Kapitaltilførsel- og afgang Flashcards

1
Q

Hvad er en kapitalandel?

A

Ejerret til andel af selskabets samlede egenkapital - giver ret til selskabets nettoformue

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvilke to typer findes der af kapitalandele og hvordan defineres de?

A

Stykkapitalandele: ingen nominel værdi, hver stykandel udgør en lige stor andel i selskabskapitalen

Andele med nominel værdi: kapitalandel angives med nominel værdi (aftalt værdi) → muligt at bestemme hvor meget kapitalandelen udgør af selskabskapitalen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvilke rettigheder kan kapitalandele give?

A

forvaltningsmæssige rettigheder (fx ret til at afgive stemme på GF) og økonomiske rettigheder (fx ret til at modtage udbytte)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Er kapitalandele frit omsættelige?

A

Ja, men det kan begrænses i vedtægter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad betyder “overkurs”

A

kurs der ligger over kapitalandelens nominelle værdi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad betyder “kurs pari”?

A

kurs 100, kurs svarer til kapitalens nominelle værdi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad betyder “underkurs”?

A

kurs der ligger under kapitalandelens nominelle værdi - forbud herimod

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad betyder markedskurs?

A

kurs der er udtryk for den reelle værdi kapitalandelen har på et givent tidspunkt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad betyder “favørkurs”?

A

kurs der ved kapitalforhøjelser er lavere end den reelle værdi af kapitalandelen og ved kapitalnedsættelser er højere end den reelle værdi af kapitalandelen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er definitionen af kapitalforhøjelse?

A

der udstedes nye kapitalandele i selskabet, som kan tegnes af eksisterende kapitalejere eller nye - selskabskapitalen forhøjes

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvilket to typer af kapitaltilførsel findes?

A

1) Kapitaltilførsel ved stiftelse

2) Kapitaltilførsel efter stiftelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvilke 3 tegningsmuligheder findes?

A

1) Tegning ved kontant indskud

2) Tegning ved apportindskud

3) Tegning ved konvertering af gæld

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Forklar om tegning ved kontant indskud

A

mulighed for delvis indbetaling (25%). Ledelsen kan kræve indbetaling af restkapital

OBS: fortegningsret - eksisterende kapitalejere har ret til forholdsmæssigt at tegne kapitalandele før tredjemand (U: kan fraviges, kræver som UP 2/3)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Forklar om tegning ved apportindskud

A

Indskud i andre værdier end kontanter

OBS: revisor skal udarbejde vurderingsberetning (U: ledelseserklæring)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Forklar om tegning ved konvertering af gæld

A

selskabets gæld konverteres til selskabskapital (gældskonvertering)

OBS: ledelsesorgan skal redegøre for årsag til og tidspunkt for gældsstiftelse + konvertering

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

På hvilke tre måder kan man forøge selskabskapital?

A

1) Tegning af nye kapitalandele

2) Overførsel af selskabets reserver til selskabskapital ved fondsforhøjelse

3) Udstedelse af konvertible gældsbreve eller warrants

17
Q

Forklar om hvad tegning af nye kapitalandele går ud på

A

Ved underskrift på en tegningsliste

OBS: forbud mod tegning med forbehold eller til underkurs

18
Q

Forklar om overførsel af selskabets reserver til selskabskapital ved fondsforhøjelse

A

et beløb placeret i reserver flyttes til selskabskapital

19
Q

Forklar udstedelse af konvertible gældsbreve eller warrants

A

Konvertible gældsbreve: selskabet udsteder obligationer ved lånets optagelse (gældsbreve) og kan vælge mellem 1) at kræve lånet indfriet ved forfaldstid, 2) at på et fastsat tidspunkt at kræve obligationen ombyttet til kapitalandele

Warrants: ejer har ret, men ikke pligt, til at tegne kapitalandele i selskabet på et senere tidspunkt (pris fastsættes ved tildeling)

20
Q

Hvem har beslutningskompetencen og hvor mange skal være mødt?

A

Beslutningskompetencen (§§ 154-155): enekompetence for GF - UP ⅔

U: bestyrelsen kan træffe beslutning ved bemyndigelse - kræver vedtægtsændring - UP 2/3

21
Q

Skal en kapitalforhøjelse anmeldes og til hvem? Hvad skal den indeholde?

A

(SL §§ 173 og 174): skal anmeldes til Erhvervsstyrelsen → får virkning herefter

Kontant forhøjelse: kapital skal være indbetalt og reel - bevis herfor uploades

Apportindskud: vurderingsberetning (eller ledelseserklæring) uploades

Gældskonvertering: udskrift fra bogføringsmæssig ompostering uploades

22
Q

Hvad er kapitalbeskyttelsesregimet?

A

En beskyttelse af kreditorerne, som kommer af den begrænsede hæftelse i et kapitalselskab. SL opstiller derfor regler for kapitalafgang, der sikrer at kapitalejerne og ledelsen ikke udhuler kapitalen, så der ingen dækning er for kreditorene.

23
Q

Hvis egenkapitalen udgør mindre end halvdelen af selskabskapitalen, hvad skal der så ske?

A

Kapitaltabsreglen, jf. SL § 119: GF inden for 6 mdr. efter egenkapital udgør mindre end halvdelen af selskabskapitalen

24
Q

Inden for hvilke reserver kan kapitalfgang ske?

A

Kun inden for de frie reserver jf. SL § 180, stk. 2

25
Q

Hvilke 4 muligheder er der for kapitalafgang efter SL § 179, stk. 1

A

1)Udlodning af udbytte (ordinært)

2) Udlodning af udbytte (ektraordinært)

3) Udlodning i forbindelse med nedsættelse af selskabskapitalen

4) Udlodning i forbindelse med selskabets opløsning

26
Q

Hvad skal der ske hvis der er sket kapitalafgang i strid med SL?

A

Skal tilbagebetales med renter jf. SL § 194.

27
Q

Hvilke tre betingelser ligger i forsvarlighedskravet ved kapitalafgang?

A

Uddeling skal være forsvarlig under hensyntagen til selskabets, og i moderselskaber koncernens, økonomiske stilling

Uddelingen af midler må ikke være til skade for selskabet eller kreditorene

Efter uddelingen af midler, skal der være dækning for selskabskapitalen samt bundne reserver

28
Q

Hvem har kompetencen for beslutninger vedrørendekapitalen?

A

Beslutninger vedrørende kapitalen er som udgangspunkt en enekompetence for generalforsamlingen og kræver som udgangspunkt vedtægtsmajoritet (⅔), medmindre bestyrelsen træffer beslutning ved bemyndigelse.

29
Q

Hvad er definitionen af “udlodning af udbytte”?

A

Måden hvorpå et kapitalselskab kan give noget af overskuddet tilbage til kapitalejerne (udbytte). Overskuddet kan også blive i selskabet (konsolidering).

30
Q

Hvad sondres der mellem når man snakker om udlodning af udbytte?

A

1) Ordinær udbytte

2) ekstraordinær udbytte

31
Q

Hvad er de 3 fælles betingelser for udlodning?

A
  • Kun udlodning af frie reserver
  • Udlodningen skal være forsvarlig, jf. SL § 179, stk. 2
  • Generalforsamlingen kan ikke udlodde mere end godkendt af det centrale ledelsesorgan
32
Q

Hvem har beslutningskompetencen og hvor findes retsgrundlaget for ordinært udlodning?

A

Det centrale ledelsesorgan eller kapitalejerne stiller forslag
Beslutninger om udbetaling af ordinært udbytte skal træffes af den ordinære generalforsamling på grundlag af den årsrapport, som generalforsamlingen skal tage stilling til på den ordinære generalforsamling.

OBS: Generalforsamlingen kan ikke beslutte højere udbytte end hvad der er foreslået eller tiltrådt af selskabets centrale ledelsesorgan jf. SL § 180, stk. 1.

Udlodning af ordinært udbytte er reguleret af SL §§ 180 og 181

33
Q

Hvem har beslutningskompetencen og hvor findes retsgrundlaget for ekstraordinær udlodning?

A

Generalforsamlingen kan træffe beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte når selskabet har aflagt den første årsrapport.

Udlodning af ekstraordinært udbytte er reguleret af SL §§ 182 og 183

34
Q

Hvad er definitionen af kapitalnedsættelse?

A

Nedsættelse af selskabskapital, der kommer færre kapitalandele - skal dække underskud eller udbetales til kapitalejere

OBS: må aldrig nedsættes til et lavere beløb end minimumskapitalkravet

35
Q

Hvad er fremgangsmåden ved kapitalnedsættelse?

A

1) Beslutning om nedsættelse
2) Anmeldelse til Erhvervsstyrelsen og opfordring
3) Beslutning om gennemførelse
4) Registrering af gennemførslen ved Erhvervsstyrelsen

36
Q

Hvilke 3 nedsættelsesformål er der?

A

1) Nedsættelse til dækning af underskud jf. SL § 188, stk. 1, nr. 1

  • nedsættelsesbeløbet må ikke overstige det overførte underskud
  • skal være forsvarligt
  • kan ikke ske til underkurs

2) Nedsættelse til udbetaling til kapitalejerne jf. SL § 188, stk. 1, nr. 2

  • skal være forsvarligt
  • kan ikke ske nedsættelse af et større beløb end det forslag som er stillet/godkendt af ledelsen
  • kreditorer skal opfordres til at anmelde krav

3) Nedsættelse til henlæggelse til særlig reserve, jf. SL § 188, stk. 1, nr. 3
- Samme betingelser som ved udbetaling

37
Q

Hvem har beslutningskompetencen til kapitalnedsættelse?

A

GF har enekompetence, ⅔, jf. § 186

U: bestyrelsen kan i et ApS træffe beslutning, UP ved simpelt flertal iht. bemyndigelse i vedtægter. GF kan fastsætte loft for nedsættelsesbeløb

38
Q

Hvem skal beslutningen om kapitalnedsættelse anmeldes til?

A

beslutning anmeldes til Erhvervsstyrelsen (gyldighedsbetingelse),