Principper for diagnostik og management af sår Flashcards

1
Q

Hvad inkluderer koagulationsfasen i sårheling

A

Sårhelingen begynder når, når blødningen standser.

Blodplader udtrykker inflammatoriske mediatorer (tissue growht factor, blodplade vækstfaktor og interleukiner)
Blodplade-degranulering kickstarter den inflammatoriske proces.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Sårets helingsfaser

A

Koagulation/Inflammation, proliferation (tidlig og sen), remodellering/modning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad kendertegner den inflammatoriske helingsfase

A

Oprenser såret

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Faktorer der har indflydelse på sårheling

A
  • Substanstab
  • Kontusion
  • Alder
  • Placering
  • Traumatisering
  • Fremmedlegemer
  • Bakterier
  • Ernæring
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er definitionen af et kontamineret sår

A

Mere end 10^5 bakterier/gram væv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad kendetegner hydrogenperoxid

A

Snævert antimikrobielt spektrum, skummende effekt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad kendetegner povidone jod

A

Bredt antimikrobielt spektrum og hurtigt bakteriedrab. Inaktiveres af organisk materiale, serum og blod

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad kendetegner klorhexidin

A

Bredt antimikrobielt spektrum og aktivitet bibeholdes selvom der er pus, organisk materiale og blod til stede

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad kendetegner polyhexanid/PHMB

A

Bredt antimikrobielt spektrum også mod biofilm-dannende bakterier. Langsommere indsættende effekt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvilken indvirken har NSAID på sårheling

A

Hæmmer inflammationsprocess

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvilken indvirken har glucokortikoider

A

Kan hæmme granulationsvæv og sårheling

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Handlingsplan for sår

A
  • Evt. shockbehandling
  • Anamnese (vaccinationsstatus, sårets alder, tidligere behandling, årsag, blodtab)
  • Klargøring før sårundersøgelse (klorhexidin og bagefter isoton væske)
  • Sedation med lokal analgesi uden noradrenalin. (Hellere ledning end infiltration)
  • Sårundersøgelse (placering, form, kontamineringsgrad, kontusionsgrad, vævstab, lommer, vitale strukturer)
  • Sondering
  • Yderligere undersøgelser (røntgen, tryktest af synoviale strukturer, scanning, arthroskopi)
  • Sårdiagnose
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Uanset behandlingsstrategi for sår skal der foretages en eller flere af hvilke ting?

A
Lavage
Debridement
Antibiose
NSAID
Tetanusprofylakse
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvilket formål har lavage og debridement

A

At fjerne fremmedlegemer, devitaliseret væv og reducere bakterietætheden så der kan dannes et rent sår med viabelt væv og karforsyning, der kan tillade suturering

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hyppigste bakterier der forekommer i sår

A
  • Staph. Aureus
  • Streptococcus pyogenes
  • Gram negative aerobe GI-bakterier
  • Anaerobe bakterier
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Systemisk antibiose har lille/ingen effekt ved infektion i granulerede sår. I stedet anvendes?

A

Topikal behandling

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvordan anlægges afspændende sutur og hvad er formålet

A

Formålet er at fordele tension. Sutureringen anlægges langt fra sårrandene mhp. At trække disse mod hinanden

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad er formålet med håndteringen af deadspace

A

At hæmme akkumulationen af trans- og ekssudat og dermed fremme heling. Gøres gennem komprimerede bandager, suturering i dybden (walking sutures), deklive åbninger og dræn

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad er walking sutures

A

Afspændende suturering, der skal eliminere lommer. Startes indefra og penetrerer ikke huden tykkelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvilke to former for drænage forekommer der

A

Passive der fungerer ved kapillærrørseffekten, tyngdekraft og overflow
Aktive der suger ekssudat ud sfa undertryk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvordan ilægges passive dræn

A

Aseptisk teknik væk fra sårrander

Udgang på det mest deklive sted (kontraåbning)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Fordele ved bandagering

A
  • Forhindrer udtørring og kontaminering
  • Giver bedre mulighed for topical behandling
  • Stimulerer fibroplasi ogepithelisering
  • Bedre kosmetisk resultat
  • Optimal temperatur
  • Inmobilisering
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Ulemper ved bandagering

A
  • Forårsager akkumulation af eksudat, som irriterer såroverfladen og giver kronisk inflammation
  • Bedre vækstbetingelser for bakterier
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvad er bandagens tre lag

A
  • Primærlag/kontaktlag der skal fremme heling
  • Sekundær/sugelag der skal polstre og opsuge eksudat
  • Tertiærlag der skal holde forbindingen fast
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvad kan bruges til primærlag og hvornår

A

Hydrogel til nekrotiske sår
Alginat til sår der mangler granulationsvæv
Foam til sår med granulation men manglende epithelialisering
Folie til næsten afhelede sår
Gazelignende til suturerede sår

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvad inkluderer koagulationsfasen i sårheling

A

Sårhelingen begynder når, når blødningen standser.

Blodplader udtrykker inflammatoriske mediatorer (tissue growht factor, blodplade vækstfaktor og interleukiner)
Blodplade-degranulering kickstarter den inflammatoriske proces.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvad inkluderer den inflammatoriske fase i sårheling

A

Er hvor blodårerne udvider sig og leukocytter og makrofager medvirker til at bakterier dræbes og der frigives vækstfaktorer. Inflammationsfasen aftager når proliferationsfasen med cellevækst, nye kapillærer udvikles og der dannes granulations.

Neutrofile kommer til efter 24-48 timer /reduceres efter 72 timer)
Makrofager dominerer efter 48 timer og sekrerer cytokiner og vækstfaktorer.

28
Q

Hvad inkluderer tidlige proliferation i sårheling

A

I den tidlige del af proliferationsfasen sker der migration af fibroblaster og endothelceller

Angiogenese
Fibroplasi
Granulationsvæv dannes /2-5 dage efter såret er dannet)

29
Q

Hvad inkluderer sene proliferation i sårheling

A

I den sene fase migration, proliferation og differentiering af epithelceller. Antallet af epithelceller øges og former et lag af celler over det kapillærrige granulationsvæv

Kollagenformation
Epithelialisering
Kontraktion

30
Q

Hvad inkluderer modningsfasen i sårheling

A

I remodelleringsfasen dannes arvæv som over tid ændrer farve og styrke.

Kollagenproduktion
Type III kollagener erstattes af type I kollagener
Styrken øges

31
Q

Hvad inkluderer den inflammatoriske fase i sårheling

A

Er hvor blodårerne udvider sig og leukocytter og makrofager medvirker til at bakterier dræbes og der frigives vækstfaktorer. Inflammationsfasen aftager når proliferationsfasen med cellevækst, nye kapillærer udvikles og der dannes granulations.

Neutrofile kommer til efter 24-48 timer /reduceres efter 72 timer)
Makrofager dominerer efter 48 timer og sekrerer cytokiner og vækstfaktorer.

32
Q

Hvad inkluderer tidlige proliferation i sårheling

A

I den tidlige del af proliferationsfasen sker der migration af fibroblaster og endothelceller

Angiogenese
Fibroplasi
Granulationsvæv dannes /2-5 dage efter såret er dannet)

33
Q

Hvad inkluderer sene proliferation i sårheling

A

I den sene fase migration, proliferation og differentiering af epithelceller. Antallet af epithelceller øges og former et lag af celler over det kapillærrige granulationsvæv

Kollagenformation
Epithelialisering
Kontraktion

34
Q

Hvad inkluderer modningsfasen i sårheling

A

Hvad inkluderer sene proliferation i sårheling
I den sene fase migration, proliferation og differentiering af epithelceller. Antallet af epithelceller øges og former et lag af celler over det kapillærrige granulationsvæv

Kollagenformation
Epithelialisering
Kontraktion
Hvad inkluderer modningsfasen i sårheling
I remodelleringsfasen dannes arvæv som over tid ændrer farve og styrke.

Kollagenproduktion
Type III kollagener erstattes af type I kollagener
Styrken øges

35
Q

hvad kan have indflydelse på sårhelingen?

A

Traumatiserede patienter kan have andre skader
Sygdomme der allerede er i dyret, kan påvirke helingen (eks. fedme og diabetes)
Ernæringsmæssige tilstande
Alder
Sårtype
Nogle behandlinger såsom steroider, NSAIDs, antikoagulantia og antibiotika kan påvirke helingen.

36
Q

Hvilke 4 nøgleprincipper anvendes i første omgang til behandling af sår

A

Der er 4 nøgleprincipper der anvendes her.
1) Forebyg yderligere kontaminering
Giv antibiotika tidligt, brug handsker og brug sterile redskaber
2) Reducer kontaminationen med bakterier
3) Fjern nekrotisk væv
4) Giv gode muligheder for at sårheling kan finde sted

Er såret ikke kirurgisk dannet, men derimod traumatisk inddeler man behandlingen i 2, alt efter hvor lang tid siden såret er dannet. Er det under 6 timer siden siges såret at være muligt kontamineret og er der gået mere end 6 timer siges såret at være inficeret.

37
Q

Hvis et sår er traumatisk hvordan lukke såret så

A

Hvis såret er traumatisk skal man tage stilling til om der er gået mere end 6 timer. Er der ikke gået 6 timer lukkes såret, evt med dræn. Er der gået over 6 timer skal der laves “open wound management” à forsinket primær lukning eller sekundær lukning.

38
Q

Hvorfor er skylning (lavage) godt inden såret lukkes og hvad er her særligt vigtigt.

A

Skylning reducerer effektivt antallet af bakterier og fjerner debris. Skylningen skal dog ske med et ordentligt tryk (60 mL sprøjte og 18g nål) samt rette volume (mindst 250 mL til et 50 mL/cm2 sår) ved brug af isotoniske væsker, men IKKE hydrogen peroxid eller andre kemikalier.

39
Q

Hvad er primær intension

A

Ses ved sår med dermale kanter tæt på hinanden (sår fra scalpel eks.). Den primære intention er generelt hurtigere end den sekundære og indbefatter; hæmostase, inflammation, proliferation, remodellering. Den primære intention giver oftest fuldkommen tilbagevendende funktion med et minimalt ar.

40
Q

Hvad er sekundær intension

A

Ses når siderne ikke når hinanden og såret derfor må heale nedefra. Har de samme 4 stadier som primær intention. Fordi såret skal trække sig sammen og der dannes ar bliver der også en nedsat funktion.

41
Q

Hvilke typer af forbindinger forekommer der

A

Specialiserede bandager (hydrofile, okklusive, semi-okklusive).
Hydrofile forbindinger:
Okklusive forbinder: tætner et sår fra fra luft og væske

42
Q

Hvilket formål har salingaze (forbinding)

A

fjerne nekrotisk væv

43
Q

Hvilket formål har alginat (forbinding)

A

rense og fjerne debris

44
Q

Hvilket formål har hydrofibre (forbinding)

A

beskytte og stimulere heling

45
Q

Hvad er forskellen på primær og sekundær intension

A

Hvordan opnår vi aseptik ved kirurgen?
Påklædning og (hånd)hygiejne.
Hvad er forskellen på primær og sekundær intension
Primær: der anvendes sutur med det samme

Sekundær: Såret skal heale

46
Q

Hvad betyder okklusiv?

