Aldringens patologiske forhold Flashcards

1
Q

Angiv eksempler på de forandringer der kan ramme knogler ved fremskreden aldring

A

Knogletab (Osteoporose): Med alderen kan knogler miste mineraler og masse, hvilket gør dem mere skrøbelige og tilbøjelige til brud.

Reduceret knoglestyrke: Knoglerne kan gradvist miste styrke og tæthed, hvilket øger risikoen for brud.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Angiv eksempler på de forandringer der kan ramme led ved fremskreden aldring

A

Artrose: Degeneration af ledbrusk, der forringer ledfunktionen og forårsager smerte.

Reduceret ledmobilitet: Led kan opleve stivhed og tab af bevægelsesområde.

Inflammation: Nogle kan udvikle inflammatoriske tilstande som reumatoid arthritis.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Angiv eksempler på de forandringer der kan ramme muskler ved fremskreden aldring

A

Reduceret muskelmasse: Alderen kan føre til tab af muskelmasse, kendt som sarcopeni.

Nedsat muskelstyrke: Muskler mister gradvist styrke, hvilket påvirker evnen til at udføre daglige aktiviteter.

Langsommere muskelrestitution: Muskler kan tage længere tid om at komme sig efter anstrengelse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Angiv eksempler på de forandringer der kan ramme muskler, led og knogler ved mangel på motion

A

Muskelatrofi: Inaktivitet kan føre til tab af muskelmasse og styrke.

Nedsat ledfleksibilitet: Mangel på bevægelse kan medføre stivhed i led og reduceret fleksibilitet.

Øget risiko for knogletab: Manglende vægtbærende motion kan bidrage til knogletab og osteoporose.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Angiv eksempler på de homronale forandringer der forekommer ved fremskreden aldring

A

Reduceret østrogen (hos kvinder): Overgangsalderen medfører et fald i østrogenniveauer, hvilket kan påvirke knogler og bidrage til osteoporose.

Testosteronreduktion (hos mænd og kvinder): Lavt testosteron kan føre til muskeltab og reduceret muskelstyrke.

Reduceret produktion af væksthormon: Produktionen af væksthormon falder med alderen, hvilket kan påvirke muskelmasse, knogletæthed og kropssammensætning.

Reduceret skjoldbruskkirtelaktivitet (hypothyroidisme): Nogle ældre mennesker kan udvikle en reduceret funktion af skjoldbruskkirtlen, hvilket kan påvirke stofskiftet og energiniveauet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Angiv fald og faldtendens til nogle af de hyppigste årsager til indlæggelser hos ældre

A

Omkring 1/3 af alle over 65 år har mindst én faldepisode pr. år, og af dem, som falder, er halvdelen udsat for gentagne fald

Selv om kun ca. 10 % af alle fald fører til alvorlige skader, repræsenterer disse omtrent 20-30 % af alle skaderelaterede sygehusindlæggelser

I ca. 5 % af tilfældene ender faldet med en fraktur, almindeligvis i håndled, hofte eller i ryg
- Brud forekommer hyppigere blandt ældre, som ofte falder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvilket køn falder oftest?

A

Kvinder falder oftere end mænd

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad er definitionen på fald?

A

Et fald defineres som en utilsigtet hændelse, der resulterer i, at en person kommer til at ligge på jorden/gulvet/andet lavere niveau. Synkope er indeholdt i definitionen. Fald blandt ældre er oftest et symptom på underliggende sygdom eller skrøbelighed og skal udredes.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Forklar faldtendens som et multifaktorielt problem

A

Faldtendens er et multifaktorielt problem, hvilket betyder, at der ikke er én enkelt årsag, men snarere flere faktorer, der bidrager til forekomsten af fald.
- Faldtendens er et multifaktorielt problem, som ofte kræver tværfaglig vurdering og udredning.

Dette komplekse samspil af faktorer involverer ofte forskellige aspekter af en persons helbred, miljø og livsstil.
- Ydre forhold er i cirka halvdelen af alle fald udløsende årsag.

Her er nogle af de vigtigste faktorer, der bidrager til faldtendens:

Forhold ved patienten:
- Fysisk funktion
- Oriteringsevne, vurderingsevne, sansefunktion
- Aktivitetsniveau
- Sygdom
- Medikamenter, rusmidler

Forhold ved omgivelserne;
- Dårligt lys
- Dørtrin eller andre niveauforskelle, løse tæpper eller glat underlag
- Uegnet fodtøj
- Pludselig forstyrrelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvilken effekt har fald og faldrelaterede skader på samfundsøkonomien?

A

Fald og faldrelaterede skader er betydelige samfundsøkonomiske udfordringer, og de udgør en stor belastning for hospitalssystemet og sundhedsvæsnet generelt.

Her er nogle af de måder, hvorpå fald og faldtendens påvirker samfundsøkonomien:
- Hospitalsindlæggelser medfører omkostninger til behandling, diagnostik, operationer og rehabilitering.
- Langtidspleje og rehabilitering inkluderer omkostninger til genoptræning, fysioterapi og andre rehabiliteringstjenester.
- Øget sundhedsplejeudgifter grundet hyppigere medicinsk opfølgning, diagnostiske procedurer og behandlinger.
- Medicinske forundersøgelser og interventioner herunder billedbehandling, blodprøber og andre diagnostiske procedurer bidrager til de samlede sundhedsomkostninger.
- Langsigtet pleje og institutionalisering herunder plejehjemsindkvartering medfører betydelige omkostninger.
- Tabt produktivitet i form af arbejdstid og produktivitet kan have økonomiske konsekvenser på et højere niveau.
- Sociale omkostninger herunder nedsat livskvalitet, ændret socialt liv og potentielle psykologiske konsekvenser.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvorfor falder ældre mennesker?

A

Ældre mennesker har øget risiko for fald af flere årsager, og ofte er det et komplekst samspil af faktorer. Her er nogle af de vigtigste faktorer, der bidrager til, at ældre mennesker er mere tilbøjelige til at falde:
- Nedsat muskelfunktion
- Nedsat balance og koordination
- Nedsat syn
- Medicinske forhold og medikamenter
- Nedsat knogletæthed
- Dårligt fodtøj og miljømæssige faktorer
- Dårlig ernæring og dehydrering
- Nedsat reaktionsevne
- Nedsat reservekapacitet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er reservekapacitet?

A

Reservekapacitet refererer til kroppens evne til at håndtere stress, modstå påvirkninger og kompensere for ændringer. Det er en måde at beskrive, hvor meget overskud og fleksibilitet et organ eller et system har til at opretholde normale funktioner under forskellige forhold.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvordan kan nedsat reservekapacitet føre til øget faldtendens?

A

Reservekapacitet refererer til kroppens evne til at håndtere stress, modstå påvirkninger og kompensere for ændringer.

Hos geriatriske patienter er den samlede reservekapacitet allerede nedsat, og en akut stressor, som fx. en urinvejsinfektion, vil reducere reservekapaciteten yderligere, men behovet for energi i de forskellige organer er det samme.
- Det betyder, at det svageste organ begynder at udvise symptomer først, og det typiske eksempel ved fald grundet en urinvejsinfektion er muskelsvigt (sarcopeni).
- Urinvejsinfektion er også forbundet med delirium især hos ældre voksne, og dette er tæt forbundet med fald, da delirium refererer til en akut ændring i bevidsthedsniveauet og kognitiv funktion, hvilket betydeligt øger risikoen for fald.

De geriatriske patienter er med andre ord så syge, at de ikke kan mønstre et specifikt symptom. De taber i stedet funktionsniveau og får symptomer fra deres svageste organer, selvom årsagen til sygdommen kan komme et andet sted fra.
- Det betyder kort sagt, at de kan begynde at falde af rigtig mange ting, som ikke nødvendigvis har noget med muskler at gøre.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Beskriv følger af fald hos den ældre patient

A

Fald hos ældre patienter kan have alvorlige konsekvenser, og følgerne kan variere fra milde til livstruende.

Fysiske Skader:
- Frakturer
- Hovedskader
- Kronisk smerte

Psykologiske konsekvenser:
- Faldangst
- Nedsat livskvalitet

Tab af uafhængighed:
- Nedsat funktionsevne

Hospitalisering:
- Indlæggelse
- Rehabilisering

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Beskriv Clincal Frailty Scale

A

Clinical Frailty Scale (CFS), er et værktøj, der bruges inden for geriatrisk medicin til at vurdere graden af skrøbelighed hos ældre voksne. Skrøbelighed refererer til en tilstand af øget sårbarhed over for påvirkninger, hvilket øger risikoen for ugunstige sundhedsresultater.

Skalalen præsenteres med niveauer, der spænder fra meget god form (Niveau 1) til terminalt syg (Niveau 9).
- Den tager hensyn til forskellige aspekter af en persons helbred, herunder evnen til daglige gøremål og forventet levetid.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvordan forebygges fald?

A

Generelt er faldforebyggelse mest effektiv, når den rettes mod personer, som allerede har oplevet mindst et fald

Interventioner, som skønnes at have effekt:
- Multidisciplinær og multifaktoriel kortlægning af den enkeltes helbredstilstand og omgivelser som grundlag for videre intervention
- Individuelt program for træning af muskelstyrke og balance
- Identificering og korrigering af potentielle risikofaktorer i hjemmet
- Medicinsanering med specielt fokus på FRID’s (Fall Risk Increasing Drugs)
- Tilskud af calcium og D-vitamin

Interventioner, hvor dokumentationen er ringe:
- Gruppebaseret generel træning
- Individuel styrketræning af underekstremiteter
- Kosttilskud
- Sanering af risikoforhold i hjemmet hos personer uden kendt faldtendens
- Korrektion af svækket syn

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvilke tiltag kan bidrage til at reducere fald og faldskader

A

Identificering og behandling af medicinske årsager

Relevant behandling af osteoporose forebygger brud

Korrigering af sansesvigt hvis muligt

Træning
- Styrke, balance, forflytning, komme op fra gulv
- Evt. i samarbejde med fysioterapeut

Tilpasning af hjælpemidler
- Stok, andet gangreskab, arbejdsstol, håndtag, nødkald
- Evt. i samarbejde med ergoterapeut

Justering af boligforhold
- Fjernelse af dørtrin, god belysning, afmærkning af døre
- Evt. i samarbejde med ergoterapeut

Hoftebeskyttere
- Hoftebeskyttere kan muligvis beskytte mod hoftebrud blandt plejehjemsbeboere med hyppige fald

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

I hvilken alder begynder fald at forekomme?

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Beskriv følgende figur

A
20
Q

Hvad er de fem klassisk geriatriske syndromer?

A

En nem huskeregel for de klassiske geriatriske syndromer kaldes for de geriatriske giganter/ olympiadesyndromet eller de 5 I’er.

Det er en række tilstande, der har mange bagvedliggende årsager og som oftest kan være til stede samtidigt samt har alvorlige konsekvenser for patienterne.

Immobilitet: apopleksi, fraktur, artroser

Instabilitet: svimmelhed, ørhed, fald

Intellektuel reduktion: delirium

Inkontinens: urin, afføring

Iatrogenese: bivirkninger ved behandling

21
Q

Definer skrøbelighed (frailty)

A

En reversibel tilstand ved et individ, som har mistet menneskelig funktionsevneenten fysisk, psykisk og/eller socialt, der øger risikoen for uønskede udfald (død, funktionsevne, sundhedsydelser, livskvalitet, fald)

22
Q

Beskriv patofysiologisk forhold, som kan ramme centralnervesystemet og føre til faldtendens.

A

Nedsat balance og koordination:
- Aldersrelaterede ændringer i hjernen kan påvirke evnen til at opretholde balance og koordination, hvilket øger risikoen for fald.

Hjerneatrofi:
- Tab af hjernemasse kan påvirke kognitive og motoriske funktioner, hvilket bidrager til faldtendens.

Neurologiske lidelser:
- Sygdomme som Parkinsons sygdom eller slagtilfælde kan påvirke bevægelseskontrol og bidrage til faldrisiko.

23
Q

Beskriv patofysiologisk forhold, som kan ramme sanseorganerne og føre til faldtendens.

A

Synsnedsættelse:
- Nedsat syn kan påvirke evnen til at opdage forhindringer og navigere sikkert i omgivelserne.

Nedsat hørelse:
- Problemer med hørelsen kan påvirke evnen til at reagere på advarselssignaler eller kommunikation, hvilket øger risikoen for fald.

Nedsat proprioception:
- Proprioception er evnen til at opfatte kroppens position i rummet. Nedsat proprioception kan føre til unøjagtig opfattelse af kropsbevægelser og bidrage til fald.

24
Q

Beskriv patofysiologisk forhold, som kan ramme hjerte- og kredsløbssystemet og føre til faldtendens.

A

Orthostatisk hypotension:
- Et pludselig blodtryksfald ved oprejst position kan medføre svimmelhed og tab af bevidsthed, hvilket øger risikoen for fald.

Hjertearytmier:
- Uregelmæssig hjerterytme kan påvirke blodgennemstrømningen og føre til svimmelhed og tab af bevidsthed.

25
Q

Beskriv patofysiologisk forhold, som kan ramme muskelforhold og føre til faldtendens.

A

Sarkopeni:
- Aldersrelateret muskelsvækkelse kan påvirke styrken og evnen til at opretholde balance.

Muskel- og ledsmerte:
- Smerte kan begrænse bevægelse og påvirke mobilitet, hvilket øger risikoen for fald.

26
Q

Beskriv patofysiologisk forhold, som kan ramme knogler og føre til faldtendens.

A

Osteoporose:
- Osteoporose er en tilstand karakteriseret ved reduceret knoglemasse og en forringelse af knoglestruktur, hvilket gør knogler mere skrøbelige og tilbøjelige til brud.

Osteopeni:
- Osteopeni er en tilstand, hvor knoglerne har lavere knoglemasse end normalt, men ikke i det omfang, der kræves for at diagnosticere osteoporose.

27
Q

Hvad er osteoarthritis?

A

Osteoarthritis, også kendt som slidgigt, er en fælles og kronisk lidelse, der primært påvirker leddene i kroppen. Det er den mest almindelige form for arthritis og påvirker især ældre voksne, selvom det kan forekomme i mennesker i alle aldre. Osteoarthritis karakteriseres af nedbrydning af bruskvævet i leddene, hvilket fører til smerte, stivhed, hævelse og nedsat bevægelighed i de berørte led.
- Brusknedbrydning: Brusken, som fungerer som en stødpude mellem leddene, slides gradvist ned over tid. Dette fører til, at knoglerne gnider direkte mod hinanden, hvilket resulterer i smerte og ubehag.
- Ledbetændelse: Inflammation kan forekomme i det omgivende væv, hvilket bidrager til symptomer som hævelse og ømhed.
- Knogleændringer: Over tid kan knoglerne reagere på brusknedbrydning ved at danne osteofytter, små knoglevækster, i forsøget på at stabilisere leddet. Disse kan også forårsage smerte og nedsat bevægelighed.

28
Q

Hvad er disuse-atrofi?

A

Disuse-atrofi, også kendt som inaktivitetsatrofi, er en tilstand, hvor muskler eller væv mister styrke og masse som følge af manglende brug eller inaktivitet. Dette kan opstå, når en person undlader at bruge en bestemt muskelgruppe eller et bestemt led i en længere periode.

Disuse-atrofi kan påvirke muskler, knogler og ledbånd og resultere i en række sundhedsmæssige udfordringer. Det er ofte forbundet med situationer som immobilitet, langvarig sengeliggende tilstand, brud eller skader, og kan også påvirke astronauter under vægtløshedsforhold i rummet.

Når musklerne ikke udsættes for regelmæssig træning eller bevægelse, svinder de gradvist i størrelse og styrke. Dette kan føre til muskelsvaghed, nedsat funktion og nogle gange øget risiko for skader, da svage muskler ikke understøtter leddene ordentligt. Desuden kan knogler miste mineralmasse og tæthed i mangel af vægtbærende belastning, hvilket kan føre til knogleskørhed (osteoporose).

29
Q

Hvad er osteoporose?

A

Osteoporose er en kronisk medicinsk tilstand, der påvirker knoglerne og fører til nedsat knoglemasse og tab af knoglestyrke. Dette gør knoglerne mere skrøbelige og tilbøjelige til brud, især ved mindre traumer eller pres. Osteoporose betyder “porøse knogler” og beskriver tilstanden, hvor knoglerne mister deres tæthed og struktur.

Når en person lider af osteoporose, er knoglerne ofte mindre tætte og har en lavere knoglemineraldensitet, hvilket gør dem mere sårbare over for brud. De mest almindelige brud, der er forbundet med osteoporose, forekommer i hoften, rygsøjlen og håndleddet, men det kan i princippet påvirke enhver knogle i kroppen.

Osteoporose er en tilstand, der ofte udvikler sig gradvist over tid og er mere almindelig blandt ældre voksne, især postmenopausale kvinder. Der er dog også andre risikofaktorer, der kan øge sandsynligheden for at udvikle osteoporose, herunder genetik, lav kropsmasse, inaktiv livsstil, rygning, alkoholmisbrug og visse medicinske tilstande.

Diagnosen osteoporose kan bekræftes ved knoglemineraldensitetsmålinger, normalt udført med en metode kaldet DXA-scanning (dual-energy X-ray absorptiometry). Behandlingen af osteoporose omfatter ofte medicin for at forbedre knoglemineraldensiteten og reducere risikoen for brud, sammen med livsstilsændringer som kosttilskud, vægtbærende motion og rygestop.

Forebyggelse af osteoporose indebærer også at opretholde en sund kost, der er rig på kalk og D-vitamin, og regelmæssig træning for at styrke knoglerne. Det er vigtigt at diskutere risikofaktorer og forebyggelsesstrategier med din læge, især hvis du har en familiehistorie med osteoporose eller har andre risikofaktorer.

30
Q

Hvad er forekomsten af fald?

A

Cirka 30 % af 65+-årige og 50 % af 85+-årige hjemmeboende falder mindst én gang årligt.
- Over halvdelen af de 85+-årige falder mere end én gang.
- Hyppigheden på institutioner er
betydeligt højere.

Hvert år behandles 44.000 ældre på skadestue for faldrelaterede skader, 16.000 indlægges, heraf ca. 7.500 med hoftenær fraktur.
- Fald er den hyppigste årsag til ulykkesdød blandt ældre med 750 dødsfald årligt.

31
Q

Hvilke psykosociale konsekvenser har fald?

A

Fald har store psykosociale konsekvenser, herunder mistet selvværd, udtalt frygt for at falde, isolation, inaktivitet og depressivitet.

32
Q

Beskriv ætiologien og patogenesen for fald

A

Fælles for alle fald er en mistet balance. Balancen opretholdes ved sammenspil mellem det sensoriske system, centralnervesystemet og et biomekanisk effektorsystem bestående af muskler, led og kropssegmenter.

Dysfunktion i balancesystemet, herunder også i blodforsyningen dertil, er baggrunden for postural instabilitet, fald og kronisk svimmelhed. Nogle individer kan selv i meget høj alder opretholde en god postural kontrol, hvilket indikerer, at det ikke er alder i sig selv, men patologiske processer, der er hovedårsagen til nedsat balance og fald hos gamle.

33
Q

Hvordan påvirker aldringen synet og dermed faldtendens?

A

Synsstyrke, synsfelt, dybdeperception og kontrastsyn påvirkes med alderen og er associeret med fald. De hyppigste øjensygdomme hos ældre er katarakt, glaukom og aldersrelateret maculadegeneration.

Nedsat syn kan desuden skyldes bivirkninger til medicin, fx glaukom og katarakt ved binyrebarkhormonbehandling, og opticusatrofi ved amiodaronbehandling. Banale årsager som forkert korrektion af brydningsfejl ses. Multifokale brilleglas er uhensigtsmæssige ved fx trappegang.

34
Q

Hvordan påvirker aldringen vestibulærapparatet og dermed faldtendens?

A

Med alderen reduceres antallet af hårceller. Akutte ensidige læsioner som neuronitis vestibularis og mb. Menière opleves af patienten som vertigo. Over tid forsvinder svimmelheden, men balanceproblemet kan bestå.

Benign positionel paroxysmatisk vertigo (BPPV) udløst af displacerede øresten ses hyppigt hos gamle og kan påvirke balancen.

Bilateral vestibulopati diagnosticeres tiltagende hyppigt og kan skyldes autoimmun lidelse, general neuropati eller ototoksiner som aminoglykosider.

35
Q

Hvordan påvirker aldringen det somatosensoriske system og dermed faldtendens?

A

Følsomheden for sensoriske input som vibration, taktil- og stillingssans reduceres med alderen, dog med meget stor spredning.

De hyppigste sygdomme, der medfører perifer neuropati, er diabetes, alkoholoverforbrug og B12-vitaminmangel, men de fleste tilfælde rubriceres som kryptogene. Neuropatien kan medinddrage både motoriske og autonome fibre og således også påvirke effektorsystemet og kredsløbet.

Neuropati som bivirkning til medicin er sjælden (eksempler er nitrofurantoin, amiodaron og TNFα-hæmmere).

36
Q

Hvordan påvirker aldringen cerebral bearbejdning og dermed faldtendens?

A

Det er ikke dokumenteret, at aldersforandringer i CNS per se medfører ændringer i gangfunktion og balance. Derimod er kognitiv dysfunktion, fx delirium, depression eller demenssygdom, associeret med fald.

Patofysiologien er kompleks og omfatter nedsat opmærksomhed, problemer med dual-tasking, selvovervurdering og visuospatielle forstyrrelser. Desuden kan CNS-lidelser som mb. Parkinson og cerebellar ataksi nedsætte balancen.

Hjerneinfarkter og mikrovaskulær patologi, der radiologisk ses som leukoaraiose, er associeret med både kognitiv dysfunktion og fald.

CNS-aktiv (psykotrop) medicinering, alkohol eller ændringer i homøostasen, fx hyponatriæmi, kan bidrage til nedsat cerebral bearbejdning.

37
Q

Hvordan påvirker aldringen kredsløbet og dermed faldtendens?

A

Den cerebrale funktion er kritisk afhængig af passende perfusion og iltlevering. Den cerebrale autoregulation aftager med alderen, specielt hos hypertonikere.

Hypoperfusion kan alt efter graden præsentere sig klinisk som synsforstyrrelser, svimmelhed, instabilitet, fald og synkope.

Årsagerne kan være ortostatisk hypotension, vasovagal synkope, sinus caroticus-syndrom, hjertearytmi eller strukturel hjertesygdom, fx aortastenose.

Tilstanden kan præcipiteres af dehydrering, anæmi eller ny medicin, der nedsætter blodtrykket eller påvirker hjerterytmen.

38
Q

Hvordan påvirker aldringen effektorsystemet og dermed faldtendens?

A

Effektorsystemet består af muskler og led med tilhørende motoriske nerver.
- Nedsat muskelstyrke kan skyldes inaktivitet eller sarkopeni samt specifikke sygdomme som polymyalgi, myositis og D-vitaminmangel.

Bivirkninger til medicin ses i form af fx myopati udløst af steroider eller statiner.

Balance og gangfunktion kan påvirkes af bevægeapparatlidelser som skoliose, artrose og
foddeformiteter.

39
Q

Angiv væsentlige risikofaktorer for fald

A

Nogle fald sker på baggrund af en enkelt årsag, fx synkope, der skyldes hjertearytmi, men langt de
fleste fald er multifaktorielt betinget.

Overordnet set er de vigtigste risikofaktorer for fald nedsat muskelstyrke og balance, men alt der kan bidrage hertil, jf. balancemodellen, er en
selvstændig risikofaktor for fald.
- De hyppigste er nedsat syn, nedsat proprioception, kognitiv dysfunktion, postural hypotension og medicinbivirkning.
- Et fald er en risikofaktor for nye fald med en risiko på 60 % inden for ét år.
- Faldrisikoen øges lineært med antallet af risikofaktorer fra ca. 8 % ved én og op til ca. 80 % per år ved fire tilstedeværende risikofaktorer.
- Visse sygdomme medfører i sig selv en stor faldrisiko. Eksempler herpå er mb. Parkinson, sequelae efter apopleksi og diabetes mellitus.

Risikofaktorer kan ændres i forbindelse med ændret homøostase hos den ældre.
- Akut diarré eller øgning i diuretisk behandling kan medføre dehydratio, der forværrer en tilstedeværende postural hypotension.
- En banal urinvejsinfektion kan forværre en bestående kognitiv dysfunktion. Balancen udfordres måske yderligere ved hyppige toiletbesøg i mørke.

40
Q

Beskriv symptomer og kliniske fund ved fald

A

Første lægekontakt kan skyldes behandlingskrævende skader. Andre symptomer kan være gangusikkerhed eller svimmelhed, ikke sjældent med en stor frygt for at falde.

Da symptomerne er multifaktorielt betingede, kan de anamnestiske oplysninger være mangeartede og upræcise.

Faldene er ofte ubevidnede, og patienten kan have amnesi (hukommelsestab) for det passerede. Ved multimorbiditet er årsagerne til fald måske forskellige fra gang til gang.

Den kliniske fremtoning vil variere i henhold til baggrunden for symptomerne, så patienten må undersøges systematisk

41
Q

Beskriv parakliniske undersøgelser ved udredning for fald

A

Ved udredning for fald screenes patienten med blodprøver for at vurdere komorbiditet, mangeltilstande eller ændret homøostase. Hæmoglobin, CRP, leukocytter, elektrolytter, eGFR, leverenzymer, ioniseret kalcium, PTH, TSH, folat, B12- og D3-vitamin samt HbA1c er dækkende.

42
Q

Beskriv behandlingen af fald

A

Multifaktoriel udredning og intervention kan reducere antallet af fald med 30-40%.
- Medicinlisten skal gennemgås med særligt fokus på psykotrope lægemidler samt lægemidler, der kan udløse ortostatisk hypotension eller andre bivirkninger, og justeres om nødvendigt.
- Nedsat muskelstyrke kan trænes.
- Ved mistanke om hjerte- eller øjensygdomme henvises til specialist.
- Patienter med mere kompleks baggrund eller mistanke om specielle lidelser kan henvises til en faldklinik eller et geriatrisk ambulatorium med mulighed for en mere omfattende vurdering af fx kognition, postural hypotension eller vestibulær dysfunktion.

43
Q

Hvad skal der til før patienter bør nærmere vurderes (udredning) i forhold til fald?

A

Indikation for udredning omfatter:
- Bevidsthedstab i forbindelse med faldet?
- Daglige gang- eller balanceproblemer?
- Flere fald det sidste år?
- Svimmelhed?

Ved ja til blot ét af spørgsmålene bør patienten vurderes nærmere.

44
Q

Hvad er forholdet mellem faldtendens, høj alder og osteoporose?

A

Faldtendens og høj alder er risikofaktorer ved osteoporose, og alle patienter skal rådgives om knoglevenlig livsstil og evt. henvises til BMD-måling (DXA-skanning) med henblik på, om medicinsk behandling er indiceret.

45
Q

Hvad er en DXA-scanning?

A

En DXA-scanning, eller dual-energy X-ray absorptiometry scanning, er en medicinsk billeddannelsestest, der bruges til at måle knoglemineraldensiteten i kroppen.

Den primære anvendelse af en DXA-scanning er at vurdere knoglernes sundhed og diagnosticere tilstande som osteoporose og osteopeni.

DXA-scanningen bruger en lav stråledosis for at generere billeder af knoglernes tæthed og sammenligne det med en referenceværdi for en person på samme alder og køn for at bestemme knoglemineraldensiteten.