adfæ2 Flashcards

1
Q

jagt

A

(glammende, drivende, stillende, apporterende, vandarbejdende, grave)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

hyrde

A

(samlende, drivende – får, kvæg, hurtig reaktion)

hunde: australsk hyrdehund, border collie.

HYRDE: SAMLE, DRIVE, PASSE – FÅR, KVÆG.
Nært samarbejde med
mennesker (ejere/fører)
Stor flokfølelse
Lærenemme
Stor arbejdslyst/behov
Stresser let op - hurtig
reaktion
Følsomme
Lydfølsomme
Signalfølsomme

Kan være territoriefølsomme
Nogle er mere reserverede
overfor fremmede
Varierende aktionsradius
Nogle mere selvstændige
Ikke fuldstændig jagtsekvens
Smidige

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

vogtende

A

(vilde dyr, tyve - passe på ejendom eller husdyr, modige, selvstændige, handler)

benner serner, rottweiler

VOGTENDE: VOGTE FÅR, KVÆG (OG
EJENDOM) MOD VILDE DYR OG TYVE

Modige
Selvstændige (stædige)
Vil beskytte - vagt
Stor kropszone
Lille følsomhed for kropssprog
Stcerke
Robust pels
Typisk lille aktionsradius
Lille vildt interesse
Kræver mental stimulering

Kan have aggression mod
artsfæller (og fremmede)
Kræver erfaring
Kræver socialisering
Bliver sent voksne

Nogle kræver ikke så meget
motion - andre er udholdende

Leg ikke træk- og kamplege

Voksne med den rette opvækst
og betingelser er stabile med høj
tolerance

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

vagt

A

(give hals, arbejde selvstændigt eller samarbejde, være hensigtsmæssigt aggressiv)

mastiff
dogue de bordeaux

VAGTHUNDE- PASSE PÅ HUS OG FAMILIE
(TILBAGE I TIDEN: OGSÅ HUNDEKAMPE)
Arbejder selvstændigt
Stor kropszone
Trofast
Territorieforsvarende
Ligger ofte ned under
“opgaven”
De tunge racer bruger deres
kropsfylde til at vogte
Være hensigtsmæssigt aggressiv
Give hals
Er sjældent bange for noget
Vil gå hele vejen, hvis de
provokeres
Nogle af de nyere racer er mere
samarbejdende
Nogle har stadig jagtinteresse
Sent voksne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

selskab

A

(give hals, kontakt, mindre jagtinstinkt, størrelse)

bishon friche
chihuahua
cavalie king charles

SELSKABSHUNDE (OG TEMPELHUNDE) – BRUGT TIL
GAVER, SOM ÆRMEHUNDE, TIDSFORDRIV OG TIL RELIGIØSE FORMÅL

Ofte dværgvarianter
Mange er meget gamle
Kræver meget kontakt med ejer
Giver hals
Kræver faste rammer og
bestemt opdragelse på trods af
størrelsen
Nogle kræver meget pelspleje
Nogle har meget lidt jagtinstinkt,
andre har haft “bijob” som
skadedyrsbekæmper
Kan blive meget gamle
Kan opfattes som bytte af større
hunde
Pas på ikke at menneskeliggøre
disse hunde

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

træk

A

racer: huskey, alaskan malamute, samojede
Udholdenhed - kan udføre
hårdt arbejde under hårde
fysiske rammer
Selvstændige
Meget konditionskrævende
Flokorienterede (hunde flok) -
trives med andre lign. hunde
Ikke så vagtsomme
Enten glade for fremmede eller
ligeglade
Stor vildtinteresse
Gør ikke, men hyler
Ikke en nybegynderhund

udholdenhed

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

kamp

A

(kampe mod hunde eller andre dyr (tyre, bjørne))

TIDLIGERE KAMPHUNDE (KAMPE MOD HUNDE
ELLER ANDRE DYR (TYRE, BJØRNE))

staff, boerboel andre kamphunde

Muskuløs, kompakt krop
God balance
Dybtliggende øjne
Høj smertetærskel (eller evne til at
lukke af for smerte)
Stor kropsszone
Er aldrig tænkt til at angribe
mennesker (ingen vagthund)
Kan blive gode familiehunde
Træn i korte seancer
Vil helst stå med god balance
Stor kamplyst
Let at udfordre for artsfæller
Konflikter øger hundens kamplyst
Har svært ved at omgås artsfæller
som voksen
Ikke følsom for kropssprog
Kræver tilvænning til
kropshåndtering
Kræver socialisering
Varierende vildtinteresse
Ikke nybegynderhunde

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Gårdhunde

A

(kombi af vogtende, give hals og jagt)
kooiker, dansk svensk gårdhund, shiba

GÅRDHUNDE - (KOMBI AF VAGT, GIVE
HALS OG JAGT)

Tendens til at gø
All rounder
Stor kontakt til ejer
Lærevillig
Hurtige reaktioner
Behov for stimulering
Udholdende
Keder sig ved ensformigt
arbejde
Territoriemindede
Kan være reserverede både
overfor fremmede mennesker og
hunde
Varierende jagtinteresse
Nogle er gode til at holde sig på
“gården” (aktionsradius)
God til hundesport

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

specialister

A
  • avlet til et specielt smalt formål (f.eks. vandhunde)

vandhunde
Arbejder i vand - henter
fiskeredskaber og redder
nødstedte
Fælles pelsstyrke, men ikke
nødvendigvis fælles oprindelse
Giver gerne hals, men er ikke
vagthunde
Interesseret i vildt, men ikke
egentlig jagtegnet (undtaget
puddel)
Ellers meget forskellige

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

kombinationer

A

hvor flere slags job er kombineret i en hund

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Aktionsradius

A

hvor langt væk fra ejer arbejder hunden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Signalfølsomhed

A

følsom de er for de kommandoer man giver - hyrdehunden - meget signal følsomme.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

trækhunde

A

Udholdenhed - kan udføre
hårdt arbejde under hårde
fysiske rammer
Selvstendige
Meget konditionskrævende
Flokorienterede (hunde flok) -
trives med andre lign. hunde
Ikke så vagtsomme
Enten glade for fremmede eller
ligeglade
Stor vildtinteresse
Gør ikke, men hyler
Ikke en nybegynderhund

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

stående fuglehunde

A

hønsehund, ruhund , setter hund , breton

Stor vildtinteresse
Nogen kontakt med fører
Er avlet til at stå stille med næsen
mod fuglen - at tage stand
Derefter skal jæger give besked
om at gå frem - fuglen lettes
Kan også apportere
Bruger ncesen meget
Stor aktionsradius (100- 200m)
Træen lydighed og kontakt tidligt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

STØDENDE OG APPORTERENDE
FUGLEHUNDE

A

cocker spanier. engelsk springer spaniel

Stor vildtinteresse
Bruger næsen meget
Meget aktiv - det er naturligt at
gå siksak med næsen i jorden
Vil gerne have kropskontakt
Vil gerne omgås andre hunde
Lydighedstræning nødvendigt for
lille aktionsradius
Håndteringstræning
Flere af racerne bruges nu til
udstilling - jagtinstinktet er dog
intakt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

L-Tryptophan

A

Essentiel aminosyre
Precursor* til serotonin. Øger niveau af serotonin*

glæde - arbejder med oplevelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Theanin

A

Aminosyre
Øger niveau/effekt af GABAt og serotonin

afslappet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Alfa-Casozepin

A

Peptid fra mælkeprotein
Dannes naturligt i tarmen hos spæde dyr ved nedbrydning
af mælk. Virker beroligende og angstdæmpende.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

*precursor

A

forløber, dvs. et stof der kan omdannes noget andet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

*Serotonin

A

er et signalstof i hjernen, der forbindes med følelsen af lykke og veltilpashed. En del anti-
depressive lægemidler (“lykkepiller”) virker f.eks. ved at få serotonin til at virke i længere tid i hjernen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

+GABA

A

er en inhibitorisk neurotransmitter (hcemmer at hjernen sender visse signaler) - virker angstdempende

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

FEROMONER

A

Artsspecifikt signalstof med forskellige funktioner (seksualadfærd, alarm, fra tæven til
hvalpe, og sikkert mere)
Feromoner opfattes via det vomeronasale organ

Signal stoffer som kun egne artsfæller kan dufte. Bliver udsendt i forskellige situationer og formål.
Vomeronasale organer er her feromonerne bliver “smagt” på

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

compulsive disorder (CD)

A

afvigende adfærd

CD ser unormalt ud fordi handlingerne opfylder en eller
flere af disse forhold:
* Udføres ude af sammenhæng
Bliver gentaget eller er vedvarende
* Er overdrevne

Tvangshandlinger og demens - hører ind under afvigende adfærd

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

cd

A

CD kan udvikles som følge af længerevarende
stress, konflikt eller frustration
Sættes i gang af konflikt, men kan brede sig til
alle vågne timer
dyret kan endvidere være prædisponeret, så
udviklingen kan være individuel

Cd compulsive disorder
Ses specielt ved hyrdehunde - man kan komme i konflikt hvis man ikke får opfyldt motivationen eller de indre lyster - så kan der komme tvangsadfærd.
Border collie vil gerne hyrde bil også kan det blive værre og værre
Timon med fugl - regn, torden, børn der leger osv.
Tvangshandling
Svært at aflede hunden fra tvangshandlinger.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
typer af tvangsadfærd
Typer - Der findes bevægelsestvangshandlinger og orale tvangshandlinger Inddeling i bevægelse eller oral. Oral: er alt med munden - både verbalt men også hvis hunden slikker meget på poterne
26
Hvad ligner uden at være tvangsadfærd?
Konfliktadfærd Opmærksomhedssøgende adfærd - https://www.youtube.com/watch?v=W7a9C4alEVU Kramper (visse former for epilepsi) * Skader i CNS Dermatologiske lidelser (Check spg Kan dyret afledes? Tvangsadfærd er svær at aflede) https://www.youtube.com/watch?v=gmTlu5yd8to (kat) https://www.youtube.com/watch?v=8-cSWmprQHg (hund) . Andre adfærds problemer som kan ligne tvangsadfærd. Epilepsi: blodprøver Dermatologer: Cns: central nerve system, tage teste. Test dyn, hørelse OSV
27
behandling
Behandling: * Altid grunding udredning for medicinske sygdomme først! * Giv dyret kontrol Forudsigelige rutiner og management af konfliktsituationer * "Kommando respons→ belønning" Forsøge at undgå triggere Generel stress reduktion Respons substitution ● ● SVÆRT! Nogle hunde jager ikke bold fordi det er sjovt, men fordi de ikke kan lade vær. Udrede for alt muligt andet. Først herefter er det muligt at sige hvorfor eller hvad dyret fejler. Rutiner er vigtig for tvangsadfærd - så kan det hjælpe på det? Gælder om at nedbringe stressen - ved at lave faste rutiner. Når dyret er i konflikt skal jeger have nogle værktøjer til at kunne hjælpe Kræver meget og hårdt arbejde.
28
tvangsadfærd
Tvangsadfærd= getagen eller vedvarende adfærd udført ude af context Tvangsadfærd er unormaladfærd - afvigende adfærd - bruger ofte udtrykende obsessive, compulsive disorder. Adfærden sættes ofte i gang af konflikt. Tvangshandlinger ser unormale ud, fordi de udføres ude af sammenhæng, bliver gentaget, er overfrevne eller vedvarende.
29
kognitiv dysfunktion
CDS
30
Kognitiv dysfunktion
Kognitiv dysfunktion CDS (adfærdsændringer hos senior dyr) * Eksempel på afvigende adfærd
31
har både hund og kat dt og vad ligner det hos mennesker
ja både hund og kat har det - ligner alzheimer
32
DISHA forklar
Kognitiv dysfunktion (CDS) Symptomer: (DISHA) * Desorientering * Forandringer i socialInteraktion (andre dyr, mennesker) * Ændringer i Søvn/vågen mønster * Housesoiling (urenlighed) * Ændringer i Aktivitet * (Repetitiv adfærd)
33
behandling af kognitiv dysfunktion
Kognitiv dysfunktion (CDS) Behandling : * Giv dyret kontrol og stimulering * Forudsigelige rutiner (rutiner ændres gradvist) * Hold dyret i gang * Tydelig kommunikation * Ingen straf! * Tilskud, fx Hills B/D * KAN IKKE KURERES!
34
læring vs træning
Indlæring: lært via erfaringer noget som er smartere/lettere. Ændre sin adfærd på baggrund af noget man har erfaret. Træning: der vi har besluttet at man skal lære noget bestemt - laver noget træning som ændre adfærden. Vi blander os i det
35
betingning
indlæring
36
habituering
tilvænning Simpleste form for indlæring  Bortfald af reaktion  Man lærer altså at noget er ligegyldigt/uden betydning  F.eks. Miljøtræning af hvalpe  Når dyret udsættes for stimulus gentagne gange, uden der sker noget ubehageligt, bortfalder reaktionen Vænner os til noget - lære hunden ikke at reagere på skateboard fx det vi træner er at den ikke skal reagere på det der sker - lærer ikke at asocialisere. Habit=vane. Hvis man har hund og høns - hønsene lærer at det ikke er dårligt, fordi de bliver vant til det Fuglene der ser los - har lært at det ikke er farligt længere - den har habitueret.
37
Klassisk betingning
38
klassisk betingning
Et stimuli, der før var neutralt (dvs. uden betydning) får nu en betydning gennem indlæring = klassisk betingning  Stimuli kan være en lyd, en lugt, noget man ser, en kontekst osv.
39
klassisk betingning eksempler
Gentagende gange. Hver kan drengen hørte en lyd blev han skudt. Gentagende gange forbinder han det med hinanden og når han så høre lyden vil han vide hvad der kommer til at ske. Stimulus: lyden får betydning Mad er stimulus for hunden - lugten og synet af mad kan få en hund til at savle. I starten har klokken ingen betydning. Sætter de to sammen. Ringer med klokken og servere maden. På et tidspunkt vil klokken af sig selv få hunden til at savle Indlært at når det ringer på døren - så kommer der nogen. Stimuli konsekvent udløser en eller anden adfærd --> det kan være mange ting.
40
klassisk betingning
I Pavlovs eksempel var det adfærd fra en medfødt (ubetinget) situation, der blev overført til en indlært (betinget) situation  Adfærden savle overføres fra den medfødte situation ”at lugte mad” til den indlærte situation ”nu ringer klokken” Dyret er passivt. Dyret skal ikke selv gøre noget. Det sker inde i hjernen (de 3 slide høre sammen omkring klassisk betingning) Fx med klokke
41
passivt eller akitv klassisk betingning
passiv
42
Ingen reaktion = Tilvænning = ikke asssociation - ikke reagere ( der sker ikke noget bestemt når klokken ringer , dyret lære ikke at reagere) + reaktion=Klassisk betingning= association - to stimuli bliver koblet sammen ( klokken ringer, betyder mad )
43
operant betingning
”At prøve sig frem”  Indlæring via belønning/straf  Dvs. indlæring baseret på en konsekvens af adfærden  Dyret lærer at bruge en bestemt adfærd fordi den belønnes eller lærer at undgå en adfærd, fordi den medfører noget ubehageligt.
44
operant
Operant betingning Dyret skal associere to ting sammen - prøve sig frem og finde ud af hvad der er rigtigt. Her gives der belønning eller straf. Den konsekvens det har giver indlæring til om er rart eller forkert. Fx hunden har fundet ud af hvordan den åbner døren - gør det igen og igen indtil den forstår hvordan det kan lade sig gøre. Ingen reaktion = Tilvænning = ikke asssociation - ikke reagere ( der sker ikke noget bestemt når klokken ringer , dyret lære ikke at reagere) + reaktion=Klassisk betingning= association - to stimuli bliver koblet sammen ( klokken ringer, betyder mad ) + reaktion = operant betingning= association Håndtag der kunne trykkes end på så rotten fik en godbid - ingen havde vist rotten hvad det håndtag kunne - rotten skal selv finde ud af hvad det betyder. Lære hunden at sit, det er det samme. Lære hunden at dæk - danner en forbindelse.
45
To punkter til associerer Klassisk betingning: kobler/associerer ubetydelig stimulus med medfødt. DYRET ER PASSIV Operant betingning: kobler/associere en adfærd med belønning/straf. DYRET SKAL GØRE NOGET. At lære hunden at sit, starter den med en operant betingning. Derefter skal den kunne gøre det på komando - det vil man gerne have koblet - så pludselig forstår den ordet sit. En stimulus den kan i forvejen - klassisk betingning. Den kobler to ting sammen ordet sit= den sætter sig. Handlinger er operant betingning.
46
Social indlæring
 Imitation  Når et individ imiterer et andets adfærd  Bygger på iagttagelse kræver at arten har et godt syn Social indlæring: begynder at efterligne. Lære af de andre. Kigger på hvad de gør Kan også ske mellem artsfæller.
47
latent indlæring
Latent indlæring  Skjult indlæring  Dyr kan lære noget uden at der en motivation bag eller en belønning/straf som konsekvens af adfærden  Når et dyr f.eks. bevæger sig rundt i omgivelserne, kan det lægge mærke til stimuli (vand, gemmesteder), som så bruges når motivationen kommer
48
intelligent indlæring
 Når dyret kan løse et nyt problem ved at bruge tidligere erfaringer uden at prøve sig frem.  At ”regne noget ud”  Forveksles ofte med ”prøven sig frem” af ejere, fordi de ikke har set processen, men kun resultatet Kan åbne andre døre da han har lært det fra tidligere. Guffer der er indei hånd, blod og andre ting - ved hvad den skal gøre for at få det ud . Bruger tidligere viden. Puslespil - hvis den har lært det - vil den være hurtig til at vide hvad den skal gøre hvis den får et nyt. Den har lært alle tingene på forhånd - og prøve sig frem til indtil den finder den rigtige rækkefølge. Først skal den lære dette så vil det være operant - når den så forstår dette bliver det til intelligent indlæring.
49
prægning og leg
Prægning - Hvem er ejg, min art Leg Hvad skal jeg jage Hvor hårdt må jeg bide mine søskende hvalpe og killinger. Prægning  Den særligt følsomme periode lige når dyret er født, hvor den lærer sin art at kende. Hos tamme dyr skal mennesket præsenteres her  Leg  Leg blandt unge individer er ikke uskyldigt tidsfordriv. Dyret lærer kommunikation samt finjustering og korrekt orientering af bevægelser så adfærden udvikles hensigtsmæssigt  Fx jagtadfærd, flok sprog, bid inhibering osv
50
indlæring
 Indlæring: Ændring af adfærd som følge af erfaringer  Sker naturligt hele tiden, hvor adfærden tilpasses det, der giver ”succes” 
51
Træning:
Forudsigelig indlæring som følge af menneskelig interaktion  Noget der er planlagt hvor træneren arbejder mod et bestemt resultat.  Husk, at dyret nogle gange lærer noget andet, end planen
52
Tilvænning - ingen reaktion - habituering - type= ikke association. Klassisk betingning - en stimulus der kobles sammen med en anden. Associere en ting med en anden - hunden er passiv. Pludselig betyder de to stimulus det samme. Operant betingning - dyret skal prøve sig frem, de skal gøre noget. En bestemt adfærd udløser en godbid.
53
Træningsbegreber
Træning bygger på viden om læringsprincipperne: Overordnet set bruges især: a) Tilvænning b) Klassisk indlæring c) Operant indlæring  Ofte bruges de sammen 2 eller alle 3 næsten samtidig
54
Tilvænning (
habituering  Når dyret lærer, at det IKKE behøver reagere på en given stimulus.  Der sker ikke noget biologisk vigtigt efter stimulus, derfor er det ikke nødvendigt at reagere.  Tilvænning kobles ofte sammen de andre indlæringsformer, for at øge hastigheden af indlæringen.  Habituering /tilvænning kan kun bruges i situationer, hvor dyret ikke er bange for genstanden eller situationen  Miljøtræning og socialisering foregår typisk via tilvænning
55
Sensibilisering
(= når det går  Sensibilisering er: Dyret reagerer mere og mere kraftigt ved gentagne præsentationer af en harmløs stimulus. (dvs. sensibilisering er det modsatte af tilvænning  Er en hyppig forklaring, når træningen går galt!  F.eks. hvis ønsket var at tilvænne dyret til noget, og dyret i stedet ender med at blive mere og mere angst for det.  Opstår især , hvis dyret stadig er i fysiologisk alarmberedskab (stress), når stimulus præsenteres igen.  Kan f.eks. forklare udviklingen af lydangst.  Kan også forklare, at forkert behandling faktisk gør det værre
56
Klassisk betingning Pavlovsk indlæring)
 Dyret lærer at overføre eller koble en adfærd fra én udløsende stimulus til en anden  Pavlovs studie:  Medfødt stimulus: Syn/lugt af mad  Medfødt adfærd: At savle  Indlært/betinget stimulus: Klokke  Overført adfærd: At savle
57
Klassisk betingning
Pavlovsk indlæring)  Det nye stimuli skal komme FORUD for adfærden og FORUD for det eksisterende stimuli  Det nye stimuli bliver et tegn om, at der skal ske noget bestemt  Noget positivt (træningstid, en gåtur, mad osv  Noget negativt (tur til dyrlægen, negleklip osv  Ses i mange dagligdagssituationer, ved betingning af klikker, ved betingning af kommando
58
Operant betingning
 At prøve sig frem  Operant betingning arbejder med at påvirke hyppigheden af en adfærd.  Man kan øge hyppigheden eller mindske hyppigheden.  Dyret lærer at associere en adfærd med en bestemt konsekvens (resultat) resultat).  Det som kommer efter en adfærd (konsekvens) afgør, om en adfærd øges eller mindskes  Det er også karakteristisk, at dyret arbejder er aktivt.  Adfærd der bliver belønnet (forstærket) vil forekomme oftere, og adfærd der straffes, vil forekomme mere sjældent.
59
Operant betingning Teksten med blåt skal illustrere den følelse, som den opnåede konsekvens (straf eller belønning) giver Tilføre noget Fjerne noget Adfærd bliver mere sandsynlig Positiv forstærkning = tilføre belønning GLÆDE Negativ forstærkning = fjerne ubehag LETTELSE Adfærd bliver mindre sandsynlig Positiv straf =tilføre ubehag FRYGT/AGGRESSION Negativ straf = fjerne belønning SKUFFELSE/FRUSTRATION
60
forklar Positiv forstærkning: Negativ forstærkning: Positiv straf: Negativ straf:
61
 Timing  Gentagelser  Vedholdenhed (det er vigtigt at fastholde associationen)  Eksempler på positive forstærkere?  Primær forstærker  Sekundær forstærker
62
Positiv forstærkning og negativ straf er mest effektivt til hund og kat  Positiv straf en del ulemper  Kan blive til generel misbrug  Bliver nemt uforudsigelig  Ved dyret, hvad det bliver straffet for?  Siger kun at en adfærd er forkert, og ikke hvad den rigtige adfærd er  Ødelægger dyr ejer relationen  Leder til frygt og evt. aggression  Osv
63
Kontinuerlig forstærkning hver gang adfærden forekommer. Fordel  Variabel forstærkning ved et bestemt interval Fordel  Differentieret forstærkning ved et bestemt kriterium
Forstærkning= Øge hyppigheden af noget Lære at sit, giver godbid hver gang den nærmere sig så vi forstrækker det den skal God ide at bruge når dyret skal lære noget nyt. Kontinuerlig: godbid hver eneste gang udføre en bestemt adfærd fx dyret skal lære at sit. Variabel: det ikke altid dyret får en belønning fx hvis man siger sit efter dyret har lært det, så bruger man det bare nogle gange. Dyret skal nogle gange gøre sig umage før den får en godbid. Gå på plads - først når den gør det ordentlig får den en godbid. (her har dyret lært allerede lært adfærden fx kan allerede sit. ) Differentieret: øger kriteriet - før dyret får en godbid.
64
Markører
(f.eks.  Anvendes som kommunikation ”NU gør du det rigtige” gør timingen optimal  Forudsætning: Første trin er at indlære, at markeringen efterfølges af en ”ægte” belønning en såkaldt betingning (klassisk betiningning  Når træningsøvelsen er indlært og integreret, kan adfærden udføres uden markering  Der kan bruges klikker, fløjte, lysglimt eller neutrale ord
65
klikker
Klikkerens fordele som markør  Optimal timing  Neutral i forhold til træners humør  Kan overføres mellem ”trænere”  Kan bruges til svære hunde p.g.a . præcis kommunikation (f.eks. senile hunde eller hvalpe) faktisk alle dyr  Tager umiddelbart fokus fra godbidderne  Opmuntrer hunden (dyret) til initiativ  Tydeliggør positiv forstærkning og timing for ejer
66
Hvad er ” Klikkertræning
 En positiv træningsform, hvor man ikke bruger skæld ud eller magt  Dyrets initiativ opmuntres  Bruger shaping (og target  Der kan bruges andre markører end kliklyden (f.eks. lysglimt eller en fløjte)  Hardcore klikkertrænere skelner mellem klikkertræning og træning med klikker
67
shaping
Når den ønskede adfærd indlæres stepvis som legen ”tampen brænder”  Opstart: Belønning for den mindste adfærd i retning af det ønskede f.eks. at dyret kigger i den rigtige retning  Efter et par belønninger hæves kravene for belønning ganske lidt f.eks. at dyret tager et skridt i den rigtige retning  På sigt vil dyret være mere eksperimenterende, når der trænes  https://www.youtube.com/watch?v=y10MTi2cL04  https://www.youtube.com/watch?v=L0XuafyPwkg free shaping  Free shaping fordel?  Luring /lokning fordel? Hvor vi belønner for man tilnærmer sig den adfærd vi gerne vil have. Hunden der skal have poterne op i kassen. Starter lige så stille. Først at den går hen til kasse, dernæst rør ved kasse, Target: peger på hvad dyret skal være opmærksom på. Free shaping - giver ingen indikation på hvad dyret skal/udføre af adfærd. Skal selv tænke og prøve. Nogle hunde ville bare give op. Luring/lokning: godbid foran hovedet
68
target
Target  Udover positiv forstærkning med korrekt timing bruges target  Er noget genkendeligt som dyret skal interagere med som regel røre eller søge hen imod  Target kan være en target stick , en laser prik, din hånd, en post it lap  https://www.youtube.com/watch?v=Vs8p4oxphrI#aid=P 4OO3NmajY (træning af nose target  https://www.youtube.com/watch?v=yDGEuihopWs&t=2s (tiger i  Tips: Hjælpemidler, som targets , skal gerne udfases forholdsvis hurtigt, for at dyret ikke bliver afhængig af det i øvelsen.  Tips: Fjern target mellem hver forstærkning og brug shaping
69
Adfærdskæder
 Når adfærdselementer kædes sammen  Dyret udfører flere elementer efter hinanden, og belønningen kommer efter det sidste element når belønningen kommer forstærkes alle elementer  Bruges positivt i træningssituationer  Kan forklare nogle adfærdsproblemer Kæde af adfærd. En masse handlinger der bliver sat sammen. Kaspe pind. Dyret skal sidde inden bolden bliver kastet - kommer tilbage ligger bolden et bestemt sted og bagefter sætter sig ned igen. Først når man er sikker på dyret forstår den nuværende kommando Kan lære det forfra eller bagfra
70
Selvbelønnende adfærd
Adfærd, hvor dyret opnår belønning uden menneskelig indblanding  Typisk instinktiv adfærd (eks: gøen katte, der kradser jagtadfærd graveadfærd)  Kan ikke korrigeres ved negativ straf  Indlær alternativ adfærd eller brug management
71
Adfærdsmodificering:
At ændre dyrets adfærd gennem * Træning OG ændret adfærd hos ejeren
72
Extinction - Vha. Vedholdende negativ straf
Belønning for en bestemt adfærd holdes konsekvent tilbage → den indlærte association forsvinder. * OBS! * Frustrationsfase, hvor adfærden bliver værre, inden adfærden mindskes. * Hvis ejer ikke er vedholdende, kan dyret udsættes for variabel forstærkning * Metoder virker ikke: * På selvbelønnende adfærd * Hvis man ikke får identificeret og udryddet alle former for belønning (f.eks. øjenkontakt til en opmærksomhedssøgende hund) Skal ikke lykkes med det, så den ikke længere har en association Få en adfærd til at forsvinde Metode: Belønning for en bestemt adfærd holdes konsekvent tilbage → den indlærte association forsvinder. Når har indlært noget som man gerne vil have væk, skal tænkes som klassisk betingning der skal brydes. Man skal gøre i det i dobbelt så lang tid som adfærden har stået på.
73
Systematisk desensibilisering (DS)
Definition: At flytte den tærskel, hvor dyret reagerer på en given stimulus eller situation. Anvendes til: * Hvis der er opstået en sensibilisering * Behandling af forskellige angsttilstande, fobier, overdreven ophidselse samt visse aggressionsformer. OBS! Det er en relativ simpel teknik, men kan være svær for ejer at bruge. Dette skyldes oftest, at ejer vil prøve at gøre for meget for tidligt. Systematisk desensibiliering: vil gerne have at dyret ikke skal være overfølsom, tage følsomheden væk så den ikke reagere på det. Arbejde på at lydene ikke er farlige. Sensibilisering: dyret bliver bange. Går tit kaldt da man presser dyret for meget. flytte grænsen for reaktion - x mange gane repetitioner =afslappet dyr Afspiller så mange gange at dyret er ligeglad med dyret og ikke reagere , øger lyden hvis det var fordi hunden var lyd følsom.
