Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Menneskets fysiologi > KAH Kredsløb > Flashcards

KAH Kredsløb Flashcards

1
Q

O2 for mennesker

A

Ilt er nødvendigt for komplekst liv, men ilt fra luften kan ikke frit komme i kontakt med vævene i menneskets krop.

Derfor har vi gennem evolution fået et blodkredsløb, som transporterer ilt fra atmosfæren rundt til alle kroppens celler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hæmoglobin

A

Øger blodets ilt-mætning

1) oxygen from lungs
2) oxygen bonds hemoglobin
3) oxygen released to tissue cells

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Oxygen kredsløb

A

Hjerte (- O2) –> Lungearterie (-O2) –> Lungevene (+O2) –> Hjerte (+O2) –> Arterier (+O2) –> Kapillærer (+O2 og -O2) –> Vener (-O2) –> Hjerte (-O2)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Large vein vs large artery

A

Large vein:
- few layers of smooth muscle and connective tissue
- few elastic layers
- wide lumen
- endothelium

Large artery:
- many layers of smooth muscle and connective tissue
- several elastic layers
- lumen
- endothelium

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Venule vs arteriole vs capillary

A

Venule:
- connective tissue
- endothelium

Arteriole:
- smooth muscle cells
- endothelium
- lumen

Capillary:
- endothelial cells

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

systolisk og diastolisk tryk i vener og arterier

A

Der er stor forskel mellem systolisk og diastolisk tryk i arterierne

ingen forskel mellem systolisk og diastolisk tryk i vener

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Arterielt tryk

A

Kun en tredjedel af det totale slagvolumen føres ind i arterioler under hjertekontraktion (systole)

Det resterende blod danner et højt arterielt tryk og drænes langsomt ind i arterioler under hjerte-afslapning (diastole)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Måling af trykket inde i hjertet

A

Conductance excitation electrodes create an electric field while sensing electrodes measure the voltage change, which allows for the calculation of resistance and conductance

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvorfor falder det arterielle tryk aldrig til 0?

A

Under diastole er der kun relativt lavt ydre tryk på arterierne, og blodet drænes derfor relativt langsomt ud i arteriolerne.

Derfor når det arterielle tryk aldrig ned på 0 inden næste hjerte-kontraktion (systole)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Mean arterial pressure (MAP) ligning

A

MAP = DP + 1/3 * (SP-DP)

Fordi diastole varer længere end systole er MAP ikke bare gennemsnittet af systolisk og diastolisk tryk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

“Pulse pressure”

A

Forskellen mellem systolisk og diastolisk tryk

Er en funktion af hjertets slagvolumen, kontraktilitet og arteriernes “compliance”

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvem har det højeste systoliske blodtryk? Hjertets volumen, hjertets kontraktilitet eller arteriernes compliance?

A

Arteriernes compliance

Compliance = ΔVolumen/ ΔTryk

Arteriernes compliance falder med alderen og derfor stiger det systoliske blodtryk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvordan måles compliance

A

Photoplethysmogram/Tachogram recording

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Udveksling af næringsstoffer og metabolitter mellem kapillærer og organer

A

Overførsel af ilt, CO2, næringsstoffer og metabolitter sker gennem diffusion over kapillærer - undtagen i hjernen (hvor udveksling sker gennem transportproteiner over blod-hjerne barrieren)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvorfor skal blodtilførslen til kapillærerne kunne reguleres?

A

1) Kapillærvæggene er så tynde at de ville sprænges ved arterielt tryk
2) Det totale kapillærvolumen er så stort at blodtrykket ville falde til nul, hvis alle kapillærer var åbne samtidigt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Ateriole-radius

A

Bestemmer blodgennemstrømning til organer

Dilation and konstriktion af specifikke arterioler bestemmer hvor blod føres hen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Flow

A

Flow = ΔP/R

Flow er en funktion af tryk (P) og modstand (R)

Derfor:
Flow (organ) = MAP/R (organ)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Lokal regulering af blodgennemstrømning til organer

A

Lokal regulering af blodgennemstrømning til organer er UAFHÆNGIG af never og hormoner

Styres at en øgning af metabolitter som Co2, H+, K+, laktat, nitrogenoxid (NO), ATP, osv.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Central regulering af blodgennemstrømning til organer

A

Blodgennemstrømning til organer kan også reguleres centralt via det autonome nervesystem og hormoner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Neural controls altering arteriolar radius

A

Vasoconstrictors:
- Sympathetic nerves that release norepinephrine

Vasodilators:
- Neurons that release nitric oxide

21
Q

Hormonal controls altering arteriolar radius

A

Vasoconstrictors:
- Epinephrine
- Angiotensin II
- Vasopressin

Vasodilators:
- Epinephrine
- Atrial natriuretic peptide

22
Q

Local controls altering arteriolar radius

A

Vasoconstrictors:
- Internal blood pressure (myogenic response)
- Endothelin-1

Vasodilators:
- less oxygen
- K+, Co2, H+
- Osmolarity
- adenosine
- Eicosanoids
- Bradykinin
- Substances released during injury
- Nitric oxide

23
Q

Hvordan måles kontraktilitet?

A

Myograf

24
Q

Opsummering

A

Blodgennemstrømning af organer reguleres af arterielt blodtryk og dilation/konstriktion af arterioler.
Lokale, neurale og hormonelle faktorer regulerer radius af arterioler gennem kontraktion/relaxation af glat muskulatur

25
Q

Funktionel sympatolyse

A

Evnen til (lokalt) at modvirke sympatiens-aktiveret vasokonstriktion

Mindre ilt, mere CO2, NO, ATP, Laktat, H+

25
Q

Funktionel sympatolyse

A

Evnen til (lokalt) at modvirke sympatiens-aktiveret vasokonstriktion

Mindre ilt, mere CO2, NO, ATP, Laktat, H+

26
Q

Sympatikus aktivering

A

vasoconstriction I (næsten) alle væv

27
Q

Hvordan er blodtrykket i venerne?

A

Meget lavt

28
Q

Hvordan kan trykket i venerne være så lavt, når arealet er relativt lavt og hastigheden relativt høj?

A

Vener har (lidt) større tværsnitsareal og er tyndere og mere fleksible end arterier, derfor er modstanden lav

P = Flow * R

29
Q

Hvordan kan blodet komme tilbage til hjertet med så lavt tryk?

A

Trykket er relativt lavt i vener (omkring 10mmHg), men fordi modstanden også er lav og trykket i højre hjertekammer er tæt på 0mmHg, er trykforskellen stor nok til at sende blodet tilbage til hjertet

Flow = ΔP/R

30
Q

Quiz: Hvad er den totale modstand (R) i venerne, hvis flow er 5L/min og trykket i venerne er 10mmHg og 0mmHg i højre hjertekammer?

A

R = ΔP/flow
R = (10mmHg-0mmHg) / 5 L/min
R = 2 mmHg * min / L

31
Q

Veneklapper og muskelpumpen

A

Pga veneklapperne kan venøst blod kun flyde mod hjertet

Derfor:
Konstriktion af vener øger blodets flowhastighed, i modsætning til konstriktion af arterioler

32
Q

Tilbageløb af blod til hjertet bestemmer hjertets slagvolumen

A

Jo mere blod der kommer ind i hjertet, desto mere blod pumpes ud af hjertet

33
Q

Blodtab sænker arterielt tryk

A

Baroreceptorer registrerer konstant det arterielle tryk

Hemorrhage (blood loss) –> lower blood volume –> lower venous pressure –> lower venous return –> lower atrial pressure –> lower ventricular end-diastolic volume –> lower stroke volume (cardiac muscle) –> lower cardiac output –> lower arterial blood pressure

34
Q

Hvordan påvirker blodtrykket baroreceptoren?

A

Frekvens af baroreceptor aktionspotentialer stiger med blodtrykket

35
Q

Hvad påvirker også blodtryk?

A

Tyngdekraften

36
Q

Det autonome nervesystem øger blodtryk efter blodtab. Hvordan?

A

Lavere parasympatisk og større sympatisk aktivitet fører til øget puls og slagvolumen –> højere minutvolumen

Større sympatisk aktivitet fører til vasokonstriktion –> større modstand

P = FLow * R

37
Q

Net filtration pressure

A

Net filtration pressure = P(c) + π (IF) - P(IF) - π (c)

P_c = capillary hydrostatic pressure
P_IF = interstitial fluid hydrostatic pressure
π_c = Osmotic force due to plasma protein concentration
π_IF = Osmotic force due to interstitial fluid protein concentration

38
Q

Starling forces

A

Hydrostatiske kræfter

Blodtryk og blodvolumen regulerer hinanden gennem hydrostatiske kræfter i kapillærerne

Positivt filtrationstryk skubber væske ud af kapillærerne (= lavere blodvolumen)

Negativt filtrationstryk trækker væske ind i kapillærerne (= højere blodvolumen)

39
Q

Pulsen stiger ca. 80%, men minutvolumen stiger 120% - hvorfor?

A

Øget slagvolumen

40
Q

Slut-diastolisk volumen stiger ca. 10%, men slagvolumen stiger 20% - hvorfor?

A

Øget kontraktilitet

41
Q

Ejection fraction (EF)

A

EF = slagvolumen/slu-diastolisk volumen
EF = ((EDV - ESV)/EDV)*100

42
Q

Øget preload

A

Øget systemisk volumen:
- Graviditet
- Ødem
- Træning?

SV øges
ESV forbliver konstant
EF øges

43
Q

ESPVR

A

End-systolic pressure-volumen relationship

44
Q

Effekt af øgning i afterload

A

Øget systemisk tryk:
- Hypertension
- Aortisk stenose

SV reduceres
ESV øges
EF reduceres

45
Q

Øget myokardiekontraktilitet

A

Øget kontraktilitet
- Fysisk træning
- Hyperthyroidisme

SV øges
ESV reduceres
EF øges

46
Q

Minutvolumen, puls og slagvolumen som funktion af arbejdsintensitet

A

Max-puls kan ikke trænes, men fordi trænede har større slagvolumen, kan de opnå større minutvolumen og dermed højere maksimal arbejdsintensitet

Trænede kan udføre samme arbejde ved en lavere puls –> Pga. højere slagvolumen

47
Q

Opsumering

A

Blodgennemstrømning til specifikke organer under stress (= sympatisk vasokonstriktion) reguleres ved at lokale faktorer modvirker vasokonstriktion (fænomenet kaldes funktionel sympatolyse)

Baroreceptorer registrerer det arterielle tryk i carotid arterierne (i halsen)

Ved blodtab fører sympatisk aktivering til øget modstand og øget slagvolumen, mens parasympatisk deaktivering forer til øget puls

Starling kræfter (hydrostatisk trykudligning) i kapillærerne regulerer balancen mellem arterielt tryk og blodvolumen

Ved fysisk aktivitet øges blodgennemstrømning primært til de arbejdende muskler

Fysisk træning øger hjertets slagvolumen og dermed den maksimale minutvolumen

Menneskets fysiologi (15 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions