Cancere Flashcards
Cancer testis
Hvilken aldersgruppe ses det primært hos?
Incidens pr år?
Hvilke dele af verden er højendemiske?
Udgør 2% af maligne tumorer hos mænd - 300 /år
Hyppigste cancer hos mænd mellem 18 og 44 år
Vesten - Europa, Nordamerika
The whiter, the richer -> højere risiko for testikulær cancer.
Ikke øget risiko ved rejse fra lav- til højendemisk område, men øget risiko for barn/søn
Cancer testis
Ætiologi?
- Hvad er TDS og hvad er det betinget af?
Histogenese:
- >90% af testikeltumorer er germinative - de udgår fra germinalcellen
- Inddel tumorerne i undertyper
Beskriv for seminomer og non-seminomer (4 stk):
- Differentieringsgrad
- Aldersmax
- Om de er strålefølsomme eller ej
- Primær metastasevej
- Heterogenitet/homogenitet
- Hvilke stoffer producerer de?
Hvordan defineres en blandingstumor?
Ætiologi:
TDS = Testikulær dysgeneses syndrom = et syndrom der omfatter alle sværhedsgrader af medfødt risiko for følgende:
- Nedsat sædkvalitet
- Hypospadi (urinrør munder på underside af penis)
- Kryptorkisme (testikler ikke vandret ned i pungen)
- Testis cancer
- ○ På basis af miljøfaktorer samt genetiske defekter i føtallivet.
De enkelte symptomer er også risikofaktorer for hinanden
Histogenese:
- > 90% af testikeltumorer er germinative!!
**- Gonadale (90%)
- Extragonadale (10%) **
- GCNIS (germ cell neoplasia in situ) kan udvikle sig til alle de forskellige former for germinative tumorer (se forneden)
- Udgår fra germinal-cellen som kan blive til enten:
-
Seminom
- Mest udifferenteierede/non-differenteierede
- Dog god prognose
- Homogene
- Strålefølsomme
- Aldersmax 35 år
- Metastaserer lymfogent –> man ser ikke primært fx lungemetastaser, først til lymfeknuder (lyske og retroperitonaelt) osv. -
Non-seminom kan inddeles i:
- Embryonalt carcincom:
- Mere heterogent
- Teratom-rester står tilbage efter behandling –> skal behandles kirurgisk
- Hos mænd er der tilbøjelighed til at teratomer bliver maligne og er svære at behandle og folk dør.
- Teratomer
- Choriocarcinomer
- hCG producerende
- Endodermal sinustumor
- AFP producerende (alfa føtoprotein)
- Aldersmax 25 år
- Metastaserer også hæmatogent
- Dvs. kan fx metastasere til lunger
- Ikke stråle følsomme - man giver ikke strålebehandling
Blandingstumor:
- Tumor med begge dele, dvs. en blandingstumor (både seminom og non-seminom celler), men lige så snart der er en smule non-seminom celler, er det pr. definition non-seminom. Kun rent semiome er seminom.
Cancer testis
Hvilke symptomer ses?
- Evt. knude eller vækst af den ene testikel
- Abdominalsmerter/lænderygsmerter (lymfespredning til retroperitoneum)
- Dyspnø (spredning til lunger)
- Gynækomasti - vækst af brystkirtelvæv (HCG fra HvG producerende tumor, fx choricocarcniom)
- Smerte og ømhed svarende til testikel - kun 10-15%
Cancer testis
Hvordan udredes cancer testis?
Hvilke billeddiagnostiske undersøgelser laves? Til udredning og til vurdering af sygdomsudbredning/metastasering?
Hvilke blodprøver tages?
Hvordan kigger man efter GCNIS forandringer i modsidig testikel?
Udredning:
- Inspektion
- Palpation
- Anamnese
Ved mistanke:
- UL skanning
- Blodprøver, tumormarkører (HCG, Alfa føtoprotein, LDH)
- CT TAB
Bekræftet mistanke:
- Kirurigsk eksploration med biopsi og orkiektomi!
- Biopsi af modsidig testikel mhp. påvisning af potentielle GCNIS forandringer
Vurdering af sygdomsudbredning:
- Tumormarkør blodprøver
- CT TAB
- FØR OG EFTER orkiektomi
- CT/MR af hjernen - obs metastaser
HCG: IKKE ved seminomer
Alfaføtoprotein: choricocarcniom
LDH: seminom
Cancer tesis
Lav TNM stadieinddeling af testis cancer
Inddel i stadie i, ii, iii
**TNM: **
**T1: **
- Tumor begrænset til testis og epididymis UDEN blod og lymfekar-invasion, ingen indvækst i tunica vaginalis
**T2: **
- Begrænset til testis og epididymis MED blod- og lymfekar-invasion, eller indvækst i tunica vaginalis
**T3: **
- Tumor vokset ind i sædstrengen med/uden indvækst i blod- eller lymfekar
**T4: **
- Tumor vokset ud i scrotum med/uden indvækst i blod- eller lymfekar
**N0: **
- Ingen regionale lymfeknudemetastaser (dvs. restroperitoneale lymfeknuder)
**N1: **
- Metastase i én eller flere lymfeknuder, alle < 2 cm
**N2: **
- Lymfeknudemetastaser mellem 2 og 5 cm eller multiple med mindst én af den størrelse
**N3: **
- Metastase i lymfeknudekonglomerat > 5 cm
**M0: **
- Ingen fjernmetastaser
**M1: **
- A: Fjernmetastaser til lymfeknuder eller lungemetaster
- B: Fjernmetastaser ud over ovenstående
**Stadier: **
- Stadium I: Kun sygdom i testikel
- Stadium II: Retroperitoneale lymfeknudemetastaser
- Stadium III: Lymfeknudemetastaser ud over retroperitoneum og/eller metastaser til andre organer (lunger, leever, knogler osv.)
Cancer testis
Hvad er den primære behandling?
Hvilke behandlingsmodaliteter kan bruges ved cancer testis?
Hvordan behandles stadie i, ii og iii?
Hvordan behandles dissemineret / recidiverende sygdom? Hvad med seminomrecidiver?
Primær behandling:
- Orkiektomi!
Behandlingsmodaliteter:
- Kirurgi (helbreder 50%)
- Kemo (helbreder 40%, og over 90% af disse bliver behandlet af kemoen) - kan gives initielt eller ved recidiv
- Stråle: Helbreder 5%. Bruges ved retroperiotoneale metastaser fra seimonom
**Stadium i: **
- Orkiektomi alene -> efterfulgt af tumormarkørmåling på 2. og 5. dag samt CT TAB
- –> obersaveration og kontroller hver 1-2 måned:
- Klinisk us hver gang
- Tumormarkør-måling hver gang
- CT eller MR af abdomen hver 4. måned
- Recidiv:
- seminom 20%
- non seminom 30%
**Stadium ii og iii: **
- Kombi PEB kemoterapi
- Monitorering af nyrefunktion, lungefunktion, knoglemarvsfunktion
- Clearance, CO diffusionskapacitet
- Bruges også ved recidiv
- HUSK kirurgisk fjernelse af teratomrester efter kemo, hvis det er teraom-tumortype
**Seminom stadie ii: **
- Strålebehandling ved metastaser < 2 cm
**Dissemienret/recidiverende sygdom: **
- Platinbaseret kemotearpi (PEB kemoterapi)
- Seminomrecidiv < 5 cm –> strålebehandling
- HUSK at non-seminoimer ikke er strålefølsomme!!
PEB: Kemoterapi med cisplatin, etoposid og bleomycin
Cancer testis
Hvilke behandlingsrelaterede kopmplikationer findes?
- Testikelfjernelse/orkiektomi
- Kemo
- PEB kemo
- Strålebehandling
Hvad er porgnosen? Stadium i og samlet 5 års overlevelse
Orkiektomi: Nedsat/manglende fertilitet –> Sæddeponering før orkiektomi
- Ved fjernelse af testikel, tages også biopsi af modsat side for at se om de har GCNIS forstadie-celler –> så kan det stråles og forstadier kan fjernes, men så bliver de også sterile, men de får ikke cancer.
- Androgen produktion bevares dog, fordi man ikke fjerner den testis også. Hvis man vælger at få den fjernet, så er de afhængige af hormonsubstitution resten af livet.
○ Både testosteron og østrogen.
Kemo:
- Umiddelbare
- Smerter
- Anafylaksi
- Tidlige (timer)
- Kvalme og opkastning
- Feber
- Influenza-lignende symptomer
- Træthed
- Intermediære (dage)
- Knoglemarvssuppression
- Stomatitis
- Diarré / obstipation
- Neurotoxicitet, lungetoxicitet, nefrotoxicitet
- Sene (måneder til år)
- Hjertepåvirkning
- Neuropati
- Amenoré - ophør af menstruation
- Kognitive forstyrrelser
- Sekundær cancer
- Træthed, søvnproblemer, seksuelle problemer
**PEB kemo: **
- Øget risiko for kardiovaskulær sygdom og metabolisk sygdom
**Stråle: **
- Sekundær cancer pga. bestråling mange år efter –> især ved stråler i und alder!
- Sterilitet - Træthed, manglende sexlyst, erektil dysfunktion –> hypogonadisme
**Prognose: **
- Stadium i: næsten alle helbredes (enten ved orkiektomi alene eller ved effektiv revidiv beh)
- Samlet 5 års overlevelse: 95%
- Stadium i, ii, iii: 90%, 75%, 50%
Prostata cancer
Hvad er LUTS?
Beskriv symptomer ifm. blærens fyldning og tømning?
LUTS (lower urinary tract symptoms)
- **Irritative symptomer: (ifm. blærens fyldning)** ○ Hyppig (små) vandladninger ○ Pludselig vandladning (og trang) ○ Smerter ved blærefyldning ○ Natlige vandladninger -** Obstruktive: (ifm. Blærens tømning)** ○ Igangsætningsbesvær ○ Slap stråle ○ Efterdryp ○ Følelse af manglende tømning Almindeligt problem hos ældre mænd
Prostatacancer
Anatomi og fysiologi af prostata?
- Beliggenhed
- Urinrøret gennem psotata
- To-laget-epithel
- Hvad er prostatas normalfunktion?
PSA:
- Hvor produceres det?
- Ved hvilke tilstande ses øget PSA?
- Prostata er beliggende under blæren
- Urinrøret går gennem prostata centralt
- Kirtelstrukturer i hele prostata
- Beklædt af to-laget epithel
- Basalt (yderst) ligger myoepithelet
- Ind mod lumen ses cylinderepithel-celler –> producerer PSA
- Beklædt af to-laget epithel
Prostatas normalfunktion:
- Producerer sædvæske
- Holder sæden flydende
PSA:
- Produceres i epithelet
Øget PSA tilstande:
- Benign hyperplasi
- Obstruktion
- Blærebetændelse /UVI
- Prostata cancer
- Blærekateter
- Prostata biopsier
- Prostatit
PSA niveau:
- <60 år ; > 3ng/ml
- 60-70 år ; > 4ng/ml
- >70 år ; > 5ng/ml
Prostatacancer
Hvor mange tilfælde om året i DK?
Risikofaktorer?
Hvilken type cancer er hyppigst/hvilket væv i prostata ses det hyppigst i?
Hvor i prostata opstår det primært? Hvordan kan dette skelnes fra benign hyperplasi?
- Cirka 4500 / år i DK
- Hyppigste cancer hos mænd i DK
- Adenokarcinom - fra kirtelvæv i prostata fra de acinære celler
- Opstår primært i den perifer zone i prostata –> modsat hyperplasi som ses centralt
Risikofaktorer:
-Høj alder
- Fedme / indtagelse af fedtstoffer
- Arvelighed
- Mænd med far / bror med prostatacancer har FORDOBLET risiko for selv at få det
- BRCA1 og BRCA2
Prostata cancer
Patologi: Hvor i prostata ses tumor? Hvordan skelnes det fra benign hyperplasi?
Hvilke symptomer ses? Både ved debut, ved metastaser, og helt tidligt
- Tumor ses primært i de perifere zone i prostata –> modsat hyperplasi, der primært ses centralt
Symptomer:
- Som ved hyperplasi –> LUTS
- Evt. hæmturi eller haæamtospermi ved debut
- Ved metastaser:
- Anæmi
- Knoglesmerter
- Knoglefraktur (fx spontante femur frakturer)
- Hævede lymfeknuder i lyske
- Retroperitoneale lymfeknuder - smerter i lænd/ryg
- Ved tidlig sygdom:
- Ingen vandladningsproblemer pga. perifer lokalisation –> dvs. lokaliseret prostatakræft giver IKKE symptomer, før det er for sent.
Prostatacancer
Hvordan er udredningsforløbet / hvordan foregår diagnostik?
Hvordan skal det mærkes ved rektaleksploration?
Udredning:
**- Egen læge **
- Rektaleksploration - ældre mænd med vandladningsproblemer og LUTS -> Hård, uregelmæssig, asymmetrisk
- PSA måling
Højt PSA + susptekt rektaleksploration
- Henvisning til pakkeforløb:
- *Multiparametrisk MR *
- PI-RADS scoringssystem:
1-2: all good
3: observation
4-5: aktion nødvendig –> biopsi
- Fusioneres med UL
- Biopsi (på basis af MR –> 1-3 præcise biopsier)
- **Histopatologisk gradering: **
- Efter Gleason grading system
- Inddelt efter vækstmønstre, 1-5 –> 1 er mest fredelig og mest differentierede.
- Score op til 10
- Siger noget om differentiering! (og herved malignitet)
Ved MR med indvækst i kapsel og meget høj PSA –> i princippet bekræfte
Prostatacancer
Metastaseudredning:
- Hvor metastaserer prostatacancer hyppigt til?