74
Counter Conditioning (CC)
Kaldes også mod-betingning/kontrabetingning * Vi indlærer noget andet, end det først indlærte Anvendelse: * Det handler om at "om-kode" dyret - bruges tit til angst, aggression og ophidselse Der skelnes mellem to typer: * Responderende counter conditionering (det nemmeste): bruger noget dyret er glad for (fx godbidder, legetøj) til at ændre dyrets følelser overfor det problemudløsende stimuli. Operant counterconditionering: lærer hunden en anden reaktion, dvs. "at gøre noget andet" end den gør nu (f.eks. "sit og bliv") Counter conditioning: indlære noget andet, i stedet for det man gjorde, om programere dem til noget andet. Klassisk Counter conditioning: dyrets følelser, giver kiks når der kommer en negativ oplevelse, for at følelsen vænner sig. Operant Counter conditioning: her skal dyret være aktiv. En anden handling der kan laves
75
Reponderende Counter conditioning
Kaldes også Classical Counter Conditioning Der arbejdes med klassisk betingning/indlæring * Her bruges ubetinget (medfødt) positiv adfærd (f.eks. at spise godbidder eller lege med bold) til at ændre dyrets følelsesmæssige status i relation til den problemudløsende stimulus. Ligner afledning, men godbidden falder samtidig med/lige umiddelbart efter den problemudløsende stimulus (evt. lige når hunden ser på/oplever det dårlige) Belønning skal komme lige efter "det farlige".
76
Responderende Counter conditioning
For at lykkes: * Motivationen for at lege legen eller spise godbidden skal være større end motivationen for problemadfærden. (F.eks. at gø ad den anden hund, slås med en anden kat.) Arbejd helst under dyrets stresstærskel * Hvis motivationen forsvinder - for højt stressniveau Resultat: Dyret ændrer indstilling til den problemudløsende stimulus Motivationen for belønning skal være større end adfærden. Arbejde under stress tærsklen: lukket for indlæring. Derfor skal vi undgå at arbejde med dyret når det er stresset. Jack Russell Terrier (JRT) Aggression When Blowing in Face | drsophiayin.com Ændre den følelser omkring at blive pustet i ansigtet.
77
Operant Counter conditioning
Der bruges en indlært adfærd som erstatningsadfærd (eller ønsket adfærd) Bygger på operant indlæring * Teknik: 1. Den ønskede adfærd (over)indlæres uden problem context 2. Den ønskede adfærd introduceres gradvist i problem context * Yderste konsekvens: Den problemudløsende stimulus bliver den nye betingede stimulus til at udføre erstatningsadfærden. * Dvs. en stimulus udløser en anden adfærd end den gjorde tidligere! OBS: For at situationen lykkes, skal motivationen for at udføre erstatningsadfærden være større end motivationen for problemadfærden. Operant betingning: hunden skal selv prøve sig frem og hunden selv er aktiv. Indlære en ny refleks ( operant counter conditioning.) - Motivation for at udføre det nye skal være større end at udføre den adfærd vi gerne vil have ændret. støvsuuger
78
DSCC...
Ofte bruges systematisk desensibilisering og counter conditioning sammen - det kalder vi DSCC Dscc= når det bruges sammen systematisk desensibilisering og counter conditioning. 1. Teknikker bruges: afleder, responsderende counter condition(klassisk) systematisk DS( nedsætte dens følsomhed). 2. Deres timing, i starten er timingen off, bliver bedre med tiden. Resultatet af træning: hunden bliver ligeglad med negleklip har fået en anden betydning. Godbid og håndtering= god oplevelse. Her tilføjer vi noget rart= i form af godbidder.
79
Flooding (ikke anbefalelsesværdigt)
OBS: Gennemgås kun for, at I skal kunne genkende den, når I ser den Bruges til angst TEKNIK: * Dyret udsættes for problemstimulus (har angst reaktion) og forhindres i at flygte indtil accept * Stimulus fjernes først, når ca 50% af reaktionen er væk . Gentag.... (flere flooding lignende socialiasering/angst) cases efter hinanden) Etisk problematisk (kan ligefrem overtræde dyreværnsloven) - ANBEFALES IKKE Reaktionen kan blive værre-risiko for sensibilisering! Flooding: Ikke noget man anbefaler at bruge, kan gøre en følelse værre Udsætter den for stimulus og forhindre den i at flygte - bliver ved indtil 60% af reaktionen er væk. Nogle ejer vil kunne komme til at over gøre dette og det er på grænsen med hundeloven.
80
rottehunde racer
jackrussel terrier, carin terrier ,fox terrier ROTTEHUNDE (- OG ANDEN GRAVJAGT) Jagthunde - specialister i skadedyr Hurtige - men ikke så stressende Udholdende Modige (overmodige) Selvstændige SKAL have noget at lave Gør Ved konflikter går hunden i forsvar - hedder ofte terrier til efternavn Tilvænning til kropshåndtering God idé med grundig grundtræning Nogle af racerne bruges også til anden gravjagt Hos nogle meget kraftigt jagtinstinkt
81
VANDARBEJDENDE OG APPORTERENDE FUGLEHUNDE
golden, laborador? Elsker vand God næse Vildt interesse, men ikke mere end at man kan sidde, og vente på at apportere efter skuddet Samarbejdende Mentalt stabile, men ikke hårde Kropsligt hårdføre Lærevillig Stresser ikke så let Lille aktionsradius Nogle arbejder i korte pas, andre er mere udholdende Bærer på alt - tygger i alt Madglad Glad for andre hunde Bevar den blød i munden En retriever der ikke arbejder, bliver madfikseret God familiehund
82
hurtige jagthunde
race greyhound Meget gamle jagtracer Meget hurtige, men ikke udholdende Bruger synet meget Stor vildtinteresse Stor aktionsradius Selvstændige - værdige Ikke scerligt interesserede i fremmede Sprogsikre Høj integritet - tvang duer ikke Rolig i huset - explosiv på tur Stressbar
83
stillende jagthund
shiba, karelsk bjørnehund Stor jagtlyst, kraftigt instinkt Arbejder alene Selvstendige Udholdende Modige Stor aktionsradius Bytteskarpe Kan få bytteforsvar Stor kropszone Stort motionsbehov Grundlydighed bør prioriteres Træn afstandslydighed Kan blive aggressive mod artsfæller - små hunde kan ses som bytte Nogle racer trives ikke som selskabshunde
84
glammende, drivelnde jagthunde
beagle Opsøger byttet med ncesearbejde og forfølger det med gøen (der kan gå over i hylen) God ncese - "ncesen styrer" Stor vildtinteresse Selvstændig Udholdende Utrænet har den stor aktionsradius Kan være svær at have løs Kræver mange kontaktøvelser i opvæksten Ikke så interesseret i lydighed, så grundtræning er vigtigt (line) De fleste racer bør være arbejdshunde Trives med andre hunde omkring sig (packhunde)
85
l-tryptofan
er en aminosyrer Tryptofan og serotonin Som nævnt tidligere er tryptofan med til at støtte kroppens dannelse af serotonin. Et højt indhold af serotonin i hjernen, giver dig ikke kun en bedre ydeevnee, men giver også fordele som: Bedre humør Kan virke beroligende og afstressende Nedsætter appetitten Serontin er et af de mest udbredte signalstoffer i vores nervesystem og er derfor central for vores humør, velbefindende samt vores mentale og fysiske præstationsevne. U ed at give hunden eller katten øgede mængder af L-tryptofan, dannes der mere serotonin i hjernen, hvilket er naturens eget angstmiddel. Dit kæledyr bliver mindre angst og føler sig mere tryg. forstadie til Serotonin (neurotransmitter) også kaldet kroppens "lykkehormon
86
theanin
aminosyre , findes i grønneteblade. Øg dit dopamin- og serotoninniveau naturligt med L-theanin, det aktive stof i grøn te. ffekter af L-theanin og har bekræftet, at stoffet virker afslappende, søvn- og humørforbedrende samt stressnedsættende. L-theanins potentielle indvirkning på GABA-systemet og neurokemikalierne dopamin og serotonin.[2] GABA-systemets primære opgave er at hjælpe med at dæmpe overaktive nerveceller og uregelmæssige signaler mellem neuroner. Ved at blokere signalerne menes GABA at påvirke flere forskellige psykiske lidelser. Hvis du er tedrikker, kan L-theanin øge de naturlige niveauer af GABA og dermed bidrage til systemets balancerende indvirkninger.
87
Alpha-casozepin
Tilskuddet indeholder mælkeprotein, der er kendt for at have en beroligende og afslappende effekt for især nyfødte.
88
feromoner feliway
eliway er det førende varemærke indenfor feromonprodukter til katte. Alle produkter bidrager til at skabe en tryg og harmonisk tilværelse for dine katte både i hjemmet og på rejser. Produkterne i Feliway -serien er enkle at anvende, har dokumenteret effekt. De indeholder en syntetisk kopi af kattens naturlige feromoner. Der ud over forebygger og modvirker de uønsket adfærd, forårsaget af stress og uro, hos din kat.
89
hvilke tre handlinger kan man se ved CD
udføres ude af sammenhæng gentagelser eller vedvarende overdrevne
90
Man opdeler det i overordnet to kategorier CD
- Bevægelse tvangshandlinger - starter ofte i en konfliktsituation og breder sig derefter til andre sammenhænge. Orale tvangshandlinger - sker oftest uden særlige eksterne påvirkninger
91
habituering
Habituering er processen, hvorved responsen til en udløsende stimulus afkræftes eller bliver mindre effektiv efter gentagende eksponering for denne stimulus. Habituering er således et komponent i eksponeringsterapi, som eksempelvis anvendes ved OCD og specifikke fobier.
92
hvilken rækkefølge skal klassisk betingning komme i
Det nye stimuli skal komme FORUD for adfærden og FORUD for det stimuli eksisterende Det nye stimuli bliver et tegn om, at der skal ske noget bestemt ► Noget positivt (træningstid, en gåtur, mad osv) ► Noget negativt (tur til dyrlægen, negleklip osv)
93
hvilken rækkefølge er det for operant
Det som kommer efter en adfærd (konsekvens) afgør, om en adfærd øges eller mindskes. Det er også karakteristisk, at dyret arbejder - er aktivt. Adfærd der bliver belønnet (forstærket) vil forekomme oftere, og adfærd der straffes, vil forekomme mere sjældent.
94
operant betingning forstærkning
dette øger hyggpigheden af adfærden findes som to ting positiv forstærkning: glæde, godbidder tilføres det tilføjes noget godt negativ forstærkning: lettelse der fjernes noget ubehageligt efter adfærden. fx Eks.: Hesten presses i siden. Idet hesten går modsat af presset, lettes presset. Adfærden "at gå modsat presset" vil forekomme hyppigere
95
operant - staf
mindsker hyppighed af adfærden positiv straf: der tilføres noget ubehageligt under/efter adfærden fx slå, råbe, kaste med noget, stød negativ straf: fjerne belønning der fjernes noget godt under elleer efter adfærden fx hund springer op af ejer, ejer står stille imens - adfærden vil forekomme mere sjældent.
96
hvalpe- renlighedstræning
Kræver kendskab til normal adfærd: I. Blærekontrol. Hvornår? II. Ikke besørge i reden III. Substrat præeference - græes, fliser, sne IV. Tryghed V. Hvalpe bliver distraheret VI. Genkendelig adfærd når sted opsøges
97
renlighedstræning
Nogle lette råd der kan hjælpe: 1. Forstærkning af eliminering i hensigtsmæssigt sted 2. Regelmessig fodring 3. Forebygge uhensigtsmæssig eliminering 4. Håndtering af uheld Blærekontrol- hvornår kan iv forvente de kan holde sig og i hvor mange timer - efter de har sovet, spist, leg, spist og drukket skal de ud og tisse. I de større hunde er der mere plads end de små hunde (stadig hvalpe) Reden=der de sover og spiser. Forskel på vinter kuld og sommer kuld - kommer ikke så meget ud om vinteren - nemmere at renligheds træne når det er sommer. Hvis de har lært at tis på græs er det nemmere at de vender sig til deet. Hvalpen skal være tryg - ellers har den ikke lyst til at besørge. Har stor betydning. Hvalpe bliver distraheret - kan være svært for hvalpen til at finde tid til at tisse eller besørge - prøve at finde sted hvor der er ro, så hvalpen har fred.
98
detsamme
Hjælp til renlighed Forstærkning, ros, giv godbidder når den gør det rigtigt. Regelmæssig fodring- foder dyret over dagen - især vigtig hos hvalpe så foderet bliver fordelt i maven. Forebygge uhensigtsmæssige eliminering: når den har sovet, spist, leget, drukket skal den ud. Hvis man ved nogle bestemte tidspunkter eller steder kan man prøve at fjerne det. Håndtering af uheld. Ikke brug hård tone - det kan skade den. Hvis den er i gang med at tisse - en lyd så dyret lige stopper også flytter dyret. Nogle kan også gøre det at de flytter den imens den tisser. Men det er meget individuelt hvordan hunde reagere. Hvis ejer kommer hjem ti en tissepøl, ignorer vi det og skælder ikke hunden ud da den ikke kan ikke koble det sammen. Gøre grundigt rent så der ikke lugter af tis- så den ikke forbinder det.
99
etablering af renlighed
