Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Populationsbiologi > 16 - community structure > Flashcards

16 - community structure Flashcards

1
Q

Intro - Et samfund (community) er…

A

…en gruppe arter, der bebor et givent område og interagerer, enten direkte eller indirekte.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

16.1 Arters relative abundans (relative abundance) er…

A

…proportionen hver art bidrager med til det totale antal individer af alle art.

…p=n(antal individer af en given art)/N(totale antal individer)

…plottet på et rank-abundance diagram .(arter på x-akse, abundans på y-akse - flest til færrest).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

16.1 Rank-abundance diagrammer illustrerer to samfundsstruktur træk…

A

…artsrigdom (species richness, S) - antal arter i samfundet

…artslighed (species evenness) - ligheden i fordeling af individer mellem arter.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

16.1 Jo mere graduel en hældning et rank-abundance diagram har…

A

…des mere artslighed.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

16.2 Artsdiversitet måles ved…

A

…Simpson’s indeks (D) - sandsynligheden for at to tilfældigt udvalgte individer fra en stikprøve tilhører samme art

…Simpson’s reciprocal index (1/D) - jo højere værdi, des større artsdiversitet, max værdi er S (artsrigdom i samfundet).

…lighed (evenness Ed) - Simpson’s reciprocal index divideret med S.

…Shannon indeks (H) - udregnes som H = -sum(p)*(lnp), lighed kan også udregnes herfra (Eh=H/Hmax, hvor Hmax =lnS)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

16.3 Dominanter er…

A

…enkelte eller få arter, der dominerer et samfund.

…defineret baseret på taksonomiske/funktionelle gruppe - antal individer, biomasse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

16.3 Dominans er…

A

…det omvendte af diversitet

…ofte målt på det simple Simpson indeks, D.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

16.4 “Keystone”-arter er…

A

…arter, der har en disproportional påvirkning på deres samfund relativ til deres hyppighed.

…forbundet med kreationen eller modfikationen af habitat eller indflydelse på interaktioner mellem andre arter.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

16.5 En fødekæde (food chain) er…

A

…en abstrakt repræsentation af føde forhold i et samfund.

…et beskrivende diagram - en serie af pile, der peger fra art til art og viser flowet af fødeenergi fra bytte til predator.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

16.5 Fødenet (food web) er…

A

…sammenflettede fødekæder med links, der repræsenterer de komplekse interaktioner mellem predator og bytte.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

16.5 Arter i et fødenet opdeles i…

A

…basalarter - spiser ikke andre arter, spises af andre.

…mellemliggende arter - spiser og bliver spist.

…top predatorer - spiser andre, spises ikke af andre.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

16.5 Sammenhæng (connectance, C) er…

A

…observerede links i et fødenet (L) som proportion af max antal mulige links (S^2)

…C=L/S^2

(Max antal mulige links er S^2, da man går ud fra at hver art kan linkes til alle andre inklusiv sig selv).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

16.5 Link tæthed (linkage density, LD) er…

A

…et mål for det gennemsnitlige antal links per art - det totale antal links (L) divideret med totale antal arter (S)

…LD=L/S

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

16.5 Gennemsnitlig kædelængde (mean chain length, ChLen) er…

A

…gennemsnittet af længderne af fødekæderne i et fødenet (en fødekædes længde er antal links mellem top predatoren og basalarter).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

16.5 Når artsrigdom stiger…

A

…falder sammenhæng.

…stiger antal link, link tæthed og gennemsnitlig kædelængde.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

16.5 Trofiske niveauer (trophic levels) er…

A

…inddeling af arter i komplekse fødenet ud fra deres måde at anskaffe energi (føde) på.

…autrotrofer - primær producenter og heterotrofer - sekundær producenter.

17
Q

16.6 “Guilds” er…

A

…underkategorier indenfor de trofiske niveauer.

…arter, der udnytter en fælles ressource på en lignende måde.

…mere disponeret overfor stærke interaktioner (fx. konkurrence) med hinanden end med arter udenfor guilden pga. deres fælles ressource.

18
Q

16.6 Funktionelle typer (functional types) er…

A

…inddeling af arter baseret på ens respons på miljøet, livshistorie karakteristikker eller deres rolle indenfor samfundet.

…en udvidelse af “guild” konceptet.

19
Q

16.7 Formen og strukturen af landsamfund karakteriseres primært på baggrund af…

A

…vegetation - dominante vækstformer og deres fysiske struktur (skove, græsmarker, agerland mm.)

20
Q

16.7 Akvatiske samfund klassificeres ofte på baggrund af…

A

…dominante organismer (fx. tangskove, søgræs marker, koralreve).

…det abiotiske miljø (ting såsom vanddybde, strømningsrate, salinitet).

…profiler - epilimnion/ metalimnion/ hypolimnion (temperatur og oxygen) eller fotisk/afotisk/bentisk lag (lys).

21
Q

16.7 Vegetation (den vertikale stratifikation) i landsamfund opdeles i…

A

…kronetag (canopy) - det primære område for energibinding gennem fotosyntese. Struktur påvirker resten af samfundet (hvor meget lys, der når de resterende lag).

…“understory” - sammen med busklag under kronerne.

…urtelag (“herb layer”) - afhænger af jordfugtighed, næringsforhold, hældningsposition, kronetags og understory’s tæthed.

…skovbund (forest floor) - hvor nedbrydning foregår, og næring frigives til genbrug for planterne.

22
Q

16.7 Hvilke arter bebor de forskellige vertikale lag i et samfund kan ændres på baggrund af..

A

…daglige og sæsonmæssige variationer i det fysiske miljø (fugtighed, temperatur, lys, oxygen i vand, ressourceændringer, arternes krav).

23
Q

16.8 Zonation er…

A

…ændringer i den biologiske og fysiske struktur af samfund over landskabet.

Ændringerne er ofte små, beskedne i artskomposition eller vegetationshøjde.

24
Q

16.8 Ændringerne i samfundsstruktur (zonation) resulterer af…

A

…forskellige miljømæssige ændringer ( fx. mikrotopografi, vanddybde, salinitet), som er markeret af tydelige plantesamfund defineret af ændringer i dominante planter og strukturelle træk.

25
Q

16.9 Man skelner mellem tilstødende samfund ved…

A

…observerbare forskelle i fysiske og biologiske strukturer og dermed de forskellige arter, der karakteriserer disse forskellige fysiske miljøer.

26
Q

16.10 En association er…

A

…en type samfund med 1) relativt gennemgående artskomposition, 2) et uniformt, generelt udseende (physiognomy) og 3) en fordeling karakteristisk for det partikulære habitat.

27
Q

16.10 Det organismiske samfundskoncept (organismic concept of communities) er…

A

…at associationer er ligesom organismer - hver art repræsenterer en interagerende, integreret komponent af et hele. Udvikling af samfundet gennem tid (succession) er ligesom udviklingen af organismen.

28
Q

16.10 Det individualistiske samfundskoncept (individualistic/continuum concept of communities) er…

A

…at forhold mellem sameksisterende arter (i et samfund) er et resultat af ligheder i deres krav og tolerancer, ikke stærke interaktioner eller fælles evolutionær historie.

29
Q

16.10 Den største forskel mellem de to samfundskoncepter er…

A

…den påvirkning interaktioner (både evolutionære og nuværende) har på strukturen af samfund.

Populationsbiologi (18 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions