2: Politisk logik og variationer Flashcards
(20 cards)
Diktaturets jernlove
1) Ingen diktator regerer alene
2) Diktatorens koalition består af essentielle støtter, men de er også hans (potentielt) største fjender
3) Diktatoren vil altid sætte koalitions behov over befolkningens
4) Vold står over love og regler som det ultimative konfliktløsningsmiddel
Typer af Autokratier
(Geddes’ kategoriske typologi)
Personalistisk regime
* Hovedinstitution: Én leder
* Uklart, hvor den næste leder kommer fra
* Typisk høj magtkoncentration
Partiregime
* Hovedinstitution: Partiet.
* Eliten = partiet.
Forhold ml. diktator og parti:
* Diktatoren udskiftes fra partiet.
* Det er ikke givet, at diktatoren har magten. Han står til ansvar over for partiet, der kan begrænse og afsætte ham.
* Koalitionen er ofte større - Kinas kommunistparti har mio. af medlemmer - der er mange kontrolmekanismer indlejret i regimeformen, der sikrer kontrol og stabilitet i magtforholdet mellem lederen og eliten
Militærregime
* Hovedinstitution: Militæret
* De kan bruge en marionetregering.
* Oftest er der militærfolk på topposterne.
* Militærets aktører diffunderer ud på politiske poster
Diktator-elite-forhold:
* Militæret styrer det, så lederen står til ansvar over for dem
* Man får ofte en junta bestående mest af militærledere, der balancerer hinanden, som ledende politiske organ (oftest 10-35 medlemmer).
Monarki
* Hovedinstitution: Den royale slægt
* Slægten er den styrende, og det er tydeligt, hvem der får magten som den næste. Familiens medlemmer får de styrende poster.
Svoliks kritikpunkter af de fire kategorier af diktaturer
- Ikke gensidigt udelukkende – presser flere konceptuelt distinkte dimensioner ned i én typologi
- Ikke tilsammen udtømmende
- Svært operationaliserbare – lav replicerbarhed
Svolik koder i stedet hver dimension for alle landene.
Bonus: (Vist ikke Svolik)
Geddes mener, partierne i partiregimer kan vælte lederen og sådan. De burde altså kunne overleve et lederskifte, men empirisk ser det ikke ud til, de kan det.
Hvilke former for repression skelner man typisk imellem, og hvilke formål tjener disse?
(Frantz, Svolik & Brooker)
Højintensitet
Direkte vold mod specifikke individer/grupper.
Skal som regel eliminere et problem lige nu
Lavintensitet
Mere subtil
Overvågning, udrejsningsforbud (begrænsning af bevægelsesfrihed), begrænsning af frihedsrettigheder, censur
Skal som regel begrænse muligheden for oprør
Hvorfor antages det ofte, at repression er ‘omkostningsfuld’?
(Frantz, Svolik & Brooker)
Vold svækker legitimiteten (skaber vrede og utilfredshed)
Brug af vold øger diktatorens afhængighed af voldsapparatet (som så bliver mere magtfuld)
Stærkere voldsapparat kan også blive en trussel over for diktatoren
Koster mange ressourcer
Hvad er kooptering, og hvem koopteres?
(Frantz & Svolik)
Allokering af ressourcer/privilegier, der skal købe loyalitet.
Hvad: Penge, poster, uddannelsesmuligheder, strøm/ressourcer, markedsfordele…
Hvem: Eliten, oppositionen (man kan så intern splid ved at give noget til nogle af dem), befolkningen (lønstigninger, pengeuddeling…)
Betaling: Loyalitet - aktivt eller passivt (enten at hjælpe regimet eller undlade oprør)
Giv eksempler på, hvordan diktatorer kan kooptere? (Frantz & Svolik)
Eksempler fra timen:
* Strømfordeling: Assad prioriterer strøm til sine støttende områder
* Substitution af goder (ofte essentielle madvarer - i Egypten er det korn)
* Pengeuddelinger fra kongen til befolkning i Bahrain
* Uddannelse:
Familerne kunne ikke tage uddannelse, få statsborgerskab eller stemmeret
Ofte må kun elitens børn studere de gode steder (som i udlandet)
* Sikre arbejde til støtterne
* Særlige regler: Moralpolitiet i Iran kan se gennem fingre med nogle gruppers overtrædelser, som fx alkohol
* Markedsfordele: Oligarker i Rusland vinder altid offentlige udbud eller har monopollignende tilstande
* Få kontrol over statsejede virksomheder
* Parlamentspladser
Hvorfor forsøger diktaturer at opnå legitimitet?
(Brooker)
Legitimitet konsoliderer regimer: Ret til magt (legitimitet) → mindre modstand = spare på repression og kooptering
Hvilke former for legitimitet skelner Brooker mellem?
Hvad er fordelene/ulemperne ved de forskellige typer?
Performance-legitimitet
* Økonomisk performance
* Økonomisk vækst og stabilitet over tid
* Ulighedsspørgsmål
* Politisk og social stabilitet, ro og orden
(særligt efter en urolig periode)
* Udenrigspolitisk status
Elektoral legitimitet
Efterligning af demokrati
Ideologisk legitimitet
* Fx religiøs, religions-lignende ideologier (kommunisme, nazisme)
* Personcentreret ideologi (Mussolini, Hitler…)
*Denne har et øget forventningspres.
Et styre kan skifte retning.
Kina: Ideologisk (Mao, kommunisme) → performance (vækst)
De kan påvirke hinanden: God performance afhænger fx af ideologi.
To fundamentale udfordringer med autokrati iflg Svolik
Problemet med autoritær kontrol:
Befolkningen som man skal have styr på. - kontrol over masserne
Problemet med at dele magten:
Ønske om at samarbejde mellem diktator og elite. Er også de samme som kan røvrende dig i den anden ende.
Svoliks to betingelser for diktatorisk politik
*Fraværet af en uafhængig autoritet *
Ingen uafhængige institutioner til at mægle mellem lederen og eliterne. I DK har vi uafhængige domstole, der baserer sig på lovgivning og en forfatning. I diktaturer er der også love, domstole og forfatninger, men de er ikke hævet over magthaverne.
*Vold er altid en mulighed. *
Vold er det ultimative politiske konfliktløsningsmiddel. Det understøtter den første betingelse, så autokratiske styrer adskiller sig fra diktaturer, hvor der er mindre at tabe (fx ikke livet) ved magtspillet.
Svoliks to typer diktaturer
Contested autocracy
Der er en ~relativt~ lige magtfordeling mellem diktator og elite. Den ene gruppe er ikke markant stærkere end den anden. Det er som regel ugennemsigtigt, hvem der reelt er stærkest.
Der er altid en troværdig trussel om, at eliterne kan gøre oprør og vælte diktatoren (“allies’ rebellion”)
Etablerede autokatier (Established autocracy)
Diktatoren har tilranet sig så meget magt, at de ikke længere kan blive truet. Det har monopoliseret al magt.
Truslen om “allies’ rebellion” er nærmest fjernet. Problemet med authoritarian power sharing er sat nærmest ud af spil.
Det er det mere sjældne tilfælde.
De to typer handlingslogik
Konsekvenslogik:
Man handler efter goder og konsekvenser, man får ud af det (kendetegner særligt autokrater)
Behørighedslogik:
Man handler efter normsæt og det rigtige
Hvilke antagelser gør man sig om diktatorer og eliter?
- rationelle aktører
- Office-seeking
- Power-maximising
- Rent-maximising
- Ressourceforøgelse
- Overlevelse
Hvad er de primære kilder til magt i autokratier?
- Kontrol over voldsapparat (militær, politi, efterretningstjenester)
- Økonomiske ressourcer
- Domstole
- Medier, information
- evne til at fordele politisk magt
Hvad handler Svolik (2012) om?
Betingelserne for politik i autokratier
To grundlæggende betingelser:
* Ingen uafhængige autoritet
* Vold er altid en mulighed
To problemer for diktatoren:
* Autoritær kontrol
* Autoritær magtdeling
To typer autokratier:
* Konkurrencepræget
* Etableret
Coup d´état
Når diktatorer bliver væltet af folk inde fra regimet (eliten)
Repression
En reel eller trussel af fysiske sanktioner imod et individ eller organisation, inden for de territoriale grænser af staten, med det formål at gøre det mere omkostningsfuldt for individet og afskrække andre fra en given adfærd.
To typer:
* Højintensitet: krænkelser af personers integritet, trusler mod deres liv, tortur, drab og sådan
* Lavintensitet: Freedomhouse civile friheder. Det hele er her mere subtilt og mod en bredere målgruppe, kan være ting som sagsanlæg, overvågning og sådan.
Kooptering
En bevidst forøgelse af fordele til potentielle udfordrere i bytte for deres loyalitet
Hvordan måler man patronage?
Regeringsforbrug i forhold til BNP er en proxy
