/øger pH ændringer → opretholder pH i blodet

69
Q

hvad betyder en bolus?

A

når noget indgives i en bestemt (ofte lidt større) mængde, hvor man har til hensigt at øge koncentrationen i kroppen

70
Q

må man give glukoseholdige væsker til hypovolæmiske patienter?

A

nej, fordi vi skal have væske i blodbanen og ikke ind i cellerne

71
Q

nævn de 4 tegn på kredsløbssvigt

A

1) øget CRT
2) blege slimhinder
3) hurtig, svag puls
4) kolde ekstremiteter

72
Q

giv eks på isotone væsker

A

NaCl 0.9% og Ringer acetat + laktat + fundin

73
Q

til hvilken patient vil du bruge NaCl væske?

A

opkast

74
Q

til hvilken patient vil du bruge Ringer væske

A

diarre

75
Q

giv eks på hyperton væske

A

NaCl fx 7%

76
Q

til hvilke patienter vil du bruge hyperton væske

A

til patienter med kredsløbssvigt

77
Q

hvornår vil du bruge fuldblod el. plasmaekspander

A

til patienter med kredsløbssvigt

78
Q

hvornår vil du bruge glukose væsker

A

bruges til hypotont væsketab (evt oral tilførelsen af hypotonvæske ved dehydrering)

79
Q

nævn 3 krystalloide væsker

A

Ringer
NaCl 0.9%
NaCl fx 7%

80
Q

nævn 2 kolloid væsker

A

fuldblod og plasmaekspander

81
Q

når vi skal vurdere hvor meget væske en patient skal have, hvilke 3 “gear” er der?

A

1) forebyggende (under OP)
2) behandling af konkret dehydrering (sund og rask men mangler væske)
3) behandling af hypovolæmi (shock pga væsketab) → kredsløbspatienter

82
Q

hvilke 3 parameter skal der tages hensyn til, når vi vurdere væsketab
(ikke de 3 “gear” men hvad tages der hensyn til ved behandling af konkret dehydrering)

A

1) tab indtil nu
2) vedligehold
3) fremtidlig tab / forventet tab

83
Q

når vi har vurderet væsketabsmængden skal vi så monitoreres patienten og justeres væskemængden undervejs?

A

ja, altid

84
Q

hvad er hovedreglen for udregningen af væske mængden
(angående str.)

A

Jo mindre art/race, jo større væskebehov pr. kg → nyfødte = størst

85
Q

hvor meget er væskebehovet pr. kg hos: kat, stor hund, lille hund, hvalp/killing

A

Kat: kat: 50 ml/kg/døgn
Stor hund: 50 ml/kg/døgn
Lille hund: 75 ml/kg/døgn
Hvalp/killing: 130 ml/kg/døgn

86
Q

hvordan ser formelen ud ved udregning af væskebehov?

A

tab indtil nu + vedligehold + forventet tab = væskemængde

87
Q

kan vi forebygge “forventet tab”, når dyret sendes hjem?

A

nej

88
Q

hvilke metoder er der til at udregne “tab indtil nu” (3 stk.)

A

1) ud fra dehydreringsprocent
(vægt x dehydreringsprocent i decimaltal x 1000)
2) ud af observeret tab
(4ml x vægt x antal uheld)
3) laboratorie resultater

89
Q

hvilke metoder er der til at udregne “vedligehold”

A

ml/kg/døgn

90
Q

hvad er prioritet 1, 2 og 3 ved valg af væske

A

1) Afhjælpning af hypovolæmi
2) Korrektion af syre-basebalance
3) Ernæring

91
Q

CAVE ved væske og nyrepatienter

A

ingen kaliumholdige væske (nyren har nedsat evne til at udskille kalium)

Syntetiskekolloidersværeatudskille

92
Q

CAVE ved væske og leverpatienter

A

ingen laktatholdige væsker (laktat omdannes til bikarbonat og det belaster leveren)

93
Q

CAVE ved væske ved patienter med risiko for alkalose

A

væskermed bikarbonat som er basisk og medvirker yderligere til alkalose.ringerlaktat+acetat

94
Q

CAVE ved væske ved hypovolæmiske patienter

A

glukoseholdige væsker+hypotonevæsker

95
Q

Ved afhjælpning af hypovolæmi, kan vi benytte os af disse væsker. Forklar hvad de gør
Isotone krystalloidvæsker
blodprodukter
Kolloider væsker
Hypertone krystalloidvæsker

A
  • Isotone krystalloidvæsker = vil fordele sig i alle væskerum → kredsløb stabiliseres → hurtigt store mængder indgives
  • Blodprodukter = erytrocytter + plasma, giver det vi har mistet
  • Kolloider væsker = bliver i blodbanen! → obs bivirkninger ved syntetiske væske
  • Hypertone krystalloidvæsker = trækker væske fra intracellulære til ekstracellulære + ændre i koncentrationen, så det osmotiske tryk vil sende væske til blodbanen → ofte brugt til store dyr (stor effekt med små mængder)
96
Q

Hvilken væske er kontraindiceret for afhjælpningen af hypovolæmiske patienter

A

alt med glukose og hypotone væsker

97
Q

hvad er patienten i risiko for ved opkast og hvad mister patienten og hvilken væske vil du give

A

alkalose og mister saltsyre og NaCl

98
Q

hvad er patienten i risiko for ved diarre og hvad mister patienten og hvilken væske vil du give

