Biomekanik overorndet Flashcards

1
Q

Hvad kan man se ud fra en kraft-afbøjningskurve?

A
  • Jo stejlerer skråningen er, jo stivere er wiren.
  • Jo mere horisontal skråningen er, jo mere fleksibel er wiren.
  • Range = Afbøjes wiren udover dette punkt, vil den ikke vende tilbage til sin oprindelige form.
  • Ofte er ortodontiske wires deformeret udover deres elastiske grænse, hvorfor tilbagespringsegenskaber er vigtige for deres bestemte kliniske ydeevne. Så længe de ikke når Failure point

(se billede 49)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad kan man se ud fra en spændings-belastnings kurve?

A

De forskellige punkter på figuren skal anses som repræsentative for styrken af materialet.
- De viser hvor meget kraft/styrke et materiale maksimalt kan bære/modstå.

De første to punkter beskriver materialets elastiske begrænsninger (Punkt hvor deformation kan observeres)

”Proportional limit” = højeste punkt hvor stress-belastningen stadig har et lineært forhold.
- Svær at finde derfor bruges bruge ”yield strength” som en indikation
- Den rigtige elastiske begrænsning vil ligge mellem de to ovenstående punkter.

”Ultimate tensite strength” er den maksimale styrke => Permanent deformation

(se billede 50)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad repræsenterer en wires elasticitet (resilience)?

A

Wirens lagringenergi-kapacitet, som er en kombination af styrke og fjedring.

Der er altså tale om den maksimale energi, som en wire kan opbevare

Elasticitetsgrænse = Et punkt, hvor der sker en permanent deformering af materialet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad repræsenterer en wires formbarhed?

A

Er mængden af permanent deformation, som en wire kan modstå, før den svigter.

Altså er der tale om hvor meget man kan bøje/deformere tråden, før den knækker.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad repræsenterer en wires arbejdsområde?

A

Hvor meget man kan bøje/arbejde med et materiale, før der vil ske en permanent deformering af materialet.

Når man arbejder indenfor arbejdsområdet, så kan man foretage en bøjning/deformering af materialet, hvorefter materialet igen kan finde tilbage til dets oprindelige form, når kraftpåvirkningen fjernes.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Redegør for NiTi wires anvendelse, virkningsmekanisme og egenskaber

A

Anvendelse = Initial nivellering (Indledende justeringer)

Virkningsmekanisme = Let, konstant kraft på 50g over stort aktieringsområde

Egenskaber =
- Kan bukkes 90 grader og stadig retunerer til oprindelig form
- Nem at sætte i brackets når tænder ikke er på linje
- Har “Formhukommelse”

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er hhv. varmeaktivering og superelasticiltet?

A

Varmeaktivering
- En unik egenskab ved NiTi legeringer, der gennemgår en varmeaktiveret fasetransformation, er ”formhukommelse”. Formhukommelse refererer til materialets evne til at “huske” sin oprindelige form efter at være blevet plastisk deformeret, mens det er i martensitisk form (lav temperatur, høj stress).

Superelasticitet
- Refererer til de meget store reversible belastninger, som visse NiTi-tråde kan modstå på grund af martensit-austenit faseovergangen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Nævn forskellige typer af NiTi wires

A

A-NiTi (Fortrukne materiale)
- Aktiverer med relativ konstant kraft.

M-NiTi
- Bruges senere behandlingsstadie, hvor der er behov for stræk med fleksibel wire

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Redegør for TMA wires anvendelse, virkningsmekanisme og egenskaber

A
  • Anvendelse: Mellemliggende behandling
  • Virkningsmekanisme: Kombination af høj styrke og fjedring.
  • Egenskaber:
    • Mere fleksibel en rustfri stål, men stærkerer end NiTi
    • Har god parallelforskydninng
    • Har god friktion
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Redegør for wires af rustfrit stål ift. anvendelse, virkningsmekanisme og egenskaber

A
  • Anvendelse: Afsluttende behandling
  • Virkningsmekanisme: Høj kraft og god stivhed => Præcise bevægelser
  • Egenskaber:
    • Form kan kontrolleres af temperatur (Varme = blødgør)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Beskriv forskellige krafttyper

A

Kontinuerlige
- Fast apparatur, som aktiveres og reaktiveres inden de når til et punkt, hvor de ikke har effekt mere.
- Skal være lette kræfter, da der ved stærke kræfter kan opstå nekrose og resorption

Interrupted
- Fast apparatur, som aktiveres, men først reaktiveres når der har været en periode uden effekt

Intermittet
- Aftageligt apparatur, som har ophør af effekt, når elastikken eller bøjlen er ude af munden, men som samtidig aftager med effekten som dagene går, for til sidst ikke at have effekt inden reaktivering

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Definer forankring

A

Modstand mod uønsket tandbevægelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Nævn typer af forankring

A

Reciprok forandring
- Når to ens segmenter sættes sammen med en aktiv fjeder fx 1+1 vil fjederen få tænderne til at rykke sig mod hinanden med samme kraft, da rodoverfladerne er ens og dermed også kraftpåvirkningen på PDL og på de to tænder

Forstærket forandring
- Når det ene segment er større rodoverflademæssigt end det andet, vil det virke som forankring og derfor trække det segment med mindre rodoverflade mod sig.

Stationær forankring
- Dette er en bevægelse, hvor man sætter ”bodily” bevægelse af en gruppe tænder (molarer) mod tipning af en anden gruppe tænder (anteriore tænder). Molarerne flyttes altså kropsligt og der sker tipning af UK-fronten (retroklinerer dem), hvormed mellemrummet lukkes.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er skeletal forankring?

A

Man bruger miniskruer/mini-implantat er til at lave et træk, fx ved intrudering af tænder
- Fungerer godt, da et implantat/miniskrue som sidder fast er ankyloseret og dermed ikke flytter sig. fx Tads

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvilke risici er der forbundet med OR-behandling?

A

Øget mobilitet og smerte
- forværres ved større kræfter

Pulpa-påvirkninger
- Pulpanekrose, grundet overkapningen af blodforsyning apikalt

Resorption af rødder
- under OR vil cementen og roden resorberes og remodelleres, og det er kun hvis der resorberes så meget at der dannes en dentin ø som kobles af resten af roden, at det bliver synligt. Efter OR vil der ske dannelse af cement igen på rodoverfladen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Beskriv forskellige typer af resorption (Generaliseret/lokaliseret)

A

Moderat generaliseret rodresorption:
- Normalt og hyppigt for OR behandlede patienter med fast apparatur. Det er klinisk uden betydning og risiko herfor er større jo længere behandlingen varer.

Svær generaliseret rodresorption:
- Sjældent men patienter som før OR lider af rodresorption er i stor risiko for rodresorption. Ætiologien er ukendt, men hvis man har spidse rødder, dilacerationer, traumetænder er risiko for resorption større.

Svær lokaliseret rodresorption:
- Typisk som følge af OR med for mange kræfter. Ses hyppigst ved OK fronttænder.

17
Q

Hvad er “Center of resistance”?

A

Centrum for modstanden mod bevægelse, som følge af kræfter påført tanden. Påføres der kraft gennem dette punkt, vil det medføre en parallelforskydning i kraftens retning.

Placering:
- Enrodede tænder: Halvejs mellem apex og den del af tanden, der er i knoglen.
- Flerrodede tænder: Ligger i furkaturen på flerrodet tænder.
- Hele maxillens CR ligger over apex på præmolarer

Jo længere væk kraften er fra CR, jo mere rotation vil man få, idet tanden vil rotere omkring CR.

Bestemmes af: Parodontale væv, antal rødder + rodmorfologi og nabotænder.

18
Q

Hvad er “Moment”?

A

Moment er målet for et objekt der rotere omkring et givent punkt (center of rotation.) Når et objekt påvirkes af en kraft i et punkt udenfor center of resistance, vil der dannes et moment, som kan få objektet til at rotere.

19
Q

Hvornår vil der opstå parallelforskydning af en tand?

A

Tanden flyttes, uden at ændre hældning
Kraften påvirker tanden med et lige så stort moment, hvormed der sker en parallelforskydning.
Man påfører en kraft direkte i CR eller med en modsatrettet kraft, hvis der er tale om udenfor CR.

20
Q

Hvornår vil der opstå kipning af en tand?

A

Når der sker rotation omkring tandens horisontale akse
- Kan foregå i alle retninger.

Kontrolleret kipning = Krone bevæger sig, men roden bliver nogenlunde samme sted.

Ukontrolleret kipning = Krone og rod bevæger sig modsatrettet Krone følger den kraft den påvirkes af.

21
Q

Redegør for biologiske processer i PDL der sker ved flytning af tand

A

Ved tryk på tanden fås der tryk/komprimering af PDL.

Efter 1-2 sekunder vil PDL-væsken flytte sig og der vil være plads til, at tanden kan flytte sig det stykke.

Efter 3-5 sekunder vil blodkarrene i PDL blive trykket sammen, hvormed man mekanisk altså ødelægger PDL-fibre og celler.

Efter minutter så ses der ændret blodflow i PDL, hvormed mængden af oxygen ændres. Der ses frigivelse af prostaglandiner og cytokiner.
Efter timer ses der ændret metabolisk aktivitet

Efter 4 timer begynder man at se cellulær differentiering i PDL

Efter 2 dage begynder man at se flytning af tanden i takt med at osteoklaster resorberer knogle foran tanden i retningen (frontal resorption) den ønskes flyttet samtidig med at osteoblaster remodellerer knoglen bagved, så der altså ikke opstår undermindering.

22
Q

Hvad er frontal resorption og underminering resorption ifm. flytning af tænder?

A

Frontral resorption:
- For at flytte tanden, så foretager osteoklaster frontal resorption, så tanden ligesom kan flyttes i den retning man ønsker

Underminering resorption:
- Ved hårde kræfter ses det, at osteoklast kommer til området, hvormed de begynder at resorbere knogle på undersiden => Nekrose af celler i PDL.

23
Q

Sker der nekrose af celler i PDL når man flytter tænder?

A

For at flytte tanden skal man lave frontal resorption. Her vil nogle dele af PDL nekrotisere og der kan ske underminering resorption, selvom man har prøvet at hindre dette.

Det er umuligt at flytte tænder i ortodontien uden at lave en eller anden form for nekrose.