A

Tætomsluttende

47
Q

Hvad har indflydelse på sårhelingen

A
Substanstab
Kontusion 
Fremmedlegemer
Bakterier
Alder
Ernæring
Traumatisering
Placering
48
Q

Hvordan er handlingsplanen for sårbehandling

A
FØRST evt. førstehjælp
generel klinisk undersøgelse 
anamnese
sedation
klargøring af sår og omgivelser
sårundersøgelser
yderligere diagnostiske tests
sårdiagnose
prognose (primær eller sekundær sårheling, forsinket suturering)
49
Q

Hvad består førstehjælp og den generelle kliniske undersøgelse af i sårbehandling

A

Førstehjælp: kompression, Esmarchs slynge, direkte hæmostase på kar.

Generel undersøgelse: TPR, slimhinder, perifer cirkulation

50
Q

Hvad bør indgå i anamnesen for sårbehandling

A
Vaccinationsstatus
sårets alder
tidligere behandling
årsag til opståen
mængde blodtab
51
Q

Hvad indgår i klargøring af såret

A
A. Pak såret med fugtige tamponer eller hydrogel
B. Klip omkring såret
C. Vask med klorhexidin
D. Skyl med isoton, steril opløsning
E. Lokalanalgesi
52
Q

Hvad indgår i sårundersøgelsen

A
A. Placering
B. Form
C. Kontaminationsgrad
D. Kontusionsgrad
E. Vævstab
F. Lommer
G. Vitale strukturer
53
Q

Sondering af et sår SKAL ske. Hvornår bør dette ske i behandlingen og hvad betyder det

A

Sker under sårbehandlingen efter oprensning.
• Digital eksploration (sterile handsker)
• Myrtebladssonde•
Med henblik på:– Lommer– Fistler– Vitale strukturer– Blottet knoglevæv

54
Q

Eksempler på yderligere diagnostiske test for sårbehandling

A
Røntgen
Tryktest af synoviale strukturer
Skanning
Kontrastoptagelser
Arthroskopi
55
Q

Hvilke komponenter indgår i undersøgelsen af synovialvæsken

A
Total leukocytter
Total protein
% neutrofile
Cytologi
pH, laktat, glukose
56
Q

Hvad består behandlingen i for sår

A
•  Uanset valg af behandlingsstrategi skal der foretages en eller flere af disse ting:
– Lavage
– Debridement
– Antibiose
– NSAID
– Tetanusprofylakse
57
Q

Systemisk antibitoikabehandling har ikke god effekt på sår. Hvad benyttes i stedet

A

Lokal eller regional antibiotikabehandling

58
Q

Hvordan håndteres deadspace

A

Formålet er at hæmme akkumulationen af transudat og eksudat for at fremme heling og mindske risikoen for infektion.
Dette gøres gennem suturering i dybden (walking futures), komprimerende bandagering, deklive åbninger og dræn.

59
Q

Der er to typer for dræn. Hvad hedder disse og hvad kendetegner dem

A

Passive dræn: fungerer ved kapillærrørseffekten, tyngdekraften, naturlige trykgradienter, overflow.

Aktive dræn: trækker eksudatet ud sfa undertryk

60
Q

Hvor lang tid skal et dræn sidde

A

2-5 dage

61
Q

Hvad består forbindingens 3 lag af

A

Primærlag der skal fremme heling
Sekundære lag der skal opsuge eksudat og give polstring
Tertiære lag der skal holde forbindingen fast

62
Q

Hvornår anvendes hydrogel som primærlag

A

ved tørre nekrotiske sår

63
Q

Hvornår anvendes alginat som primærlag

A

Ved sår der mangler granulationsvæv. Fremmer granulationsvævsdannelsen

64
Q

Hvornår anvendes foam som primærlag

A

ved den sene granulationsfase, hvor såret er udfyldt med granulationsvæv

65
Q

Hvornår anvendes silikone om primærlag

A

ved hypergranulerede sår

66
Q

Hvornår anvendes film som primærlag

A

til sår i remodelleringsfasen

67
Q

Hvornår anvendes gazelignende forbindinger som primærlag

A

Ved suturerede sår