A

acidose og mister bikarbonat og Ringer acetat el. laktat

99
Q

hvilken væske vil du give til en patient med opkast og diarre

A

Ringer (fordi der også er NaCl i) + gerne med en buffer, som er med til at stabilisere pH

100
Q

hvad er blodets naturlige pH

A

7.35-7.45

101
Q

hvordan vil pH’en være ved alkalose

A

> 7.45

102
Q

hvordan vil pH’en være ved acidose

A

<7.35

103
Q

må man give hypoton væske iv

A

nej

104
Q

de 2 første symptomer på overhydrering

A
  • besværet respirationsfrekvens
  • øget urinering
105
Q

andre symptomer på overhydrering

A
  • Hoste
  • Øget nasal eksudation
  • Knitrelyde fra lungerne ved auskultation
  • Perifert ødem
106
Q

hvordan ser formlen ud på udregning af “forventet tab”

A

4ml x vægt x antal forventet uheld

107
Q

Er det en god ide at varme iv væske i mikroovn

A

nej

108
Q

hvilke slags væsker kan du give p.o.

A

hypoton, isoton og let hyperton

109
Q

fordele og ulemper ved o.p væske indgivelse

A

fordele: billigt, nemt, behøver ikke være sterilt
ulemper: langsomt, ikke til akutte

110
Q

hvilke slags væsker kan du give rektalt

A

hypoton, isoton og let hyperton

111
Q

fordele og ulemper ved rektalt væske indgivelse

A

fordel: billigt, ikke sterilt
ulemper: langsomt, ikke til diarre, det sviner

112
Q

hvilke slags væsker kan du give s.c.

A

kun steril isoton væske

113
Q

fordele og ulemper ved s.c. væske indgivelse

A

fordele: depot væske, god til små dyr
ulemper: langsomt, risiko for infektion

114
Q

hvilke slags væsker kan du give i.p (Intraperitonealt = i bughulen)

A

kun steril isoton

115
Q

hvornår bruges i.p. væske indgivelse

A

kun hvis ikke iv er en mulighed eller på små neonatale dyr
ulemper: tænk meget over temp. på væske, risiko for at stikke hul på organer

116
Q

hvilke slags væsker kan du give i.v

A

kun steril hyperton og isoton

117
Q

fordele og ulemper ved iv væske indgivelse

A

fordele: hurtig,
ulemper: risiko for infektion

118
Q

hvilke slags væsker kan du give i.o (Intraosseøst = i knoglemarven)

A

steril isoton (+ alle væsker der kan bruges iv, men ikke blodprodukter eller produkter med kolloider)

119
Q

hvornår bruges i.o. væske indgivelse

A

kun nødløsning
- ligeså effektivt som iv, men høj risiko

120
Q

Nødvendige oplysninger til beregne hastighed af iv-drop

A
  • Væskemængde (udregningen)
  • Hvor mange timer skal væsken gives over
  • Dropssættets dråbefaktor
121
Q

hvad betyder dropsættets dråbefaktor

A

hvor mange dråber der er pr. ml

122
Q

hvad hedder dropsættets dråbefaktor normalt i dk

A

20 el. 60

123
Q

hvad hedder udregningen til udregning af infusionssættets dråbehastighed

A

totale mængde væske i ml x dråbefaktor / antal timer x 3600 = dråber pr. sek.

124
Q

er et indlagt venekateter et fremmedlegeme

A

ja

125
Q

hvor kan et venekateter ligge

A
  • v. cephalica
  • v. saphena
  • v. jugularis
  • hale
  • øre
  • under tunge
126
Q

fordele ved lille diameter i venflon

A
  • færre gener
  • reducerer den mekaniske irritation
  • bedre blodgennemstrømning uden
    om kateter
127
Q

fordele ved stor diameter i venflon

A
  • Væsken kan løbe hurtigere
  • Mindre risiko for koagulation/prop
128
Q

hvordan skal vinklen være ved venflon

A

10-45° (30)

129
Q

hvor mange dage må venflon ligge

A

3 dage

130
Q

hvilken væsketype er rehydrex

A

isoton (NaCl + glukose)

131
Q

når væske med glukose kommer ind i dyret, hvilken væsketype er det så

A

Isoton+glucose–>Indicellerne–>despiserglukosen–>tilbageharduenhypotonvæske

132
Q

hvilken væsketype er 0.9% NaCl

A

isoton væske + krystalloid

133
Q

hvilken væsketype er 7,5 % NaCl og er det krystalloid el. kolloid

A

hypertont krystalloid

134
Q

må man bruge sterilt vand i dyret

A

nej

135
Q

hvilke væsketyper er Ringer

A

isoton krystalloider

136
Q

hvad bliver kolloider opdelt i

A

syntetisk og narturligt

137
Q

hvad skal vi være OBS på ved syntetiske kolloider

A

det kan være svært for nyrerne at udskille

138
Q

hvad er det eneste naturligt kolloid

A

fuldblod el. plasma

139
Q

hvad betyder Tonicitet

A

2 væskers osmolaritet overfor hinanden

140
Q

Hvad hedder de 3 væske rum og “hvor” findes de
+ hvilke rum er del af det ekstracellulære væskerum (ECV)

A

Det intracellulære væskerum (ICV) = i cellerne
Det interstitielle væskerum = mellem cellerne
Plasma væskerum = i blodbanen
Det interstitielle væskerum + Plasma væskefasen = det ekstracellulære væskerum (ECV)

Veterinærsygeplejerske (56 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions