6. Hjernestammen og kranienerverne (færdig) Flashcards
Hjernestammen, øjensymptomer (38 cards)
Hjernestammen
6.1.1 Forklar kort forskellen på effekten af en afbrydelse af de ascenderende forbindelser fra formatio reticularis og afbrydelse af lemniscus medialis og tractus spinothalamicus.
Lemniscus medialis: (tab af somatosensorisk information)
- Registrerer og fører tryk, berøring, vibration, ledsans og diskriminerende sensibilitet. Afbrydelse bety-der manglende registrering af tryk, berøring, vibration, ledsans og diskriminerende sensibilitet. Hvis skaden sker under medulla oblongata vil skaden være ipsilateral, hvis skaden sker over er den kontrala-teral. (Krydsningen sker efter nucleus gracilis og cuneatus).
Tractus spinothalamicus: (tab af somatosensorisk information)
- Tr. Spinothalamicus er en del af ALS, og fører smerte- og temperatursans samt hård tryk og berøring. Man skal huske, at 1. og 2. ordensneuronet samlet ascenderer 2-4 segmenter op igennem medulla spi-nalis, inden 2. ordensneuronet løber i kontralaterale side i funiculus anterior og lateralis. Ved beskadi-gelse af dette system vil man få sensorisk udfald kontralateralt fra ca. 2-4 segmenter kaudalt og videre ned.
Formatio reticularis: (bevidsthedssløring/bevidstløs -> koma/død)
- Hvis vi afbryder de ascenderende fibre fra formatio reticularis vil dette medføre nedsat bevidsthed. For-matio reticularis er flere forskellige neurongrupper med forskellige opgaver og forbindelser. Nogen grupper i medulla oblongata styrer fx cirkulation og vejrtrækning, men grupper i pons har betydning for regulering af vågenhed. De ascenderende forbindelser fra formatio reticularis er vigtige for at regulere cortikal excitabilitet og ”arousal”, altså stimulere hjernen under vågenhed. Ved destruktion af disse for-bindelser fås bevidsthedssløring/bevidstløshed og i sværere tilfælde; koma og evt. død
Ekstra
Formatio reticularis’ ascenderende fibre er særlig vigtig for bevidsthed, vågenhed, opmærksomhed, det vi kalder aurosal. Der er nogle kerner eller nervecellelegemeansamlinger i retikulærsubstansen der er vigtig for dette:
Locus coeruleus danner noradrenalin som reducerer virkningen af distraherende stimuli
Raphekernerne producerer serotonin, som er vigtig for at reducere impulsive fejlresponser
Nucleus pedunculopontinus (PPN) og nucleus basalis meynert danner acetylkolin. Det er vigtigt for at øge precision i udførelsen af bevægelser.
Dopamin syntetiseres mange steder fra, bl.a. ventrale tegmentale area, substansia nigra etc. Dopamin er vigtig for at øge udførselshastigheden.
Desuden findes nc, tuberomamillaris der danner histamin. Man ser øget produktion i vågen tilstand
Fra laterale hypothalamus danner hypokretin (orexin) som også er øget i vågen tilstand.
Fælles for alle disse er, at et kompleks samspil fra disse kerner og deres projektioner til thalamus og cortex er altafgørende for bevidsthed. Man kan ved afbrydelse være bevidsthedspåvirket, direkte bevidstløs, eller i værste tilfælde koma/død. Dette system kaldes det retikulære aktiverings system (RAS)
Hjernestammen
6.1.2 Redegør kort for hvilke af hjernestammens 3 dele, der udsættes for tryk ved forekomst af rumopfyldende processer i kraniekavitetens supra- og infratentorielle rum.
Se screenshot fra forelæsningsslides.
- Supratentorielt vil mesencephalon udsættes for tryk.
- Infratentorielt vil medulla oblongata udsættes for tryk.

Hjernestammen
6.1.3 Redegør kort for de symptomer der optræder svarende til hovedet ved en unilateral læsion af truncus sympaticus på halsen
Man får ipsilateralt Horner’s syndrom. Det betyder manglende sympatisk innervation til samme side af hovedet. Følgende symptomer kan indgå i Horners:
- Miosis (lille pupil)– skyldes manglende innervation af m. dillator pupillae
- Varm og rød hud – skyldes manglende innervation af kar. De vil nu være i dilateret tilstand
- Tør hud – skyldes manglende innervation af svedkirtler
- En let ptose – skyldes manglende innervation af mm. Tarsales, særlig m. tarsalis superior. En kraftig ptose ses ved occolomotorius parese.
Hjernestammen
6.1.4 Angiv navn, beliggenhed og transmittertype for tre monoaminerge cellegrupper i hjernestammen.
Locus coeruleus
- Ligger lige under gulvet af 4. Ventrikel i pons, helt dorsolateralt.
- Udgøres af stærkt pigmenterede celler → Noradrenerge neuroner
Raphekernerne
- Udgøres af en smal celleplade helt tæt på midtlinjen på begge sider.
- Den strækker sig gennem både medulla oblongata, pons og mesencephalon.
- Serotonerge neuroner.
Substansia nigra og ventrale tegmentale area
- I mesencephalon,
- Dopaminerge neuroner.
NB. Acetylkolin er en amin, men den er kvarternær. Det vil være forkert at angive den. Histamin er et monoamin, men den kommer fra nc. Tuberomamillaris som ikke er i hjernestammen.
Hjernestammen
6.1.5 I hjernestammen findes 3 parvise sæt af pigmenterede nervecellekerner. Hvad hedder kernerne, og hvad er deres funktion?
1. Nc. Ruber (rød farve) beliggende i mesencephalon dorsalt for substantia nigra:
- Magnocellulær del: sender efferenter til medulla spinalis og er vigtig i for fleksorer. Faciliterer bevægelser og er hjælpebane for tr. Corticospinalis lateralis.
- Parvocellulær del: modtager afferenter fra nc. Dentatus i cerebellum og cortex og sender efferenter til oliva inferior. Der dannes et motorisk kredsløb der er vigtig for samspil af motoriske ogaver.
2. Substantia nigra (sort farve) ligger i rostrale og ventrale del af mesencephalon.
- Pars compacta indeholder DA-fibre til basalganglier som er med til at kontrollere udøvelsen af bevægel-ser. Producerer altså dopamin til stratium.
- Pars reticulata sender fibre til colliculus superior og dele af thalamus. Bruger GABA som transmitter (→GABAnerge projektioner til thalamus). Modtager forbindeler fra striatum og nc. Subthalamicus. Slags ”gatekeeper” for nerveimpulser fra ba-salganglierne som skal påvirke cortex.
3. Locus coerelus (blå farve) i nedre del af pons:
- Indeholder melanin, der giver den en blå farve.
- Danner noradrenalin, som projiceres til stort set hele CNS
- Kan skabe opmærksomhedsreaktioner.
- Spiller derudover en rolle i stress, opmærksomhed, følelser, motivation, beslutningstagning og indlæring og hukommelse.
Hjernestammen
6.1.6 Benævn de med 1-8 markerede strukturer på de tre scanningsbilleder på figur 6.1.

1: Pons, Basilar pons
2: Fjerde ventrikel
* Detaljer: Overgang mellem 4. Ventrikel og aquaductus cerebri, sammenlignet med netters cross section (11.10)
3: A. carotis interna
4: Mesencephalon (crus cerebri)
5: Chiasma opticus
6: Det er enten aquaductus cerebri eller den periakveduktale grå substans (PAG)
7: Cerebellum lobus anterior
8: Epifyse/Gl. pinealis
Hjernestammen

6.1.7 Benævn de med 1-8 mærkede strukturer på figur 6.2 på side 23.
- n. opticus
- Foramen interventricularis
- Fornix
- Corpus mammillare
- 4. Ventrikel
- lobus occipitalis, sulcus calcarinus
- Nodulus
- Medulla oblongata
Hjernestammen
6.1.8 Benævn de med A-J markerede strukturer i ovennævnte billeder af dels et dissektionspræparat (1) og to hjernescanninger (2,3) på figur 6.3 på side 24.

- a) Crus cerebri (pedunculus cerebri)
- b) N. facialis
- c) Pyramis (medulla oblongata pars pyramidalis sinister)
- d) Flocculus
- e) N. abducens
- f) Insula
- g) Pons
- h) A. cerebri anterior, eller a. communicans ant.
- i) Septum pellucidum
- j) A. carotis interna
Hjernestammen
6.1.9 Benævn de med a-g markerede strukturer i oven-nævnte fire scanningsbilleder, som er vist i anterior til posterior rækkefølge (1-4) på figur 6.4 på side 25.
NB: e er den samme struktur i 2 og 3.

- a) Gyrus cinguli
- b) A. basilaris
- c) Sinus sagitalis superior
- d) 3. Ventrikel
- e) a. vertebralis sin.
- f) Hippocampusformation
- g) Pedunculus cerebri media
Hjernestammen
6.1.10 Tegn et tværsnit af mesencephalon på niveau med nc. Ruber (red nucleus) og angiv beliggenheden af følgende strukturer:
- Substantia nigra
- Lemniscus medialis
- Det prætektale område
- Edinger-Westphalske kerner
- Tractus corticospinalis.
- Substansia nigra ligger lige bag den cerebrale peduncel på begge sider.
- Lemniscus medialis har bevæget sig relativt lateralt for midtlinjen og ligger helt dybt.
- Den ligger medialt for corpus geniculatum medialie i tæt kontakt med tr. Spinothalamicus
- Det pretektale område ligger lige anteriort for colliculus superior
- Edinger-westphalske kernen ligger helt tæt på midtlinjen foran aquaductus cerebri.
- Den har tæt kontakt med occolomotoriuskernen.
- Tr. Corticospinalis er belligende i den 2/3 midterste del af crus cerebri, temmelig spredt.

Hjernestammen
6.1.11 Angiv (gerne ved hjælp af en tegning), hvilke overfladestrukturer man finder på mesencephalon.
Anteriort:
Anteriort kan man på begge sider se crus cerebri. Den er nærmest halvcylindrisk. Rummet mellem kaldes fossa interpendicularis, herigennem kommer n. occolomotorius. Lateralt for crus cerebri kommer n. trochlearis til syne, dennes apperente udspring er dog på bagsiden. Man kan se corpora mammillaria og infunidublum imellem. Oppe over har vi chiasma opticum.
Posteriort:
På bagsiden kan vi se firhøjen, coropra quadrigemina, der består af to colliculus superior og to colliculus inferior. Under colliculus inferior har vi n. trochlaris apperente udspring.

Hjernestammen
6.1.12 Hvad er den funktionelle rolle af ponskernerne (beliggende i pars basilaris af pons)?
Ponskernerne modtager de corticopontine baner, som udgøres af fibre fra især MI og SI, herudover fra SMA, PMA, BA 5 og 7 samt prefrontalcortex. De corticopontine fibre descenderer gennem capsula interna og danner synapse med pontocerebellare fibre i de pontine kerner, anteriort i pons. De pontocerebellare fibre krydser midtlinjen og projicerer til cerebellum via pedunculus cerebellaris media. De fleste afferente fibre til cerebellum kommer fra ponskernerne.
Der kommer derfor muligvis information om bevægelse til cerebellum gennem ponskernerne.
Der kommer også et tilskud fra ekstrastriatale synsområder. Derfor menes der at være information om bevægelser hvor synet er inddraget.
Ponskernerne modtager også fibre fra hypothalamus og limbiske strukturer, især gyrus cinguli og corpus mamillare. Betydningen er uklar.
Hjernestammen
6.1.13 Angiv navn, beliggenhed og tilhørsforhold til kranienerver for de centrale, sekreto- motoriske kerneområder for spytsekretionen.
De almindelige viscerale efferente fibre, der kontrollerer spytsekretion, kommer fra to neurongrupper, der ligger ved den pontomedullære overgang – nc. salivatorii inferius et superius. Begge kerner kontrolleres af descenderende baner fra hypothalamus.
Nc. salivatorius inferius
- Ligger i den rostrale medulla oblongata i den laterale del af formatio reticularis.
- De præganglionære parasympatiske fibre løber i n. tympanicus gennem mellemøret, herfra videre i n. petrosus minor gennem foramen ovale til ganglion oticum.
- Her er der synapse med 2. Neuronet der løber til n. auricolotemporalis fra n. mandibularis.
- De postganglionære parasympatiske fibre går til gl. parotis.
- Det afferente ben i spytrefleksen medieres af projektioner fra den rostrale del af nc. tractus solitarius, nc. gustatorius.
Nc. salivatorius superius
- Ligger i den kaudale del af pons, lige over nc. salivatorius inf. Fibre løber i n. intermedius der hurtig sammensmeltes med n. facialis. Her løber de i canalis facialis 3 stykker.
- I 3. Stykke afgives chorda tympani der indeholder præganglionære parasympatiske fibre til spytkirtlerne.
- Chorda tympani løber sammen med n. lingualis fra n. mandibularis, fortsætter til ganglion submandibulare.
- Der dannes synapse med postganglionære parasympatiske fibre som går til både gl. submandibularis og gl. sublingualis (spytkirtler).
Hjernestammen
- 1.14 Tegn et vellignende tværsnit af medulla oblongatas øvre åbne del og angiv placeringen af:
- Lemniscus medialis
- Tractus spinothalamicus
- Tractus spinalis n. trigemini
- Nc. ambiguus
- Nc. dorsalis motorisus n. vagi
- Nc. nervi hypoglossi
- Pedunculus cerebellaris inferius
- Nc. olivaris inferius

Hjernestammen
6.1.15 Gør kort rede for den arterielle karforsyning af medulla oblongata, gerne suppleret med tegning.
- Fortil: aa. vertebrales, a. spinalis anterior
- Bagtil: aa. spinales post (nedre del af medulla oblongata).
- Rostralt/dorsolateralt: a. cerebellaris inferior posterior (PICA)
- Rostralt/anteromedialt: a. basilaris og paramediane grene herfra

Hjernestammen
6.1.16 Angiv de symptomer, som en okklusion af a. cerebellaris post.inf. dextra vil medføre, og redegør for hvilke strukturer (nerver, nervebaner, kerneområder), der er knyttet til de forskellige symptomer.
Læsegruppen:
- Det anterolaterale system: mistet smerte og temperatursans kontralateralt på kroppen (venstre side).
- Nc. spinalis n. trigemini: mistet smerte og temperatursans ipsilateralt på ansigtet (højre side).
- Descenderende hypothalamospinale fibre: ipsilateral Horners syndrom, miosis, ptosis.
- De vestibulære kerner (især den inferiore og den mediale): kvalme, diplopi, faldtendens til ipsilateral
- side, Nystagmus, Vertigo. Faldtendens til ipsilateral side med lukkede øjne kaldes positiv Romberg.
- Corpus restiformis og spinocerebellære fibre: ipsilateral ataxi.
- N. glossopharyngeus og n. vagus (nc. ambiguus): dysfagi (synkebesvær), paralyse af den bløde gane,
- hæshed, nedsat brækkerefleks.
- Evt. kan involveres: nc. tractus solitarius (evt. dysageusi – nedsat smagsevne), den dorsale motoriske
- vaguskerne (giver dyspnø og takykardi, evt. hikke), dele af respirationscenteret (evt. hikke og andre re- spirationsforstyrrelser).
Hjernestammen
6.1.17 Med brug af en tegning af et tværsnit af øvre, åbne del af medulla oblongata ønskes virkningen af henholdsvis en medial og lateral vaskulær betinget læsion beskrevet i form af korte, men præcise angivelser af:
1. De involverede kar
2. De involverede neurale strukturer
3. De resulterende symptomer sammenholdt med funktionen af de i pkt. 2 nævnte strukturer.
Medial vaskulært betinget læsion:
Skyldes okklusion af a. spinalis anterior eller a. vertebralis
- Nc. n. hypoglossus eller n. hypoglossus: Deviation af tungen til den syge side, når man beder pt at trækker tungen ud, atrofi af musklen og fasciculationer.
- Lemnicus medialis: Kontralaterakt tab af følesans, tryk, berøring, vibration, proprioception og 2-punkts diskrimination.
- Pyramiden (corticospinale fibre): kontralateral hemiplegi. Der er en krydsning lidt længere nede som vil give ipsilaterale symptomer, dog vil de ligge sig i funiculus lateralis, så måske vil den slet ikke være afficeret hvis meget langt nede.
Lateralt vaskulært betinget læsion:
Lateralt medullært syndrom/Wallenbergs syndrom; okklusion af PICA.
- Nc. Ambiguus – spec. Somatisk efferenter til n. glossopharyngeus og n. vagus. Dette vil give svælgparese og lammelse af larynxmuskler ipsilateralt. Symptomer vil være synkebesvær dysphagi pga. lammelse af svælgmuskler og hæshed pga. lammelse af larynxmuskler og manglende brækrefleks.
- Nc. Vestibularis - Ligevægtsbesvær og faldtendens ipsilateralt, muligvis nystagmus
- Pedunculus cerebellaris inferior og nedre del af cerebellum – Ligevægtsbesvær og faldtensen til ipsilaterale side. Derudover ses koordinationsforstyrrelser ipsilaterale side grundet skade af spinocerebellare baner (tr. Spinocerebellaris dorsalis, tr. Cuneucerebellaris og tr. Spinocerebellaris rostralis)
- Ophør af smerte og temperatursans på kontralaterale side – tr. Spinothalamicus er afficeret. De er krydset i rygmarven og skaden ses kontralateralt
- Ophør af smerte og temperatur i ansigt på ipsilaterale side – skade af nc. Trigemini spinalis ipsilateralt
- Nc. Tr. Solitarius – give ringere smagsoplevelse, evt. manglende sensoriske input fra viscera i form af takykardi, dyspnø el. lign. Disse hører lidt sammen med skade på vaguskernen, da vagus både fører afferente og efferenter.
- Descenderende hypothalamospinale baner til lateralhorn på ipsilaterale side – giver Horner’s syndrom ipsilateralt.
Hjernestammen
6.1.18 Angiv hvilke kranienerver der indeholder smagstråde og disse trådes perifere innervationsområde.
N. facialis, n. glossopharyngeus og n. vagus
- N. vagus – vallecula epiglottica, epiglottis og svælg, helt bagerst på tungen i svælget.
- N. glossopharyngeus – bagerste 1/3 af tungen svarende til papilla vallata.
- N. facialis – forreste 2/3 af tungen. Via chorda tympani til papilla fungiformes og papilla foliatae. i.
- NB! N. intermedius indeholder n. facialis’ parasympatiske og viceral afferente fibre.
Hjernestammen
6.1.19 Angiv den primære, sensoriske smagskerne.
Nikolaj:
Går alle til superiore del af nc. Tractus solitarius.
Lægegruppen:
Den rostrale del af nc. tractus solitarius; nc. gustatorius.
Hjernestammen
6.1.20 Angiv for nc. Tractus solitarius lokale og mere centrale kranielt rettede nerveforbindelser.
- Smagsfibre ender i nc. Solitarius, herfra er der forbindelse med nc. Solivatorius inferior og superior som kan øge spytsekretionen.
- Hosterefleksen og brækningsrefleksen involverer også nc. Solitarius. Fibre fra n. vagus går til kernen, herfra går der fibre til nc. Ambiguus, dorsale vaguskerne og hypoglossus. Der kommer et samspil af mange muskler der kan gøre opkast og hoste muligt.
- Udover at øge spytsekretionen, så kan ventrikelsekretionen også øges. Dette sker også igennem nc. Tractus solitarius, her er det forbindelse til dorsale vaguskerne der gør det muligt.
- Fibre til hypothalamus. I og med nc. Solitarius modtager al visceral afferent og hypothalamus er homeostasens overordnede kontrolcenter, så giver det fin mening, at der er ascenderende fibre til hypothalamus.
- Information om smag går dels til SI sv.t. ansigt og til den primære smagsbark.
Hjernestammen
6.1.21 Hvilke(n) funktion(er) har nc. tractus solitarius?
Placering af nc. solitarius: Den dorsolaterale del af den rostrale medulla oblongata, inddeles i 2 dele.
Kranielle del:
- Modtager smag afferenter fra n. facialis (VII), n. glossopharyngeus (IX) og n. vagus (X)
- via n. facialis: fibre fra de forreste 2/3 af tungen (papilla fungiformes)
- via n. glossopharyngeus (IX): fra de bagerste 1/3 af tugen (papilla vallata)
- via n. vagus (X): får tråde fra epiglotti
- Her er der et reflekscenter med bl.a. kerner involveret i spytsekretion samt ventrikelsekretionen.
- Derudover sendes ascenderende fibre til højere centre hvor smagen kan opleves.
Kaudale del:
- Modtager afferenter fra n. glossopharyngeus og n. vagus om kroppens organer (visceral aff.), herunder information fra kemo- og baroreceptorer fra henholdsvis carotid-bifurkaturen og arcus aorta.
- Der er forbindelser med respirationscenteret (VRG) og rostroventrolaterale medulla (RVLM) hvor kredsløb og cirkulationen sammenkobles.
- Der er efferenter til bl.a. nc. dorsalis n. vagi (parasympatisk til organer), hypothalamus, retikulærsubstansen og amygdala.
Hjernestammen
6.1.22 Angiv lokale og ascenderende efferente forbindelser fra smagsdelen af nc. tractus solitarius.
- Fibre til nc. Salivatorius sup. Et inf -> øget spytsekretion
- Fibre til nc. Dorsalis vagi -> ventrikelsekretion
- Fibre til nc. Ambiguus, nc. Dorsalis vagi og hypoglossuskernen -> Hvis der kommer smag der virker råddent, giftigt etc. Så kommer der en brækrefleks
- Fibre til hypothalamus -> homeostasens kontrolcenter
- Fibre til cortikale og subkortikale niveauer ® Insula, amygdala, SI sv.t. ansigt og smagsbarken.
ØJENSYMPTOMER
6.2.1 Redegør kort for, hvordan og hvorfor symptomerne ved en læsion af abducens-kerneområdet i pons adskiller sig fra en læsion af selve n. abducens?
Kort:
n. abducens innerverer m. rectus lateralis ipsilateralt. Kontraktion af musklen vil abducere øjet. En læsion af n. abducens giver problemer med at abducere til ipsilaterale side.
Længere forklaring (Læsegruppen):
Læsion af nc. n. abducens:
- En ødelæggelse af kernen vil medføre en lammelse af m. rectus lateralis på den samme side som skaden sidder, men endvidere vil der ikke være forbindelse til modsatte sides m. rectus medialis og derfor vil der altså ikke være samspil mellem de to øjne.
- Man kan altså derfor faktisk slet ikke se til den syge side.
- En læsion af abducenskernen vil ofte ses sammen med skade på n. fascialis, da n. fascialis’ forløber i en slynge om nc. abducens, hvillet vil give en ipsilateral infranukleær facialisparese.
Læsion af n. abducens:
- En lammelse kun af selve nerven vil medføre at det øje som nerven går til ikke kan drejes lateralt (paralyse af m. rectus lateralis).
- Det medfører altså dobbeltsyn, hvis man prøver at kigge til side i det øje, der er ”afficeret”.
- Minimal dobbeltsyn hvis pt kigger lige ud eller til rask side.
- En patient med dette vil dreje hovedet til den syge side, når han skal kigge til denne.
- Det berørte øje er adduceret, da tonisk aktivitet i m. rectus medialis ikke modsvares af aktivitet i m. rectus lateralis.
- Herved fås en intern strabismus, hvor øjet devierer mod midtlinjen.
Nikolaj:
- Tæt foran nc. Abducens sidder det horisontale blikcenter, som kaldes paramediane pontine retikulære formation (PPRF). Denne kerne modtager forbindelser fra bl.a. vestibulariskernerne, colliculus superior og frontal eye field i frontallappen. Derudover er der interneuroner mellem abducenskernerne og occolomotoriuskernene.
- Skade på nc. Abducens involverer typisk også den. Dette giver problemer med hurtige bevægelser i det horisontale synsfelt. Hvis man skal se til venstre, så vil venstre abducenskerne sende signal som går via n. abducens sin. Til venstre m. rectus lateralis.
- Samtidig går der forbindelse til PPRF som sender inhiberende interneuroner til modsattes nc. Abducens.
- Der går fibre via fasciculus longitudinalis medialis til modsatte sides nc. Occolomotorius som innerverer m. rectus medialis dxt. Således sikrer vi samsyn.
- Ved skade på dette blikcenter, så vil pt. Ikke kunne lave hurtige koordinerede sakkadebevægelser til den syge side.
ØJENSYMPTOMER
6.2.2 Benævn den anden hjernenerve, der hyppigt læderes samtidigt med n. facialis.
Man kan egentlig godt nævne to. En skade i pons kan involvere både n. facialis og nc. Abducens.
Det der nok ledes efter er det fælles forløb med n. vestibulocochlearis i meatus accusticus internus. Ved acusticusneuri- nom læderes de begge to.