- Hvilke nuklearmedicinske metoder bruges? Og hvad er indikationerne får dem? Hvad ses ved de forskellige modalieter?
- Hvad er superscan?
- Metastaserer hyppigt til knogler!
- Costae, columna, bækkenet
- Knogle scintigrafi og PSMA PET
- Hvis PSA er meget lav er sandsynligheden
**Knogle scintigrafi: **
- Injektion af mærkede bifosfonater
- 50% absorption i skelet, 50% udskilles i urinen
- Hvad ses på en Kskint?
- Øget knoglemetabolisme
- Neoplasi
- Inflammation
- Traume
- Ikke meget specifik, men meget høj sensitivitet
- OBS superscan
- Diffus knoglemarvsinvolvering –> fejltolket som normal: Man skal være obs på, om der er optag i nyrerne (til urinudskillelse), og hvis det ikke er der, betyder det, at der er øget optag i knoglerne
- Evt. med tillæg af SPECT / CT til bedre opløsning af optagelse / præcis lokalisaering
PSMA PET
- Prostata specifik membran antigen –> mærkes med PET-isotop –> antistofbinding –> internalisering
- Binder både cancerceller i lymfeknuder og knoglemetaser
- OBS binding til tumorkar i andre cancere –> yderligere udredning
**- Indikationer: **
- Staging af højrisiko og høj intermediær PC
- Recidiv mistanke efter stråle eller prostatektomi
- > 2 ng/ml efter stråle
- > 0,2 ng/ml efter prostatektomi
- PSA > 100 –> først knogle skin + CT TAB –> PSMA PET hvis spredning ikke findes
Prostata cancer
Lav TNM inddeling af prostata cancer
T1: Tumor ikke palpabel
T2: Tumor begrænset til selve prostata
T3: Tumor uden for prostatakapsel, herunder indvækst vesiculae seminales
T4: Indvækst i naboorganer (ud over sædblæren), dvs. bækkenvæg, rectum, sfinkter, blære
N0: Ingen regionale lymfemetastaser, dvs. i bækkenet
N1: Regionale lymfemetastaser
M0: Ingen fjernmetastaser
**M1: **Fjernmetastaser
- A: ikke regionale lymfeknuder
- B: knogler
- C: Andre
Prostata cancer
Hvad er behandlingsstrategi ved høj PSA og spredt sygdom / behandling af dissemineret sygdom elle recidiv efter lokalbehandling?
Hvad vil det sige, at tumorerne er hormon-følsomme og hvordan virker anti-androgen medicin?
Hvilke 3 måder kan antiandrogenbehandling ske på?
Hvilke bivirkninger er der ved behandlingen?
- Inddeles i** hormon-følsom vs resistent tumor**
- Primært følsom - prostatacancerceller er næsten altid androgenafhængige! ○ Udviser androgenreceptorer --> bindnig af androgen --> aktivering af vækst af cancercellerne ○ Ved at fjerne androgen --> celleproliferation hæmmes --> apoptose stimuleres ○ >80% af ptt opnår klinisk respons ○ MEN kun 1,5-2 års effekt, før det bliver kastrationsrefraktært! § Nogle resistente
Antiandrogenbehandling:
1. Bilateral orkiektomi (kirurgisk kastration)
2. Hæmning af gonadefunktion ved at påvirke hypofyse -> GNRH-agonist eller antagonist
- Gives også adjuverende ifm. strålebehandling for intermediær og højrisiko PC
3. Peroral antiandrogen - blokering af cancercellernes androgenreceptor
Hormonsensitiv (HSPC) tumor behandling:
- Triple behandling = ADT + Docetaxel + abiraterone
- Docetaxel er cytostatikum
- Abirateron er androgen syntesehæmmer (hæmmer testosteron dannelse). KRÆVER substitution med prednison pga. universel steroidsyntese hæmning
- ADT er androgen deprivationsterapi (1-3)
- Man giver fx hvert halve år ADT indprøjtning (GnRH agonist/antagonist) for at blokere testosteron dannelse
-
Bivirkninger ved triple terapi:
- Emotionel påvirkning /identitetsfølelse
- Nedsat seksuel lyst og evne
- Osteoporose –> Kalk og D vitamin
- Fatigue –> rehabilitering med fysisk aktivitet
- Sarkopeni –> musklerne skrumper
- Metabolisk syndrom:
- Insulin resistens / nedsat følsomhed –> hejrte kar død
- Kontrol med glukose, BT og lipider
- Antiandrogen-behandling –> modsvar fra kroppen er øget testosteron dannelse, som henfalder til og bliver til østrogen –> gynækomasti
- Docetaxel: knoglemarvsdepression
