7: Kup, defection og massemobilisering Flashcards
(14 cards)
Forklar Wigs og Røds kupteori og deres tre hypoteser. Herunder hvorfor valg kan opfattes som en ‘vehicle of information’?
Hvilke to mekanismer præsenteres?
Der er lav information i autokratier, så valgresultater er en af de eneste muligheder for at se støtten til lederen. Hvis et valg viser lav støtte, kan eliterne begå kup for at undgå et oprør.
H1: Kupforsøg er mere sandsynlige efter valg, hvor lederen får et dårligt valgresultat
Fald i opbakning til lederen ⇒ p(kup)↑
H2: Valgresultat mødes af protester ⇒ p(kup)↑
H3: Effekterne stærkere i mere konsoliderede autokratier
Der er mere låg på informationen, så valgene bruges mere til information
Mekanismer:
M1: Kup som indrømmelse:
Eliterne prøver at imødekomme oppositionen (de ønsker egentligt bare at fastholde deres egen magt)
M2: Kup som trigger for øget repression:
De frygter, at regimet falder, hvis ikke der slås hårdt ned.
Wig og Rød:
Hvad synes I om deres valg mht. begrænsning af populationen (s.
799) og operationaliseringerne af deres x-variable (s. 800)? Passer
det godt til deres teori?
Tre parametre:
* Dikotom variabel for autokratier (alt med polity-score <5)
* Ser kun på kupforsøg inden for 365 dage efter et valg
* Kup er en dummy - 1 for et/flere kup i året efter et valg, 0 for ingen (gentagne kup tælles ikke særskilt)
Overvejelser om afgrænsningen:
De bruger stadig polity-skalaen, når de vurderer H3 - de ser bare kun på data for autokratierne
Måske er 365 ret lang tid - er man virkeligt sikker på, at det i så fald er i kølvandet på et valg?
* Table 1: 33/78 kupforsøg er i anden halvdel af året, så måske svækker det hypotesen?
* Mulig synopsisemne: Undersøg kvalitativt, hvor lang tid efter, det hænger sammen med valg
* Jo længere tid efter valget man medtager, jo mere usikkert bliver det, at det rent faktisk er effekten af valg på kup vi måler
Singh diskuterer, om de seneste års kup i Afrika skulle være udtryk
for en ‘contagion-effekt’ (smitte-effekt). Med hvilke argumenter
afvises den?
*Kupsmitte-tesen: *
Spillover-effekt - kupforsøg spredes fra ét land til et andet. Kup i et land ⇒ Større ssh. For kup i nabolande.
Nogle mener, dette forklarer de senere års kup i Afrika.
Singhs afvisning og (mod)argumenter for tesen
Singh finder ikke OI for kupsmitte:
OI: At de inspireres af nabolandenes kup. For at se det, kræver det, at eks. officerer inspireres af kup i andre lande.
* Det, mener Singh ikke, findes pga. interviews med officerer involverede i kup, der ikke så kup i andre lande som vigtige
Men (argumenter for tesen):
* Måske er påvirkningen ubevidst
* Ikke særligt legitimerende bare at abe efter. Man vil hellere fortælle, man har gjort op med et tidligere ustabilt styre.
* Fudtusserne: At vise “succesfulde” kup i andre lande, hvor fodtusserne ikke er døde at kuppet gør folk mindre nervøse, så inspiration fra udlandet kan løse det kollektive handlingsproblem i militæret. Så undgår man fraktioner og intern kamp omkring et kup i militæret
* Befolkningen: De kan også se, andre kup ikke er ført til dårligere forhold for befolkningen, og legitimiteten er også vigtig for dem. Man skal bruge nok støtte i befolkningen til, at de ikke gør oprør.
Hvilke forklaringer fremhæver Singh i stedet for en “smitte-effekt” for at forklare de seneste års kup i Afrika?
Kupfælde-tese
Der findes mere, at de inspireres af tidligere kup i eget land.
Tidligere succesfulde kup i landet ⇒ Inspiration til at lave et kup nu
Lav velstand
En root cause til kup.
Regimetyper: Hybridregimer
Hybridregimer er mindre rustede imod kup, så de kan oftere ske i disse regimetyper.
Kina og Rusland står desuden klar til at hjælpe kupmagerne, så det bliver mere realistisk at gennemføre et kup.
Anti-kup-norm i frit fald
Står særligt stærkt i 1990’erne - totalt liberalt hegemoni fra USA, som desuden indfører en lov imod bistand og militær hjælp til lande, der er begået kup i.
Selektiv implementering senere hen
Øget geopolitisk konkurrence ⇒ Mere selektiv implementering af normen
Nogle gange er det i USA’s interesse ikke at kalde et kup for et kup for at undgå konsekvenserne.
Store strategiske interesser i et land ⇒ Utilbøjelige til at kalde det et kup
AU (Afrikanske Union) har stået stærkt på normen, men den synes nu at være i frit fald.
Er der elementer fra Wig & Rød’s ‘vehicle of information’-argument, der kan:
a) Yde støtte til ‘contagion’-tesen, som Singh afviser?
b) Yderligere understøtte Singh’s egne forklaringer?
(Kun egne overvejelser her)
Støtte
Måske kan kup i andre lande fungere som vehicle of informaiton, ligesom valg i eget land gør?
Singhs forklaringer:
* The coup trap: tidligere succesfulde kup i eget land øger sandsynlighed for, at det sker igen
* Lav økonomisk udvikling øger sandsynlighed for kup i landet
* Konsoliderede autokratier er mindre tilbøjelige til at opleve kup. Hybridregimer er mere tilbøjelige til at opleve kup.
Ifølge Wig & Rød er effekterne ved et dårligt valg svagere i mere konsoliderede autokratier
Der er mere låg på informationen, så valgene bruges mere til information
* Ifølge Wig & Rød kan valg også være en trigger for øget repression - repression er dyrt, så det er mere effektivt, hvis landet er velstående.
Hvilken hovedforklaring for sikkerhedsstyrkernes ageren skriver
artiklen af Albrecht & Ohl sig op imod (s. 39-40)
Institutionaliseret militær:
Man stiger i graderne pga. Evner og erfaring, og der er generelt styr på tingene
Patrimonielt militær:
Militæret eksisterer af hensyn til styret mere end befolkningen
Albrecht & Ohl:
Redegør for deres dobbelte Principal-Agent teori og udfaldene ‘exit’,
‘resistance’ og ‘loyalty’
Pointen: Hæren er ikke eneaktør.
Lederen som principal for de højtstående officeerer
P: Lederen
A: Højtstående officerer
Højtstående officerer som principaler for laverestående soldater
P: Højtstående officerer
A: Menige soldater
Udfaldene
Exit: militærfolk forlader militæret/deserterer/smutter
Resistance: Aktiv modarbejdelse
Loyalty: Man følger ordrer
Typer af defection:
Horisontal defection
Vertikal defection
Albrecht & Ohl:
Hvilke tre faktorer er i følge forfatterne afgørende for, om sikkerhedsstyrkerne i de tre cases defecter eller ej?
Rationel cost-benefit-analyse fra både officerer og de menige
* Officererne er filtret mere ind i det politiske
* De menige ser det som et job, der giver dem penge og sikkerhed. De er også tættere på action - de skal faktisk stå og skyde folk eller sætte livet på spil.
(Afgørende for, om de defecter):
Tidshorisont:
* Hvor længe sidder diktatoren ved magten
Koordinationsmuligheder:
* Man skal have mulighed for at snakke sammen for at turde defecte
* Ellers er der et stort kollektivt handlingsproblem
Monitorering og sanktioner:
* Hvis man får med pisken, så snart man overvejer at defecte, er ssh. Mindre
Eksempler fra teksten:
Bahrain er ret lille, så det er nemt at overvåge. Det betyder, defectere ikke har et sted at gemme sig. De har også en foranstaltning med familierne, som man ringer til, hvis nogen begynder at ville defecte - så kan de fortælle videre, at hele fam er truet.
Hvad handler Albrecht og Ohl om?
Abstract:
A few years into the most recent wave of popular uprisings—the Arab Spring—studying regime trajectories in countries such as Syria, Egypt, and Yemen still seems like shooting at a moving target. Yet what has not escaped notice is the central role military actors have played during these uprisings. We describe how soldiers have three options when ordered to suppress mass unrest. They
may exit the regime by remaining in the barracks or going into exile, resist by fighting for the challenger or initiating a coup d’état, or remain loyal and use force to defend the regime. We argue that existing accounts of civil-military relations are ill equipped to explain the diverse patterns in exit, resistance, and loyalty during unrest because they often ignore the effects of military hierarchy.
Disaggregating the military and parsing the interests and constraints of different agents in that apparatus is crucial for explaining military cohesion during such crises. Drawing on extensive fieldwork we apply our principal-agent framework to explain varying degrees and types of military cohesion in three Arab Spring cases: Bahrain, Yemen, and Syria. Studying military hierarchy elucidates
decision-making within authoritarian regimes amid mass mobilization and allows us to better explain regime re-stabilization, civil war onset, or swift regime change in the wake of domestic unrest.
Wolf afviser en række dominerende forklaringer på Ben Ali regimets
sammenbrud i 2011. På hvilken baggrund? Og hvad menes med ‘retrospecive determinism’?
Retroperspektiv determinisme: Man ser på forhold, der gik forud, og konkluderer, at Ben Ali-styret nødvendigvis måtte styrte sammen på baggrund af dem.
Hun afviser dette og mener, det lige så godt også kunne have bestået.
Wolf fremfører, at regimets sammenbrud var et produkt af ‘contingency’, ‘uncertainty’ og ‘erroneous beliefs’. Forklar!
Hvad betyder det for vores evne til at forudsige regimeudviklinger?
Ret små forskelle kan afgøre, om folk går ud og demonstrerer eller ikke tør. Det er nærmest en sommerfugleeffekt.
Hun peger på én bestemt tilfældighed: Hele det arabiske forår er forårsaget af et opkald fra en dame i en lufthavn til en højtstående officer (hendes mand). Han tror, at Ben Alis officerer flygter, og vil undgå det.
Hun mener altså, at hele det arabiske forår kommer af en misforståelse.
Det er nærmest umuligt at bestemme, hvad der har udløst massedemonstrationer.
Man kan lave statistiske undersøgelser, der kan påpege generelle tendenser - men vi kan altså aldrig udtale os endeligt om enkelte cases
Root causes vs. trigger effects
Root causes disponerer et land for noget (fx et kup), men fører ikke nødvendigvis til det. En trigger effect udløser landets potentiale for det.
Hvad er horisontal og vertikal defection/afhoppen?
Horisontal: eliterne afhopper afhopper fra én alliance til en anden. Alliancerne er på samme horisontale niveau. F.eks., hvis man ikke længere tror, at egen alliance kan vinde en borgerkrig.
“individual defections of officers and soldiers across military units”
Vertikal: Hvis man ikke længere adlyder sin overordnede. Hvis officeren f.eks. ikke længere adlyder diktatoren, eller hvis fodsoldaten ikke længere adlyder officeren.
* Systemisk sammenbrud, hvor militæret ikke længere støtter diktatoren
Singhs forklaringer på de seneste kup i Afrika
Kupfælden (en nylig historie med succesfulde kup)
Lav økonomisk udvikling (en root cause)
Anokrati/hybridregimer (hverken demokrati eller stærkt repressionsapparat)
