Hjerneskade og forhøjet intrakranielt tryk Flashcards

1
Q

Hvornår ses øget intrakranielt tryk?

A

Øget intrakranielt tryk ses, når hjernens volumen øges ud over den plads, der kan opnås ved kompression af blodkar og displacering af cerebrospinalvæske.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad er herniering?

A

Herniering refererer til en tilstand, hvor en del af kroppens organer eller væv presser sig igennem en svaghed eller åbning i muskler eller væv, der normalt skulle holde dem på plads.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Angiv forskellige akutte årsager til hjerneskade (epidural, subdural, subarachnoidal og intracerebral blødning)

A

Traumatisk hjerneskade (TBI):
- Dette sker som følge af en pludselig fysisk skade på hovedet, såsom en bilulykke, fald, slag eller skudsår.
- Det kan medføre alt fra mild hjernerystelse til sværere skader som intrakraniel blødning eller kraniebrud.

Apopleksi:
- En pludselig afbrydelse af blodforsyningen til hjernen forårsager en apopleksi.
- Dette kan ske på grund af en blodprop (iskæmisk slagtilfælde) eller bristning af en blodåre (hæmoragisk slagtilfælde).

Hjertestop og manglende iltforsyning:
- Når hjertet stopper med at slå eller leverer utilstrækkelig blod og dermed ilt til hjernen, kan det føre til akut hjerneskade.

Anoxi og hypoxi:
- Disse tilstande opstår, når hjernen ikke modtager tilstrækkelig ilt.
- Anoxi betyder fuldstændig mangel på ilt, mens hypoxi betyder lav iltkoncentration. Dette kan skyldes forskellige årsager som kvælning, kulilteforgiftning eller respirationssvigt.

Infektioner:
- Alvorlige infektioner som hjernehindebetændelse eller encephalitis kan forårsage akut hjerneskade.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Angiv forskellige kroniske årsager til hjerneskade

A

Neurodegenerative sygdomme:
- Disse er en gruppe af sygdomme, hvor hjerneceller gradvist går til grunde.
- Eksempler inkluderer Alzheimers sygdom, Parkinsons sygdom, Huntingtons sygdom og amyotrofisk lateral sklerose (ALS).

Kronisk alkoholmisbrug:
- Langvarigt og overdrevent alkoholmisbrug kan medføre alkoholrelateret hjerneskade, som kan føre til kognitive og adfærdsmæssige problemer.

Kronisk brug af stoffer:
- Nogle former for stofmisbrug, især narkotika som methamfetamin, kokain og opioider, kan have skadelige virkninger på hjernen, når de misbruges over tid.

Kronisk traumatiske encephalopati (CTE):
- Dette er en tilstand, der ofte er forbundet med gentagne hovedtraumer, såsom dem, der opstår i kontakt- eller kampsport som boksning og amerikansk fodbold.

Kronisk hypoxi:
- Langvarig mangel på ilttilførsel til hjernen, som f.eks. på grund af langvarig lunge- eller hjertesygdom, kan forårsage kronisk hjerneskade.

Cerebral parese:
- Dette er en kronisk tilstand, der opstår i barndommen på grund af hjerneskade eller unormal udvikling af hjernen.
- Det resulterer i motoriske og nogle gange kognitive problemer.

Vaskulære årsager:
- Kroniske tilstande som hypertension (højt blodtryk), diabetes og aterosklerose (åreforkalkning) kan medføre hjerneskade over tid ved at påvirke hjernens blodkar og blodforsyning.

Autoimmune sygdomme:
- Visse autoimmune sygdomme, såsom multipel sklerose (MS) eller lupus, kan medføre kronisk inflammation og skade på hjernen og centralnervesystemet.

Kroniske infektioner:
- Nogle infektionssygdomme, såsom hiv/aids, kan have en kronisk indvirkning på hjernen og føre til neurologiske problemer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er en epidural blødning?

A

En epidural blødning er en alvorlig form for intrakraniel (inde i kraniet) blødning, hvor blod akkumulerer mellem kraniet og dura mater (den hårde hjernehinden).

Denne type blødning opstår typisk som følge af en skade på blodkarrene, der forsyner dura mater eller kraniet.

Epidural blødning kan være en akut og livstruende tilstand, da det øgede tryk fra ophobningen af blod kan presse på hjernen og forårsage skade.

De mest almindelige årsager til epidural blødning omfatter:
- Hovedtraumer: Epidural blødning opstår ofte som følge af en direkte hovedskade, såsom en kraniebrud, der beskadiger en blodåre. Det kan forekomme i forbindelse med fald, bilulykker, sportsskader og andre traumatiske hændelser.
- Skader på arterielle blodkar: Epidural blødning er ofte forårsaget af en skade på en af de arterielle blodkar, der forsyner dura mater. Den mest almindelige blodåre, der berøres, er arteria meningea media, en gren af den store karotisarterie i halsen.

Symptomer på epidural blødning kan udvikle sig gradvist eller pludselig afhængigt af mængden af blod, der akkumulerer i epiduralrummet. Typiske forekommer symptomer i løbet af timer, og omfatter:
- Hovedpine
- Forvirring
- Kvalme og opkastning
- Lammelse eller nedsat følelse på den ene side af kroppen
- Ændringer i bevidsthedsniveau, herunder koma

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad er en subdural blødning?

A

En subdural blødning er en tilstand, hvor blod samler sig mellem dura mater og arachnoidea mater.
- Overrivning af brovenerne.

Der er to hovedtyper af subdurale blødninger:
- Akut subdural blødning: Dette opstår som regel som følge af en alvorlig hovedtraume, såsom en bilulykke, et fald eller et slag mod hovedet. Denne type blødning udvikler sig hurtigt og kan medføre symptomer som bevidsthedstab, hovedpine, kvalme, opkastning og neurologiske problemer.
- Kronisk subdural blødning: Dette er en langsomt udviklende tilstand, der ofte påvirker ældre mennesker eller personer med kroniske medicinske tilstande. Det kan være resultatet af mindre hovedskader eller traumer, som nogle gange ikke engang huskes. Kroniske subdurale hæmatomer kan have mere subtile symptomer, såsom hovedpine, forvirring, balanceproblemer og kognitive forstyrrelser.

Symptomer udvikler i løbet af dage til uger.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er en subarachnoidal blødning?

A

En subarachnoidal blødning er en tilstand, hvor blod lækker ind i det subarachnoidale rum, som er det område mellem arachnoidea mater og pia mater.
- Dette rum er normalt fyldt med cerebrospinalvæske, der fungerer som en støddæmper og beskyttelse for hjernen og rygmarven.
- En subarachnoidal blødning opstår på grund af bristning af brudte blodkar i dette område.

Den mest almindelige årsag til subarachnoidal blødning er en hjerneaneurisme. En aneurisme er en unormal udvidelse eller svaghed i et blodkar, og når det brister, frigives blod i det subarachnoidale rum.

Symptomerne opstår i løbet af sekunder til minutter, og kan omfatte:
- En pludselig og alvorlig hovedpine
- Kvalme og opkastning
- Nakkestivhed
- Følelsesløshed, svaghed eller talebesvær
- Bevidsthedstab eller ændringer i bevidsthedsniveau

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad er en intracerebral blødning?

A

En intracerebral blødning er en tilstand, hvor der opstår blødning inde i selve hjernen. Dette sker, når blodkar inde i hjernen brister, hvilket medfører lækage af blod ind i hjernens væv.

De mest almindelige årsager til intracerebral blødning inkluderer:
- Højt blodtryk (hypertension): Langvarigt ubehandlet højt blodtryk kan skade blodkarrene i hjernen og føre til brud, hvilket er en af de mest almindelige årsager til intracerebral blødning.
- Arteriovenøse misdannelser (AVM): Dette er unormale forbindelser mellem arterier og vener i hjernen, som kan briste og forårsage blødning.
- Aneurismer: En aneurisme er en unormal udvidelse eller svaghed i et blodkar i hjernen, og når det brister, kan det føre til intracerebral blødning.
- Blodfortyndende medicin: Brug af medicin, der nedsætter blodets evne til at koagulere (f.eks. blodfortyndende lægemidler), kan øge risikoen for intracerebral blødning.
- Skader: Traumatiske hovedskader som dem, der opstår ved bilulykker, fald eller slag mod hovedet, kan forårsage intracerebral blødning.

Symptomerne på intracerebral blødning kan variere afhængigt af blødningens placering og sværhedsgrad. Almindelige symptomer inkluderer:
- Alvorlig hovedpine
- Bevidsthedstab eller ændringer i bevidsthedsniveau
- Neurologiske symptomer som lammelse, nedsat følelse eller talebesvær

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er det normale intrakranielle tryk?

A

Det normale intrakranielle tryk ligger mellem 5-15 mmHg

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad sker der hvis det intrakranielle tryk overstiger?

A

Hjernen har forskellige mekanismer til at regulere og reducere det intrakranielle tryk. Disse mekanismer er vigtige for at opretholde en stabil og sund hjernefunktion.
- Resorption af cerebrospinalvæske (CSF): Cerebrospinalvæske er den klar væske, der omgiver hjernen og rygmarven. Hjernen har specielle strukturer kaldet ventrikler, der producerer CSF, og det overskydende CSF drænes normalt gennem de arachnoidale granulationer og absorberes til blodbanen. Ved at regulere produktionen og dræningen af CSF kan hjernen kontrollere mængden af væske og dermed reducere det intrakranielle tryk.
- Hjerneødemreduktion: Hjerneødem er en hævelse af hjernen, der kan øge det intrakranielle tryk. Hjernen kan reagere på skader eller betændelse ved at regulere indholdet af intracellulær og ekstracellulær væske for at reducere hjerneødem og trykket.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Angiv de forskellige stadier ved forhøjet intrakranielt tryk

A

Stadie 1: Subtilt forhøjet intrakranielt tryk
- Kompensatorisk
- Vasokonstriktion fører til intrakraniel hypertension

Stadie 2: Moderat forhøjet intrakranielt tryk
- Kompensatorisk
- Fortsat udvidelse af det intrakranielle indhold
- Det intrakranielle tryk begynder at kompromitere oxygenering af neuroner
- Det intrakranielle tryk begynder at overskride hjernens kompensatoriske kapacitet

Stadie 3: Alvorligt forhøjet intrakranielt tryk
- Dekompensatorisk
- Det intrakranielle tryk nærmer sig arterietrykket (90 mmHg), hvorved der opstår hypoxi og hyperkapni i hjernen, hvilket resulterer i acidose og situationen forværres
- Denne øgning ses i det intrakranielle tryk ses, når de kompensatoriske mekanismer bliver udmattet

Stadie 4: Herniering og livstruende tilstande
- Dekompensatorisk
- Det intrakranielle tryk medfører en herniering af hjernevævet fra et sted med højt intrakranielt tryk til et sted med lavere tryk gennem små åbninger i kraniet
- Det hernierede væv modtager kompromitteret blodforsyning og præges af hypoxi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Redegør for årsager til øget intrakranielt tryk

A

Hjerneblødninger:
- Blødninger i hjernen, såsom intracerebral blødning, subdural blødning eller subarachnoidal blødning, kan føre til en akut stigning i det intrakranielle tryk.
- Blodet, der akkumulerer i det intrakranielle rum, tager plads og øger trykket på hjernen.

Hjerneødem:
- Hjerneødem er en tilstand, hvor hjernens væv svulmer op på grund af ophobning af væske.
- Dette kan forekomme som følge af forskellige årsager, såsom traumer, infektioner, tumorer eller inflammatoriske tilstande.

Tumorer:
- Hjernesvulster, både godartede og ondartede, kan øge intrakranielt tryk ved at presse på det omgivende væv og blokere væskeafstrømningen i hjernen.

Cerebrospinalvæske (CSF) obstruktion:
- Hindringer i dræning af CSF, som f.eks. blokering af ventriklerne eller subarachnoidal rum, kan føre til ophobning af væske og øget intrakranielt tryk.

Hjerneinfektioner:
- Infektioner i hjernen eller omgivende membraner, såsom meningitis eller encephalitis, kan føre til en inflammatorisk respons og øge intrakranielt tryk.

Hjerneabscesser:
- En absces i hjernen, der er en indkapslet infektion, kan forårsage øget tryk inde i kraniet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Angiv nogle af de mest almindelige sympotmer ved forhøjet intrakranielt tryk

A

Nogle af de mest almindelige symptomer ved forhøjet intrakranielt tryk inkluderer:
- Hovedpine, der er intens, og beskrives som pulserende og uudholdelig.
- Kvalme og opkatninger, som ikke giver lindring fra hovedpinen.
- Synsforstyrrelser, herunder dobbeltsyn, sløret syn eller nedsat synsfelt.
- Ændringer i bevidstheden, som kan omfatte forvirring, sløvhed, nedsat koncentrationsevne og hukommelsesproblemer.
- Neurologiske symptomer afhængigt af trykkets placering og sværhedsgrad, og kan omfatte parese, nedsat følelse, svaghed i arme og ben, manglende koordination og taleproblemer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Redegør for symptomerne som de optræder ved gradvis indsættels af forhøjet intrakranielt tryk

A

Stadie 1: Subtilt forhøjet intrakranielt tryk
- Ingen betydelige symptomer

Stadie 2: Moderat forhøjet intrakranielt tryk
- Episoder af konfusion, rastløshed og døsighed
- Let pupil- og vejrtrækningsforandringer

Stadie 3: Alvorligt forhøjet intrakranielt tryk
- Nedsat vågenhed
- Normal/let nedsat ventilation
- Øget forskel på det systoliske og diastoliske blodtryk
- Bradykardi
- Små og sløve pupiller

Stadie 4: Herniering og livstruende tilstande
- Ipsilateral dilation og fiksering af pupiller i senere fase udvikles det bilateralt
- Nedsat vågenhed
- Cheyne-Stokes vejrtrækning (episoder med hurtig vejrtrækning afbrudt af perioder uden vejrtrækning
- Central neurogen hyperventilation (unormal vejrtrækningsmønster karakteriseret ved dyb og hurtig vejrtrækning med en respirationsfrekvens over 25.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Beskriv værdien af øjenundersøgelsen for vurderingen af det forhøjede intrakranielle tryk

A

Øjenundersøgelsen spiller en væsentlig rolle i vurderingen af forhøjet intrakranielt tryk, og kan give vigtig information om patientens tilstand.
- Fundoskopi (Nethindebillede): På et fundusfoto kan man se, om der er tegn på hævelse af øjennerven. En hævelse omkring øjennerven kan tyde på, at der er øget tryk i hjernen.
- Perimetri (Synsfeltundersøgelse): Hvis der skulle være områder i dit synsfelt, hvor du ikke kan se noget (blinde pletter), vil det fremgå af denne undersøgelse. Det kan blandt andet være tilfældet, hvis du har forhøjet intrakranielt tryk.

Desuden kan de forskellige stadier adskilles ved:
- Stadie 3: Små, reaktive pupiller (begyndende langsom lysrefleks)
- Stadie 4 (tidligt): Ipsilateral dilation og fixation (langsom lysrefleks)
- Stadie 4 (sent): Bilateral dilation og fixation (langsom lysrefleks)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Beskriv princippet ved hyperventilation til behandling af forhøjet intrakranielt tryk

A

Princip:
- Hyperventilation referer til hurtig og dyb vejrtrækning, der øger elimineringen af CO2 fra blodet.
- Dette reducerer vasodilatationen i hjernen, hvilket kan reducere det intrakranielle tryk.

Virkningsmekanisme:
- Ved at sænke CO2-niveauerne i blodet indsnævres blodkarrene i hjernen, hvilket reducere blodgennemstrømningen og mindsker trykket inde i kraniet.
- Dette kan føre til en midlertidig lindring af symptomer som hovedpine og kvalme.

17
Q

Beskriv princippet ved steroidbehandling til behandling af forhøjet intrakranielt tryk

A

Princip:
- Steroider som dexamethason anvendes i nogle tilfælde til at reducere hjerneødem (hjernevævssvulst) og inflammation, hvilket kan hjælpe med at reducere det intrakranielle tryk.

Virkning:
- Steroider reducerer hævelse og inflammation i hjernen, hvilket kan bidrage til at reducere det intrakranielle tryk og forbedre symptomer.
- Dette er især nyttigt ved inflammatoriske tilstande eller hjerneabscesser.

18
Q

Beskriv princippet ved diuretika til behandling af forhøjet intrakranielt tryk

A

Princip:
- Diuretika som mannitol (osmotisk diuretikum - som passerer blod-hjerne-barrieren i meget små mængder) kan anvendes til at øge udskillelsen af overskydende væske, herunder cerebrospinalvæske (CSF), fra hjernen og rygmarven.
- Dette kan reducere mængden af væske og dermed det intrakranielle tryk.

Virkning:
- Diuretika øger diurese (vandladning) ved at medføre en osmotisk gradient, så væske trækkes fra hjernen til blodbanen.
- Dette kan reducere mængden af cerebrospinalvæske, hvilket kan bidrage til at reducere det intrakranielle tryk ved at mindske volumenet i kraniet.

19
Q

Beskriv princippet ved blodtrykforhold til behandling af forhøjet intrakranielt tryk

A

Princip:
- Ved at opretholde en passende blodtrykssituation ved behandling med hypertont saltvand, kan man sikre, at hjernen får tilstrækkelig ilt og næringsstoffer uden at øge det intrakranielle tryk yderligere.
- Blodtrykket skal være tilstrækkeligt til at opretholde en tilstrækkelig blodforsyning til hjernen.

Virkning:
- Den osmotiske effekt af hypertons saltvand viser effekt både over den intakte blodhjernebarriere og den skadede hjerne.
- Hypertont saltvand giver en langsigtet absorption af væske fra cellerne, da Na/K-pumpen i cellemembranen reducerer hastigheden, ved at forhindre natrium i at diffundere ind i cellen.
- De forøgede intravaskulære osmolaritet trækker vand fra hjerneparenchymet til blodbanen, og hjerneødemer mindskes og det intrakranielle tryk falder.

20
Q

Hvordan kan abnorme forhold ved blod-hjerne-barrieren føre til forhøjet intrakranielt tryk?

A

Ved patologiske tilstande kan permeabiliteten af blod-hjerne-barrieren øges for både ioner og proteiner.

Ved status epilepticus eller persisterende svær arteriel hypertension kan en øget blod-hjerne-barrierepermeabilitet medvirke til udvikling af cerebralt ødem.

21
Q

Hvad er et hjerneødem?

A

Hjerneødem defineres som en tilstand med øget vandindhold i hjerneparenkymet.

Hjerneødem inddeles almindeligvis i tre kategorier:
- Interstitielt ødem, dvs. øget vandindhold i ekstracellulærrummet, som det ses ved vandintoksikation og ved tilstande med tav af salt, hvor der fremkommer en systemisk hypoosmolaritet.
- Vasogent ødem skyldes øget permeabilitet af blod-hjerne-barrieren. Hydrofile substanser, herunder plasmaproteiner, passerer fra blodet ind i hjernens ekstracellulære rum. På grund af proteinernes osmotiske aktivitet suges vand fra plasma ind i hjernen, hvorved der opstår ekstracellulært ødem.
- Cytotoksisk ødem skyldes svigt af cellemembranernes ionpumpefunktion i neuroner og gliaceller pga. ændret metabolisme i cellerne. Derved indtræder der en intracellulær hyperosmolaritet og et primært intracellulært ødem. Cytotoksisk ødem ses bl.a. ved iskæmi og hypoksi.

22
Q

Beskriv patofysiologien ved stadie 1 af forhøjet intrakranielt tryk

A

Stadie 1: Subtilt forhøjet intrakranielt tryk
- Kompensatorisk
- Vasokonstriktion fører til intrakraniel hypertension

23
Q

Beskriv patofysiologien ved stadie 2 af forhøjet intrakranielt tryk

A

Stadie 2: Moderat forhøjet intrakranielt tryk
- Kompensatorisk
- Fortsat udvidelse af det intrakranielle indhold
- Det intrakranielle tryk begynder at kompromitere oxygenering af neuroner
- Det intrakranielle tryk begynder at overskride hjernens kompensatoriske kapacitet

24
Q

Beskriv patofysiologien ved stadie 3 af forhøjet intrakranielt tryk

A

Stadie 3: Alvorligt forhøjet intrakranielt tryk
- Dekompensatorisk
- Det intrakranielle tryk nærmer sig arterietrykket (90 mmHg), hvorved der opstår hypoxi og hyperkapni i hjernen, hvilket resulterer i acidose og situationen forværres
- Denne øgning ses i det intrakranielle tryk ses, når de kompensatoriske mekanismer bliver udmattet

25
Q

Beskriv patofysiologien ved stadie 4 af forhøjet intrakranielt tryk

A

Stadie 4: Herniering og livstruende tilstande
- Dekompensatorisk
- Det intrakranielle tryk medfører en herniering af hjernevævet fra et sted med højt intrakranielt tryk til et sted med lavere tryk gennem små åbninger i kraniet
- Det hernierede væv modtager kompromitteret blodforsyning og præges af hypoxi