Velegnet substrat, roligt * Eliminationstriggere, hvorefter hvalpen tages ud: Efter søvn - Efter leg - Efter mad Ignorer uheld og ros for korrekt elimination: Gå med hunden ud! Varierende længde af forløb (blærekontrol) Forskel på vinter hvalpe og sommer hvalpe Adskil leg og besørgning Pas på med at stoppe turen når hvalpen har besørget Rengør uheldssteder Skelne sygdomme fra adfærdsproblemer
100
hvorfor oplever man tit alene hjemme problemer
hundens naturlige sociale organisme. får separationsangst
101
årsager til alene hjemme problemer
Separationsangst *Mangel på indlæring -Overtilknytning "Underaktivering"/feilaktivering - Unge individer *Aktive racer Har ikke lært hunden på en hensigtsmæssig måde at den skal være alene hjemme. Overtilknytning= afhængig af ejer. Følger efter personen. Selv hvis man går på wc kan det udløse en adfærd som separation angst. Kedsomhed/underaktivering/fejlaktivering. Hvalpe og mere aktive racer. Måder man kan undgå det, søge øvelser. Motion god gåtur, aktiveringslegetøj. Træningsøvelser. Man skal helst ikke gå fra dem, lige med det samme - gør det i god tid, så dyret kommer ned i blodtryk osv.
102
hvordan ser man sepaarationsangst
Hunden reagerer når den forlades af ejer Hunden er ofte stresset/urolig allerede inden ejer forlader huset Ofte ses overtilknytning til ejer * Kan udvikles med alderen Obs racer, der er udviklet til at være meget knyttet til mennesker Forskellige kilder kan definere det forskelligt Racer der er i større risiko for separationsangst: de små racer, da de kan være med flere steder. Tildens til de bliver baby-gjort. Selskabshunde. Hvad er hunden avlet til.
103
konkrete symptomer
* Destruktion (fokuseret på udgange) * Vokalisering * Urenlighed * Selvdestruktion * Savlen * Anoreksi * "Depression" * Overdreven bevægelsesaktivitet (pacing)
104
forebyggelse af alene hjemme problemer
Kan kaldes ensomhedstræning I. Indlæring af at være afslappet og rolig "væk" fra ejer ("jeg kan klare det") II. Indlæring af at det er OK at ejer går ud gennem døren (hun kommer tilbage!) III. Indlæring af at være alene gradvist over tid. IV. Undgå overtilknytning V. Selvtillid
105
seperationsansgt hos katte?
ses ikke særlig tit da de er solitære og ikke binder sig på den måde. da har nogle katte udviklet det men der er ikke nok undersgøelse til det
106
hvalpe socialsering
* Levende væsener * Dyr og mennesker (alle dem, der skal være en "del af flokken") - Bunder i leg - Gennem leg læres bide-hæmning og sociale kompetencer - Gode oplevelser * Feromon-supplement -Husk: kattes socialisering til mennesker er fra ca. 2-8 ugers alder → opdrætters ansvar * Hvalpes socialiseringsperiode: ca. 3-12 ugers alder Generelt møde andre væsner - her oplever man socialisering. Forkert tanke: hunden skal hele tiden socialiseres. Vigtigere med en god kvalitativ socialisering- gode og søde hunde, hvalpen møder - dette skaber gode forbinder. Feromon=tryghedsskabende.
107
miljø træning
Køreture * Køreture må ikke altid ende hos dyrlægen - Steder * Omgivelser (underlag, lyde, osv) - Latent inhibering Træne hunden til de ting den møder i dens liv. Særligt i de første 4 uger hvor man ar dyret, skal man præge dem til gode oplevelser Køreture, skal forbindes med noget godt. Pas på med ikke at overstimulere. Latent inhibering-desto flere gode oplevelser vil fremme at dyret ikke kun husker den ene dårlige oplevelse. Så bliver den ikke bange næsten gang. Så med at have gode oplevelser i rygsækken
108
socialisering hvalp
Novelty in general - Sket mange forskellige ting og mange forskellige personer, så vil de ikke være bange - vil være mere tilbøjlig til at gå til. Dårligoplevelser= bange og angst for mange ting.
109
feliway
har feromoner i dig F3 kind feromoner
110
kalm indeholder
- Indeholder esentielle aminosyrer L-tryptophan og L-Theanin, peptider og vitamin B
111
adaptil
indhold - L-tryptophan, vitamin B1, te ekstrakt feromoner som ved idegivning? kan fås som, halsbånd, spray, godbid
112
feromoner til kat
Følgende er de kommercielt tilgængelige feromoner til kat i Danmark – som diffuser. Hvad er det for feromoner, der er i, og hvordan hjælper de katten? 1. Feliway Classic (også som spray) - F3-fraktion-analog af kattens kindferomon 10% 2. Feliway Friends - Hæmmer konflikter - Moder feromoner 3. Feliway Optimum - Analogiske katteferomoner (FPhC) 4. Zenifel (også som spray) - F3-fraktion af analoger til kattens kind feromon som er artsspecifikke
113
kalm
indeholder aminosyrer L-tryptophan og L-Theanin, peptider og vitamin B findes som flydende og tablet både til hund og kat.
114
Aptus relax
1 tyggebid indeholder L-tryptofan 70 mg Fiskeprotein 68 mg Kasein 20 mg B1-vitamin 100 mg B3-vitamin 1,5 mg B6-vitamin 0,025 mg både til hund og kat
115
zylkene
A-casozepin til hund og kat kapsel kan hælde over mad eller gives direkte.
116
anxitane og veggiedent zen
Veggiedent Zen er et kombinationsprodukt af Veggiedent Fresh og Anxitane, som både modvirker plak og tandsten, giver frisk ånde samt har en afslappende effekt uden at medføre døsighed. Tyggepindene kan hjælpe med at dæmpe stress- og angstreaktioner - fx ved forandringer i hjemmet, fyrværkeri, frygt og utryghed. De indeholder L-thenin (grøn te koncentrat).
117
pet remedy
findes som diffuser og spray - Naturligt produkt baseret på Baldrian, Vetivert og andre essentielle olier, salvie og basilikum. Mindsker stress og giver en beroligende virkning ( sløver/bedøver ikke dyret) - De efterligner GABA receptorerne Kan bruges på alle pattedyr
118
foder calm ( royal canin )
findes til små hunde og kat er et livstilsfoder som indeholder: Trypsin hydrolysat af mælkeprotein (alpha-S1-kasein), som indeholder et aktivt, patenteret peptid med stressregulerende egenskaber
119
urinary stressCD
katte sygdomsdiæt indeholder - L-tryptofan, mælkeproteinhydrolysat/hydrolyseret mælkeprotein(alfa- casozepin)
120
digestive care ID stress
hydrolyseret mælkeprotein ( alfa- casozepin) sygdomsdiæt?
121
vet essentials calm and healthy
hydrolyseret mælkeprotein ( alfa casoepin) livstadiefoder
122
forder med kostilskud
Sygdomsdiæter der er sammen med kosttilskud I/D stress - til hund - hunde der er stresset er disponeret mod dårlig mave C/D stress - til kat - katte der er stresset er disponeret for urinvejsproblemer En stor hund skal hellere have et foder og man selv tilsætter kosttilskud - ellers bliver det for dyrt De andre er livsstilsfoder der er tilsat kosttilskud