Muskler 2 Flashcards

(39 cards)

1
Q

Hvilke former for ATP bruges i muskelkontraktioner?

A

Na+/K+ ATPase
Ca2+ ATPase
Myosin ATPase
- hydrolyse af ATP leverer energi til kraftudvikling
- ATP introducerer tværbro-dissociation:allosterisk regulering

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad er substratforbruget i hvile og under arbejde?

A

Jo lavere arbejdsintensitet - jo mere fedtforbrænding

Jo højere arbejdsintensitet - jo højere kulhydratforbrændning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Muskeltræthed

A

Reduceret muskelspædning trods forsat stimulering

  • reduceret muskelspædning (definition)
  • reduceret forkortningshastighed (yderligere karakteristisk)
  • reduceret afslapningshastighed (yderligere karakteristik)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Udvikling af muskeltræthed afhænger af:

A

Muskeltype
Intensitet af arbejdet
Varighed af arbejdet
Træningstilstand

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Karakteristik af muskeltræthed ved højintens arbejde

A

Hastigheden af Ca2+ afgivelse reduceret
Hastighed af Ca2+ genoptagelse reduceret
Ca2+ deponering i SR reduceret

Sensitivitet af troponin for Ca2+ reduceret

Direkte hæmning af binding og “power-stroke” af tværbroer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad kan være en begrænsende faktor ved langvarigt arbejde med moderat intensitet? (arbejde ved 77% VO2 max)

A

Muskelglykogen kan være en begrænsende faktor
Hypoglycemi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad inddeles fibertyper i?

A

Mekaniske egenskaber og biokemiske egenskaber

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Muskel-fibertyper

A

Slow-(twitch)-oxidative fibers (type I)

Fast-(twitch)-oxidative-glycolytic fibers (type IIa)

Fast-(twitch)-glycolytic fibers (type IIb)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad styrer even til at forhindre muskeltræthed

A

Evnen til at forhindrer muskeltræthed er fibertype-afhængig

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Initiering af muskelkontraktion

A

Single motor unit - en motor neuron med flere neuromuscular junctions

Two motor units - to motor neurons og deres respektive neuromuscular junctions.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Motorisk enhed (motor unit)

A

Motorneuron og de muskelceller den aktiverer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvor findes motorneuronets cellekrop?

A

Rygmarven

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Total spændingsudvikling

A

Spænding af hver fiber

Antal aktive fibre

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Faktorer der kan bidrage til muskelstyrke

A

Muskellængde/muskelfiberlængde
Stimuleringsfrekvens af enkelte muskelfibre
Fibertyper af involverede muskelfibre
Tværsnitsareal af de enkelte muskelfibre

Rekruttering - antal motoriske enheder og muskelfibre

Styrketræning: hypertrofi, enzymer, aktiveringsmønster
Alder/sygdom: evt atrofi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Reduceret muskelaktivitet

A

Denervering:
- “denervation atrophy” + skift i metabolisk kapacitet

Reduceret brug af muskel:
- “disuse atrophy” + reduceret oxidativ kapacitet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Øget muskelaktivitet

A

Styrketræning:
- Hypertrofi - øget tværsnitsareal
- Stigning i glykolytiske enzymer

Udholdenhedstræning:
- øget kapillarisering
- øget mitokondrievolumen

17
Q

Muskeladaptationer - mulige faktorer

A

Hypertrofi:
- Myostatin: muskel-væksthæmmer –> mutation i myostatin

Udholdenhed:
- PGC-1a: regulerer transkription –> overudtrykkelse af PGC-1a

18
Q

Kan alders-relateret fald i styrke reduceres/forhindres?

A

Ja, kan reduceres/forhindres ved træning.

control < swimming < running < strength

19
Q

Motor neuron

A

Dendrites: collect signal

Axon: passes signals

Neuromuscular junction: forbindes til muscle fiber

Udgør ALTID den endelige neurale vej til skeletmuskulatur

20
Q

“command” neurons

A

cortical and subcortical
areas involved with memory, emotions and motivation

21
Q

Mellemniveau af motorisk kontrol

A

Sensorimotor cortex, basal nuclei, thalamus, brainstem, cerebellum

22
Q

Lokalt niveau af motorisk kontrol

A

afferente neuroner
motorneuroner
interneuroner

Det lokale niveau formidler info fra de øvre niveauer til motorneuroner

Justerer aktivitet af motorisk enhed ud fra afferente input
- om aktuelle bevægelse
- om smerte

23
Q

Muscle spindle (muskel-ten)

A

Strækreceptor

Registrerer:
- muskellængde
- hastighed

Placering:
- mellem extrafusale muskelfibre

Struktur:
- intrafusale muskelfibre
- bindevævskapsel
- afferente nerveender

Gamma motorneuroner
- bevarer følsomhed overfor stræk

24
Q

Muskel-ten-aktivering

A

signal om at muskel strækkes

signal om at muskel forkortes

25
Alfa-gamma-coaktivering:
sikrer at muskellængden forsat registreres trods muskelforkortning
26
Gamma motorneuroner
bevarer følsomhed overfor stræk
27
Muskelspænding-justering
- visuelt - signaler fra hud, muskel, led - Golgi-sne-organ
28
Golgi-sene-organ
Registrerer: - spænding Placering: - muskelsene Struktur: - afferente nerveender - bindevævsbundter
29
Golgi-sene-organ aktivering
Signal om øget spænding i sene primært som følge af muskelkontraktion
30
Funktionelle betydning af muskel-ten
lokal homeostatisk kontrol af muskellængde information til hjernen om muskellængde
31
Funktionelle betydning af golgi-sene-organ
lokal homeostatisk kontrol af muskelspænding information til hjernen om muskelspænding
32
Knæ-sparke-reflex
Excitatorisk signal til samme muskel Excitatorisk signal til synergitisk muskel Inhibitorisk signal til antagonist muskel Signal til højere hjernecentre
33
Regulering af muskelspænding
Inhibitorisk signal til samme muskel Inhibitorisk signal til synergistisk muskel Excitatorisk signal til antagonist muskel Signal til højere hjernecentre
34
Tilbage-trækningsreflex
Påvirkede ben: - inhibering af extensor -aktivering af flexor Modsatte ben: - aktivering af extensor - inhibering af flexor
35
Cerebellum I regulering af muskelbevægelse
Bidrag til kropsholdning og bevægelser Signaler fra andre områder Koordinerende rolle: - timing af agonist/antagonist - præcision - komplekse bevægelser Indlæring af bevægelser Planlægning af bevægelse: feedforward Sammenligner: - "hensigt vs foregår": evn error signal.
36
Corticospinal nervebane
Fra sensorimotor cortex til rygrad Krydser i medulla oblongata Konvergens/divergens Bl/a ekstremiteter (fine, delikate) Corticobulbar pathway (øjne, tunge, ansigt)
37
Brainstem/hjernestamme nervebane
Fra brainstem til rygrad Krydser ikke Særligt kropsmuskler Hoved, nakke
38
Interagerer corticospinal og brainstem nervebanerne?
De kan delvist kompensere for hinanden
39
"Motorisk program"
Planlægges i motor cortex, og dette justeres ved input fra andre hjernedele samt fra receptorer i muskler, led samt fra øjne m.m.