6. Hjernestammen og kranienerverne (færdig) Flashcards

Question

ØJENSYMPTOMER ## Footnote **6.2.3 Beskriv kort to reflekser som n. facialis er involveret i.**

Answer 1

N. facialis sørger for blinkerefleksen som sørger for at lukke øjet hvis objekter kommer tæt på eller berøring af cornea, og stapedius-refleksen ved høje lyde. _Cornea/blinke refleksen:_ * Berøring eller anden irritation af cornea. Dette er smertereceptorer med lav tærskel * Afferente signal sendes i n. opthalmicus -\> Trigenimus med trofisk centrum i ganglion trigeminale, herfra videre ind til nucleus spinalis n. trigeminalis * Reflekscentrum i hjernestammen, forbindelser fra trigeminus til retikulærsubstansen og videre til nc. n. facialis * Efferenter i n. facialis * Innervation af m. orbicularis occoli, kontraktion af denne medfører lukning af øjet. _Stapediusrefleksen:_ * Hårcellerne i cortis organ registrerer svingerne i endolymfen. * Afferente signal ledes til hjernestammen gennem n. vestibulocochlearis * Reflekscentrum involverer cochleariskernen, retikulærsubstans og videre til nc. n. Facialis (bilateralt) * Efferenter føres af n. facialis til n. stapedius (bilateralt) som innerverer m. stapedius * Kontraktion af m. stapedius bilateralt, musklen trækker stapedius lidt væk fra det ovale vindue og lydsvingningerne fra trommehinden til det indre øre reduceres.

Answer 2

**Forløb** N. facialis vil under dens intrakranielle forløb afgive nogle grene med vigtige funktioner. Hvis nogle af disse funktioner er ophørt må læsionen sidde proksimalt herfor. Fra nc. Facialis og nc. Salivatorius superior i pons afgår somatisk og visceral efferente. De somatiske til n. facialis, de viscerale til n. intermedius. Facialis slår først et knæk rundt om nc. Abducens før den får sit apperante udspring. Her løber den sammen med n. intermedius. Den vil nu løbe sammen med n. vestibulocochlearis ind i meatus accusticus internus. Her løber n. facialis der kan opdeles i 3 stykker. * _1. Stykke_ hvor der ses ganglion geniculum hvorfra n. petrosus major afgår. Den fører præganglionære parasympatiske fibre til ganglion pterygopalatinum. Disse fibre skal innervere tårekirtlen. * _2. Stykke_ afgives ingen grene. * _3. Stykke_ hvor der først afgives n. stapedius, herefter chorda tympani. N. stapedius skal innervere m. stapedius som forhindrer overfølsomhed over for høje lyde. Chorda tympani fører de præganglionære parasympatiske fibre til gl. submandibularis og gl. sublingualis. Desuden fører den smagsfibre tilbage til hjernestammen. Herefter løber den (egentlige n. facialis) ekstrakranielt ud af foramen stylomastoideum. **Læsioner med forskellige udfald** Hvis hverken tåresekretion, stapediusreflex, smagssans på forreste 2/3 eller spytsekretion fra de to spytkirtler er ophævet, men der ses en lammelse af mimisk muskulatur, så sidder læsionen efter chorda tympani. Hvis spytsekretion og smag er ophævet, men ikke stapediusrefleksen, så sidder den i 3. Stykke efter afgivelse af n. stapedius. Hvis kun tåresekretion er intakt, så sidder den efter ganglion geniculum, før 3. Stykke. Hvis det hele er ophævet, så er det således skade før ganglion geniculum.

Answer 3

Viljebestemte indebærer sakkade og følgebevægelser Reflektoriske indebærer den vestibulo-okulære refleks (VOR), den optokinetiske refleks og konvergensbevægelsen. * 1. _Sakkader:_ små hurtige bevægelser fra et punkt til et andet. Oftest reflektorisk, men kan være viljestyret. * 2. _Følgebevægelser_: langsomme bevægelser som bruges til at følge et objekt i bevægelse for at billedet holdes på retina. * 3. _Konvergens_: ændrer de visuelle akser, når afstand fra fikspunkt ændres. Dette er med andre ord evnen til at skarpstille og ledsages af akkomodation og pupilændring. * 4. _Opthokinetisk nystagmus_: blanding af sakkader og følgebevægelser. Når omgivelserne flytter sig. * 5. _Vestibulær nystagmus_: når individet selv flyttes i forhold til omgivelser. Impulser fra vestibulære kerner til øjenmotoriske kerner. * _6. Postrotatorisk nystagmus_ – efter individets rotation. Detaljer om disse gennemgås i 6.2.11

Answer 4

**Nc. oculomotorius og Edinger-Westphals-kernen** * _Beliggenhed_: bagtil i mesencephalon foran cerebrale aqudukt, nær midtlinjen. Over trochlearis-kernen. * _Nerves apparent udspring_: Fossa interpeduncularis foran på mesencephalon (dura perforation ud for processus clinoideus posterior) * _Funktion_ (musklerne og deres virkning): * *m. levator palpebrae superior*: elevation af øvre øjenlåg * *m. rectus superior*: Dreje øjeæblet opad (elevation), og medialt * *m. rectus medialis*: Dreje øjeæblet medialt * m. rectus inferior: Dreje øjeæblet nedad (depression), og medialt * *m. obliquus inferior:* Elevation af øjeæblet (opad), og lateralt. * De visceral-efferente fibre innerverer *m. sphincter pupillae* → pupilkontraktion. * Derudover *m. cilliares* som ved kontraktion afslapper zonulatråde og krummer linsen **Nc. trochlearis** * _Beliggenhed:_ caudale del af mesencphalon, tæt på midtlinjen, foran auaductus cerebri * _Nervens apparente udspring_: mesencephalons bagflade, lige under colliculus inferior. * Faktisk krydser nerven midtlinjen, således vil venstre kerne gå til højre side og omvendt. Man omtaler dog bare eks. Højre n. trochlearis om nerven efter den har krydset. Faktisk giver det mere forvirring at huske på denne krydsning, da man heller ikke har taget højde for det i navngivningen * _Funktion_: * *m. obliquus superior*: depression (nedad), og lateralt (abducerer) **N. abducens** * _Beliggenhed_: Pons, kaudalt. Tæt kontakt til facialisknæet. I gulvet af 4. ventrikel. * _Nervens apparente udspring_: Overgangen mellem pons og medulla oblongata. Nær midtlinjen. * _Funktion_: * *m. rectus lateralis*: lateral bevægelse af øjet (abducerer)

Answer 5

* Fra hårcellerne i buegangene (ligevægtsorganet) sendes afferenter som n. vestibulocochlearis, via ganglion vestibulare, til vestibulariskomplekset. * Der er 4 kerner, lateralt, inferior, medial og superior. * Den mediale og superiore kerne sender efferenter til øjenmuskelkerner i fasciculus longitudinalis medialis. * Nogle krydser, andre er ukrydsede. Derudover findes også nogle fibre som innerverer pretektale kerner, således opstår nogle indirekte veje. * Fibrene når de 3 øjemuskelkerner som sender efferenter til øjemusklerne. * Ved rotation af hovedet mod højre ses kompensatorisk øjenbevægelser mod venstre. Således opretholdes blikket op retina. **Vestibulooculær refleks** * _1. Receptor:_ hårceller i vestibulærapparatet * _2. Afferent:_ n. vestibulocochlearis (VIII) * _3. Reflekscentrum:_ nc. vestibularis sup.+ med. Til øjenmuskelkerner (via fasciculus longitudinalis medialis) * _4. Efferent_: n. oculomotorius(III)/ n. trochlearis(IV)/ n. abducens(VI) * _5. Effektor_: øjenmusklerne

Answer 6

Der findes ikke direkte forbindelser fra cortex til øjenmuskelkernerne. Fibre fra cortex må således løbe til præmotoriske kerner og på denne måde påvirke muskulaturen. De når konkret til øjenmuskelkerner gennem colliculus superior, pretektale kerner, riMLF og PPRF. **Voluntære sakkadebevægelser** * Sakkadebevægelser styres af et netværk af forbindelser mellem flere adskilte dele af cortex cerebri, og mange af disse områder er også involverede i kontrollen af følgebevægelser. * FEF (frontal eye field) er af særlig betydning for sakkader. * Stimulering af dette område fremkalder, via fibre til præmotoriske cellegrupper som colliculus superior, de prætektale kerner og PPRF, konjugerede øjenbevægelser til den modsatte side. * Supplementær motorisk area, dorsolaterale dele af præfrontal cortex og den posteriore del af parietalcortex har også betydning for voluntær sakkadebevægelser. Men FEF er vigtigst. **Voluntære følgebevægelser** Områder i parietallappen og på overgangen mellem temporallappen og occipitallappen er aktive under følgebevægelser. Deres vej til øjenmuskelkernerne er lidt lang: * Fra cortex til ponskerner og videre til cerebellum. * Fra cerebellum løber fibre til ligevægtskernerne og til retikulærsubstansen for at ende i muskelkernerne. * Især områder i parietotemporal cortex er af betydning – et område af særlig interesse er the middle tempo-ral area, MTA. * De subcortikale kerner, der er koblet ind mellem de cortikale kerner og øjenmuskelkernerne er ikke klarlagte, men et forslag er: * Cortex → ponskernerne → cerebellum → ligevægtskernerne → formatio reticularis → øjenmuskelkernerne. **Blikfiksering** * Her er mange områder aktive, bl.a. FEF, gyrus cinguli og prefrontalcortex. * I hvert fald giver skader i disse områder problemer med at fiksere blikket. PPRF: Paramedian pontine reticular formation riMLF: riMLF modtager fibre fra vestibulariskernerne, pretektum (og derfor indirekte fra colliculus superior) og FEF. Fra riMLF til nc. trochlearis og dele af nc. oculomotorius då der kan udføres vertikale bevægelser. Horisontale og vertikale bevægelser er ikke uafhængige af hinanden da der er forbindelser mellem cen-trene.

Answer 7

N. oculomotorius er læderet på venstre side. Ved læsion ses der * kraftige ptose (nedhængende øjenlåg), * pupil dilatation (mydriasis), * øjet (syge side) er roteret nedad, lateralt, idet m. obliquus superior (n. trochlearis) og m. rec-tus lateralis er aktivt (n.abducens). * den raske side, højre side er adduceret. Manglende innervation af alle øjenmuskler udover rectus lateralis og obliquus superior. Derudover manglende innervation af m. sphincter pupillae og m. levator palbebra superior. Dette er på venstre øje. Højre øje er normalt, måske let adduceret for at kompensere for dobbeltsynet. Ved blik mod højre kommer der diplopia pga. manglende samsyn. Patienten kan ikke adducere venstre øje og der kommer strabismus (øjnene peger ikke det samme sted hen når man kigger på et objekt).

Answer 8

Alle naturlige øjenbevægelser foregår konjugerede. Det betyder, at begge øjne bevæger sig sammen og fik-seres på det samme punkt, så billedet altid falder på korresponderende punkter på retina. Hvis bevægelserne ikke foregår konjugeret, vil de to øjne have forskellige fikseringspunkter, og resultatet vil være dob-beltsyn, diplopi.Der findes nogle blikcentre der er med i styring af dette. **Horisontale blikcenter** * De horisontale øjenbevægelser kontrolleres af PPRF – elongeret region i den mediale del af formatio reticularis i pons. PPRF sender fibre til nc. abducens og til den del af oculomotorius-komplekset, som innerverer m. rectus medialis. * Desuden sendes der fra nc. abducens fibre igennem fasciculus longitudi-nalis medialis til det kontralaterale oculomotorius-kompleks for at styre m. rectus medialis. * Dette net-værk sørger for samtidig aktivering af m. rectus lateralis på den ene side og m. rectus medialis på den anden side, samt hæmning af antagonisterne. * *Ved beskadigelse* af PPRF er det mest fremtrædende symptom ophævelse af horisontale, konjugerede bevægelser, især sakkadebevægelser, til den syge side. Konvergensresponset vil være intakt. **Vertikale og rotatoriske blikcenter** * Vertikale og rotatoriske øjenbevægelser kontrolleres af områder, der ligger i formatio reticularis i den rostrale del af mesencephalon, tæt ved oculomotorius-komplekset. * Området omfatter bl.a. en kerne, der kaldes riMLF (the rostral interstitial nucleus of the medial longitudinal fasciculus) og nc. interstitialis Cajal. * Disse kerner modtager forbindelser fra vestibulærkernerne, prætektum (dermed indirekte fra colliculus superior og cortex cerebri) og det frontale øjefelt. * Da det er occolomotorius der alt overvejende står for vertikale øjenbevægelser (med tilskud fra m. obliquus superior fra n. trochlearis), så er der tæt kontakt med occolomotoriuskernen. Der findes forbindelser mellem disse forskellige centre, da aktiviteten af disse ofte må koordineres, idet mange øjenbevægelser jo ikke kun foregår enten horisontalt eller vertikalt → samspil mellem PPRF og riMLF.

Answer 9

**Sakkadebevægelser**, hurtige konjugerede øjebevægelser. Her flyttes fikspunkt til et nyt. De kan både være reflektoriske og viljestyrede. **Følgebevægelser**, bevægelser der sikrer stabilt billede på retina når et objekt bevæger sig i forhold til synsfeltet. **Optokinetiske refleksbevægelser**, følgebevægelser efterfuldt af sakkadebevægelser. Sakkadebevægelsen har til opgave at rette blikket tilbage til et nyt udgangspunkt. Dette kaldes optokinetisk nygstagmus. Det fremkaldes når hele billedet bevæger sig på retina, eks. En tog/bilpassager. Det kan undertrykkes hvis billedet fikseret på et objekt med en langsommere hastighed, eks. Et hus på lang afstand. **Vestibulo-okulære refleksbevægelser (VOR)**. Hvis vi drejer hovedet men ønsker vores blik fikseret på et objekt, så drejer øjnene med samme hastighed den modsatte vej end hovedet. Når objektet kommer ud af synsfeltet, så laves en sakkadebevægelser for at fiksere på et nyt objekt. Dette kaldes vestibulær nystagmus, da det er buegangene som registerer som giver information om hovedets bevægelse. **Konvergensbevægelser**; disse bevægelser sikrer samsyn, altså at det samme billede rammer korresponderende punkter af retina. Hvis vi tager et objekt og fører den tætte på ansigtet, så adduceres øjnene. Denne bevægelse ledsages normalt af akkomodation og pupilforsnævring. Øjenmuskelkernene modtager afferenter fra mange steder bl.a. det frontale øjenfelt, SMA, præfrontalcor-tex, bagerste parietalcortex via colliculus sup. og cerebellum → vigtig for voluntære sakkade bevægelser, MT og MST → vigtig for følgebevægelser, og vestibulærkernerne → vestibulooculær refleks. Horisontale øjenbevægelser styres via PPRF, der er beliggende for nc. abducens i pons. Herigennem sender abducens tråde til oculomotorius (m. rectus med.) hvorved de to muskler koordineres. Vertikale øjenbevægelser styres via riMLF der er beliggende i retikulærsubstansen tæt ved oculomotorius kernerne. Der sendes bl.a forbindelser til trochlearis og oculomotorius kernerne (vertikale bevægelser).

Answer 10

Antag, at det er fasciculus longitudinalis medialis, efter den har krydset midtlinjen. * Ved blik mod venstre kommer der dobbeltsyn, da m. rectus medialis på højre øje ikke reflektorisk trækker sig sammen når venstre øjes m. rectus lateralis gør. * Dette kaldes en internukleær ophtalmoplegi, da det er fibre mellem to kerner der giver ophtalmoplegien. * Samtidig vil det abducerede, venstre øje udvise hori-sontal nystagmus. * Konvergeringsresponset vil være intakt for begge øjne, da mm. recti mediales stadig vil innerveres af motoriske neuroner fra oculomotorius-komplekset. Internukleær oftalmoplegi ses ofte hos patienter med sclerose.

Answer 11

Identisk spørgsmål med 6.2.12, bortset fra det er modsatte side. * En læsion af fasciculus longitudinalis medialis ødelægger de internukleære fibre, der ascenderer fra den kontralaterale nc. abducens. * De internukleære fibre ender i specifikke dele af oculomotorius-komplekset, der kontrollerer m. rectus medialis. * Der fås diplopia når synet rettes mod venstre pga. manglende kontraktion af m. rectus medialis sinister. * Symptomerne kaldes for internuklear oftalmoplegi.

Answer 12

**Normal lysrefleks består af:** En stigning i lysmængden, som når retina i ét øje, vil udløse en forsnævring af begge pupiller. (Da begge pretektale kerner indgår i refleksen, vil parasympatikus selvfølgelig aktiveres på begge sider.) * 1. Perifere sensoriske receptorer – fotoreceptorerne i retina. * 2. Afferente nervefibre – fibre fra retina, som føres igennem n. opticus, videre gennem tr. opticus – men fibrene bøjer af, før de når nc. geniculatus lateralis. * 3. Reflekscentrum 1 – de prætectale kerner (colliculus sup.) bilateralt. Reflekscentrum 2 – begge Edinger-Westphalske kerner (parasympatisk del af oculomotorius komplekset). * 4. Efferente nervefibre – n. oculomotorius (præganglionære fibre til ganglion ciliare, herfra postganglio-nære fibre til effektoren). 5. Effektorer – m. sphincter pupillae, der kontraheres  miosis/ pupilforsnævring **Skade:** Læsion af n. oculomotorius til højre øje; **Symptomer:** 1. Pupilldillatation (mydriasis) manglende parasympatisk innervation af m. sphinchter pupilla 2. Minus akkomodation manglende innervation af m.ciliaris 3. Ptose (m. levator palpebrae superiores) 4. Øjet er orienteret nedad og lateralt pga. muskelparalyse, og m. rectus lateralis og m. obliquus superior er aktivt, som hhv. er innerveret af n. abducens og n. trochlearis. **Andre noter** Da lysrefleksen virker på venstre øje når der lyses i begge øjne, så er der ikke nogen læsion på n. opticus. Det virker til, at m. sphincter pupillae ikke kontraheres på højre øje. Dette er edinger-westphalskkernen der fører visceral efferente til ganglion ciliare og videre til musklen. Det vil være en occolomotoriuslammelse og der ses foruden mydriasis et nedad og lateraltdrejet øje + kraftig ptose

Answer 13

* Der sendes fra nc. abducens nogle fibre igennem fasciculus longitudinalis medialis til det kontralaterale oculomotorius-kompleks for at styre m. rectus medialis. * Årsagen til at patienten ikke kan rette blikket til begge øjne mod venstre skyldes beskadigelse af venstre nc. abducens, således at der ikke sendes ascenderende fibre i fasciculus longitudinalis medialis til m. rectus medialis og motorisk innervation af m.rectus lateralis sinister. * **Dvs. ingen kontraktion af _ipsilaterale_ m. rectus lateralis og derved fravær af tilhørende abduktion + ingen kontraktion af _kontralaterale_ (højre) m. rectus medialis og derved fravær af tilhørende adduktion.**

Answer 14

_Funktion:_ N. trochlearis innerverer bare én muskel, nemlig m. obliquus superior. _Forløb:_ Nc. trochlearis ligger indhyllet i fasciculus longitudinalis medialis på højde med colliculus inferior, dvs. i me-sencephalon. Fibrene forlader kernen dorsalt, krydser midtlinjen og kommer ud fra den dorsale side af hjer-nestammen lige under colliculus inferior. Således opnås forbindelse til den den kontralaterale m. obliquus superior, Ved kontraktion af musklen sker der depression og abduktion af øjet. _Symptom ved læsion_ af n. trochlearis sin.→ besvær med at se mod venstre. Det venstre øje har lidt svært ved at abduceres og der kan komme diplopia. Der vil også være besvær med at se nedad, og det at gå ned af trapper eller læse en bog liggende vil være svært. Ved lateralflexion af hovedet til modsatte side bliver dobbeltsynet være. Personer med sådan en parese går derfor typisk med hovedet let lateralflekteret mod afficerede side og hagen trukket ind.

6. Hjernestammen og kranienerverne (færdig) Flashcards

Hjernestammen, øjensymptomer (38 cards)