19 - landscape dynamics Flashcards
(32 cards)
Intro - En mosaik er…
…et patchwork af forskellige typer land cover.
…et produkt af grænser mellem de distinkte samfunde.
Intro - landskabsøkologi er…
…læren om kompositionen, strukturen og funktionen af landskaber.
…fokuseret på rummelig heterogenitet, der karakteriserer landskabet, og de processer, der skaber disse mønstre, men også menneskets rolle i at skabe og påvirke landskabsmønstre og processer.
19.1 Den rummelige struktur af hvert landskab resulterer fra…
…interaktioner mellem mange faktorer; abiotiske, biotiske, naturlige forstyrrelser og menneskelige aktiviteter.
19.1 Habitat fragmentation…
…er fragmentation af større, uafbrudte habitater (fx, skove, busklande, græslande) til en mosaik af mindre, ofte isolerede patches.
…resulterer af menneskers aktiviteter.
…reducerer habitattilgængelighed for arter, hvilket er den ledende årsag til populationnedgang og artsudryddelse.
19.2 “Patches” er…
…områder, der er mere eller mindre homogene sammenlignet med deres omgivelser.
19.2 Et matrix er…
…de samfund der omgiver en patch.
19.2 Grænseområder (boundaries) er…
…det sted, hvor kanten af en patch møder kanten af en anden tilstødende patch (eller matrix).
…et kontakt-, adskillelse- eller transitionsområde mellem patches.
…stabile/permanente eller transiente, kan være smalle, brede, variere i længde, lige, indviklede eller perforerede.
19.2 Korridorer er…
…router, der muliggør bevægelse mellem patches.
…ofte habitatstykker, der ligner de patches, de forbinder.
…med til at øge connectivity.
19.2 Hvordan vi definerer landskabets elementer (dets patches, korridorer og grænseområder) afhænger af…
…den organisme eller process, der undersøges.
19.3 “Ecotones” er…
…bredere grænseområder, der skaber et transitionsområde.
19.3 Grænseområder forbinder patches gennem…
…bevægelsen af materialer, energi og organismer, hvilket er påvirket af gradienter i vindstrøm, fugtighed, temperatur, solenergi osv.
19.3 Grænsearter (edge species) er…
…arter begrænset udelukkende til kant miljøer.
19.3 Grænseeffekt (edge effect) er…
…at grænseområder ofte har rig plante- og dyrediversitet.
…pga. grænseområdet blander elementer fra de tilstødende patches, og deres struktur er dermed unik.
…påvirket af grænseområdets tilgængelige areal (længde og bredde) og graden af kontrast mellem de tilstødende plantemiljøer.
19.3 Hvilke problemer kan edge effect skabe?
Smalle, pludselige grænser tiltrækker predatorer, der bruger dem som “rejsebaner”.
De kan begrænse (men også øge) spredning af arter.
19.3 Hvad betyder det, at grænseområder er dynamiske?
De ændrer sig over tid og sted; vegetation vokser, former uafbrudt vertikal profil, udvides horisontalt fx. Plantearter ændres i takt med grænseområdets størrelse og ændringer i miljømæssige forhold.
19.4 Hvordan påvirker patch størrelse samfundsstruktur?
Større patches indeholder større individer (forhold mellem kropsstørrelse og “home range”-størrelse), et større antal individer (populationsstørrelse) og arter (artsrigdom), men der er også plads til flere mulige “home ranges” (eller territorier).
19.4 Hvordan påvirker patch størrelse grænse- og “indvendigt” (interior) miljø?
Kun når en patch er så stor at den er dybere end dens grænseområde kan den udvikle interior forhold.
19.4 “Interior” arter er…
…det omvendte af grænsearter - har brug for de miljømæssige forhold, der karakteriserer interior habitater, holder sig fra de pludselige ændringer ved grænseområder.
19.4 “Area-insensitive” arter er…
…mellemliggende mellem edge og interior arter - lige glade med hvor i patch deres habitat er.
19.4 Spiller patch størrelse en rolle for planter?
Nej, ikke rigtigt - miljømæssige forhold er vigtigere. Patchens minimumsstørrelse er det område påkrævet til at opretholde fugtigheds- og lysforhold.
19.5 Landskabets “connectivity” er…
…graden hvortil landskabet fremmer eller hæmmer bevægelsen af organismer mellem patches.
19.5 Strukturel connectivity…
…beskriver hvordan habitat patches fysisk er arrangeret i landskabet - den grad hvortil patches er tilstødende eller fysisk linkede.
…kan fremme bevægelse af én art og samtidig hæmme en anden alt efter deres spredning (filter effekt i korridorer).
19.5 Funktionel connectivity…
…beskriver graden hvortil landskabet fremmer bevægelsen af organismer.
…er en funktion af både landskabets fysiske struktur og organismernes adfærdsmæssige respons på denne struktur.
…er både specifikt for landskaber og arter.
19.5 Hvilke negative effekter kan korridorer have?
De kan være en barriere for spredning, udsigtspost for predatorer, sprede sygdomme eller eksotiske arter mellem patches.
Veje er korridorer for mennesker - de fragmenterer landskabet og hæmmer dermed bevægelsen af organismer.
