Hudlidelser hos drøvtyggere og heste + ektoparasitter Flashcards

1
Q

Hvad er vigtigt at spørge om i anamnesen ved hudlidelser?

A
  • Hvornår opstod problemet?
  • Hvordan og hvor på dyret opstod de første symptomer
  • Fokuser på de første symptomer
    • Pludselig eller gradvist
    • Respons på evt. terapi
  • Kløe?
  • Andre dyr eller mennesker afficeret?
  • Management, parasitprofylakse, græsmarker
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad skal man huske når man kommer til en hud patient?

A
  • Hudlidelser er ofte sekundært til andre lidelser – Derfor glem ikke resten af dyret
  • Kortlæg hudlidelsen
  • Den primære lidelse er ofte overskygget af sekundære komplikationer
  • Udtag prøver
    • Randzoner oftest at foretrække
    • Multiple prøver er nødvendigt
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvordan kan man identificere de forskellige parasitter?

A
  • God lyskilde, evt lup (Hvad kan ses med det blotte øje?)
    • Hvis man kan se små bitte prikker som bevæger sig, så er det næsten altid skab.
  • Børst/kam
    • Lus
    • Chorioptes skab
  • Hudskrab med skalpel eller skarp ske (til det bløder)
    • Sarcoptes- eller psoroptesskab
    • Demodex
  • Tapetest
    • Oxuris equi (haleorm, æg påvises). Fold anus ud og kom godt ind i folderne hvor der er lunt. Rids. Tape påsættes og rids med negl ovenpå
  • Tape påsættes objektglas med lidt parafinolie på.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvor lever de patologiske svampe vs. normalfloraen?

A

Patologiske svampe lever langs hårrødderne (exothrix), hvorimod normalfloraen findes på huden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvordan diagnosticerer man svamp?

A

Start: Direkte mikroskopi af en tot hår (hiv hårtot ud med pean – sterilt!) Trichogram

Hvis negativ mikroskopi: Svampekultur (Sabourard agar (dyrkning 1-3 uger)

Det er især ringorm på huden som er patologisk. De lever godt af hårdrødderne. Derfor sal man sterilisere sine hår, inden man dyrker det, ellers kan man tage hår af med en tang og putte noget Kaliumhydrocid på og så se under mikroskopet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvordan diagnosticeres bakterier i huden?

A
  • Svaber direkte fra huden (ofte ses blandingsinfektion) – fjern skorpe og svaber derunder.
  • Alternativt tag biopsi og dyrk fra den og svaber fra ”biopsihul”
  • Aftryk af skorpe (Dermatophilus spp.) på objektglas, som mikroskoperes efter farvning. Eller knus en skorpe og bland med lidt saltvand. Lad det tørre i ca 45 min på objektglas og farv det (quick stain, gramfarvning olign)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvordan skal man udtage en biopsi for histologi?

A
  • Undgå kroniske og inficerede områder, randzoner
  • Huden vaskes forsigtigt, klippes ikke
  • Undgå lokalanalgesi, brug hellere en god sedation
  • Husk mærkning (udtagelsessted, evt. marker epidermis på biopsi)
  • Formalin er meget giftigt, også dampene. Pas på jeres bakteriologiprøver, da formalindamp er baktericidt.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Nævn de vigtigste hudlidelser for kvæg i danmark?

A
  • Digital dermatitis (gennemgås under klov- og lemmelidelser)
  • Ringorm (Trichophyton verrucosum/mentagrophytes)
  • Papillomer
  • Dermatofilose
  • Ektoparasitter (lus, skab, hårsækmider)
  • Stefanofilariose
  • Fotosensibilisering (sjældent)
  • Hudleukose (sjældent)
  • Yver- og pattelæsioner ( bla. BPV, pseudocowpox, Bovine herpes mammillitis – gennemgås under mastitis)
  • Haletråd
  • Trykninger (gennemgås under klov- og lemmelideser)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Nævn de vigtigste hudlidelser for får i Danmark?

A
  • Dermatofilose (Lumpy wool)
  • Ektoparasitter
  • Lus
  • Lusefluer (sheep ked)
  • Skab
  • Myiasis
  • Læbe skurv (orf virus)
  • Interdigital dermatitis
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Nævn de vigtigste hudlidelser for hest i Danmark

A
  • “Muk” i kodebøjninger
  • Ringorm (Trichophyton equinum, T. verrucusum, Microsporum equinum)
  • Ektoparasitter (lus, skab, hårsækmider, haleorm)
  • Sommereksem
  • Foderbetinget allergi/atopisk dermatitis
  • Eosinofil dermatitis
  • Seborrehea
  • Sarkoidosis
  • Sarkoider
  • Papillomer/vorter
  • Melanomer
  • Ulcerativ lymfangitis
  • “Eosinofile knopper”
  • Fotosensibilisering
  • Urticarier
  • Habronema
  • Pemfigus folliaceus - sjældent
  • Kronisk progressiv lymfødem på benene (tunge hesteracer)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Er der behandlingsudfordringer ved behandling af hudlidelser hos hest?

Hvis ja, hvad skal man stille op med de udfordringer?

A

JA!

Der er ikke mange præparater registreret til hudlidelser hos heste.

Derfor anvendes kaskadereglen.

Ikke registrerede lægemidler kan også anvendes nogle gange på empirisk basis.

Generelt: Brug primært topikal behandling (chlorhexidin og antibiotika/steroidsalve), masser af steroider og evt systemisk antibiotika (førstevalg er penicillin)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er en god prednisolonkur til hest?

A

1 mg/kg i morgenfoder 1x dgl i 14 dg.

Herefter 1⁄2 mg/kg i morgenfoder 1xdgl i 14 dage, herefter

1⁄2 mg/kg hver anden dag i 14 dage Pris for 500 kg hest ca 1000 kr.

Hvis ejer ej har medicinkursus: Husk chip og udmeldelse af fødekæden, så kan det udleveres

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvilken behandling skal man oftest bruge ved hudlidselser?

A

Steroider!!!!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er årsagen til hudbetændelse?

A

Ofte blandingsinfektioner:

Dermatophilus congolensis (Actinomycet, keratonofil, kun infektiv i fugtige omgivelser)

Staph spp, Strept spp, og evt dermatofytoser og skabsmider

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvor ligger dematophilus sig ved hudbetændelse?

A

Den overlever i hudskorperne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvilke dyr får hudbetændelse og hvilken tid på året rammer det oftest?

A

Kvæg, får, hest, især efterår, vinter, forår.

Hos hest ses det ofte i kodebøjninger og er i DK et stort problem

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad er risikofaktorerne for hudbetændelse?

A
  • Fugtige omgivelser (regn og mudder) – zoosporer aktiveres
  • Mindre hudlæsioner, f.eks. hos dyr på mudrede folde, får der lige er klippet
  • Kronisk inficerede dyr
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvilke symptomer er der på hudbetændelse?

A
  • Udbredelse over dorsum og distalt på lemmer
  • Papelligende prominenser med krustedannelser med hårtot (dette gælder primært for Dermatofilus congolensis)
  • Under skorpe findes blottet fugtig granulationsvæv og evt. eksudat
  • Ingen kløe men ømhed (halthed hos hest)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvordan behandles hudbetændelse og hvad er prognosen?

A

Terapi:

  • Fjern skorper
  • Vask i klorhexidin shampoo
  • Hold området tørt
  • Luk dyrene ind
  • Lokal behandling med antibiotika-/steroidsalve (ofte fucidin som er registeret til hund pga. kaskaderegl.)
  • Evt. Systemisk antibiotika (penicillin og streptocillin)
  • Især får og kvæg

Prognose:

Reserveret, ofte residiv (tilbagevendende)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad er leukocytoclastisk vasculitis

A

Dette er en arveart, som gælder for heste og den kan snyde lidt. Den kan på mange måder ligne en hudbetændelse – denne tilstand strækker sig dog lidt mere op på siderne af lemmerne, typisk på de mere ikke-pigmenterede områder. Derudover er den dog mere alvorlig end hudbetændelse, da der er tale om vaskulitis med trombedannelse.

Man ser det altså hos heste, og det er medialt eller lateralt på ikke pigmenterede lemmer (piben).

Patogenesen er ukendt, men det skyldes sandsynligvis immunmedieret, evt. pga. sollys.

Histopatologisk ses vaskulitis med nekrose og trombedannelser i superficielle blodkar i dermis.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad er symptomerne på leukocytoclastisk vasculitis?

A
  • Tydelig demarkationslinie til normal hud.
  • Nekrose
  • Ulcerationer
  • Krustedannelser
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvordan behandles leukocytoclastisk vasculitis?

A

Systemisk prednisolonbehandling, og undgå sollys

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad er kronisk progressiv lymfødem?

A

Dette er en relativ ny beskrevet tilstand. Det er de tunge hesteracer der får den – heste med kraftigt hovskæg.

Der er tale om en variant af kodeledsdermatitis (muk), hvor man ser udbredt hævelse, hyperplasi og fibrose. Der vil ligeldes ske en komprimering af lymfedrænagen. Hestene vil have meget ondt, og de står og stamper og kløer. De vil kunne få en helt masse andet oveni – fx coryoptes.

Der er tale om en elastin-defekt i form af en abnorm elastisn produktion i lymfekarrene, som medfører nedsat funktion af lymfekarrene.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvordan behandles kronisk progressiv lymfødem (CPL)?

A
  • Vask, feks. i saltvand
  • Tjæresæbe, Sebacil®
  • Motion er vigtigt
  • Evt støttebandager
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvilke dyrearter kan få lymfangitis (cellulitis) og hvor ses symptomerne oftest?

A

Alle dyr. Oftest bagben

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvad er symptomerne på lymfangitis (cellulitis)?

A
  • Oftest akut opstået.
  • Diffus hævelse
  • Øm
  • Halt
  • Evt. feber
  • Serumudsvedning fra benet.
  • Evt. sår på benet
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvordan diagnosticeres lymfangitis?

A
  • Skanning viser udvidede lymfekar.
  • Dyrkning fra FNASP eller biopsi i det helt akutte stadium, men ofte skuffende. Forsøg alligevel for resistensproblemer kan være afgørende (MRSA)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvordan behandles lymfangitis (cellulitis) og hvad er prognosen?

A

Behandling:

  • Behandling skal iværksættes hurtigt. Jo længere tid benet er hævet, jo større er risiko for kronisk lymfebeskadigelse.
  • Kolde omslag flere gange daglig (senere varme omslag) NSAID (F.eks. Finadyne® 1,1 mg/kg iv) i 7 dage
  • Penicillin (40.000 IE/kg im) 1x dagl i 7 dage kombineret med Gentamycin (6,6 mg/kg iv i 7 dage) Obs: positivt dyrkningssvar kræves
  • Skridt ture
  • Støttebandage modstående ben.
  • Check for laminitis
  • Når akutte stadium er ovre: Prednisolon 1 mg/kg i 2 uger, trappes ned over 4 uger.

Prognose:

  • Reserveret hvis behandling ikke iværksættes tidligt.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hvad er årsagen til ringorm (Dermatofytose)?

A

Agens:

  • Trichophyton spp
  • Microsporum spp

Disse svampe formerer sig i epidermis og gennemvokser hårskaftet, hvorved håret knækker og der opstår skældannelse og alopeci.

Det specielle ved ringorm er, at de faktisk ”tager livet af sig selv”. Svampene er nemlig strikte aerobe, og alt skællet der dannes, vil lukke ilten ude fra området, og svampene vil altså dø ud under skorpedannelserne centralt i læsionen.

Man mener der kan opstå en aldersbetinget og erhvervet immunitet.

Ringorm er dog kun ”visuelt”. Det kan klø, men det er mest sekundært. Det er oftest unge dyr der får det, og især kalve og heste.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvad er symptomerne på ringorm?

A
  • Inkubationstid: 1-4 uger
  • Man vil se en lille rund proces voksende i størrelse op til 5-10 cm, evt. konfluerende med andre. Centralt ses der ofte skældannelse og hyperkeratose, væksten sker i randzonen.
  • Man ser dette forskellige steder på dyrene:
    • Kalve: Hoved, hals, perineum
    • Heste: Sadelleje, distalt på lemmer (evt. sammen med dermatofilose og bakterielle infektioner)
    • Får: Hoved, sjældent uldbeklædt hud
  • +/- kløe
  • Ringorm smitter enormt meget!
  • Hvis man har nogle kalve som man mener har ”muk”, men at antibiotikaen ikke rigtigt virker, så skal man overveje om man har overset ringorm.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Hvordan diagnosticeres ringorm?

A
  • Symptomer
  • Skrab m. mikroskop, evt. ringorme dyrkning (Sabourard agar)
  • Trichogram
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Hvordan behandles ringorm og hvordan forebygger man ikke at få det?

A

Terapi:

  • Ofte spontan heling om sommeren på græs –> immunitet
  • Vask: Enilconazol (Imaverol®), både dyr og omgivelser (eftersom det kommer om vinteren er det en dum ide at vaske.)

Profylakse:

  • Hygiejne
  • Vaccination: kun kvæg 2 x med 14 dages mellemrum, bruges i DK.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Hvilke forskellige agens er der for skab?

A
  • Sarcoptes spp
    • Graver lange gange nede i huden. Det er derfor det kløer helt vildt! Det er en meget pinefuld lidelse fordi det kløer så meget.
    • Benskab hos svin og hest – især ved kontakt til ræve
    • Fnat (hos mennesker)
  • Chorioptes spp
    • Kravler rundt oven på huden så det er ikke helt så slemt.
    • Haleskab (kvæg)
    • Skabmuk distalt på ben (hest)
    • Scrotum (vædder)
  • Psoroptes spp
    • Ondartet fåreskab
    • Krops- og øreskab (hest og kvæg)
    • Anmelderpligtig
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Hvad er symptomerne på skab?

A
  • Overvejende om vinteren og indendørs
  • Initialt ses papeldannelser herefter:
  • Krustedannelser, hyperkeratose og alopeci
  • Intens kløe
  • Evt. vægttab, utrivelighed
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Hvordan diagnostiseres skab?

A
  • Skrab (dybt ved sarcoptes og psoroptes)
36
Q

Hvordan behandles skab?

A
  • Flumetrin (Bayticol®pour-on)
  • Moxidectin (Cydectin® pour-on eller injektion (injektion ej til lakterende køer)
  • Frontline®vet eller Sebacil ® til hest (men her bruges kaskaderegl, da der ikke findes registrerede produkter)
37
Q

Hvilke former for lus findes der?

A

Blodsugende- og pelslus

Disse to former er lette at kende! Det er dog især de blodsugende lus som vil kunne gøre dyrene meget syge. Hvis de bliver voldsomt angrebet af de blodsugende lus, så vil de blive anæmiske og de vil gå og tabe sig.

38
Q

Hvilke symptomer er der på lus?

A
  • Kløe
  • Alopeci
  • Hyperkeratose
  • Evt. vægttab
  • Anæmi
39
Q

Hvordan diagnosticeres lus?

A
  • Lus og æg kan erkendes i pels – man kan evt. lave mikroskopi.
  • Lusene vil kravle ud af pelsen når dyret sveder
40
Q

Hvordan behandles lus?

A

Som ved skab:

  • Flumetrin (Bayticol®pour-on)
  • Moxidectin (Cydectin® pour-on eller injektion (injektion ej til lakterende køer)
  • Frontline®vet eller Sebacil ® til hest (men her bruges kaskaderegl, da der ikke findes registrerede produkter)

Overvej behandling selvom lus ikke er identificeret.

41
Q

Hvad er agens til Myiasis (maddiker) og hvilke er prædisponerende faktore findes der?

A

Agens:

  • Diverse spyfluer

Spyfluen lægger sine æg i fugtige varme omgivelser, helst hvor der er små sår.

De drægtige fluer tiltrækkes altså af:

  • Fugtig og varm pels
  • Diarré
  • Urin
  • Hudlæsioner

Æggene lægges i den fugtige pels –> larverne invaderer huden –> frigiver stoffer, som nedbryder vævet –> dette ernærer larverne sig efterfølgende af.

42
Q

Nævn symptomer for Myiasis (madikker):

A
  • Uro
  • Kløe
  • Anoreksi
  • Fugtig
  • Brunlig uld
  • Evt. død!
  • Det er enormt smertefuldt mens det står på
43
Q

Hvordan behandles myiasis og hvad er profylaksen?

A

Behandling:

  • Oprensning: skyldning evt. kirurgisk debridement
  • Ivermectin (Ivomec® sc)

Profylakse:

  • Reduktion af flueantal (svært) •Hygiejne
  • Klip ulden af i disponerede områder
44
Q

Hvilke to agens findes der til sommersår?

A
  • Stephanofilaria spp (kvæg)
  • Habronema spp og Draschia (hest)
45
Q

Nævn patogenesen for sommersår

A

Patogenesen er forskellig for de to:

  • Stephanofilaria: L3 stadier af parasitten overføres med fluer, de voksne orm lever i huden, hvor den lægger æg der klækkes. Fluerne optager æggene når de fouragerer på dyrene eller fra fæces, og L3 udvikles i fluerne.
  • Habronema/Draschia: Den voksne parasit lever i ventriklen, og æggene udskilles i fæces. Fluerne optager æg, L3 udvikles i fluen.

Larverne penetrerer tyndhudede områder som fx:

  • Mediale øjenkrog
  • Pattebasis
  • Ventrale midtlinje lyskefold
  • Hals
  • Præputium

Larverne lægges i de fugtige områder.

46
Q

Hvad er symptomerne på sommersår?

A
  • Eksudativt granulationsvæv
  • Grænseområdet til normal hud ofte let fortykket
  • Kløe
47
Q

Hvordan diagnosticeres sommersår?

A
  • Symptomer
  • Skrab/smears.
  • Larver er op til 3 mm lange men ultratynde så de kan kun ses i mikroskop.
  • Evt biopsi.
48
Q

Hvordan behandles sommersår?

A

Behandlingen gentages ofte flere gange.

  • Heler ofte i løbet af vinteren (residiv tendens)
  • Flumetrin (Bayticol®pour-on)
  • Moxidectin (Cydectin® pour-on eller injektion (injektion ej til lakterende køer)
  • Evt. prednisolon behandling
  • Fluespray for at undgå nye sår
49
Q

Hvad er agens til sommereksem?

A
  • Mitter (Culicoides spp)
  • Spyfluer (Simulium spp)
  • Hestebremser (Tabanus spp)
  • Staldfluer (Stomoxys)

Der er tale om, at dyret har en hypersensitivitet over for mitten, men også andre insekter. Det ses især hos islandske heste og andre ponyracer, men også hos nogle store heste. Det ses oftest i sommerperioden. Ses sjældent hos heste der er under 2 år gamle.

50
Q

Hvad er patogenesen for sommereksem?

A

En allergisk reaktion (type I og type IV, IgG og IgE) over for mittens spyt.

51
Q

Hvilke symptomer er der på sommereksem?

A
  • Svær kløe
    • Man, hale, ryg, evt. andre steder på kroppen
  • Alopeci
  • Hyperkeratose
  • Evt. sekundære infektioner

Det er vigtigt at have en god anamnese, da der faktisk ikke er en god måde at diagnosticere denne tilstand på. Man diagnosticerer på baggrund af symptomer, ud fra hvornår de har fået det, og det faktum at det forsvinder igen om sommeren. Der findes ingen antigentest.

52
Q

Hvilken terapi og profylakse findes der for sommereksem?

A
  • Undgå fold morgen og aften
    • Det er på dette tidspunkt mitterne er aktive. Man skal holde dem på tørt område – mitterne kan ikke flyve og kan da ikke komme hen til det tørre område.
    • God ide at pakke hestene ind – også selvom det er varmt om sommeren
  • Prednisolon
    • Hvis det er meget slemt så start evt. med Dexametason (pas dog på laminitis!)
  • Antihistamin
  • Omega 3 og Omega 6 fedtsyrer i foder
  • Topikal behandling: Tjære-, svovl-, eller salisylsyreshampoo, fx Dermalux.
53
Q

Hvad er patogenesen bag atropisk dermatitis hos hest og hvilke symptomer ses ved denne lidelse?

A

Patogenese:

Muligvis arveligt i visse racer. Reagerer mod visse antigener fra f.eks. skimmelsvampe, grasser, træer, støv med øget IgE produktion

Symptomer:

  • Generaliseret kløe,
  • Sekundære hudforandringer
  • Alopeci
  • Hyperkeratose
  • Skæl
  • Krustedannelser
  • Løs gødning
  • luftvejssymptomer
54
Q

Hvordan behandles atropisk dermatitis?

A
  • Prednisolon 1 mg/kg po. Hvis meget slemt start evt med dexametason 0,02-0,2 mg/kg po eller iv (obs laminitis)
  • Antihistamin Hydroxyzin 200-400 mg/kg po 2xdgl
  • Omega 3 og omega 6 fedtsyrer i foder
  • Topical behandling: Tjære-, svovl-, eller salisylsyreshampoo, f.eks. Dermalux
55
Q

Hvad forårsager urticaria (nældefeber)?

A

Der er tale om en allergisk reaktion:

  • Type I (oftest!)
  • Type II
  • Type III

Denne allergiske reaktion kan opstå som følge af fx:

  • Insektstik
  • Giftige planter
  • Fodermidler
  • Medicin
  • Sekundært til luftvejsinfektioner – især hos hest

Det kan dog også være tale om non-immunologiske årsager såsom motion, kulde og stress før et løb.

56
Q

Hvad er symptomerne på urticaria (nældefeber)?

A
  • Ødematøse hævelser (kvadler), evt. serumudsivning
  • +/- kløe
  • I sjældne tilfælde ses systemisk kredsløbspåvirkning
  • Kvæg: Mælkeallergi. Urtikarier i goldperioden, mælkeproteiner i blodbanen s.f.a. højt tryk i yver. Medfører type I allergisk reaktion
57
Q

Hvordan behandles urticaria?

A
  • Evt. systemisk steroidbehandling (dexamethason), antihistamier (hydroxin)
58
Q

Hvad er Pemphigus folliaceus og hvilke dyr rammer de?

A

Det er den hyppigste autoimmune dermatologiske lidelse hos hest.

Det er en autoimmun lidelse, hvor der dannes autoantistoffer mod bindingerne (glycocalyx) mellem keratinocytter i epidermis. Cellerne løsnes fra hinanden (acantholyse). Ligeledes ses intraepidermale pustler.

Den rammer heste i alle aldre og alle racer.

59
Q

Hvilke symptomer ses ved Pemphigus folliaceus?

A
  • Skæl
  • Skorper
  • Alopeci
  • Pustler
  • Evt kløe.
  • Kan være lokalt eller mere udbredt.
  • Evt systemisk påvirket
60
Q

Hvordan diagnosticeres pemphigus folliaceus og hvordan behandles det ooooog hvad er prognosen?

A
  • Hudbiopsi
  • Langvarig prednisolonbehandling.
  • Prognose rimelig god for unge heste
61
Q

Hvilke andre årsager er der til kløende, skorpebelagte og skællende hudlidelser hos heste end pemphigus folliaceus?

A

Seborrehea

Kliniske symptomer defineret ved overdreven skæl og skorper. Kan være primær men oftest sekundært

Eosinofil dermatitis og stomatitis

Generaliseret eosinofil infiltration i hud (hoved, hals, lemmer), mundhule og i tarm (Inflammatory Bowel Disease)

Sarkoidosis

Generaliseret granulomatøs lidelse hvor hud og bl.a. lunger, tarm, lymfeknuder, milt, lever

62
Q

Hvilke symptomer ses ved eosinofile granulomer hos hest?

A
  • Faste afgrænsede ret hårde hævelser, ikke ømme.
  • Evt forkalkninger
  • Findes især ved hals, skuldre og i sadelleje.
63
Q

Hvordan behandles eosinofile granulomer hos hest?

A
  • Lad dem være, eller dexametason injektion under hver papel/nodulus (maks. 20 mg i alt).
  • Obs laminitis.
  • Hvis der er mange granulomer overvej –> systemisk prednisolon behandling.
64
Q

Hvem rammer equine sarkoider og hvordan diagnosticeres det?

A

Forekomst:

  • Hyppigste neoplasi hos hest
  • Alle aldre, dog tendens til at yngre heste rammes hyppigere, alle racer
  • Fibro-epitheliale tumor, der findes flere forskellige typer

Diagnostik:

  • Hudbiopsi. Viser fibroblast proliferation i hvivler vinkelret på basalmembranen. Og epidermis strækker sig ned i dermis som fingre.
  • HUSK: traumer eller biopsier kan få sarkoiderne til at vokse
65
Q

Hvad er occulte sarkoider og hvordan diagnosticeres det?

A

Symptomer:

  • Cirkulære
  • Alpeci
  • Ingen tydelig prominenser

Diagnostik:

  • Biopsi, men lad være.
66
Q

Hvad er verrukøse (vorteligende) sarkoider?

A
  • Ofte tørre og med kraftig keratinproduktion
67
Q

Hvad er nodulære sarkoider?

A
  • Faste afgrænsede hævelser og dækkede af huden.
  • Type A: Ingen hudindvolvering
  • Type B: Tumor er fæstnet til huden, så den er ikke frit forskydelig i forhold til hud.
  • Hud evt. ikke intakt
68
Q

Hvad er fibroblastisk sarkoider?

A
  • Har flæsket udseende
  • Kan være pendikulerende og stilket (type 1) eller bredbasede (type 2)
69
Q

Hvad er mixed sarkoider?

A

Består af flere af de ovennævnte typer .

Dette ses ret ofte.

70
Q

Hvordan diagnosticeres equine sarkoider?

A
  • Hudbiopsi, men pas på! Det aktiverer tumorceller og spredes. Især verrukøse og oculte bliver let aggresive
  • Send hellere hele tumoren til histopatologi. Send tumorstykker (< 1cm tykke i formalin). Foto eller grundig beskrivelse af tumor medsendes rekvisitionen.
71
Q

Hvordan behandles sarkoider og hvad er prognosen?

A

Behandling:

  • Lad dem være – kortlæg dem
  • Spontan forsvinding (0-10%)
  • Medicinsk (behandling af hesten med NSAID eller prednisolon inden er en fordel):
    • Aciclovir topicalt i 2-6 mdr, god effekt på mindre sarcoider .
    • XXTERRA – ej godkendt i DK
    • AW4-LUDES – ej godkendt i DK
    • Efudix creme (god til mindre verrukøse tumorer)
  • Immunoterapi (BCG calmette vaccine, 4 injektioner med 2- 3 ugers mellemrum). Anvendes primært til tumorer ved øjnene. Brug kanyle med luer lock, da det kan være svært at injicere ind i tumor. Fås fra Seruminstituttet
  • Kirurgi så som kryoterapi, laserkirurgi – Pas på post operativ infektion, da det øger risiko for residiv
  • Ligering (kun ved stilkede mindre tumorer)
  • Stråling god effekt men kun muilgt få steder i verden
  • Cisplatin (kemoterapeutikum)

Prognose:

  • Reserveret
72
Q

Hvad er agens bag papillomer (vorter) og hvilke dyr rammer det?

A

Agens:

  • Bovin papillomavirus (BPV 1-10)

Forekomst:

  • Heste: Mule, hoved, øre, distalt på lemmer, genitalier
  • Kvæg: Patter og yver, hoved, hals, ryg
  • Får, geder: sjældent
  • Generelt unge dyr, spontan helbredelse efter 3- 4 mdr.
73
Q

Hvilke symptomer ses ved papillomer (vorter) og hvordan behandles det?

A

Symptomer:

  • Afgrænsede tørre og hyperkeratotiske prominenser
  • Ikke kløende

Terapi:

  • Som for sarcoider:*
  • Lad dem være – kortlæg dem
  • Spontan forsvinding (0-10%)
  • Medicinsk (behandling af hesten med NSAID eller prednisolon inden er en fordel):
    • Aciclovir topicalt i 2-6 mdr, god effekt på mindre sarcoider .
    • XXTERRA – ej godkendt i DK
    • AW4-LUDES – ej godkendt i DK
    • Efudix creme (god til mindre verrukøse tumorer)
  • Immunoterapi (BCG calmette vaccine, 4 injektioner med 2- 3 ugers mellemrum). Anvendes primært til tumorer ved øjnene. Brug kanyle med luer lock, da det kan være svært at injicere ind i tumor. Fås fra Seruminstituttet
  • Kirurgi så som kryoterapi, laserkirurgi – Pas på post operativ infektion, da det øger risiko for residiv
  • Ligering (kun ved stilkede mindre tumorer)
  • Stråling god effekt men kun muilgt få steder i verden
  • Cisplatin (kemoterapeutikum)
74
Q

Hvad er agens bag orf og hvad er patogenesen?

A

Agens:

  • Parapoxvirus

Patogenese

  • Inkubationstid 3-14 dage
  • Smitter via kontakt. Epitheliotrof virus
  • Initielt dannes papler, vesikler og pustler i læberand, som spredes til mund og næseområde, hvor der ses tykke skorper
75
Q

Hvilke dyr rammer orf og hvad er symptomerne?

A

Forekomst:

  • Får og geder
  • Mennesker i kontakt med disse dyr

Symptomer:

  • Skorpebelagte læsioner omkring mund og næse hos unge dyr
  • Ældre dyr ses læsionerne hyppigere i kronrand, interdigitalt, på yver, omkring øjne og ydre genitalier
  • Diende dyr vil ikke patte pga smerte
  • Sekundære bakterielle infektioner komplicerer læsionerne
  • Hos mennesker ses forandringer især på hænder
  • Varighed 3-6 uger
76
Q

Hvordan diagnosticeres orf og hvordan behandles det?

A

Diagnostik:

  • Kliniske symptomer
  • Antistoffer i serum eller PCR

Terapi:

  • Selv-begrænsende, lad det være
  • Sondefodre lam hvis de ikke vil die
  • Behandle sekundære infektioner
77
Q

Hvordan forebygges orf?

A
  • Virus overlever i skorper – endemiske besætninger
  • Solid rengørring af stalde
  • Undgå at få syge dyr ind i besætningen
  • Vaccination ej i DK, men autovaccine er fremstillet enkelte gange
78
Q

Hvem rammes af melanomer og hvor sætter de sig på hestene?

A
  • Forekommer især hos skimlede, ældre heste (80% af ældre heste > 15 år)
  • Især i haleregion og spytkirtler, men også i indre organer
  • Udgår fra melanocytter i huden og kan være benigne eller maligne
79
Q

Hvordan diagnosticeres og behandles melanomer?

A

Diagnostik:

  • FNASP
    • rigtig godt, da det ikke er særlig traumatisk!
  • Biopsi

Behandling:

  • Man laver faktisk ikke så meget behandling, da de fleste heste lever uden problemer med melanomer, men man skal holde øje med om de vokser – ved tegn på vækst skal man altså fjerne dem straks!

Cimetidin er en mavesårsbehandling, som har vist nogen effekt i behandling af melanomer.

80
Q

Hvad er fotosensibilisering og hvilke dyr rammes?

A

Der er her tale om en øget lysfølsomhed i huden som følge af fotodynamiske stoffer. Huden absorberer langbølget lys og stofferne aktiveres og der startes en vævsbeskadigelse.

Pigmentet i huden vil normalt beskytte mod dette, så det er kun den hvide del af huden det sker på.

Man ser det hos dyr der går ude, altså kvæg, får og hest på græs, samt er det de ikke-pigmenterede områder der angribes.

81
Q

Hvilke symptomer ses ved fotosensibilisering?

A
  • Initialt uro og hudkløe
  • Røde og hævelse afløses af hudnekrose og huden falder af
  • Ofte sekundære infektioner
82
Q

Forklar hvordan fotosensibilisering kan inddeles

A

Primær fotosensibilisering

  • Indtagelse af fotodynamiske stoffer, oftest friske planter.
  • De klassiske planter der her kan være tale om er:
    • Prikbladet perikum
    • Vild gulerod
    • Rajgræs

Sekundær fotosensibilisering

Her er det lidt mere komplekst, da der er tale om en hepatogen fotosensibilisering. Der er en leverskade og leveren fungerer ikke. Denne leverlidelse kompromitterer galdeudskillelsen, hvilket betyder at disse fotodynamiske stoffer ikke udskilles med galden som de skulle, men cirkulerer via kredsløbet ud til huden og skaber problemerne.

Årsagerne til denne leverlidelse kan være:

  • Fascioliasis (leverikter)
  • Hepatotoksiske planter (også tørret)
    • Blågrønne alger
    • Engbrandbæger
    • Lupin
83
Q

Hvordan behandles fotosensibilisering?

A
  • Undgå sollys
  • Lokal behandling af læsioner
  • Evt systemisk antibiotika
  • Fjern giftige planter
84
Q

Hvordan forekommer haletråd hos undtyre?

A

Det er hos unge tyre der går sammen. Når de lægger sig ned, vil de kunne komme til at træde hinanden over halen. Man kan se osteomyolitter på grund af dette.

Det er ungtyre på spaltegulve, med en høj belægningsgrad – der er særlig høj forekomst om sommeren af dette haletråd, (de ligger mere ned om sommeren fordi det er varmt).

85
Q

Hvad er patogenesen bag haletråd hos ungtyre?

A

Lidelsen starter som en traumatisk læsion af halen, der udvikler sig til nekrose, suppuration, osteomyelitis og embolisk spredning. Det er en langsom og snigende udvikling.

Værst er det hvis det udvikler sig til en osteomyelit, da de så kan komme til at stå med store ødemer.

86
Q

Hvad er symptomerne på haletråd hos ungtyre og hvordan behandles det?

A

Symptomer:

  • Hævelse og ømhed omkring trådstedet
  • Feber
  • Reduceret tilvækst
  • Symptomer på spredning, slingerhed, ledhævelser
  • Liggesår

Terapi:

  • Antibiotika og evt. haleamputation
87
Q

Hvad er det aller aller vigtigste at huske med hudlidelser? (forelæsers “take home message”)

A
  • Det er ofte svært at stille eksakt diagnose
  • Spørg om der er kløe?
  • Behandling består ofte af steroider og antibiotika, evt ektoparasitære midler.